TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder

BEK nr 84 af 08/02/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Ved et CHR-nummer forstås det nummer, der er tildelt en bedrift i Fødevareministeriets Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).

Stk. 2

Ved er CKR-nummer forstås det nummer, der er tildelt et kreatur, et får eller en ged. CKR-nummeret er sammensat af oprindelsesbesætningens CHR-nummer og et dertil hørende individuelt løbenummer.

Stk. 3

Ved et godkendt øremærke forstås et øremærke, der er godkendt af Fødevaredirektoratet, og som er præget med bogstaverne: "DK", et mønsterbeskyttet logo, samt for kvæg, får og geders vedkommende CKR-nummer og for svins vedkommende besætningens CHR-nummer.

Stk. 4

Med samhandel menes handel mellem medlemslandene af Den Europæiske Union (EU).

§ 2

Kvæg skal senest 20 dage efter fødsel, og inden det føres fra oprindelsesbesætningen, være forsynet med to godkendte øremærker, ét i hvert øre. Mærkets individnummer skal være fortløbende og isættes dyrene i den rækkefølge disse indgår i besætningen.

Stk. 2

Kvæg, født inden 1. januar 1998, behøver dog kun at være mærket med ét godkendt øremærke, medmindre det samhandles.

Stk. 3

Kvæg under 20 dage, der dør eller aflives og derefter føres direkte til en destruktionsanstalt, skal ikke mærkes.

Stk. 4

Uanset stk. 1, kan øremærkning af bisonokser (arten Bison bison ssp.) udskydes i op til 9 måneder efter fødsel. Kalvene skal dog mærkes såfremt de fjernes fra deres mødre inden 9 måneder efter fødsel, og under alle omstændigheder inden de føres fra oprindelsesbesætningen.

§ 3

Svin skal, før de forlader en besætning, være forsynet med et godkendt øremærke, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2

Svin, der føres direkte til en destruktionsanstalt, skal ikke mærkes, bortset fra søer og orner.

Stk. 3

Smågrise, der transporteres direkte fra oprindelsesbesætningen til opfedning hos en dokumenteret fast aftager, skal ikke mærkes, når der foreligger kvittering for, at en skriftlig aftale mellem smågriseproducent og slagtesvineproducent er forevist Fødevareregionen. Dyrene skal under transporten ledsages af et dokument, der angiver antal transporterede dyr samt navn og adresse på afhænder og modtager samt på den ansvarlige for transporten. Dokumentet skal opbevares af modtager i mindst to år og skal på opfordring forevises Fødevaredirektoratet.

Stk. 4

Slagtesvin, der transporteres direkte til et dansk slagteri fra oprindelsesbesætningen eller fra en besætning, der er dokumenteret fast aftager af svin til opfedning, kan i stedet for øremærkning forsynes med en af Fødevaredirektoratet godkendt skinketatovering.

§ 4

Får og geder skal, før de forlader oprindelsesbesætningen, være forsynet med et godkendt øremærke.

Stk. 2

Lam og kid, der dør eller aflives og derefter føres direkte til en destruktionsanstalt, skal ikke mærkes.

§ 5

Importerede kreaturer, svin, får og geder, der ikke direkte tilføres et slagteri eller et slagtedyrsmarked, skal senest 5 hverdage efter indførelsen mærkes efter Fødevaredirektoratets anvisninger.

§ 6

Øremærker til mærkning af kvæg, får og geder udleveres af Landsudvalget for Kvæg, Udkærsvej 15, Skejby, 8200 Århus. Øremærker og skinketatoveringer til svin udleveres af Danske Slagterier, Axelborg, Axeltorv 3, 1609 København V. Fødevaredirektoratet fastsætter prisen på øremærker efter forhandling med de to nævnte organisationer.

Stk. 2

Enhver udlevering af øremærker eller skinketatoveringernumre registreres i CHR.

Stk. 3

Fødevaredirektoratet fører tilsyn med de i stk. 1, nævnte organisationers udlevering samt registreringen af øremærker og skinketatoveringsnumre og skal på forlangende have adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynet.

§ 7

Hvis der til kvæg, får og geder ud over de godkendte øremærker anvendes andre øremærker, må disse ikke være gule eller røde.

