Bekendtgørelse af lov om elforsyning

§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier. Stk. 2. Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte formål særligt fremme en bæredygtig energianvendelse, herunder ved energibesparelser og anvendelse af kraftvarme, vedvarende og miljøvenlige energikilder, samt sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer og skabe konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet.

§ 4. Kommuner kan varetage netvirksomhed og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Kommuner og amtskommuner kan deltage i al øvrig virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, når virksomheden varetages af et selskab med begrænset ansvar. Stk. 2. Kommuner kan deltage i anden virksomhed, som har tilknytning til virksomhed efter loven, jf. § 2, stk. 1. Virksomheden skal udøves på kommercielle vilkår i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om den i stk. 2 nævnte virksomhed, herunder om de aktiviteter, der kan udøves efter stk. 2, og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold. Stk. 4. De bestemmelser i loven, som gælder for netvirksomheder og elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes opgaver, der er en del af netvirksomhed eller elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1 pkt.

§ 6. Enhver har ret til mod betaling at blive forsynet med elektricitet her i landet. Denne forsyningsret indebærer ret til levering af elektricitet gennem et leveringstilbud fra en forsyningspligtig virksomhed, jf. kapitel 6, og fra de i § 7 nævnte tidspunkter ret til valg af leverandør. Stk. 2. Forbrugere, som har adgang til valg af leverandør, har ret til at opsige og genindtræde i leveringen fra den forsyningspligtige virksomhed inden for rimelige frister og på rimelige vilkår. Stk. 3. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på gennemsigtige, objektive, rimelige og ensartede vilkår.

§ 7. Enhver elforbruger har fra følgende tidspunkter ret til valg af leverandør:

1. Forbrugere med et årligt forbrug på 100 GWh og derover: Fra denne lovs ikrafttræden.
2. Forbrugere med et årligt forbrug på 10 GWh og derover: Fra den 1. april 2000.
3. Forbrugere med et årligt forbrug på 1 GWh og derover: Fra den 1. januar 2001.
4. Alle øvrige forbrugere: Fra den 1. januar 2003. Stk. 2. Forbruget opgøres pr. forbrugssted på grundlag af forbruget i seneste aflæste 12 måneders forbrug inden den i stk. 1 nævnte skæringsdato. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 1 har elproduktionsvirksomheder adgang til at levere elektricitet til egne faciliteter og datterselskaber. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 3 nævnte forsyning. Stk. 5. Hvis tekniske forhold taler herfor, kan miljø- og energiministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg ændre de i stk. 1 nævnte frister.

§ 8. Enhver elforbruger her i landet skal aftage en forholdsmæssig andel af den elektricitet, som netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder i henhold til lovens kapitel 9 eller regler eller afgørelser i medfør af loven er forpligtet til at aftage. For elektriciteten betales den pris, der følger af loven eller af bestemmelser fastsat efter loven. Stk. 2. Forbrugere af elektricitet kan ved aftale med netselskabet frigøre sig for aftageforpligtelsen efter stk. 1 mod en betaling, som skal være rimelig over for de øvrige forbrugere. Stk. 3. Enhver elforbruger her i landet skal fra det af miljø- og energiministeren efter § 61 fastsatte tidspunkt erhverve VE-beviser efter reglerne i kapitel 9. Stk. 4. Medmindre andet følger af bestemmelsen i stk. 5, skal enhver elforbruger her i landet afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive forsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som disse er pålagt ifølge denne lov eller anden lovgivning eller regler eller afgørelser i medfør af denne lov, jf. § 9. Stk. 5. Netvirksomhedernes og de systemansvarlige virksomheders omkostninger til det i § 59, stk. 1, 2. pkt., nævnte pristillæg på maksimalt 27 øre pr. kWh opkræves hos elforbrugerne efter følgende principper:

1. For et årligt elforbrug på 100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af netvirksomhedernes og de systemansvarlige virksomheders samlede omkostninger til pristillægget inden for et sammenhængende elforsyningssystem, herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til pristillægget, der ikke kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2.
2. For det elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, opkræves ikke beløb til dækning af netvirksomhedernes og de systemansvarlige virksomheders omkostninger til det i § 59, stk. 1, nævnte pristillæg. Stk. 6. Såfremt der i medfør af § 59 a ydes pristillæg, opkræver netvirksomhederne og de systemansvarlige virksomheder omkostningerne til disse hos elforbrugerne efter de i stk. 5 fastsatte principper. Stk. 7. Den afregningspris, som de systemansvarlige virksomheder yder, jf. § 9, stk. 1, til decentrale kraftvarmeanlæg, som ejes af elproduktionsvirksomheder, der råder over en kapacitet på over 150 MW, opkræves indtil den 1. januar 2004 således, at den del af prisen, som overstiger den efter § 59 a, stk. 9, fastsatte markedspris, opkræves hos elforbrugerne efter de principper, som er angivet i stk. 5. For perioden indtil 1. juli 2001 anvendes dog en markedspris på 13 øre pr. kWh.

§ 8 a. Miljø- og energiministeren kan pålægge de systemansvarlige virksomheder at sikre, at samtlige elforbrugere i de to sammenhængende elforsyningssystemer i forhold til deres elforbrug aftager samme andel af den i § 8, stk. 1, nævnte elektricitet og afholder omkostningerne i forbindelse hermed. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan træffe afgørelse eller fastsætte regler om de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, at aftagepligten kun vedrører nærmere angivne dele af den i § 8, stk. 1, nævnte elektricitet. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, som de forbruger, under nærmere angivne betingelser kun har pligt til at aftage miljøvenlig elektricitet som nævnt i § 8, stk. 1, og til at betale pristillæg som nævnt i § 59 a, i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om, at elforbrugere, der producerer kraftvarme på naturgas eller andre miljøvenlige brændsler, såfremt de lader deres forpligtelse til at aftage miljøvenlig elektricitet beregne i forhold til deres totale elforbrug, kan modregne den del af deres elproduktion, som de selv forbruger, i aftagepligten. Stk. 5. Det kan ved fastsættelse af regler efter stk. 3 bestemmes, at reglerne kun gælder for nærmere angivne anlæg eller brændsler, ligesom det kan bestemmes, at reglerne kun gælder for anlæg, som var i drift den 12. april 2000. Stk. 6. Producenter, hvis aftagepligt for miljøvenlig elektricitet beregnes efter regler fastsat efter stk. 3, kan ikke opnå den efter § 58 fastsatte afregningspris for elektricitet, som producenten ønsker at afhænde. Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at en elproducent, hvis anlæg tages i drift efter et af ministeren fastsat tidspunkt, og hvis aftagepligt beregnes efter stk. 4, ved salg kun kan opnå den efter § 58 fastsatte afregningspris for den del af sin elproduktion, der overstiger producentens totale forbrug af elektricitet. Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for varslingsfrister for forbrugere, der ønsker at lade deres pligt til at aftage miljøvenlig elektricitet beregne efter stk. 3 og 4, samt regler for, hvorledes elforbruget og elproduktionen skal måles og opgøres. Udgifterne til målingen afholdes af elproducenten.

§ 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal afholdes af alle elforbrugere inden for et sammenhængende elforsyningssystem:

1. Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som denne er pålagt efter bestemmelserne i § 27 a, stk. 1, nr. 2, § 28, stk. 3, nr. 4, § 29, § 30, § 56, § 57, stk. 1, § 58, stk. 3.
2. Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt efter bestemmelserne i § 22, stk. 1, nr. 3 og 4, samt stk. 5, § 57, stk. 1, § 67 og § 68.
3. Efter miljø- og energiministerens bestemmelse omkostninger til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 17, stk. 6.
4. Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt efter bestemmelsen i § 68. Stk. 2. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer.

