Bekendtgørelse om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet
BEK nr 779 af 28/08/2001
§ 1
Radio- og tv-nævnet består af 7 medlemmer, der udpeges af kulturministeren. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Medlemmerne skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab.
§ 2
Radio- og tv-nævnet opretter sagsforberedende underudvalg vedrørende nævnets opgaver på lokal radio- og tv-området samt på reklame- og sponsorområdet.
Nævnet kan beslutte at oprette yderligere sagsforberedende underudvalg vedrørende andre dele af nævnets opgaver.
§ 3
Radio- og tv-nævnet kan beslutte at knytte tilforordnede med særlig sagkundskab til sig eller til de nævnte underudvalg.
Tilforordnede har ikke stemmeret.
§ 4
Radio- og tv-nævnet har følgende overordnede opgaver:
Radio- og tv-nævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
- Opgaver vedrørende programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabelanlæg
- behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. § 5,
- behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. §§ 6 og 7,
- træffe afgørelse m.v. i en række sager på lokal radio- og tv-området, jf. § 8,
- træffe afgørelse m.v. i en række sager på reklame og sponsorområdet, jf. § 9,
- i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen, medmindre parterne har aftalt en opmandsløsning,
- opkræve afgifter, jf. lovens §§ 42 c og 60 a, og
- rådgive kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål.
- Nævnet træffer afgørelse om udstedelse af tilladelse til spredning af programmer ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område, som foranstaltes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der hører under dansk myndighed.
- Nævnet træffer afgørelse om inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed og påtaler overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af tilladelse til programvirksomhed.
§ 5
Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende programvirksomhed ved hjælp af satellit eller kabelanlæg:
Radio- og tv-nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift.
§ 6
Radio- og tv-nævnet meddeler tilladelse til spredning af landsdækkende og regionale programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 4, og § 2. Dette gælder dog ikke DR s og TV 2 s public service virksomhed, jf. lovens § 6 b og anden virksomhed ved hjælp af analoge sendernet efter lovens § 6 e, stk. 2.
Tilladelse meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger.
Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v.
§ 7
Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed og påtaler overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af tilladelse til programvirksomhed.
Nævnet træffer afgørelse i sager om DR s og TV 2 s programvirksomhed udøvet ved hjælp af jordbaserede sendernet i henhold til lovens § 6 e, stk. 2, 2. pkt. Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne.
§ 8
Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver på lokal radio- og tv-området:
Nævnet kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
- Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns
a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. lovens § 49, stk. 3, og
b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. lovens § 55, stk. 4.
- Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. lovens § 50, hvis sagen
a) omfatter flere lokale områder eller
b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
- Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. lovens § 50, stk. 4 og 5.
- Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. lovens § 60 b, samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed, jf. lovens § 60 c.
- Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. lovens § 56, stk. 2.
- Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
- Nævnet kan endvidere uanset lovens § 57, stk. 2, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den forbindelse
a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,
b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen, og
c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende end den afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i sagen.
§ 9
Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer:
Kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio- og tv-nævnet. Det kan i den forbindelse besluttes, at Radio- og tv-nævnets afgørelser i sådanne sager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
- Nævnet træffer afgørelse om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.
- Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets form og indhold.
- Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelser af lovens § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter lovens § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.
§ 10
Ansøgninger, anmodninger og klager skal indsendes til Radio- og tv-nævnet, Nybrogade 10, 1203 København K.
DR, TV 2 eller vedkommende tilladelseshaver skal stille optagelser til rådighed for nævnet af de reklamer eller udsendelser m.v., som sagen vedrører.
Nævnet kan om fornødent opfordre repræsentanter for DR, TV 2 eller vedkommende tilladelseshaver til at møde for nævnet til nærmere redegørelse.
§ 11
Før Radio- og tv-nævnet træffer afgørelser eller afgiver udtalelse i henhold til §§ 5, 8 og 9 skal DR, TV 2, vedkommende tilladelseshaver, ansøgeren eller det pågældende lokale nævn have adgang til at gøre sig bekendt med det foreliggende materiale og til at udtale sig om sagen.
Nævnet fastsætter en frist for indsendelse af svar, der normalt ikke bør overstige 14 dage.
Afgørelser skal ledsages af en begrundelse, der skal indeholde oplysning om eventuelle forskellige meninger under afstemningen vedrørende såvel afgørelsen som begrundelsen for denne.
