Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed
BEK nr 826 af 19/09/2001
§ 1
Reglerne i denne bekendtgørelse omfatter medlemmer af en a-kasse, som:
- ophører i et arbejde efter afskedigelse eller egen opsigelse, eller
- går ned i arbejdstid, hvis den ændrede arbejdstid er af et omfang, der kan give ret til supplerende dagpenge.
Bekendtgørelsen omfatter også ledige medlemmer af en a-kasse, som:
- afslår et arbejde formidlet af arbejdsformidlingen (AF) eller a-kassen,
- afslår at være med til at udarbejde eller revidere en individuel handlingsplan (handlingsplan) eller en individuel uddannelsesplan (uddannelsesplan),
- afslår eller ophører i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan, eller
- afslår eller ophører i et tilbud om omskoling mv.
Bekendtgørelsen omfatter ledige medlemmer, som ikke har ret til dagpenge, eller som ved ledighed ikke beder om dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler, jf. dog § 2.
Bekendtgørelsen omfatter afslag, ophør og jobskifte inden for de seneste 12 måneder. De 12 måneder regnes fra det seneste ophør i eller afslag på arbejde eller tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv.
Reglerne om ophør med arbejde og afslag på formidlet arbejde i denne bekendtgørelse gælder tilsvarende for servicejob efter lov om servicejob.
§ 2
Reglerne om selvforskyldt ledighed og konsekvenserne af selvforskyldt ledighed i denne bekendtgørelse omfatter ikke:
- Medlemmer som ikke har ret til dagpenge på grund af reglen om 1 års medlemskab af en a-kasse, jf. § 53, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (loven).
- Medlemmer som ikke har ret til dagpenge, før de opfylder beskæftigelseskravet i § 53, stk. 2 eller 5, i loven.
- Medlemmer som får overgangsydelse eller efterløn.
- Ophør i arbejde eller i tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv., hvis medlemmet i 3 måneder efter ophøret ikke beder om ydelser, der udbetales af a-kassen, eller deltager i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
- Ophør i et arbejde eller i tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv., hvis medlemmet den første hverdag efter ophøret begynder i arbejde af mere end 5 ugers varighed. Ved ophør i arbejde er det desuden en betingelse, at det nye arbejde er på samme eller højere ugentlige timetal, eller et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge.
- Ophør i et arbejde eller i tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv. i en periode, hvor medlemmet er på orlov efter lov om børnepasningsorlov, får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter lov om godtgørelse til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, hvis medlemmet den første hverdag efter orlovens eller uddannelsens ophør begynder i arbejde af mere end 5 ugers varighed. Ved ophør i arbejde er det desuden en betingelse, at det nye arbejde er på samme eller højere ugentlige timetal, eller et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge.
- Ophør i arbejde i en periode, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge, fordi medlemmet har fået et arbejdskrav på grund af manglende rådighed efter § 35 i bekendtgørelse om rådighed.
- Afslag på arbejde i en periode, hvor medlemmet ikke har ret til dagpenge på grund af manglende rådighed efter §§ 28, 29 eller 35 i bekendtgørelse om rådighed.
I medfør af § 52 f, § 55, stk. 8, § 63, stk. 5, og § 65, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001, § 21, stk. 3, i lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov, § 68, stk. 4, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000 og § 15, stk. 5, i lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1340 af 18. december 2000, fastsættes efter forhandling med Landsarbejdsrådet:
Selvforskyldt ledighed
Selvforskyldt ledighed
§ 3
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger et arbejde uden en gyldig grund, jf. kap. 3. Dette gælder også, hvis medlemmet opsiger arbejdet i en periode, hvor medlemmet:
- er på orlov efter lov om børnepasningsorlov,
- deltager i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan,
- deltager i et tilbud om omskoling mv., eller
- får godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Opsiger et medlem samtidig 2 deltidsstillinger uden en gyldig grund, jf. kap. 3, anses medlemmet kun som selvforskyldt ledig een gang.
§ 4
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, tager orlov fra et arbejde, medmindre orloven er taget efter lov om børnepasningsorlov eller til deltagelse i uddannelse med voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Et medlem er ikke selvforskyldt ledig, hvis medlemmet tager orlov i henhold til en kollektiv overenskomst til deltagelse i uddannelse med godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Afskedigelse mv.