Elproduktion

Elproduktion

§ 10. Elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra miljø- og energiministeren. Stk. 2. Bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år. Stk. 3. Der kan kun gives bevilling til en ansøger, som kan dokumentere, at denne har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Stk. 4. For elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden har bevilling til elproduktion, kan bevilling efter stk. 1 gives på vilkår af, at den pågældende virksomhed opfylder de pålæg vedrørende miljøvenlige elproduktionsanlæg, som virksomheden har fået i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan dispensere fra vilkår i bevillinger som nævnt i stk. 4, hvis dette skønnes nødvendigt for elproduktionsvirksomhedens mulighed for fortsat økonomisk forsvarlig drift. Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke kraftværkspladser der betegnes som centrale kraftværkspladser, jf. § 5.

§ 11. Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren. Stk. 2. Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt. Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse, herunder at nærmere angivne tilladelser kan gøres tidsbegrænsede. Stk. 4. Nukleare produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov.

§ 12. Der kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at ejeren Elproduktionsanlæg på havet

1. forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter den systemansvarlige virksomheds bestemmelse, når denne finder det nødvendigt for at opretholde en effektiv udnyttelse af nettet, forsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende forsyningsnet,
2. stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg,
3. påtager sig, for så vidt angår kraftvarmeanlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere fastlagt forsyningsområde og
4. forpligter sig til at underrette forsyningsområdets systemansvarlige virksomhed mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.

§ 13. Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Stk. 2. Forundersøgelser og udnyttelse af energi omfattet af stk. 1 kan kun finde sted efter tilladelse fra miljø- og energiministeren. Stk. 3. Tilladelse gives for et nærmere angivet område og kan meddeles særskilt for henholdsvis forundersøgelser og udnyttelse af energi. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om rapportering om forundersøgelsernes forløb og resultater samt om overholdelse af sikkerhedskrav og lign. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe afgørelse om tilladelser efter denne bestemmelse, herunder om betaling for behandling af ansøgninger og om tidsbegrænsning af tilladelser.

§ 16. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt tekniske og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 17. Tilladelse til etablering af anlæg efter § 16, som må antages at påvirke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles på baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg, der er omfattet af stk. 1. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og eventuelle undersøgelser, der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af § 16 omfattet anlægs miljømæssige påvirkninger under og efter etablering. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 16 omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med

1. de i stk. 1 nævnte vurderinger,
2. den i stk. 2 nævnte afgrænsning samt afgørelser i forbindelse hermed og
3. ansøgninger om tilladelse efter § 16. Stk. 5. Omkostninger i forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter afholdes af den, der ansøger om en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, jf. § 16. Stk. 6. Miljø- og energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der afholdes til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige projekter, dækkes som angivet i § 9, stk. 1.

§ 20. Bevillingshavere efter § 19, stk. 1, skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende ydelser, herunder

1. vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang,
2. tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet,
3. stille fornøden transportkapacitet til rådighed og
4. måle levering og aftag af elektricitet i nettet. Stk. 2. Opfylder en transmissions- eller netvirksomhed ikke de i stk. 1 nævnte forpligtelser, kan miljø- og energiministeren pålægge den systemansvarlige virksomhed at drage omsorg herfor, herunder at udføre nødvendige anlægsarbejder vedrørende det kollektive elforsyningsnet. Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan mod behørig legitimation til brug for udførelsen af nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 2 få adgang til en transmissions- eller netvirksomheds ejendom. Stk. 4. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 3.

§ 21. Etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra miljø- og energiministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår for etablering af nye transmissionsnet samt væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net, herunder at de transmissionsvirksomheder, der gennemfører udbygninger eller omlægninger af transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV, kan forpligtes til at dække de meromkostninger, som andre transmissions- og netvirksomheder bliver påført, når de skal gennemføre kabellægninger i forbindelse med etablering af 400 kV-transmissionsnet. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at kabellægge elforsyningsnet i forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige ændringer i tilsvarende bestående net. Ved meddelelse af et sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger til kabellægning skulle dækkes efter de i medfør af stk. 2 fastsatte regler. Stk. 4. Bevillingshaveren skal mod en rimelig betaling stille transmissionsnettet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed, i det omfang den systemansvarlige virksomhed finder det fornødent til varetagelse af de opgaver, som denne er pålagt. Stk. 5. Bevillingshaveren skal dog stille transmissionsnettet vederlagsfrit til rådighed for den systemansvarlige til brug for dennes efterkommelse af et påbud efter § 20, stk. 2.

§ 22. En netvirksomhed skal

1. opretholde den tekniske kvalitet i nettet,
2. måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net,
3. opkræve betaling fra forbrugerne for de betalingsforpligtelser, som er fastsat ved denne lov,
4. formidle og afregne elektricitet, som leveres ifølge en aftageforpligtelse, som er fastsat ved denne lov,
5. udføre informationsaktiviteter for at skabe størst mulig gennemsigtighed om markedsforholdene for alle forbrugergrupper,
6. kortlægge energiforbruget samt planlægge og sikre gennemførelsen af energibesparelser i forsyningsområdet og
7. give energirådgivning og rådgivning om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til forbrugerne i forsyningsområdet. Stk. 2. Netvirksomheden skal samarbejde med den systemansvarlige virksomhed ved udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver. Stk. 3. Netvirksomheden skal forsyne brugere af nettet med de nødvendige oplysninger om måling af elektricitet, der transporteres gennem virksomhedens net. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om afgrænsning af opgaverne og om fakturering og opkrævning af beløb. Miljø- og energiministeren kan endvidere bestemme, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen efter stk. 1, nr. 6, og for rådgivning efter stk. 1, nr. 7. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med henblik på effektiv energianvendelse. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse. Stk. 6. Netvirksomheder skal i samarbejde med transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser. Direkte elforsyningsnet

§ 24. Enhver har ret til mod betaling at benytte det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet, jf. dog § 25, stk. 5. Stk. 2. Transport af elektricitet til forbrugere her i landet kan dog kun ske med henblik på levering til de forbrugere, der har ret til at få leveret elektricitet efter bestemmelserne i § 7, stk. 1 og 3, eller med henblik på forsyningspligtige virksomheders levering til forbrugere i virksomhedens forsyningsområde. Stk. 3. Med henblik på at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af netkapacitet. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af netkapacitet skal administreres på en måde, som sikrer den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet.

§ 25. Transporten af elektricitet efter § 24 skal foregå efter priser og betingelser, som fastsættes henholdsvis af den systemansvarlige virksomhed og af net- og transmissionsvirksomhederne, jf. kapitel 10. Stk. 2. Anmodning om transport rettes til den netvirksomhed, hvortil slutmodtageren af elektriciteten er tilsluttet. Stk. 3. Vilkårene for transit fastsættes ved forhandling. Anmodning herom rettes til den systemansvarlige virksomhed. Stk. 4. Netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed skal give ansøgere, som opfylder betingelserne herfor, adgang til transport af elektricitet uden ugrundet ophold. Forhandlinger med ansøgere om transitadgang skal indledes uden ugrundet ophold. Stk. 5. Netvirksomheden og den systemansvarlige virksomhed kan afvise en anmodning om transport eller transit på grund af mangel på transportkapacitet.

§ 26. For at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav og standarder. Stk. 2. For at få adgang til tilslutning til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal brugerne opfylde de krav, som er fastsat herfor, jf. stk. 3. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder bestemme, at visse tekniske standarder og krav for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal fastsættes af den systemansvarlige virksomhed.

