Bekendtgørelse om Charlottenborg Udstillingsbygning
BEK nr 81 af 05/02/2001
§ 1
Charlottenborg Udstillingsbygning er en statsinstitution, som har hjemsted i Københavns Kommune.
§ 2
Bygningen tjener som udstillingssted for dansk, nordisk og anden udenlandsk kunst inden for alle kunstarter.
Bygningens udstillingsperioder skal fordeles ligeligt mellem bestyrelsesarrangerede udstillinger og udstillinger, der arrangeres af Charlottenborg Fonden og kunstnersammenslutninger. Ved tildeling af udstillingsperioder bør bestyrelsen tage skyldigt hensyn til sammenslutningernes traditionelle udstillingsperioder. Så vidt muligt i marts måned afholdes ved Charlottenborg Fondens foranstaltning en åben censureret udstilling, "Charlottenborgs Forårsudstilling".
Bygningen kan endvidere anvendes til andre kunstneriske formål til gavn for kunstnere.
En nærmere angivet del af bygningen anvendes til Kunstakademiets bibliotek.
§ 3
Udstillingsbygningens virksomhed ledes af en bestyrelse på 5 personer, der sammensættes i overensstemmelse med lov om ligestilling mellem mænd og kvinder ved besættelse af visse bestyrelsesposter i den statslige forvaltning. Kulturministeren udpeger 2 medlemmer, herunder bestyrelsens formand. Formanden skal være billedkunstner eller kunstkyndig. De øvrige medlemmer udpeges af:
Bestyrelsens medlemmerbeskikkes af kulturministeren for 4 år ad gangen. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun finde sted én gang.
I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem kun for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Bestyrelsen kan vælge en næstformand blandt de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
- Akademiraadet (1 medlem).
- Kunstnersammenslutningernes Samråd (1 medlem).
- Charlottenborg Fonden (1 medlem).
§ 4
Bestyrelsen, som er Udstillingsbygningens øverste myndighed, har over for Kulturministeriet det overordnede ansvar for overholdelsen af de for virksomheden fastsatte bestemmelser.
Bestyrelsen fastsætter retningslinier for udstillingsbygningens virksomhed inden for de af Kulturministeriet afstukne rammer.
Bestyrelsen afgiver senest 1. maj hvert år en årsberetning til kulturministeren.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 5
Formanden for bestyrelsen bestemmer tid og sted for bestyrelsesmøderne. Hvis mindst 3 bestyrelsesmedlemmer kræver det, skal formanden indkalde til møde.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer, herunder formanden, er til stede. Beslutninger træffes ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
§ 6
Udstillingsbygningens løbende administration varetages af et sekretariat med en daglig administrativ leder, som ansættes af Kulturministeriet.
§ 7
Udstillingsbygningens virksomhed finansieres gennem de på finansloven fastsatte bevillinger, herunder egenindtægter fra entré, udstillingsleje, salg af kataloger og lign., tipsstøtte, gaver m.v.
§ 8
Der føres og aflægges regnskab i overensstemmelse med de til enhver tid af staten fastsatte regler herom.
§ 9
Bestyrelsen kan stille forslag om ændring af bekendtgørelsen over for Kulturministeriet.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. februar 2001.
Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 528 af 20. juni 1994 om Charlottenborg Udstillingsbygning ophæves.
Kulturministeriet, den 5. februar 2001, den 5. februar 2001
/Elsebeth Gerner Nielsen Helvinn Høst/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001