Stk. 2

Hvis der til svin ud over de godkendte øremærker anvendes andre øremærker, må disse ikke være gule, røde eller lilla.

§ 8

Isattte godkendte øremærker må ikke fjernes eller ændres.

Stk. 2

Tabes eller ødelægges et øremærke, skal der snarest isættes et nyt mærke med samme nummer, jf. dog stk. 3.

Stk. 3

Hos svin kan tabte eller ødelagte øremærker erstattes med et mærke med CHR-nummer for den besætning, hvori dyret befinder sig, jf. § 12, stk. 3, nummer 5. For indførte svin skal erstatningsøremærket dog altid være identisk med det tabte eller ødelagte mærke.

§ 9

Enhver, der erhverver et dyr eller i sin varetægt får et dyr, som skal være mærket i henhold til denne bekendtgørelse, skal påse, at dyret er behørigt mærket. Såfremt det erhvervede dyr ikke er behørigt mærket, skal den pågældende straks give meddelelse herom til Fødevareregionen.

§ 10

Den, der er ansvarlig for en kvægbesætning, skal til registrering i CHR indberette tilstedeværende kvæg samt fødsler, dødsfald og flytninger af dette. Indberetningerne skal ske efter Fødevaredirektoratets anvisning.

Stk. 2

Følgende oplysninger skal indberettes senest 7 dage efter at flytning eller fødsel har fundet sted:

  1. For dyr, der fødes i besætningen, indberettes CKR-nummer, fødselsdato, køn, race og moders CKR-nummer.
  1. For dyr, der indsættes i besætningen, herunder ved etablering af ny besætning, indberettes CKR-nummer, dato for indsættelse samt CHR-nummer for den besætning, importør, marked eller auktion hvorfra dyret er flyttet.
  1. For dyr, der forlader besætningen, indberettes CKR-nummer, dato for flytning samt CHR-nummer for modtagerbesætning, marked, auktion, slagteri, destruktionsanstalt, eksportør eller slagtekvægsmarked.

§ 11

Kreaturslagterier og destruktionsanstalter skal i forbindelse med slagtning eller destruktion til CHR indberette CKR-nummer, dato for indleveringen af dyret og CHR-nummer på den besætning, hvorfra dyret er leveret.

Stk. 2

Markeder, auktioner og lignede steder, hvor kvæg samles og omsættes skal for hvert kreatur til CHR indberette dato og CKR-nummer samt CHR-numre for de bedrifter, hvorfra dyret blev ført samt hvortil dyret føres.

Stk. 3

Indberetningerne foretages efter anvisning fra Fødevaredirektoratet senest 7 dage efter, at hændelsen har fundet sted.

§ 12

Den, der er ansvarlig for en kvægbesætning, en svinebesætning eller en i CHR registreret fåre- eller gedebesætning, skal føre optegnelser, der indeholder ajourførte oplysninger.

Stk. 2

I en kvægbesætning skal følgende oplysninger registreres for hvert enkelt kreatur:

Stk. 3

I en svinebesætning skal følgende oplysninger registreres:

Stk. 4

I en fåre- eller gedebesætning skal følgende registreres:

  1. CKR-nummer,
  1. fødselsdato, køn og race,
  1. moders CKR-nummer,
  1. dato for dødsfald, hvis dette er forekommet i besætningen,
  1. dato og CHR-nummer for den besætning, slagteri, destruktionsanstalt, eksportør, marked eller auktion, hvortil dyret er afhændet, hvis det har forladt besætningen og
  1. dato og CHR-nummer på den besætning, importør, marked eller auktion, hvorfra dyret er modtaget, hvis det er flyttet til besætningen.
  1. antal svin på bedriften,
  1. dato og antal svin ved flytning fra og modtagelse til besætningen,
  1. afsenderbesætningens CHR-nummer,
  1. modtagerbesætningens CHR-nummer,
  1. dato for bestilling af erstatningsøremærke samt nummeret på erstatningsmærket og på det tabte eller ødelagte øremærke hvis disse er forskellige, jf. § 8, stk. 3.
  1. antal får eller geder på bedriften,
  1. dato og dyrets CKR-nummer ved flytning og modtagelse,
  1. afsenderbesætningens CHR-nummer,
  1. modtagerbesætningens CHR-nummer,
  1. antallet af levende hunfår, som er over 12 måneder ved udløbet af den i henhold til EU-bestemmelser fastsatte forpligtelsesperiode, eller som har læmmet senest ved udløbet af den nævnte periode og
  1. hvert år pr. 1. april en opgørelse over får nævnt under nr. 1 og hunfårene nævnt under nr. 5.
Stk. 5

Optegnelser kan føres i forbindelse med deltagelse i dataregistrering, produktionsstyring eller lignende.