Systemansvarlig virksomhed

Systemansvarlig virksomhed

§ 27 b. Transmissionsanlæg stillet til den systemansvarlige virksomheds rådighed og elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra den systemansvarlige virksomhed. Med henblik på opretholdelsen af forsyningssikkerheden kan den systemansvarlige virksomhed mod rimelig betaling kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket. Stk. 2. Af hensyn til varetagelsen af forsyningssikkerheden, jf. § 27 a, stk. 1, skal produktionsvirksomheder efter anvisning fra den systemansvarlige virksomhed meddele, hvilke anlæg med en kapacitet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til 4 uger forventer at holde i driftsklar stand i periodens driftsdøgn. Produktionsvirksomheder skal senest dagen før driftsdøgnet underrette den systemansvarlige virksomhed om, hvilke produktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW der forventes sat i drift i driftsdøgnet.

§ 27 c. Den systemansvarlige virksomhed offentliggør for det følgende driftsdøgn oplysninger om overføringskapaciteten i det transmissionsnet, der er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed. Stk. 2. Brugere af det kollektive elforsyningsnet skal efter regler fastsat af den systemansvarlige virksomhed og på baggrund af den i stk. 1 nævnte offentliggørelse anmelde planer for elproduktion, elforbrug og elhandel for det følgende driftsdøgn til den systemansvarlige. Stk. 3. Planer for forventet elproduktion, elforbrug og elhandel, som er anmeldt til den systemansvarlige virksomhed efter stk. 2, skal godkendes af den systemansvarlige virksomhed inden starten af det følgende driftsdøgn. Den systemansvarlige virksomhed kan af hensyn til forsyningssikkerheden forlange omlægninger i de i henhold til stk. 2 anmeldte planer for elproduktion, elforbrug og elhandel. Stk. 4. Den systemansvarlige virksomhed kan mod betaling påbyde produktionsvirksomheder at ændre produktionsomfang eller igangsætte produktion, såfremt dette er nødvendigt til varetagelse af den i § 27 a, stk. 1, nr. 1, nævnte opgave. Såfremt den systemansvarlige virksomhed i henhold til stk. 3 forlanger omlægninger i forhold til anmeldte planer for elproduktion, elforbrug og elhandel, ydes der betaling herfor, medmindre omlægningerne forlanges, inden de anmeldte planer er godkendt, og

1. omlægningerne er nødvendige for ikke at overskride den i stk. 1 nævnte overføringskapacitet eller
2. for at bringe balance i de enkelte brugeres planlagte elproduktion, elforbrug og elhandel. Stk. 5. Såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er godkendt efter stk. 3, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, det påfører systemet. Stk. 6. Ved overhængende risiko for netsammenbrud samt under netsammenbrud og genopbygning af nettet kan den systemansvarlige virksomhed uden betaling kræve de nødvendige omlægninger af produktion, handel og forbrug. Stk. 7. De regler, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter i medfør af stk. 2, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Reglerne skal anmeldes til miljø- og energiministeren. Stk. 8. Klager over de regler, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter i medfør af stk. 2, kan indbringes for miljø- og energiministeren. Miljø- og energiministeren kan give pålæg om ændring af reglerne.

§ 28. Den systemansvarlige virksomhed skal i samarbejde med de øvrige kollektive elforsyningsvirksomheder sikre, at de offentlige forpligtelser, jf. § 9, opfyldes. Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed skal iagttage fortrolighed om kommercielle oplysninger og må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere. Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed skal udføre følgende opgaver:

1. Sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og energieffektiv transmission og distribution af elektricitet.
2. Udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører og til belysning af opfyldelsen af offentlige forpligtelser.
3. Samarbejde med andre systemansvarlige virksomheder i Danmark og i andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for elforsyning samt om nettariffer, netadgang og transit, markedsspørgsmål m.v., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder håndtering af balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige fælles systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som sammenkoblede systemer giver.
4. Sikre, at den prioriterede produktion efter § 57 aftages, og at denne fordeles forholdsmæssigt til forbrugerne.
5. Samarbejde med netvirksomhederne om at sikre netadgang og adgang til transit.
6. Sikre brugerne lige adgang til informationer om adgangen til køb og salg af elektricitet.
7. Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og transmissionsforbindelser til andre net.
8. I samarbejde med transmissionsvirksomhederne sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 7.
9. Fremsende en årlig miljøberetning til miljø- og energiministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraftvarmeproduktion inden for det samlede elforsyningssystem.
10. Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.
11. Opgøre og gennemføre den nødvendige afregning og opkræve betalinger til varetagelse af de offentlige forpligtelser, jf. § 9. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler en systemansvarlig virksomhed.

§ 31. Den systemansvarlige virksomhed skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2. Stk. 2. Til løsning af den i stk. 1 nævnte opgave kan den systemansvarlige virksomhed indgå aftaler om op- og nedregulering med henblik på at imødegå effekten af kapacitetsrestriktioner i det kollektive elforsyningsnet. Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan efter miljø- og energiministerens godkendelse indtræde som medejer i den nordiske elbørs, Nord Pool, og i datterselskaber ejet af Nord Pool. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan godkende, at den systemansvarlige virksomhed helt eller delvis ejer og driver virksomheder til registrering og omsætning af VE-beviser. Ministeren kan stille vilkår for godkendelsen, herunder at aktiviteterne drives i selvstændige virksomheder med begrænset ansvar. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som den systemansvarlige virksomhed kan indgå efter bestemmelsen i stk. 2.

§ 34. En forsyningspligtig virksomhed skal tilbyde forbrugerne i virksomhedens forsyningsområde

1. levering af tilstrækkelig elektricitet som nævnt i § 6,
2. opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser efter reglerne i kapitel 9 og
3. tjenesteydelser vedrørende energibesparelser. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om indholdet af bevillingshaverens forpligtelser, herunder regler om samarbejde mellem flere forsyningspligtige virksomheder om udførelsen af forpligtelserne.

Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse af aktiviteter m.v

Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse af aktiviteter m.v

§ 35. Inden et transmissionsnet på 200 kV eller derover eller en netforbindelse til udlandet, som ejes af en bevillingshaver, eller ejerandele i virksomheder, der ejer sådanne net, kan afstås til andre, skal staten forud tilbydes at købe transmissionsnettet, netforbindelsen eller ejerandelen. Forkøbsretten udøves på statens vegne af miljø- og energiministeren. Stk. 2. Stk. 1 finder også anvendelse ved afståelse af ejerandele i en systemansvarlig virksomhed. Stk. 3. Forkøbsretten bortfalder, hvis ministeren ikke inden 3 måneder, fra tilbudet er kommet frem, tilkendegiver at ville udnytte denne. Prisen fastsættes på almindelige markedsvilkår. Ved uenighed fastsættes prisen samt betalingsvilkårene af taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Stk. 4. En aftale, som indgås i strid med stk. 1 og 2, er ugyldig.

§ 36. En netvirksomhed må hverken helt eller delvis afstå sine ejerandele i en elproduktionsvirksomhed til

1. en virksomhed, hvori netvirksomheden direkte eller indirekte besidder ejerandele,
2. en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden,
3. en virksomhed, som direkte eller indirekte er helt eller delvis ejet af en virksomhed, der tillige direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.

