TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse af lov om embedslægeinstitutioner m.v.

DanmarkdocType.LBKH2001

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LBK nr 805 af 13/09/2001

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Sundhedsministeren opretter for hver amtsrådskreds en embedslægeinstitution med een eller flere embedslæger. For Københavns og Frederiksberg Kommuner oprettes en fælles embedslægeinstitution. Stk. 2. Ved embedslægeinstitutionen ansættes fornøden medhjælp til løsning af de opgaver, som pålægges institutionen. Stk. 3. Sundhedsministeren bemyndiges til at bestemme, at én embedslægeinstitution delvis kan varetage embedslægefunktionen i flere amtsrådskredse. Stk. 4. Reglerne i denne lov om amtsrådskredse gælder tillige for Københavns og Frederiksberg Kommuner.

§ 1

(Stk. 9)

§ 1 a. Staten tilbyder de tjenestemænd, der på overførselstidspunktet er ansat ved Stadslægeembedet i Københavns Kommune til løsning af embedslægeopgaver, ansættelse fra dette tidspunkt som statstjenestemænd i tilsvarende stillinger med henblik på indtil videre at varetage opgaverne i Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Ansættelsen tilbydes på de vilkår, der gælder for tjenestemænd i staten, dog således, at der ikke herved sker en forringelse af de pågældendes hidtidige løn- og andre ansættelsesvilkår. Staten og Københavns kommunalbestyrelse aftaler nærmere, hvilke tjenestemænd der er omfattet af ovenstående. Stk. 2. Hvis en kommunal tjenestemand, der har fået tilbudt ansættelse i henhold til stk. 1, ikke ønsker ansættelse som statstjenestemand, opretholdes den kommunale ansættelse og de herfor gældende vilkår under tjenestemandens udførelse af de opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling. Stk. 3. En tjenestemand, som i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse under udførelse af de opgaver, der er henlagt til den tilbudte statslige stilling, har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension på grund af den opgaveomlægning, der sker i forbindelse med oprettelsen af Embedslægeinstitutionen for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Tjenstemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne opgaveomlægning. Stk. 4. En tjenestemand, som vælger at opretholde den kommunale ansættelse, kan senest 5 år efter det i stk. 1 nævnte tidspunkt søge overgang til ansættelse som statstjenestemand på vilkår som nævnt i stk. 1. Stk. 5. Staten refunderer Københavns Kommune udgifterne til løn til de kommunale tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, så længe de udfører arbejde for staten. Stk. 6. Hvis staten ikke længere har behov for beskæftigelse af en tjenestemand, som har valgt at opretholde den kommunale ansættelse, kan staten efter forudgående varsling af Københavns Kommune bringe tjenestemandens arbejdsforhold til staten til ophør med det for tjenestemanden gældende opsigelsesvarsel. Stk. 7. Staten afholder eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge og udbetaler pension til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 1 og 4 overgår til ansættelse som statstjenestemænd. Kommunen refunderer staten den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til tjenestemandens pensionsalder ved overgangen til tjeneste i staten. Stk. 8. Staten refunderer Københavns Kommune eventuelle udgifter til rådighedsløn eller ventepenge til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og hvis tjeneste i staten senere bringes til ophør efter stk. 6. Stk. 9. Københavns Kommune udbetaler pensionen til de tjenestemænd, der i henhold til stk. 2 vælger at opretholde den kommunale ansættelse. Staten refunderer kommunen den del af tjenestemandens pension, der forholdsmæssigt svarer til den pensionsalder, tjenestemanden har optjent efter overgangen til tjeneste i staten.

ansættelseopsigelse
§ 1

(Stk. 11)

Stk. 10. Den endelige administrative afgørelse af tvivlsspørgsmål efter stk. 1-9 træffes af finansministeren efter forhandling med de involverede parter. Stk. 11. Sundhedsministeren og Københavns Kommune aftaler nærmere, hvilket personale ved Stadslægeembedet i København der ud over de i stk. 1 nævnte tjenestemænd på overførselstidspunktet skal tilbydes ansættelse i staten, samt hvilke driftsmidler og eventuelle ejendomme vedrørende Stadslægeembedets embedslægeopgaver der samtidig skal overføres til staten.

ansættelse
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Sundhedsministeren fastsætter regler for den uddannelse, som læger skal have gennemgået efter lægevidenskabelig embedseksamen for at kunne få ansættelse som embedslæger. Stk. 2. Inden en stilling som embedslæge besættes, indhenter sundhedsministeren en indstilling fra Sundhedsstyrelsen. Indstillingen skal være begrundet og angive de bedst egnede ansøgere i nummerorden. Forinden indstillingen afgives, skal Sundhedsstyrelsen indhente en sagkyndig vurdering af ansøgerens kvalifikationer fra et råd på 3 medlemmer, der udpeges af embedslægeforeningen for 4 år ad gangen.

ansættelse
§ 3

§ 3. Embedslægerne hører i faglig henseende under Sundhedsstyrelsen.

§ 4

§ 4. Embedslægeinstitutionen er rådgiver for statslige myndigheder samt amtskommunale og kommunale myndigheder i amtsrådskredsen i lægelige, hygiejniske, miljømæssige og socialmedicinske forhold.

§ 5

§ 5. Embedslægeinstitutionen fører på Sundhedsstyrelsens vegne tilsyn med den virksomhed, der udøves i amtsrådskredsen af apoteker, læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, terapiassistenter med flere.

leje
§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Embedslægeinstitutionen yder bistand til rets- og politimyndighederne i det omfang, sundhedsministeren efter aftale med justitsministeren fastsætter bestemmelser herom. Stk. 2. (Ophævet).

