TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forbud mod afholdelse af markeder m.v. for klovbærende dyr og om indsamling af klovbærende dyr

BEK nr 777 af 30/08/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Samlested: Ethvert sted hvor avls-, brugs-, eller slagtedyr fra forskellige besætninger samles med henblik på at udgøre en eller flere sendinger af husdyr bestemt til handel.
  1. Samhandel: Handel mellem lande, der er medlemmer af den Europæiske Union eller Norge.

§ 2

Fødevaredirektoratet kan forbyde afholdelse af markeder, dyrskuer, auktioner eller enhver anden samling af dyr i områder der er pålagt restriktioner som følge af udbrud af smitsomme husdyrsygdomme.

Stk. 2

Det er tilladt, inden for Danmarks grænser, at transportere får og geder. Det er tilladt ved samhandel at transportere får eller geder såfremt betingelserne i § 3 eller § 4 er opfyldt, jf. dog § 5.

Stk. 3

Det er tilladt at transportere kvæg og svin, jf. dog § 5.

§ 3

Det er tilladt ved samhandel at transportere får eller geder til levebrug, direkte fra en ejendom til en anden ejendom eller via ét godkendt samlested beliggende i Danmark direkte til en anden ejendom, på følgende vilkår:

Stk. 2

Dyr, omfattet af stk. 1 skal være ledsaget af et af Fødevaredirektoratet godkendt sundhedscertifikat. Sundhedscertifikatet skal bære ordlyden:»Dyr i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2001/327/EF«.

  1. At der ved afsendelse til en anden medlemsstat af den Europæiske Union sker anmeldelse til den fødevareregion, hvor afsendelsesstedet er beliggende, så betids, at regionen kan anmelde transporten til den centrale veterinærmyndighed i modtagerlandet samt den centrale veterinærmyndighed i eventuelle transitlande senest 24 timer før afsendelsen finder sted.
  1. At der foreligger tilladelse til transporten fra den fødevareregion, hvor afsenderejendommen er beliggende. Det er en betingelse for tilladelsen, at dyrene har været holdt på afsenderejendommen i mindst 30 dage eller hvis dyrene er yngre, siden fødslen, og at der ikke er indsat klovbærende dyr på ejendommen i en periode på mindst 21 dage før afsendelsen skal finde sted. Såfremt der på afsenderejendommen er indsat klovbærende dyr, indført fra et tredjeland, forlænges perioden til 30 dage, medmindre ejeren kan bevise at dyrene har været isoleret fra alle andre dyr på bedriften.
  1. At der højest forløber en periode på 6 dage fra dyrene forlader afsendelsesejendommen til de ankommer til modtagelsesstedet. Såfremt dyrene passerer en godkendt mellemstation, jf. § 7, forlænges perioden dog med det tidsrum dyrene opholder sig på mellemstationen. I tilfælde af søtransport forlænges perioden med sørejsens varighed.
  1. At dyrene under transporten ikke kommer i kontakt med dyr, der hidrører fra en ejendom i et område, der er pålagt restriktioner som følge af udbrud af mund- og klovesyge.
  1. At transportmidlet underkastes den i § 8 nævnte rengøring og desinfektion.

§ 4

Det er tilladt ved samhandel til en anden medlemsstat i den Europæisk Union at transportere får eller geder direkte til slagtning eller via ét godkendt samlested i Danmark og/eller ét godkendt samlested i en eventuel transitmedlemsstat direkte til slagtning, på følgende vilkår:

Stk. 2

Dyr, omfattet af stk. 1 skal være ledsaget af et af Fødevaredirektoratet godkendt sundhedscertifikat. Sundhedscertifikatet skal bære ordlyden:»Dyr i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2001/327/EF«.

  1. At der ved afsendelse til en anden medlemsstat af den Europæiske Union sker anmeldelse til den fødevareregion, hvor afsendelsesstedet er beliggende, så betids, at regionen kan anmelde transporten til den centrale veterinærmyndighed i modtagerlandet samt den centrale veterinærmyndighed i eventuelle transitlande senest 24 timer før for transportens afgang.
  1. At der højest forløber en periode på 6 dage fra dyrene forlader afsendelsesejendommen til de ankommer til modtagelsesstedet. I tilfælde af søtransport forlænges perioden med sørejsens varighed.
  1. At dyrene under transporten ikke kommer i kontakt med dyr, der hidrører fra en ejendom i et område, hvor der er restriktioner som følge af udbrud af mund- og klovesyge.
  1. At transportmidlet underkastes den i § 8 omhandlede behandling.

§ 5

Det er ikke tilladt ved transport af klovbærende dyr til andre medlemsstater af den Europæiske Union at benytte godkendte mellemstationer, jf. dog §§ 6 og 7.

§ 6

Det er tilladt at benytte godkendte mellemstation ved transport af avls- eller brugssvin, avls- eller brugskvæg til andre medlemsstater af den Europæiske Union på følgende vilkår:

Stk. 2

Det er tilladt at benytte godkendte mellemstationer ved transport af slagtekvæg eller slagtesvin i forbindelse med eksport til tredjelande på følgende vilkår:

  1. At afsenderen inden afsendelse til en anden medlemsstat af den Europæiske Union, påser at der sker anmeldelse til afsenderregionen om, hvilke mellemstationer der benyttes ved transporten. Anmeldelsen skal ske så betids, at regionen kan videregive oplysningerne til den centrale veterinærmyndighed i modtagerlandet, samt til de centrale veterinærmyndigheder i eventuelle transitmedlemsstater, senest 24 timer før afsendelse.
  1. At ruteplanen suppleres med en erklæring fra afsenderen om, at der er truffet foranstaltninger til at sikre, at mellemstationerne samtidigt kun modtager dyr af samme art og med samme sundhedstilstand. Erklæringen skal indeholde bevis herfor.
  1. At dyrene er ledsaget et godkendt sundhedscertifikat for dyr til slagtning.
  1. At afsenderen påser, at der sker anmeldelse til afsenderregionen om, hvilke mellemstationer der benyttes ved transporten. Anmeldelsen skal ske så betids, at afsenderegionen har mulighed for at informere til de centrale veterinærmyndigheder i transitlandemedlemsstaterne senest 24 timer før, afsendelsen finder sted.

§ 7

Det er tilladt at benytte godkendt mellemstationer ved transport af avlsfår eller geder til andre medlemsstater af den Europæiske Union på følgende vilkår:

  1. At afsenderen inden afsendelse til en anden medlemsstat af den Europæiske Union påser, at der sker anmeldelse til afsenderregionen om, hvilke mellemstationer der benyttes ved transporten. Anmeldelsen skal ske så betids, at regionen kan videregive oplysningerne til den centrale veterinærmyndighed i modtagerlandet, samt til de centrale veterinærmyndigheder i eventuelle transitmedlemsstater, senest 24 timer før afsendelse.
  1. At ruteplanen suppleres med en erklæring fra afsenderen om, at der er truffet foranstaltninger til at sikre, at mellemstationerne samtidigt kun modtager dyr af samme art og med samme sundhedstilstand. Erklæringen skal indeholde bevis herfor.

§ 8

Transportmidler, der anvendes til de i §§ 3-7 omhandlede transporter, skal før fornyet transport være rengjort og desinficeret, jf. bekendtgørelse om rengøring og desinfektion af transportmidler m.v. til klovbærende dyr samt om afhentning af klovbærende dyr.

§ 9

Overtrædelse af §§ 2 8 straffes med bøde.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 8. september 2001.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 346 af 16. maj 2001 om forbud mod afholdelse af markeder m.v. for klovbærende dyr og om indsamling af klovbærende dyr.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001