§ 37. En kommune eller en amtskommune skal i forbindelse med salg af en elforsyningsvirksomhed eller andele eller aktier m.v. i en elforsyningsvirksomhed opgøre størrelsen af kommunens eller amtskommunens indskudskapital i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget. Stk. 2. Med salg, jf. stk . 1, sidestilles enhver form for hel eller delvis, direkte eller indirekte overdragelse eller lignende af

1. elforsyningsvirksomhed,
2. direkte eller indirekte rådighed eller anden rettighed over elforsyningsvirksomhed,
3. kapitalandele som i elforsyningsvirksomheden besiddes direkte eller indirekte. Stk. 3. Opgørelsen indsendes til Energitilsynet efter regler fastsat af tilsynet. Stk. 4. Bestemmelserne i stk . 1-3 gælder også, hvis sælgeren eller overdrageren er en virksomhed eller et selskab m.v., som kommunen eller amtskommunen direkte eller indirekte har en kapitalandel i, eller hvis kommunen eller amtskommunen opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. af en virksomhed eller et selskab, der ejer kapitalandele i en elforsyningsvirksomhed. Bestemmelserne i stk . 1-3 gælder endvidere, hvis kommunen eller amtskommunen på anden måde opnår et provenu gennem salg eller overdragelse m.v. som nævnt i 1. pkt. Stk. 5. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen kan godkendes. Kan Energitilsynet ikke godkende denne, fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens eller amtskommunens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i elforsyningsvirksomheden samt nettoprovenuet ved salget, jf. stk. 1, 2 og 4. Stk. 6. Energitilsynet giver senest den 1. juni hvert år Indenrigsministeriet meddelelse om størrelsen af det beløb, som en kommune eller en amtskommune direkte eller indirekte har opnået i nettoprovenu ved salg, jf. herved stk . 5. Stk. 7. Indenrigsministeriet reducerer herefter kommunens eller amtskommunens statstilskud efter bestemmelserne i §§ 10 og 17 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner med det i stk . 6 nævnte beløb inklusive forrentning som nævnt i stk . 8. Stk. 8. Indenrigsministeriet beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen eller amtskommunen får rådighed over provenuet fra salget eller overdragelsen, og indtil det år, hvor reduktionen i statstilskuddet til kommunen eller amtskommunen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk . 6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar for det år eller de år, for hvilket forrentningen skal beregnes. Stk. 9. Ved elforsyningsvirksomhed i denne bestemmelse forstås enhver form for virksomhed, som er omfattet af § 2.

§ 38. Elproduktions- og elhandelsvirksomheder og disse virksomheders datterselskaber må tilsammen ikke

1. eje mere end 15 pct. af en kollektiv elforsyningsvirksomheds samlede kapital eller
2. besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en kollektiv elforsyningsvirksomheds ledende organer. Stk. 2. Forsyningspligtige virksomheder må tilsammen ikke
3. eje mere end 15 pct. af en netvirksomheds, transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds samlede kapital eller
4. besidde en bestemmende indflydelse i kraft af særlige stemmerettigheder i en netvirksomheds, transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds ledende organer. Stk. 3. Aftaler om overdragelser af kapitalandele og aftaler eller vedtægtsbestemmelser om tildeling af stemmerettigheder i strid med bestemmelserne i stk. 1 og 2 er ugyldige.

§ 40. Flertallet af en netvirksomheds bestyrelsesmedlemmer skal vælges af forbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde eller af en eller flere kommunale eller amtskommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde i kraft af disses udøvelse af deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens generalforsamling eller på anden måde. Flertallet kan også vælges af forbrugere og en eller flere kommunale eller amtskommunale bestyrelser i forening. Stk. 2. Indflydelseskravet i stk. 1 anses for opfyldt, hvis bestyrelsen i en netvirksomhed, der drives i andelsselskabsform, udpeges af et repræsentantskab, der er valgt af andelshaverne i forsyningsområdet. Det samme gælder for en netvirksomhed, der drives som selvejende institution eller i foreningsform, hvis bestyrelsen udpeges af repræsentanter, der er valgt af en eller flere kommunalbestyrelser i forsyningsområdet, af en flerhed af forbrugere i netvirksomhedens forsyningsområde eller af sådanne kommunalbestyrelser og forbrugere i forening. Det samme gælder for kommunal netvirksomhed, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt. Stk. 3. I en netvirksomhed, der ejes af en juridisk person, anses indflydelseskravet i stk. 1 for opfyldt, hvis flertallet af medlemmerne i bestyrelsen for den juridiske person er valgt eller udpeget på den i stk. 1 nævnte måde og denne bestyrelse vælger netvirksomhedens bestyrelse. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan, såfremt særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra indflydelseskravet i stk. 1.

§ 41. Såfremt forbrugere eller kommunale eller amtskommunale bestyrelser eller disse i forening ikke har den i § 40 nævnte indflydelse i netvirksomheden, skal der etableres et forbrugerrepræsentantskab. Forbrugerrepræsentantskabet skal bestå af 11 medlemmer valgt af forbrugerne i netvirksomhedens forsyningsområde og har til opgave at vælge flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i netvirksomheden. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for forbrugeres valgret og valgbarhed samt varigheden af forbrugerrepræsentantskabsmedlemmernes mandat. Stk. 3. Forbrugerrepræsentantskabets valg af bestyrelsesmedlemmer kan alene ske blandt kandidater opstillet af medlemmerne af forbrugerrepræsentantskabet. Bestyrelsesmedlemmerne vælges for en periode svarende til den periode, der efter vedtægterne gælder for andre bestyrelsesmedlemmer. Stk. 4. Hvis netvirksomheden drives i aktieselskabsform, finder aktieselskabslovens § 49, stk. 6, § 59, stk. 1, og stk. 2, 2. pkt., ikke anvendelse.

§ 44. En net- og forsyningspligtvirksomheds vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af §§ 40- 43. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de i stk. 1 nævnte virksomheders vedtægter for at kunne godkendes, jf. § 53, stk. 2, skal udarbejdes inden for rammerne af en af ministeren fastlagt standardvedtægt. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at vedtægter for en juridisk person, som ejer en netvirksomhed eller en forsyningspligtig virksomhed, skal udarbejdes inden for rammerne af en af ministeren fastlagt standardvedtægt, når § 40, stk. 3, jf. § 40, stk. 1, finder anvendelse. Disse regler kan indeholde bestemmelser om anmeldelse og godkendelse af vedtægterne samt af ændringer heri. Stk. 4. Det er en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder, som ejes af en juridisk person, for hvilken de i medfør af stk. 3 fastsatte regler finder anvendelse, at denne juridiske persons vedtægter er udarbejdet inden for rammerne af standardvedtægten. Habilitetskrav

§ 46. En kollektiv elforsyningsvirksomhed må ikke yde lån til eller stille sikkerhed for andre virksomheder, herunder andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, i det omfang der ved långivningen eller sikkerheds-stillelsen alene disponeres over den i § 74, stk. 3, nævnte kapital. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 gælder desuden ikke, i det omfang en netvirksomhed alene stiller sikkerhed til fordel for en elproduktionsvirksomhed, som helt eller delvis ejes af netvirksomheden, når sikkerhedsstillelsen kun omfatter gældsforpligtelser, som elproduktionsvirksomheden påtager sig med henblik på restfinansiering af anlægsarbejder påbegyndt inden den 29. april 1999. Stk. 4. Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne virksomheder, skal indgås på markedsbestemte vilkår. Udskillelse af aktiviteter

§ 47. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed, systemansvarlig virksomhed, netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte undtagelser ikke gives til samme virksomhed, og bevillingshaveren kan i virksomheden alene drive de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen. Stk. 2. Bevilling til netvirksomhed og bevilling til transmissionsvirksomhed kan dog gives til samme virksomhed, hvis miljø- og energiministeren vurderer, at dette kan ske, uden at det er til hinder for en forsvarlig varetagelse af de bevillingspligtige aktiviteter. Bevilling til transmissionsvirksomhed og bevilling til systemansvarlig virksomhed kan under tilsvarende betingelser gives til samme virksomhed. Stk. 3. I de i stk. 2 nævnte tilfælde skal der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse mellem de to bevillingspligtige aktiviteter. Stk. 4. Andre aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med elektricitet, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Stk. 5. Stk. 4 gælder ikke for kommuner, der varetager virksomhed i henhold til § 4, stk. 1, 1. pkt.