§ 6

(Stk. 8)

§ 6 a. Embedslægeinstitutionen gennemfører én gang årligt et uanmeldt tilsynsbesøg vedrørende de sundhedsmæssige forhold i plejehjem m.v., jf. § 1401), plejeboligbebyggelser omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap og andre tilsvarende boligenheder i kommunen. Tilsynet omfatter indsatsen over for de beboere og lejere, der modtager kommunale serviceydelser. Stk. 2. Efter hvert tilsynsbesøg udarbejder embedslægeinstitutionen en tilsynsrapport om de sundhedsmæssige forhold på plejehjemmet m.v. til brug for plejehjemmets og kommunens opfølgning på konstaterede fejl og mangler ved de sundhedsmæssige forhold. Tilsynsrapporten sendes endvidere til bruger- og pårørenderådet, jf. § 112 a1), og til det kommunale ældreråd, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Stk. 3. Embedslægeinstitutionen skal påse, at plejehjemmet eller kommunen følger op på eventuelle kritisable sundhedsmæssige forhold, der måtte være konstateret ved det sundhedsmæssige tilsynsbesøg. Stk. 4. Embedslægeinstitutionen udarbejder årligt for den enkelte kommunes plejehjem m.v. et sammendrag af årets tilsynsrapporter samt et sammendrag af den kommunale opfølgning efter stk. 3 til brug for den enkelte kommune. Den kommunale tilsynsrapport sendes endvidere til Sundhedsstyrelsen. Stk. 5. Embedslægeinstitutionen kan lade tilsynsbesøg, udarbejdelse af tilsynsrapporter og opfølgning heraf efter stk. 1 - 4 udføre af sundhedspersoner, der tilknyttes embedslægeinstitutionen alene med henblik på varetagelsen af disse opgaver. Stk. 6. Embedslægeinstitutionen afholder udgiften ved tilsynsbesøg og udarbejdelse af tilsynsrapporter m.v. efter stk. 1-5. Stk. 7. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere indholdet af de sundhedsadministrative, sundhedsfaglige og sundhedsrelaterede opgaver, der indgår i tilsynet med de sundhedsmæssige forhold efter stk. 1-5, samt de nærmere regler for tilsynsbesøg og afrapportering herom efter stk. 1-5. Stk. 8. § 8, stk. 3-7, om udstedelse af påbud og forbud over for institutioner m.v. finder tilsvarende anvendelse på tilsyn, der udføres efter stk. 1-3.

leje
§ 7

§ 7. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for embedslægernes virksomhed.

§ 8

(Stk. 7)

§ 8. Sundhedsministeren kan ud over det i § 6 a foreskrevne tilsyn fastsætte regler for de sundhedsmæssige forhold på behandlings- og plejeinstitutioner m.v., skoler og daginstitutioner m.v. samt klinikker og lignende for lægelig behandling og legemspleje. Stk. 2. I reglerne fastsættes bestemmelser om tilsynet med de nævnte institutioner m.v. samt om embedslægeinstitutionens opgaver i denne forbindelse. Stk. 3. I reglerne kan der gives kommunalbestyrelsen adgang til at udstede påbud og forbud over for institutioner m.v., der ikke overholder reglerne. Over for institutioner, som drives af kommunalbestyrelsen, tilkommer denne adgang amtsrådet og over for institutioner, som drives af Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser eller Hovedstadens Sygehusfællesskab, sundhedsministeren. Stk. 4. Sundhedsministeren bemyndiges til i de forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne paragraf, at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne eller af påbud eller forbud, som kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller sundhedsministeren har udstedt i henhold til forskrifterne.

  1. den, til hvem afgørelsen er rettet,
  2. vedkommende embedslægeinstitution og
  3. enhver, der må antages at have en individuel og væsentlig interesse i sagens udfald. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen, amtsrådet samt embedslægeinstitutionen eller personer, der af disse myndigheder er bemyndiget til at foretage undersøgelser, har adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til brug for beslutninger i henhold til loven eller regler udfærdiget med hjemmel i loven. Stk. 6. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser i henhold til regler udfærdiget i medfør af denne paragraf kan påklages til sundhedsministeren. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan påklages af:
leje
§ 9

(Stk. 4)

§ 9. Tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens §§ 2, 8, 10 og 112)fastsættes af sundhedsministeren.3)Ikrafttrædelsestidspunktet for lovens øvrige bestemmelser fastsættes af sundhedsministeren for hver enkelt amtsrådskreds.4) Stk. 2. Lov nr. 87 af 21. april 1914 om embedslægevæsenets ordning ophæves, efterhånden som denne lov træder i kraft i de enkelte amtsrådskredse.4) Stk. 3. (Ophævet). Stk. 4. De opgaver, der i lovgivningen er tillagt embedslægerne, kredslægerne eller amtslægerne, påhviler fremover embedslægeinstitutionerne.

§ 10

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afgivelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

  • Lov nr. 345 af 17. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

Sundhedsministeriet, den 13. september 2001, den 13. september 2001 /Arne Rolighed Annika Valla Broman/

Metadata

Type
docType.LBKH
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
13. september 2007
Bekendtgørelse af lov om embedslægeinstitutioner m.v. | TheLawyer.sh