§ 5
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet. Dette gælder også, hvis: Kontraopsigelse
- medlemmet bliver afskediget fra et tilbud efter en handlingsplan af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet,
- et uddannelsessted afbryder medlemmets uddannelse efter en handlingsplan eller uddannelsesplan eller medlemmets omskoling mv. af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, eller
- medlemmet bliver afskediget af en grund, der væsentligst skyldes medlemmet, mens medlemmet er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller får godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
§ 6
Et medlem, der er afskediget, uden at afskedigelsen væsentligst skyldes medlemmet, er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet opsiger arbejdet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, og fratræder, før arbejdsgiverens opsigelsesvarsel udløber.
Et medlem, der opsiger et arbejde, er ikke selvforskyldt ledig, hvis: Accept af for kort opsigelsesvarsel
- medlemmet ville være blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, og
- medlemmets opsigelse tidligst sker til fratræden samme dag, som medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.
§ 7
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet ved en afskedigelse, der ikke væsentligst skyldes medlemmets forhold, accepterer et for kort opsigelsesvarsel fra arbejdsgiverens side, jf. stk. 2 og 3.
Et medlem anses for at have accepteret et for kort opsigelsesvarsel, medmindre medlemmet økonomisk bliver stillet som om, at medlemmet var blevet afskediget med et korrekt varsel.
Et medlem har ikke accepteret et for kort opsigelsesvarsel, hvis medlemmet får delvis erstatning for manglende opsigelsesvarsel ved afsagt dom eller kendelse eller ved forlig indgået under
- en sag anlagt ved de almindelige domstole,
- en fagretlig behandling, eller
- en voldgiftsbehandling efter lov om voldgift.
A-kassen kan udbetale dagpenge med forbehold for tilbagebetaling for en tilkendt erstatning eller godtgørelse, hvis der er anlagt en sag mod arbejdsgiveren, fordi opsigelsesvarslet ikke er overholdt. Ophør i tilbud og ophør i tilbud om omskoling mv.
§ 8
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, ophører i et tilbud efter en handlingsplan eller uddannelsesplan, eller ophører i et tilbud om omskoling mv. Afslag på formidlet arbejde
§ 9
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et formidlet arbejde. Dette gælder også, hvis medlemmet afslår et formidlet arbejde i en periode, hvor medlemmet:
- deltager i et tilbud efter en handlingsplan,
- deltager i et tilbud om omskoling mv.,
- får godtgørelse som ledig efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller
- deltager i et uddannelsesforløb oprettet ved en aftale mellem Arbejdsmarkedsrådet og en uddannelsesinstitution efter § 29 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Stk. 1 omfatter også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem:
- melder afbud til eller ikke møder til en formidlingssamtale på AF eller i a-kassen, eller til en samtale om et formidlet arbejde hos arbejdsgiveren, eller
- udviser en adfærd, som gør, at AF eller a-kassen ikke formidler arbejdet, eller at arbejdsgiveren ikke ansætter medlemmet.
Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale eller et formidlet arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale.
Stk. 1-2 gælder ikke, hvis AF har fraveget kravet om, at medlemmet skal stå til rådighed for formidlet arbejde, jf. §§ 10-13 i bekendtgørelse om rådighed. Afslag på et tilbud om omskoling mv.
§ 10
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap. 3, afslår et tilbud om omskoling mv.
Stk. 1 omfatter også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem:
- melder afbud til eller ikke møder til en samtale eller et tilbud om omskoling mv., eller
- udviser en adfærd, som gør, at medlemmet ikke får et tilbud om omskoling mv.
Det er et krav, at AF har indkaldt medlemmet skriftligt og personligt til samtalen.
Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale eller et tilbud om omskoling mv., hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale. Afslag på en handlingsplan eller tilbud efter en handlingsplan i dagpengeperioden eller i en periode, hvor et medlem er omfattet af § 55, stk. 4, i loven
§ 11
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet i dagpengeperioden eller i en periode, hvor et medlem er omfattet af § 55, stk. 4, i loven, afslår at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan uden en gyldig grund, jf. §§ 17-19, § 24, §§ 31-32 og § 37.
Et medlem er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet i dagpengeperioden eller i en periode, hvor et medlem er omfattet af § 55, stk. 4, i loven, afslår et tilbud efter en handlingsplan uden en gyldig grund, jf. §§ 15-19, § 21, §§ 23-24, §§ 31-32 og § 37.
Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem:
- melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en handlingsplan eller et tilbud efter en handlingsplan,
- melder afbud til eller ikke møder til en samtale om afgivelse af et tilbud efter en handlingsplan, eller
- udviser en adfærd, som gør, at medlemmet ikke får udarbejdet eller revideret en handlingsplan eller får et tilbud efter en handlingsplan.
Det er et krav, at AF har indkaldt medlemmet skriftligt og personligt til samtalen.
Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale om udarbejdelse eller revision af en handlingsplan eller et tilbud efter en handlingsplan, hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale. Afslag på en handlingsplan eller et tilbud efter en handlingsplan i aktivperioden
§ 12
Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet i aktivperioden, jf. dog stk. 6, afslår at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan uden en gyldig grund, jf. §§ 17-19, § 24, § 30 og § 37.
Et medlem er også selvforskyldt ledig, hvis medlemmet i aktivperioden afslår et tilbud efter en handlingsplan uden en gyldig grund, jf. § 15, §§ 17-19, §§ 23-24, § 30 og § 37.
Stk. 1 og 2 gælder også situationer, der kan sidestilles med et afslag, herunder hvis et medlem:
- melder afbud til eller udebliver fra en samtale om udarbejdelse eller revision af en handlingsplan eller et tilbud efter en handlingsplan,
- melder afbud til eller ikke møder til en samtale om afgivelse af et tilbud efter en handlingsplan, eller
- udviser en adfærd, som gør, at medlemmet ikke får udarbejdet eller revideret en handlingsplan eller får et tilbud efter en handlingsplan.
Det er et krav, at AF har indkaldt medlemmet skriftligt og personligt til samtalen.
Det skal ikke sidestilles med et afslag, hvis et medlem ikke møder til en samtale om udarbejdelse eller revision af en handlingsplan eller et tilbud efter en handlingsplan, hvis det skyldes, at medlemmet er til en jobsamtale.
Stk. 1‑5 gælder også for et medlem, der i dagpengeperioden: Afslag på en uddannelsesplan eller et tilbud efter en uddannelsesplan i aktivperioden
- er indkaldt til en samtale om udarbejdelse eller revision af en handlingsplan med henblik på afgivelse af et tilbud, som skal begyndes i aktivperioden, eller
- er indkaldt til en samtale om et tilbud efter en handlingsplan, som skal begyndes i aktivperioden.
§ 13
§ 12 gælder også ved udarbejdelse eller revision af en uddannelsesplan eller afgivelse af tilbud efter en uddannelsesplan til et medlem, der er omfattet af § 52 a i loven.
Gyldige Grunde
Gyldige Grunde
§ 14
En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde, et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv.
Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet har foretaget efter eget valg. Helbred
§ 15
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis der er dokumentation fra en læge for:
- at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
- at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.
Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.
Stk. 1 gælder også ved:
- afslag på et tilbud om omskoling mv., og
- afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.
Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan. Transport
§ 16
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed.
Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar tilknytning til:
- omlægning af offentlige transportmidler,
- ændring af arbejdstidens placering, eller
- bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.
Stk. 1 gælder også ved:
- afslag på et tilbud om omskoling mv., og
- afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan i dagpengeperioden.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan. Pasning af familie
§ 17
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje.
Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe en pasningsmulighed.
Stk. 1 gælder også ved:
- afslag på et tilbud om omskoling mv.,
- afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan eller en uddannelsesplan, og
- afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller uddannelsesplan.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan. Efterløn
§ 18
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på efterløn.
Ved afslag er det et krav, at medlemmet har søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med virkning fra ansøgningen.
Stk. 1 og 2 gælder også ved:
- afslag på et tilbud om omskoling mv.,
- afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan, og
- afslag på et tilbud efter en handlingsplan.
Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan. Deltidsforsikredes arbejdstid
§ 19
Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.
Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har accepteret arbejdstiden.
Stk. 1 gælder også ved:
- afslag på et tilbud om omskoling mv.,
- afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan eller en uddannelsesplan, og
- afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan. Tab af supplerende dagpenge
§ 20
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, i loven.
Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort. Frigørelsesattest
§ 21
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke vil udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.
Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende dagpenge.
Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en handlingsplan i dagpengeperioden eller i en periode, hvor medlemmet er omfattet af § 55, stk. 4, i loven.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en handlingsplan i dagpengeperioden eller i en periode, hvor medlemmet er omfattet af § 55, stk. 4, i loven. Arbejde i udlandet
§ 22
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet:
- under ansættelsen har bopæl i Danmark,
- er udsendt af den danske stat, eller
- er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt registreret i Danmark.
Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Produktion af krigsmateriel
§ 23
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf. lov om krigsmateriel m.v.
A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 1 og 2 gælder også ved: Støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
- afslag på et tilbud om omskoling mv.,
- afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan, og
- ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.
§ 24
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis medlemmet får eller straks efter begynder at få:
- støtte efter lov om social service til at passe et handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
- støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til at passe et alvorligt sygt barn.
Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har fået afslag på at få orlov fra arbejdet.
Stk. 1 gælder også ved:
- afslag på et tilbud om omskoling mv.,
- afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan eller en uddannelsesplan, og
- afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan. Arbejdspladsen
§ 25
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.
Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den faglige organisation.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan. Flytning, som skyldes, at ægtefællen eller samleveren flytter for at overtage arbejde mv.
§ 26
Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for at:
- overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
- begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18 måneder tilbage af uddannelsesforløbet, eller
- begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Det er et krav:
- at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet,
- at ægtefællens eller samleverens daglige transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde mv. er mere end, hvad der skal accepteres efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed, og
- at medlemmets daglige transporttid fra ægtefællens eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere end, hvad der skal accepteres efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan. Fratrædelsesgodtgørelse
§ 27
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører fradrag i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.
Det er et krav: Fysisk vold
- at godtgørelsen gives som et led i en fratrædelsesordning, og
- at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.
§ 28
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever udøver fysisk vold mod medlemmet, når:
- ophøret og flytningen sker inden for 2 måneder efter, at den fysiske vold er udøvet, og
- det ved en lægeattest eller en politianmeldelse dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.
Et medlem kan opsige et arbejde, selv om medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare for medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle eller samlevers side.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan. Det formidlede arbejde
§ 29
Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis medlemmet ikke har pligt til at overtage arbejdet efter reglerne i §§ 5‑7 i bekendtgørelse om rådighed. Ekstraordinære begivenheder
§ 30
Et medlem kan afslå at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan eller en uddannelsesplan i aktivperioden, hvis medlemmet er afskåret fra at medvirke, når det skyldes akut opståede og helt ekstraordinære begivenheder, som ikke beror på medlemmets forhold.
Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan i aktivperioden. Overtagelse af arbejde mv., som et medlem selv har fundet
§ 31
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis det skyldes, at medlemmet skal:
- overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
- begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed, eller
- begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen.
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at fortsætte udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt.
Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet overtager, er på samme eller højere ugentlige timetal, eller et omfang, der ikke kan give ret til supplerende dagpenge.
Stk. 1 gælder også for medlemmer i dagpengeperioden, jf. dog § 12, stk. 6, eller i en periode omfattet af § 55, stk. 4, i loven ved:
- afslag på et tilbud om omskoling mv.,
- afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan, og
- afslag på et tilbud efter en handlingsplan.
Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller uddannelsesplan. Overtagelse af formidlet arbejde
§ 32
Et medlem kan ophøre i et tilbud om omskoling mv. eller i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal overtage et arbejde, der er formidlet af a-kassen eller AF efter reglerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.
Stk. 1 gælder også ved: Flere arbejdsforhold
- afslag på et tilbud om omskoling mv.,
- afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan i dagpengeperioden, eller i en periode, hvor medlemmet er omfattet af § 55, stk. 4, i loven, og
- afslag på et tilbud efter en handlingsplan i dagpengeperioden, eller i en periode, hvor medlemmet er omfattet af § 55, stk. 4, i loven.
§ 33
Et medlem kan opsige et af flere arbejdsforhold, der tilsammen er på mere end fagets normale arbejdstid om ugen, hvis medlemmets samlede arbejdstid efter opsigelsen ikke kommer ned på et timetal om ugen, der kan give ret til supplerende dagpenge. Sammenfald mellem arbejde og bolig
§ 34
Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdsstedet og boligen er sammenfaldende, og medlemmet ikke længere kan disponere over boligen.
Det er et krav:
- at medlemmet ikke har haft indflydelse på grunden til, at der ikke længere kan disponeres over boligen, og
- at arbejdet ikke kan udføres fra den nye bolig.
Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud efter en handlingsplan. Manglende færdigheder
§ 35
Et medlem kan ophøre i et tilbud om omskoling mv. eller i et tilbud om uddannelse efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan, hvis uddannelsesstedet bekræfter, at medlemmet ikke har de fornødne færdigheder til at gennemføre uddannelsen. Rimeligt tilbud mv.
§ 36
Et medlem kan afslå eller ophøre i et tilbud om omskoling mv. eller i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan, hvis tilbudet ikke er rimeligt efter en afgørelse, der er truffet af det Regionale Arbejdsmarkedsråd. Aftjene værnepligt mv.
§ 37
Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde for at aftjene militær eller civil værnepligt, udføre FN‑tjeneste eller ligestillede opgaver, som er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.
Det er et krav, at medlemmet ikke er omfattet af lov om værnepligtsorlov og orlov til FN-tjeneste mv.
Stk. 1 og 2 gælder også ved: Arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse
- afslag på et tilbud om omskoling mv.,
- afslag på at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan eller en uddannelsesplan,
- afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan, og
- ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan.
§ 38
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde bestemme, at det er en gyldig grund, hvis medlemmet opsiger et arbejde, som efter sin art normalt ikke udbydes som hovedbeskæftigelse.
Sanktioner
Sanktioner
§ 39
Et medlem skal have 1 uges karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter §§ 9‑11, jf. dog § 44.
§ 40
Et medlem skal have 5 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter §§ 3‑5 og 8, jf. dog stk. 2 og § 44.
Et medlem skal have 1 uges karantæne, hvis medlemmet inden for den første uge efter påbegyndelsen:
- opsiger et formidlet arbejde uden en gyldig grund,
- ophører i et tilbud om omskoling mv. uden en gyldig grund, eller
- ophører i et tilbud efter en handlingsplan i dagpengeperioden eller i en periode, hvor medlemmet er omfattet af § 55, stk. 4, i loven, uden en gyldig grund.
§ 41
Et medlem skal have 5 ugers karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter § 6 og § 7, jf. stk. 2 og § 44.
Karantænen anses for udstået, hvis den ikke er afviklet senest på det tidspunkt, hvor medlemmet skulle være fratrådt efter arbejdsgiverens opsigelsesvarsel. Placering af karantæner
§ 42
En karantæne har virkning fra den dag, hvor et medlem afslår et arbejde eller et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv., jf. dog stk. 3-5. Ved ophør har karantænen virkning fra dagen efter ophøret, jf. dog stk. 2-4 og stk. 6.
En karantæne får tidligst virkning efter udløbet af den periode, hvor der foretages fradrag i dagpengene, hvis et medlem i forbindelse med et ophør får en ydelse fra arbejdsgiveren, som medfører, at medlemmet ikke får udbetalt dagpenge på grund af reglerne om fradrag i dagpenge efter bekendtgørelse om fradrag i dagpenge, orlovsydelse, aktiveringsydelse, uddannelsesgodtgørelse og etableringsydelse.
Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet deltager i et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan, eller i et tilbud om omskoling mv., og får medlemmet i perioden en ydelse, som ikke udbetales af a-kassen, får en karantæne tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med aktiviteten.
Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet er på orlov efter lov om børnepasningsorlov, får voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter lov om erhvervsrettet voksen‑ og efteruddannelse, får en karantæne tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med at få orlovsydelse, voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse, jf. dog stk. 5.
Afslår et medlem, der har pligt til at overtage formidlet arbejde, et formidlet arbejde, mens medlemmet får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, får karantænen virkning fra den dag, medlemmet afslår et formidlet arbejde.
Opsiger et medlem et arbejde uden en gyldig grund, men fortsætter i det samme eller i et tilsvarende ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren, får karantænen tidligst virkning, når medlemmet er endeligt fratrådt. Forældelse og afvikling af karantæner
§ 43
En karantæne kan kun afvikles i perioder, hvor et medlem ellers ville have ret til dagpenge eller en anden ydelse, som a-kassen udbetaler.