§ 50. I bevillinger kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold. Endvidere kan der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at elproduktionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste produktionskapacitet. Stk. 3. Ministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at eltransmissionsvirksomheder af hensyn til forsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat transmissionskapacitet.

§ 51. Miljø- og energiministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne. Stk. 2. Bevillingshaverne skal efter regler fastsat af miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med tilsynet. Stk. 3. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter regler fastsat af miljø- og energiministeren betale de udgifter, som er forbundet med ministerens behandling og vurdering af de kollektive elforsyningsvirksomheders planlægnings-, udviklings- og forskningsopgaver, herunder de i § 22, stk. 1, nr. 6, § 22, stk. 6, § 28, stk. 3, nr. 2 og 7, og § 29 nævnte aktiviteter. Stk. 4. Bevillingshavere til net-, transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg , som anvendes til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 4.

§ 54. En bevilling kan inddrages, hvis

1. bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven gentagne gange overtrædes,
2. der i en ansøgning om bevilling eller tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige eller vildledende oplysninger, eller
3. indehaveren af bevillingen eller tilladelsen anmelder betalingsstandsning, indgiver konkursbegæring eller erklæres konkurs. Stk. 2. Hvis en overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan miljø- og energiministeren meddele indehaveren, at denne inden for en fastsat frist skal overholde sine forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen. Stk. 3. Beslutning efter stk. 1, nr. 1 og 2, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af miljø- og energiministeren. Stk. 4. Hvis en overtrædelse af bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller regler udstedt i medfør af loven indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til forsyningssikkerheden, kan miljø- og energiministeren midlertidigt inddrage bevillingen. Miljø- og energiministeren skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk. 5. Stk. 5. Den, hvis bevilling er midlertidigt inddraget efter stk. 4, kan forlange inddragelsen prøvet af retten.

Miljøvenlig elproduktion

Miljøvenlig elproduktion

§ 55. Ved VE-elektricitet forstås elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølgeenergi, samt elektricitet, der fremstilles på vandkraftanlæg under 10 MW. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte energikilder samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg omfattet af stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe afgørelse om, at andre energikilder og teknologier end de i stk. 1 nævnte er omfattet af begrebet VE-elektricitet. Generel prioritering af miljøvenlig elproduktion

§ 57. Til fremme af miljøvenlig energiproduktion er netvirksomheder og systemansvarlige virksomheder forpligtet til at aftage elektricitet fra

1. decentrale, herunder industrielle, kraftvarmeproduktionsanlæg og elektricitet fra elproduktionsanlæg, der producerer VE-elektricitet eller anvender affald som brændsel, til den betaling, der følger af §§ 58 og 59,
2. andre kraftvarmeværker bestemt til at levere fjernvarme, i det omfang elektriciteten ikke kan afsættes til priser, der dækker de nødvendige omkostninger ved den pågældende elproduktion, og
3. elproduktionsanlæg, der anvender naturgas købt på grundlag af kontrakter, der indeholder en mindsteaftageforpligtelse (take-or-pay-vilkår), i det omfang elektriciteten ikke kan afsættes til priser, der dækker de nødvendige omkostninger ved den pågældende elproduktion. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om indholdet og omfanget af de i stk . 1 nævnte forpligtelser til at aftage elektricitet, herunder den tidsmæssige udstrækning af aftageforpligtelsen og beregning af afregningsprisen efter stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at elproduktion fra elværksejede anlæg eller anlæg opført af disse virksomheder ikke skal være omfattet af aftageforpligtelsen i stk. 1. Afregningsregler for prioriteret elektricitet

§ 58. Elektricitet fra anlæg som nævnt i § 57, stk. 1, nr. 1, aftages til en betaling, der svarer til omkostningerne ved at producere og transportere elektricitet, herunder brændsels- og driftsomkostninger m.v. og langsigtede anlægsomkostninger. Ved fastsættelsen af de langsigtede anlægsomkostninger skal der tages hensyn til de i lovens § 1 nævnte formål. VE-elektricitet, herunder VE-elektricitet produceret af kraftvarmeanlæg, afregnes efter regler fastsat i medfør af § 59, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke anlæg der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 og om beregningen af afregningsprisen efter stk. 1. Stk. 3. Efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg kan miljø- og energiministeren fastsætte særlige afregningsregler for elektricitet, herunder VE-elektricitet, produceret på elværksejede anlæg eller anlæg opført af disse virksomheder.

§ 59. Efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætter miljø- og energiministeren regler for afregning af VE-elektricitet, herunder at der kan anvendes forskellige afregningspriser for forskellige teknologier, anlægsstørrelser og brændsler. Miljø- og energiministeren fastsætter endvidere regler om, at der ud over afregningsprisen skal ydes et pristillæg på maksimalt 27 øre pr. kWh for VE-elektricitet, såfremt der ikke udstedes VE-beviser efter § 60 til denne elektricitet. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om, for hvilke produktionsanlæg pristillægget ydes, samt regler om den tidsmæssige udstrækning af afregningsreglerne og pristillægget. Stk. 2. Elektricitet fra vindmøller, som VE-fonden i medfør af § 66 overtager, afregnes til en betaling, der svarer til VE-fondens omkostninger ved den i § 66 nævnte overtagelse. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af afregningsprisen. Stk. 3. Efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg kan miljø- og energiministeren fastsætte særlige afregningsregler for VE-elektricitet produceret på anlæg, der opføres som følge af pålæg givet i medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan beslutte, at nærmere angive anlæg til produktion af VE-elektricitet skal opføres efter afholdelse af licitation. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte særlige betingelser for afholdelse af licitation som nævnt i stk. 4, herunder særlige afregningsregler for anlæg, som udbydes.

§ 59 a. Denne bestemmelse gælder kun for VE-elektricitet produceret på anlæg, der er opført eller ombygget som følge af pålæg givet i medfør af § 13 i den tidligere gældende elforsyningslov eller efter særlig aftale med energiministeren. Bestemmelsen gælder ikke for anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald. Stk. 2. Producenter er for anlæg som nævnt i stk. 1 alene berettiget til at modtage de pristillæg og VE-beviser, som fremgår af denne bestemmelse, og er ikke berettiget til at modtage tilskud efter lov om elproduktionstilskud. Producenterne er ikke berettigede til den i § 56 nævnte balanceringsydelse, og elproduktionen er ikke omfattet af den i § 57 nævnte aftageforpligtelse. De systemansvarlige virksomheder skal sikre, at VE-elektricitet fra anlæg omfattet af stk. 1 på linje med øvrig VE-elektricitet i tilfælde af netbegrænsninger får prioriteret adgang til det kollektive elforsyningsnet. Stk. 3. For elektricitet produceret på vindkraftanlæg på land eller på havet, jf. § 16, omfattet af stk. 1, som er nettilsluttet inden den 1. januar 2000, ydes et pristillæg til ejeren eller til den, som ejeren har givet ret til at producere på vindkraftanlægget. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget kan dog højst udgøre 48 øre pr. kWh som gennemsnit over året. Stk. 4. For elektricitet produceret af et vindkraftanlæg på land omfattet af stk. 1, som er nettilsluttet efter den 1. januar 2000, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis, jf. § 60. Stk. 5. For elektricitet omfattet af stk. 1 produceret på vindkraftanlæg på havet og nettilsluttet efter den 1. januar 2000 ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis, jf. § 60, samt et beløb på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit, såfremt producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet. Stk. 6. Såfremt de i stk. 5 nævnte vindkraftanlæg på havet er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov, ydes alene et VE-bevis. Stk. 7. For elektricitet produceret på anlæg, som anvendes til afbrænding af biomasse omfattet af stk. 1 ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter stk. 9 fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. Desuden ydes et VE-bevis. Stk. 8. Ud over de i stk. 7 nævnte pristillæg og VE-beviser kan miljø- og energiministeren efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at der skal ydes en producent som nævnt i stk. 7 et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre 30 mio. kr. om året.