Stk. 6

Optegnelserne skal opbevares i mindst 5 år fra datoen for dyrets afgang fra besætningen og skal på anmodning forevises Fødevaredirektoratet eller Plantedirektoratet.

§ 13

kvæg, der flyttes fra en besætning, indsættes i en besætning, på et dyrskue, på en fælles græsgang eller i en anden samling af kvæg, skal være ledsaget af et sundhedsdokument, der angiver dyrets identitet og sundhedsforhold samt sundhedsforhold for afsenderbesætningen. Sundhedsdokumentet, der efter Fødevaredirektoratets anvisning skal udfærdiges på en af direktoratet godkendt formular, kan rekvireres hos Landsudvalget for Kvæg. Sundhedsdokumentet kan anvendes op til 21 dage efter udskrift og er gyldigt på dato for underskrift og kun for én flytning på denne dato.

Stk. 2

Identifikationsdelen skal indeholde dyrets CKR-nummer, fødselsdato, køn, race, moders CKR-nummer samt CHR-nummer og afgangsdato fra de besætninger, hvori dyret har været siden 1. januar 1998.

Stk. 3

Sundhedsforhold for dyret skal omfatte dokumentation for BVD-virusfrihed efter undersøgelse på Kvægbrugets Laboratorium, Ladelund, eller et andet af Fødevaredirektoratet godkendt laboratorium. Kalve under 3 måneder skal endvidere være undersøgt for antistoffer mod BVD-virus og være fundet fri herfor.

Stk. 4

Sundhedsdokumentet kan kun udskrives til den besætning, hvori dyret er registreret og kun hvis denne besætning er fri for sådanne forhold, som medfører offentligt tilsyn eller andet offentligt forbud mod afhændelse af kvæg til levebrug.

Stk. 5

Under flytning må kvæg ikke transporteres sammen med de i § 14, stk. 1, 3 og 4 nævnte dyr.

Stk. 6

Sundhedsdokumentet skal opbevares i mindst 2 år af den, der har kvæget i sin besiddelse efter flytning.

§ 14

Undtaget fra bestemmelserne i § 13 er kvæg, der leveres direkte til slagtning eller til en destruktionsanstalt, jf. dog § 15.

Stk. 2

Undtaget fra bestemmelserne i § 13 er endvidere tyre og stude, der indsættes på eller hjemtages fra en tyrestation eller en avlsstation, når de ledsages af en attestation i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor.

Stk. 3

Undtaget fra bestemmelserne i § 13, stk. 3 er kalve, der tilføres besætninger med specialiseret slagtekalveopdræt, som efter tilladelse fra kredsdyrlægen kan overføre kalve uden at de heri nævnte undersøgelser er foretaget. I stedet for det i § 13, stk.1 nævnte sundhedsdokument anvendes et omsætningsdokument til slagtekalve. Omsætningsdokumentet har samme anvendelses- og gyldighedsperiode som sundhedsdokumentet.

Stk. 4

Undtaget fra bestemmelserne i § 13, stk. 3 er endvidere kvæg, der importeres, eksporteres eller føres til et slagtekvægsmarked, jf. dog §15.

§ 15

Kreaturslagterier og slagtekvægsmarkeder skal inden kvæg slagtes eller modtages på slagtekvægsmarked sikre sig følgende:

Stk. 2

Kreaturslagterier og slagtekvægsmarkeder skal inden dyret slagtes eller modtages på slagtekvægsmarked sikre sig dokumentation for at behørig undersøgelse, jf. stk.1, nr. 1-4, har fundet sted. Dokumentationen skal opbevares 5 år og skal på anmodning forevises Fødevaredirektoratet.