En karantæne er udstået, hvis karantænen ikke er afviklet senest 3 måneder efter det tidspunkt, hvor den får virkning i forbindelse med et afslag eller et ophør. Hvis et medlem inden for 3 måneder efter det tidspunkt, hvor en karantæne har virkning fra, begynder at få voksenuddannelsesstøtte efter reglerne for ledige i lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller får godtgørelse efter reglerne for ledige i lov om erhvervsrettet voksen‑ og efteruddannelse, forlænges de 3 måneder, jf. 1. pkt., svarende til den periode, hvor medlemmet får voksenuddannelsesstøtte eller godtgørelse.
En karantæne er også udstået, hvis et medlem efter et afslag eller et ophør har haft arbejde i et omfang, der for fuldtidsforsikrede udgør mindst 185 timer. For deltidsforsikrede er kravet 5 gange den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Arbejdstiden opgøres på grundlag af arbejdet i den periode, der danner grundlag for beregningen af medlemmets dagpengesats.
Et medlem, der samtidigt har fået flere karantæner, skal afvikle den karantæne først, som forældes først. Gentagelsesvirkning og arbejdskrav
§ 44
Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet 2 gange inden for de seneste 12 måneder er blevet selvforskyldt ledig efter §§ 3‑11.
Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mere end 300 timers arbejde i en periode på 10 uger.
Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft mindst 150 timers arbejde i en periode på 10 uger.
Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i mindst 26 uger uafbrudt har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer om ugen. Medlemmet må ikke samtidig have fået etableringsydelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller igangsætningsydelse efter lov om social bistand eller lignende.
Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan i ganske særlige tilfælde bestemme, at et medlem ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt herom. Hvis medlemmet ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, skal medlemmet have en karantæne efter § 39, § 40 eller § 41 for hver af de gange, medlemmet er blevet selvforskyldt ledig. Tab af dagpenge og beskæftigelseskrav
§ 45
Et medlem mister retten til dagpenge, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter § 12 eller § 13.
Et medlem, der har mistet retten til dagpenge, kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft arbejde i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2, i loven.
Et medlem, som før den 1. januar 1997 har mistet retten til dagpenge, fordi medlemmet i aktivperioden har afslået at være med til at udarbejde eller revidere en handlingsplan eller har afslået et tilbud efter § 33 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft arbejde i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 5, i loven.
Et medlem, som før den 1. januar 1997 har mistet retten til dagpenge, fordi medlemmet har afslået at være med til at udarbejde eller revidere en uddannelsesplan eller en handlingsplan eller har afslået et tilbud efter en uddannelsesplan eller en handlingsplan, mens medlemmet var omfattet af den før 1. januar 1999 gældende § 52 b i loven, kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft arbejde i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 5, i loven.
Medlemmets oplysningspligt og konsekvenser af ikke at opfylde oplysningspligten
Medlemmets oplysningspligt og konsekvenser af ikke at opfylde oplysningspligten
§ 46
Et medlem skal oplyse om alle forhold, der kan have betydning for medlemmets ret til dagpenge, hvis a-kassen beder om det.
Et medlem kan ikke få ydelser fra a-kassen, så længe medlemmet ikke har givet de oplysninger, som a-kassen har bedt om efter stk. 1. Bliver a-kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at medlemmet skal have en sanktion eller ikke har ret til ydelser, skal a-kassen standse udbetalingen af ydelser, så længe a-kassen undersøger sagen.
A-kassen skal dog efterbetale ydelser til et medlem, hvis medlemmet ikke skal have en sanktion efter denne bekendtgørelse, og medlemmet i perioden i øvrigt har ret til ydelser fra a-kassen.
A-kassen skal give et medlem en særskilt afgørelse efter stk. 2 om, hvorfor medlemmet ikke kan få udbetalt ydelser fra a-kassen. Øvrige bestemmelser
§ 47
En a-kasse har tavshedspligt med hensyn til, om en virksomhed er omfattet af lov om krigsmateriel m.v. A-kassen må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger herom.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c‑152 e gælder ved overtrædelse af stk. 1, jf. § 94 a, stk. 2, i loven. Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.
§ 48
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2001 1) .
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1073 af 21. december 1998 om selvforskyldt ledighed.
§ 49
Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet er på orlov til børnepasning efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov, får karantænen tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med orloven.
Bliver et medlem selvforskyldt ledig, mens medlemmet er på orlov til uddannelse som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende efter den før 1. januar 2001 gældende lov om orlov, får karantænen tidligst virkning fra det tidspunkt, hvor medlemmet ophører med orloven.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001