Stk. 9. Efter retningslinjer fastsat af den systemansvarlige virksomhed indberetter den pågældende netvirksomhed på timebasis mængden af den elektricitet, der er produceret på anlæg nævnt i stk. 3, 4, 5 og 7. Herefter fastsætter den systemansvarlige virksomhed på timebasis den markedspris, som det i produktionstimen var muligt at opnå for en kWh i det område, hvor elektriciteten er produceret, dvs. områdets spotpris. Hvis den fastsatte markedspris overstiger de i stk. 3, 4, 5 og 7 fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregnes et negativt pristillæg, som modregnes i udbetalingerne til elproducenterne. Stk. 10. Indtil VE-beviser udstedes, jf. stk. 4-7, ydes i stedet et pristillæg på 10 øre pr. kWh. Stk. 11. Miljø- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde eller skal erstattes af VE-beviser. Stk. 12. De systemansvarlige virksomheders omkostninger til pristillæg efter denne bestemmelse opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug, jf. dog § 8 a, stk. 3. Ve-beviser

§ 61. Fra et af miljø- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver elforbruger her i landet pligt til at erhverve VE-beviser. Miljø- og energiministeren fastsætter efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg årligt det antal VE-beviser, som enhver elforbruger som minimum skal erhverve. Købsforpligtelsen fastsættes ensartet for alle elforbrugere som en pligt til at erhverve en bestemt andel VE-beviser i forhold til elforbruget. Stk. 2. Miljø- og energiministeren nedsætter købsforpligtelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det viser sig umuligt at opfylde denne.

§ 64. Med det formål at opkøbe VE-beviser efter reglerne i § 65 og at overtage vindmøller efter reglerne i § 66 oprettes en fond, der benævnes »VE-fonden«. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at fonden også på anden måde skal fremme VE-elektricitet. Fonden administreres af miljø- og energiministeren. Stk. 2. Til de i stk. 1 nævnte formål yder staten årligt et beløb til VE-fonden på finansloven. Beløb, der ikke anvendes i ét år, overføres til næste år. Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om oprettelse af VE-fonden, herunder regler om VE-fondens ledelse og om anvendelse af fondens midler. Stk. 4. Omkostningerne til VE-fondens administration afholdes af fondens midler.

§ 66. Vindmølleejere, der kan dokumentere, at de ikke vil kunne afvikle restgælden på lån i en vindmølle på grund af ændrede pristillæg til vindmølleelektricitet fastsat i medfør af § 59, stk. 1, kan anmode VE-fonden om at overtage vindmøllen og forpligtelsen til betaling af restgælden. Bestemmelsen finder også anvendelse på lån optaget af vindmølleejere, der ejer en del af en vindmølle. Stk. 2. Stk. 1 finder alene anvendelse på lån, der inden den 29. april 1999 er optaget til at finansiere købet af vindmøllen. Stk. 1 finder ikke anvendelse på elværksejede vindmøller. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 1, herunder regler om, hvornår anmodningen senest skal være fremsat, samt om ordningens omfang og anvendelse. Stk. 4. VE-fonden kan nedtage, videresælge eller drive vindmøller, der overtages efter stk. 1. Stk. 5. Elektricitet fra vindmøller, som VE-fonden har overtaget i medfør af stk. 1, afregnes efter reglerne i § 59, stk. 2. Midler, der hidrører fra nedtagning, videresalg eller drift af vindmøller, som VE-fonden har overtaget efter stk. 1, tilfalder statskassen. Tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og kraftvarmeproduktionsanlæg

§ 67. Ved tilslutning af et af de i § 57, stk. 1, nr. 1, nævnte anlæg til elforsyningsnettet skal ejeren af anlægget alene afholde den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden. Stk. 2. Ejere af anlæg som nævnt i § 57, stk. 1, nr. 1, der ønsker at levere elektricitet på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, skal selv afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for vindmøller.

§ 68. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers opstilling og tilslutning til elnettet, herunder regler om fordeling af omkostningerne ved nettilslutning og ved at være tilsluttet elnettet. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion, installation, indretning og drift samt regler om anerkendelse af certifikater og prøvninger vedrørende disse forhold. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder administrerer regler fastsat i medfør af stk. 1, § 59 a og § 59, stk. 1, samt træffer afgørelse i forhold, der er reguleret af regler fastsat i medfør af disse bestemmelser. Stk. 3. Miljø- og energiministeren fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1. Miljø- og energiministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod regler eller afgørelser i medfør af stk. 1 og 2, bringes i orden straks eller inden en frist. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte gebyrer for anmodning om nettilslutning efter regler fastsat i medfør af stk. 1 og for tilsyn samt for registrering og kontrol med vindmøller og vindmølleejere i forbindelse med oprettelse af et landsdækkende register over vindmøller og vindmølleejere. Der er udpantningsret for de fastsatte gebyrer.

Priser og betingelser for elektricitet

Priser og betingelser for elektricitet

§ 69. Priserne for ydelser fra de kollektive elforsyningsvirksomheder fastsættes under hensyntagen til virksomhedernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapital. Ved fastsættelsen af priserne tages desuden hensyn til udgifter, som afholdes som følge af, at virksomhederne hæfter for gældsforpligtelser i medfør af § 46, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden lovens ikrafttræden. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler for beregning af driftsmæssige afskrivninger og for opgørelsen af virksomhedernes kapital, herunder eventuel indskudskapital, samt de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning efter stk. 1. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler om regnskabsmæssig adskillelse mellem forskellige aktiviteter samt regler om kollektive elforsyningsvirksomheders regnskabsføring og budgettering, herunder at kollektive elforsyningsvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og offentliggøre årsregnskaber i overensstemmelse med bestemmelserne i årsregnskabsloven.

§ 70. Priser for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser fastsættes i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af de i § 69 nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden. Stk. 2. Miljø- og energiministeren fastsætter regler om generelle indtægtsrammer for alle berørte virksomheder for et nærmere angivet antal år. Inden for de nævnte rammer fastsætter Energitilsynet årligt en indtægtsramme for hver af de berørte virksomheder. Stk. 3. Energitilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at virksomheden kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i bevillingen, i loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven. Stk. 4. Enhver form for indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter som nævnt i § 69, stk. 1. Dette gælder dog ikke overskud i form af forrentning af indskudskapital og ekstraordinære effektiviseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvad der kan anses for ekstraordinære effektiviseringsgevinster, og om fastsættelsen af størrelsen heraf. Stk. 5. Virksomheder, som i deres priser har indregnet realiserede tab ved sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den hidtil gældende elforsyningslov, kan dog ikke anvende bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., før det nævnte tab er dækket. Stk. 6. Kommuner og amtskommuner må ikke yde tilskud til kommunal netvirksomhed, som efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, ikke drives i selskaber med begrænset ansvar.

§ 71. Systemansvarlige virksomheder kan i priserne indregne nødvendige omkostninger som nævnt i § 69, stk. 1. Ved nødvendige omkostninger forstås omkostninger, som virksomheden afholder ud fra driftsøkonomiske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift. Stk. 2. Enhver indtægt i virksomheden skal medgå til dækning af udgifter som nævnt i § 69, stk. 1. Dette gælder dog ikke overskud i form af en rimelig forrentning af indskudskapital. Stk. 3. Energitilsynet godkender prisfastsættelsen efter anmeldelse, jf. § 76. Godkendelsen kan ledsages af vilkår. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om vilkår for godkendelsen.