Stk. 3

Såfremt at behørig undersøgelse, jf. stk. 1, nr. 1-4, er sket på et slagtekvægsmarked behøver slagteriet ikke at gentage undersøgelsen. Slagteriet skal dog have en kopi af dokumentationen udleveret fra slagtekvægsmarkedet inden dyret slagtes. Kopien skal opbevares 5 år og på anmodning forevises Fødevaredirektoratet.

Stk. 4

Såfremt undersøgelsen jf. stk. 1, nr. 1-2 giver et utilfredsstillende resultat, skal dyret afvises fra slagteri eller slagtekvægsmarked. Såfremt undersøgelsen af stk. 1, nr. 3 og 4 giver et utilfredsstillende resultat skal dyrets afvises fra slagteri eller slagtekvægsmarked, med mindre der foreligger gyldig passérseddel. Fødevareregionen skal kontaktes i tilfælde af afvisning af dyr fra slagteri eller slagtekvægsmarked, med henblik på at veterinærafdelingen kan foretage en opsporing af dyrets identitet.

  1. At dyrets CKR-nummer kan genfindes i CHR og at dyret ifølge CHR ikke tidligere er afgået til slagtning eller destruktion.
  1. At dyret ikke er pålagt nogen omsætningsrestriktioner.
  1. At den i CHR registrerede leverandørbesætning ikke er under offentligt tilsyn eller på anden måde blokeret for omsætning, der betyder, at dyr fra besætningen ikke må slagtes.
  1. At en eventuel leverandørbesætning som pågrund af indberetningsfristerne jf. § 10, stk. 2, endnu ikke er registreret i CHR ikke er under offentligt tilsyn eller på anden måde blokeret for omsætning, der betyder, at dyr fra besætningen ikke må slagtes.
Stk. 5

Såfremt et dyr med Fødevareregionens hjælp ikke kan identificeres skal det destrueres som specificeret risiko materiale, jf. bek. nr. 286 af 27. april 2000. Dyret skal ledsages fra slagteriet eller slagtekvægsmarkedet til destruktionsanstalten af et dokument, der oplyser CHR-nummer på leverandørbesætningen.

§ 16

Importøren af kvæg fra et andet EU-medlemsland skal, inden 5 dage efter importen, til Fødevaredirektoratet aflevere ledsagende kvægpas, der angiver dyrets identifikation og eventuelt tidligere flytninger.

§ 17

Fødevaredirektoratet og Plantedirektoratet forestår gennemførelsen af den kontrol, der er nævnt i lovens § 40.

Stk. 2

Fødevaredirektoratet afholder udgifterne til den i § 5 nævnte mærkning.

Stk. 3

For sundhedsdokumenter, kvægpas og omsætningsdokument til slagtekalve betales i henhold til bekendtgørelse nr. 1005 af 15. december 1999 om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.m.

Stk. 4

For den i stk. 1, omtalte kontrol skal besætningsejerne betale en afgift i henhold til den i stk. 3, nævnte bekendtgørelse.

§ 18

Fødevaredirektoratet træffer afgørelse om destruktion eller begrænsning i flytning af dyr i henhold til Kommissionens forordning (EF) 494/98 ved overtrædelse af reglerne om identifikation og registrering af kvæg. Forordningen fremgår af bilaget.

§ 19

Overtrædelse af § 2, stk. 1, 2 og 4, § 3, stk. 1, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 4, stk. 1, §§ 5, 7, 8 og 9, § 10, stk. 1 og 2, § 11, § 12, stk. 1-4 og 6, § 13, stk. 1, 5 og 6, § 15, § 16 og § 18, straffes med bøde.

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 20

Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. februar 2001.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 678 af 25. august 1997 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder og § 18, stk. 3 og bilag 4, kapitel 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 883 af 21. september 2000 om fersk kød m.v.

§ 21

Bekendtgørelsen gælder ikke for Grønland.