Åbenbart grundløse klager, anmodninger, ansøgninger el. lign. kan nævnet afvise uden at inddrage DR, TV 2 eller vedkommende tilladelseshaver.
§ 12
Radio- og tv-nævnets formand sørger for, at afgørelser og udtalelser snarest bringes til adressatens kundskab, samt for at principielle afgørelser og udtalelser offentliggøres.
Ved afgørelser rettet mod indehavere af en tilladelse til lokal radio- og fjernsynsvirksomhed underrettes det lokale radio- eller tv-nævn om afgørelsen.
§ 13
Klager over de lokale nævns afslag på ansøgninger om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, litra a, skal være modtaget skriftligt i nævnet senest 4 uger efter, at det lokale nævns afgørelse er meddelt ansøgeren skriftligt.
Klager over lokale nævns inddragelse af tilladelse til programvirksomhed, jf. § 8, stk. 1, nr. 1, litra b, skal være skriftlige og modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at det lokale nævns afgørelse er meddelt indehaveren af tilladelsen.
§ 14
Ved udøvelsen af beføjelserne i henhold til § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, kan nævnet behandle klager over udsendte reklameindslag og tage sager op på eget initiativ. Ved udøvelsen af beføjelserne i henhold til § 9, stk. 1, nr. 3, kan nævnet behandle anmodninger om udtalelse og tage sager op på eget initiativ.
Klager over indholdet af reklameindslag jf. § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, samt anmodninger om udtalelse efter § 9, stk. 1, nr. 3, skal være skriftlige og modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.
§ 15
Ved udtalelser, jf. § 9, stk. 1, nr. 3, sender Radio- og tv-nævnet en begrundet udtalelse til DR, TV 2 eller de lokale radio- og fjernsynsnævn, som herefter træffer afgørelse i sagen. Udtalelsen skal indeholde oplysning om eventuelle forskellige meninger i forbindelse med dens afgivelse.
Nævnet skal have meddelelse om den trufne afgørelse i sager, hvor nævnet har afgivet udtalelse.
§ 16
Radio- og tv-nævnets formand tilrettelægger nævnets arbejde og leder forhandlingerne på nævnets møder. Han fastsætter tid og sted for møderne og påser, at de for nævnet forelagte sager fremmes med tilbørlig hurtighed.
Medie- og Tilskudssekretariatet yder sekretariatsbistand til nævnet. Sekretariatet indkalder og udsender materiale til nævnsmøderne senest 1 uge før mødernes afholdelse.
Formanden kan træffe beslutning om, at sager af rutinemæssig karakter behandles skriftligt.
§ 17
Radio- og tv-nævnet er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. Afgørelser træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
Såfremt et eller flere medlemmer er uenig i en afgørelse, skal dette fremgå af afgørelsen.
I sager, der ikke tåler opsættelse, kan formanden træffe afgørelse på nævnets vegne, såfremt det ikke er praktisk muligt at indkalde nævnsmedlemmerne.
§ 18
Hvis nævnet har besluttet, at et medlem på grund af inhabilitet ikke kan deltage i en sags behandling, behandles sagen af de øvrige medlemmer.
§ 19
Formanden sørger for, at der tages referat af de stedfundne forhandlinger og de trufne beslutninger. Et medlem, der ikke er enig i en beslutning, har ret til at få sin mening tilført referatet.
Kopi af referatet udsendes til medlemmerne i forbindelse med indkaldelse til det efterfølgende nævnsmøde. Hvis der ikke på dette møde fremkommer indsigelser mod referatets indhold, betragtes dette som godkendt.
§ 20
Ved udgangen af hvert finansår udarbejder nævnet en beretning om nævnets virksomhed i det forløbne år. Beretningen sendes til kulturministeren.
§ 21
Der påhviler nævnets medlemmer, sekretariat og eventuelle andre medhjælpere tavshedspligt, jf. forvaltningslovens § 27.
§ 22
Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september 2001 og har virkning fra den 1. januar 2001.
Bekendtgørelse nr. 127 af 5. marts 1999 om forretningsorden for Radio- og TV-Reklamenævnet ophæves.
Bekendtgørelse nr. 492 af 11. juni 1997 om forretningsorden for Satellit- og Kabelnævnet ophæves.
Bekendtgørelse nr. 609 af 18. august 1998 om forretningsorden for Udvalget vedr. Lokal Radio og TV ophæves.
Kulturministeriet, den 28. august 2001, den 28. august 2001
/Elsebeth Gerner Nielsen Lars M. Banke/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001