§ 74. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde størrelsen af den kapital, som ifølge virksomheden skal danne grundlag for fastsættelsen af den forrentning, som i medfør af § 69, stk. 1, kan indregnes i priserne. Virksomhederne skal særskilt opgøre størrelsen af en eventuel indskudskapital. Stk. 2. På grundlag af den i stk. 1 nævnte anmeldelse opgør Energitilsynet under hensyntagen til virksomhedens finansieringsforhold og omsætning størrelsen af den kapital, som danner grundlag for fastsættelsen af den indregningsberettigede forrentning, samt størrelsen af den eventuelle indskudskapital. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i §§ 69-72 vil kollektive elforsyningsvirksomheder og disses ejere frit kunne disponere over kapital og indtægter, som de i medfør af den hidtil gældende elforsyningslov frit kunne disponere over. Produktionspriser

§ 75. Priser og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale, medmindre afregning sker efter bestemmelserne i kapitel 9. Stk. 2. Ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg må ved fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses for urimelig for fjernvarmeforbrugerne. Stk. 3. Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i sig selv. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af priser og betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der anses for urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbrugerne. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2 og 3. Tilsyn med priser, fastsættelse af regler

§ 76. De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Energitilsynet anmelde

1. priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Energitilsynets nærmere bestemmelse,
2. anmodninger og aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser,
3. dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter,
4. opgørelser af indskudskapital og kapital, som ønskes forrentet, jf. § 74,
5. opgørelser over dækning af realiserede tab ved sideordnet virksomhed efter bestemmelserne i § 9, stk. 6, i den hidtil gældende elforsyningslov og
6. regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter tilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de i § 70 nævnte indtægtsrammer. Stk. 2. Energitilsynet kan endvidere pålægge ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarme samt grundlaget for prisfastsættelsen. Stk. 3. Energitilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1 og 2.

§ 77. Hvis Energitilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne lov, kan tilsynet give pålæg om ændring af priser og betingelser. Stk. 2. Hvis ved pålæg efter stk. 1, kan Energitilsynet udstede pålæg til bevillingshavere om at indgå en aftale om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler. Stk. 3. Finder Energitilsynet, at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en miljømæssig eller samfundsøkonomisk uhensigtmæssig anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling med parterne give påbud om ændring heraf. Stk. 4. Energitilsynet kan træffe bestemmelse om, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre forbrugerpriserne, hvis virksomheden har foretaget en disposition, der ikke kan anses for rimelig for forbrugerne. Energitilsynet kan herunder bestemme, at virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af priserne.

Energitilsynet

Energitilsynet

§ 78. Til varetagelse af tilsyns- og klagefunktion på energiområdet nedsætter miljø- og energiministeren et Energitilsyn. Stk. 2. Energitilsynet er et uafhængigt udvalg, som ikke er undergivet instruktionsbeføjelse fra miljø- og energiministeren. Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren. Miljø- og energiministeren godkender tilsynets forretningsorden. Stk. 4. Energitilsynets formand kan efter nærmere aftale med tilsynet træffe afgørelse på tilsynets vegne. Stk. 5. Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for tilsynet og dettes formand. Stk. 6. De med Energitilsynets etablering og drift forbundne udgifter betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med efter denne lov, jf. dog stk. 7. Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler eller træffe afgørelse om de i stk. 5 nævnte forhold og kan fastsætte nærmere regler om betaling efter stk. 6, herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet. Stk. 8. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om frister for klage til Energitilsynet.

§ 82. Energitilsynet aflægger årligt beretning for sin virksomhed til miljø- og energiministeren. Stk. 2. Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde oplysninger om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder samt om, hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder. Stk. 3. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod. Stk. 4. Energitilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders indtægts- og omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders udførelse af deres opgaver. Stk. 5. Energitilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Energitilsynet kan fastsætte regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af virksomhederne, og regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser. Stk. 6. Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en virksomhed m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet.

§ 84. Miljø- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos bevillingspligtige virksomheder, andre elproduktionsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed, forsyningssikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge kollektive elforsyningsvirksomheder, elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne oplysninger vedrørende virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden købte og solgte ydelser. Det samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international energistatistik. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse. Stk. 3. Kollektive elforsyningsvirksomheder og elproducenter skal efter anmodning meddele de systemansvarlige virksomheder de oplysninger, er er nødvendige til varetagelsen af disses opgaver. Stk. 4. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter anmodning meddele andre virksomheder tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at net- og transmissionsvirksomhed kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system. Stk. 5. Virksomheder skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages i henhold til stk. 1-4.

§ 85. Elproduktionsvirksomheder og virksomheder, der driver handel med elektricitet, skal udarbejde årsregnskaber i henhold til årsregnskabsloven. Årsregnskaberne skal være offentligt tilgængelige. Stk. 2. Virksomhederne skal føre konsoliderede regnskaber for ikkeelektricitetsrelaterede aktiviteter, som de ville skulle gøre, såfremt de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes regnskabsføring efter stk. 1 og 2.

§ 85 a. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol i forbindelse med aftageforpligtelse for elektricitet efter § 8, stk. 1, og § 8 a og om opkrævning og udbetaling af beløb, der betales af elforbrugerne efter bestemmelserne i § 8, stk. 4-6, § 9, stk. 1, og § 59 a, stk. 12. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og kontrol med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres kontrol med, at disse har opfyldt deres købsforpligtelse for VE-beviser. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation og regnskabsføring for forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Der kan endvidere fastsættes regler om, at en elproducent, som modtager afregningspris eller pristillæg eller modtager VE-beviser, skal indberette produktionsdata og andre relevante oplysninger om produktionsforhold til en kollektiv elforsyningsvirksomhed eller til et centralt register. Det kan i reglerne fastsættes, at udgifterne til opfyldelse af de i denne bestemmelse nævnte krav påhviler elproducenten. Stk. 4. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1 og 2 skal udøves af netvirksomheder eller af de systemansvarlige virksomheder. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de systemansvarlige virksomheder skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.

Sanktionsbestemmelser

Sanktionsbestemmelser

§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1. undlader at indhente bevilling til produktions-, net-, transmissions- og forsyningspligtig virksomhed eller til systemansvarlig virksomhed efter §§ 10, 19, 27 og 33,
2. undlader at indhente tilladelse til etablering og drift af net eller anlæg efter §§ 11, 13, 16, 21 og 23,
3. tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 og 2 nævnte bestemmelser,
4. undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
5. undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12,
6. meddeler miljø- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.

§ 89. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af miljø- og energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Stk. 2. Miljø- og energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger. Stk. 3. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Stk. 4. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

§ 89 a. Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 16, hvis afgørelserne tillige er omfattet af § 17. Stk. 2. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser. Stk. 3. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2. Stk. 4. Klage i henhold til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 5. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Stk. 6. Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet. Stk. 7. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 90. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om

1. adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af miljø- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en institution under Miljø- og Energiministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for miljø- og energiministeren, og
2. betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

§ 97. En virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som efter denne lov er bevillingspligtig, har ret til at få bevilling til sin virksomhed, når

1. virksomheden erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestemmelserne i loven og i bevillingen,
2. virksomhedens vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven og kan godkendes af miljø- og energiministeren og
3. virksomheden opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling. Stk. 2. Det er en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999 besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Det er ligeledes en betingelse for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, at ejerandelene i disse virksomheder er overført til den eller de berørte netvirksomheder i overensstemmelse med 1. pkt. Stk. 3. Miljø- og energiministeren kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 2, såfremt særlige hensyn tilsiger det.