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 494/98

Bilag 1

af 27. februar 1998

om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 820/97 for så vidt angår anvendelsen af administrative minimumssanktioner i forbindelse med ordningen for identifikation og registrering af kvæg

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 820/97 af 21. april 1997 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter(1), særlig artikel 10, litra e), og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge artikel 21 i forordning (EF) nr. 820/97 skal eventuelle sanktioner, som medlemsstaterne pålægger brugerne, stå i forhold til overtrædelsens alvor; sanktionerne kan i berettigede tilfælde omfatte en begrænsning af flytningen af dyr til og fra den pågældende brugers bedrift;

sanktionerne i denne forordning bør anvendes i tilfælde, hvor manglende overholdelse af betingelserne for identifikation og registrering af kvæg fører til en forordning om navnlig overtrædelse af Fællesskabets veterinærbestemmelser, som kan bringe menneskers og dyrs sundhed i fare; sanktioner er også nødvendige for at sikre, at ordningen finansieres og fungerer korrekt;

nærværende forordning bør i medfør af artikel 21, stk. 2, i forordning (EF) nr. 820/97 fastsætte administrative minimumssanktioner og give medlemsstaterne mulighed for at fastsætte andre nationale og administrative eller strafferetlige sanktioner i betragtning af overtrædelsens alvor;

det er nødvendigt at fastsætte sanktioner for visse situationer, hvor bestemmelserne i forordning (EF) 820/97 ikke er overholdt; sådanne situationer omfatter manglende overholdelse af alle eller nogle af kravene vedrørende identifikation og registrering, betaling af omkostninger og indberetning; hvis antallet af dyr på en given bedrift, for hvilke identifikations- og registreringskravene i forordning (EF) nr. 820/97 ikke er opfyldt fuldt ud, overstiger 20 %, bør foranstaltningerne anvendes for alle dyr på bedriften;

hvis det ikke er muligt inden for to arbejdsdage at bevise identifikationen af et dyr, bør det straks destrueres under veterinærmyndighedernes tilsyn, og uden at den kompetente myndighed yder kompensation;

i betragtning af tidsfristerne for anvendelsen af forordning (EF) nr. 820/97 bør nærværende forordning træde i kraft hurtigst muligt;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra EUGFL-komitéen -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

  1. Hvis et eller flere dyr på en bedrift ikke opfylder nogen af bestemmelserne i artikel 3 i forordning (EF) nr. 820/97, begrænses flytningen af alle dyr til og fra den pågældende bedrift.
  1. Hvis en bruger ikke kan bevise identifikationen af et dyr inden for to arbejdsdage, skal det straks destrueres under veterinærmyndighedernes tilsyn, og uden at den kompetente myndighed yder kompensation.

Artikel 2

  1. For dyr, for hvilke de i artikel 3 i forordning (EF) nr. 820/97 fastsatte identifikations- og registreringskrav ikke opfyldes fuldt ud, begrænses flytningen af de pågældende dyr straks, indtil disse krav er opfyldt fuldt ud.
  1. Hvis antallet af dyr på en bedrift, for hvilke de i artikel 3 i forordning (EF) nr. 820/97 fastsatte identifikations- og registreringskrav ikke opfyldes fuldt ud, overstiger 20 %, begrænses flytningen af alle dyr på bedriften straks.

For bedrifter med højst ti dyr anvendes denne foranstaltning dog kun, hvis mere end to dyr ikke er fuldt ud identificeret i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 820/97.

Artikel 3

Hvis en bruger ikke betaler de omkostninger, der er omhandlet i artikel 9 i forordning (EF) nr. 820/97, kan medlemsstaten undlade eller nægte at udstede pas til den pågældende bruger. I tilfælde af, at en bruger vedvarende undlader at betale omkostningen, kan medlemsstaten også begrænse flytningen af dyr til og fra den pågældende brugers bedrift i overensstemmelse med artikel 21 i nævnte forordning.

Artikel 4

  1. Hvis en bruger undlader at give den kompetente myndighed underretning om flytning til eller fra hans bedrift i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 820/97, begrænser den kompetente myndighed flytning af dyr til og fra den pågældende bedrift.
  1. Hvis en bruger undlader at give den kompetente myndighed underretning om et dyrs fødsel eller død i overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, andet led, i forordning (EF) nr. 820/97, begrænser den kompetente myndighed flytning af dyr til og fra den pågældende bedrift.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Trådt i kraft 28/2 1998, red.).

Den anvendes fra den 1. marts 1998.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får og geder | TheLawyer.sh