§ 98. Godkendelser til etablering og ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og bevillinger til elproduktion og transmission, som er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende elforsyningslov, opretholdes i overensstemmelse med deres indhold og varighed. Stk. 2. En bevillingspligtig virksomhed kan, når den inden en af miljø- og energiministeren fastsat frist indgiver fornøden ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil miljø- og energiministeren har afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende virksomhed overholder lovens bestemmelser for virksomheden. Stk. 3. Miljø- og energiministeren fastsætter det tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for net- og forsyningspligtvirksomheder er gældende.

§ 99. Miljø- og energiministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved den hidtil gældende retsstilling i en overgangsperiode opretholdes med de ændringer, som denne lov nødvendiggør, for så vidt angår virksomheder omfattet af § 98, stk. 2 og 3. § 100. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal ved lovens ikrafttræden efter regler fastsat af miljø- og energiministeren udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige kapitalforhold. Virksomhederne skal herefter udarbejde en åbningsbalance, der udformes efter regler fastsat af miljø- og energiministeren, og som vil skulle danne grundlag for den fremtidige prisfastsættelse efter bestemmelserne i denne lov. Opgørelsen og åbningsbalancen fremsendes til Energitilsynet inden en af tilsynet fastsat frist. Stk. 2. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal inden en af Energitilsynet fastsat frist fremsende en redegørelse for, hvorledes ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før denne lovs ikrafttræden samt øvrige aktiver eller passiver, der indgår i den i stk. 1 omhandlede åbningsbalance, vil blive udlignet i kommende års priser. Stk. 3. Energitilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser og åbningsbalancer efter stk. 1 kan godkendes. Energitilsynet træffer endvidere afgørelse om, i hvilket omfang virksomhedernes redegørelser efter stk. 2 kan danne grundlag for udligningen af henlæggelser m.v. i kommende års priser. Stk. 4. Såfremt en virksomhed ikke har opfyldt sine forpligtelser efter stk. 1 og 2 inden for den af Energitilsynet fastsatte frist, fastsætter tilsynet opgørelsen og åbningsbalancen. Stk. 5. Kollektive elforsyningsvirksomheders forpligtelser i medfør af godkendelser efter § 9, stk. 6, i den hidtil gældende elforsyningslov til indregning af realiserede tab ved sideordnet virksomhed opretholdes.

§ 101. Virksomheder, som driver elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende elforsyningslov, skal ved lovens ikrafttræden og efter miljø- og energiministerens nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke anvendte henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før nærværende lovs ikrafttræden samt øvrige forhold. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte opgørelse vil skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske åbningsbalance i forbindelse med overgangen til prisfastsættelse efter § 75. Stk. 3. Virksomheder omfattet af stk. 1, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved forbrænding af affald, skal efter retningslinjer fastsat af miljø- og energiministeren udarbejde en særskilt opgørelse over affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske forhold. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte opgørelse skal danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i forbindelse med udskillelsen af affaldsforbrændingsaktiviteten i en selvstændig virksomhed i henhold til § 48. Opgørelsen og åbningsbalancen sendes til miljø- og energiministeren inden en af ministeren fastsat frist. Stk. 5. Miljø- og energiministeren kan godkende, at ejeren ved opgørelsen af den økonomiske åbningsbalance for affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter, at det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et beløb svarende til den nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi tidligere foretagne henlæggelser over elprisen trækkes ud af opgørelsen til den virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget. Stk. 6. Miljø- og energiministeren træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser efter stk. 1 og 3 kan godkendes. Miljø- og energiministeren træffer på denne baggrund afgørelse om, hvilke forpligtelser der skal påhvile elproduktionsvirksomhederne efter overgangen til prisfastsættelse efter § 75.

§ 102. Såfremt denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende elforsyningslov vil skulle opdeles i flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver, der naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den pågældende enhed. I relation til virksomhedens passiver har den stedfundne opdeling ikke virkning i forhold til virksomhedens kreditorer. Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte regler om, at net- og transmissionsvirksomheder inden udarbejdelsen af åbningsbalancerne efter § 100, herunder i forbindelse med opdelingen af eksisterende virksomheder, under iagttagelse af markedsøkonomiske principper kan overføre aktiver til elproduktionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder med henblik på at sikre, at disse virksomheder er i besiddelse af et tilstrækkeligt kapitalgrundlag for den fremtidige drift. Stk. 3. Energitilsynet henholdsvis miljø- og energiministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 og af regler fastsat i medfør af stk. 2 i forbindelse med fastlæggelsen af virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til §§ 100 og 101.

§ 105. De kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal virksomhed omfattet af denne lov på tidspunktet for kommunens etablering af de i medfør af denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte virksomhed, er forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i pågældende selskaber. Stk. 3. Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler kommunen løn m.v. og afholder udgifter til pension i overensstemmelse med herom fastsatte regler. Stk. 4. En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og som i henhold til stk. 1 forpligtes til at gøre tjeneste i det ved denne lov nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte selskaber. Stk. 5. Selskaberne refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler efter nærmere aftale med kommunen løbende pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener fra overtagelsen. Stk. 6. De kommunalt ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte selskaber, er berettiget til at deltage på lige fod med medarbejderne i pågældende selskab ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter aktie- eller anpartsselskabslovens almindelige regler er adgang til valg af medarbejderrepræsentanter i pågældende selskab.

§ 107. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Lov nr. 1110 af 29. december 1999 om ændring af lov om elforsyning, der angår § 8, stk. 6, § 46, stk. 3 og 4 , § 57, stk. 1, nr. 1-3, § 57, stk. 2, § 58, stk. 3, § 69, stk. 1, 2. pkt., § 70, stk. 4, 1. pkt., § 71, stk. 2, 1. pkt., og § 102, stk. 2 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 3) Lov nr. 447 af 31. maj 2000, der indsætter § 89 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 14 Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Lovens regler om adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første instans efter lovens ikrafttræden. Reglerne om klage over afslag på anmodning om aktindsigt efter § 4, stk. 5, i lov om aktindsigt i miljøoplysninger som ændret ved lovens § 1, nr. 10, gælder ligeledes for afslag, der meddeles efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. § 2, stk. 3, i lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har ikke virkning i forhold til materiale, der er indhentet før lovens ikrafttræden, såfremt den, der har indleveret materialet, ikke var eller kunne gøres forpligtet til at levere materialet og den pågældende ikke har meddelt, at han eller hun accepterer udleveringen. Stk. 4. § 2, stk. 4, i lov om adgang til aktindsigt i miljøoplysninger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har ikke virkning for oplysninger om emissioner, som er kommet i myndighedernes besiddelse før lovens ikrafttræden. Lov nr. 448 af 31. maj 2000, der indsætter § 8 a, § 24, stk. 3, og § 59, stk. 4 og 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 4) Lov nr. 1277 af 20. december 2000, der angår § 9, stk. 1, nr. 1 og nr. 3-4, § 17, stk. 5 og 6, § 21, stk. 2-5, § 23, stk. 3, 2. pkt., § 26, stk. 2 og 3, §§ 27 a-d, § 28, stk. 3, nr. 1, § 31, § 44, stk. 3 og 4, § 68, stk. 2, § 78, stk. 8, og § 89, stk. 3 og 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 5) Lov nr. 478 af 7. juni 2001 om ændring af lov om elforsyning og lov om miljøbeskyttelse, der angår § 8, stk. 6 og 7, § 8 a, stk. 3, og stk. 7-8, § 58, stk. 3, § 59, stk. 1, § 59 a, § 68, stk. 2, § 84, stk. 2, § 85 a og § 93, stk. 2, i lov om elforsyning indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af miljø- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 6) Stk. 2. Bestemmelsen i § 8, stk. 6, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 59 a, stk. 1 og 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning fra den 1. januar 2001.