TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om statsrefusion efter lov om byfornyelse

BEK nr 85 af 07/02/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

De udgifter, som er omfattet af de i lov om byfornyelse § 7, § 87, stk. 1 og 3 nævnte udgiftsarter samt § 91, stk. 7, § 92 og § 93 i samme lov, og som kommunen kan opnå statsrefusion til, er opregnet i bilag 1 og bilag 2.

Stk. 2

Udgifter, som anmeldes til refusion i tilfælde, hvor staten over for kommunen er regarant, jf. § 88, stk. 5, i lov om byfornyelse, er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.

Stk. 3

Udgifter, som er en følge af dispositioner, der er foretaget, før der er truffet en beslutning efter reglerne i lov om byfornyelse, kan ikke anmeldes til refusion, medmindre andet er angivet i denne bekendtgørelse.

§ 2

Refusion af kommunens kontante udlæg ydes efter et nettoprincip således:

Stk. 2

Udgifter til forsøg vedrørende bygningsfornyelse og helhedsorienteret byfornyelse i medfør af §§ 92 og 93 i lov om byfornyelse kan anmeldes til refusion, før kommunen har truffet forsøgsbeslutning eller før arbejderne iværksættes, hvis By- og Boligministeriet har givet kommunen tilsagn herom.

  1. Udgifter, som ikke helt eller delvis forventes dækket af en indtægt, kan anmeldes til refusion straks efter, at udgiften er afholdt af kommunen, jf. § 4.
  1. Udgifter, som må påregnes at ville være forbundet med indtægter, kan anmeldes til refusion, når indtægten er gjort op. Anmeldelsen kan kun omfatte forskellen mellem de afholdte udgifter og den opgjorte indtægt, jf. § 4.

§ 3

Udgifter, som er en følge af dispositioner efter kapitel 2 i lov om byfornyelse opgøres og anmeldes med angivelse af den beslutning, refusionen vedrører.

Stk. 2

Anmeldelse til refusion af udlæg vedrørende forsøg efter by- og boligministerens særlige tilladelse i medfør af § 92 eller § 93 i lov om byfornyelse, skal indeholde angivelse af den forsøgsbeslutning, refusionen vedrører samt dokumentation for tilsagn om forhøjet refusion.

§ 4

Har kommunen haft udlæg, som først kan anmeldes til endelig refusion, når indtægten er indgået, kan beløbet dog anmeldes til forskudsvis refusion efter § 2, stk. 1, nr. 1, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

Stk. 2

Anmodning om refusion efter stk. 1, skal indeholde oplysning om den forventede indtægt.

  1. udgiften er ikke på anmeldelsestidspunktet og kan ikke indenfor de næste 3 måneder dækkes af indtægter fra ejendommen,
  1. den samlede udgift, der anmeldes til refusion vedrørende ejendommen udgør maksimalt det beløb, som på grundlag af en foreløbig finansieringsopstilling må forventes at kunne anmeldes, når indtægten er indgået.

§ 5

Der ydes ikke refusion af udgifter til forrentning af det udlæg, som kommunen har haft, indtil statsrefusion er hjemtaget.

Stk. 2

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan kommunen til refusion anmelde en rimelig renteudgift for den periode kommunen har stået i forskud med udgifter, der er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2. Renten beregnes af den af kommunen afholdte udgift med fradrag af eventuelle indtægter, indtil udgiftssaldoen med rentetillæg kan anmeldes til refusion. Kan kommunen ikke dokumentere renteudgiften, kan forrentningen beregnes på grundlag af en rente, der svarer til den af Danmarks Nationalbank til enhver tid fastsatte diskonto med tillæg af 2 procentpoint.

§ 6

Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. februar 2001 .

Stk. 2

Bekendtgørelsen har virkning for beslutninger efter lov om byfornyelse, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000.

Stk. 3

Bekendtgørelsen har endvidere virkning for refusion af udgifter vedrørende ejendomme, der er omfattet af § 2, stk. 3, i lov nr. 1255 af 20. december 2000 om ændring af lov om byfornyelse.

Stk. 4

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 462 af 14. juni 1999 om statsrefusion efter lov om byfornyelse. Bekendtgørelsen har dog fortsat virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen har hjemtaget bindende tilsagnsramme om offentlig støtte før den 1. januar 2001, i det omfang, der ikke sker refusion efter stk. 3.


By- og Boligministeriet, den 7. februar 2001, den 7. februar 2001

/Margrete Pump Pia Scott Hansen/

Bilag 1

Refusionsberettigede udgifter efter lov om byfornyelse § 7, § 87, stk. 1 og 3, § 91, stk. 7, § 92 og § 93.

Følgende afholdte udgifter kan anmeldes til refusion når udgiften er gjort op, jf. bekendtgørelse om statsrefusion § 2 og § 4:

A. Helhedsorienteret byfornyelse

  1. Udgifter til programudarbejdelse og beboerinddragelse i forbindelse med en helhedsorienteret byfornyelsesbeslutning, herunder informationsudgifter, samt udgifter til rådgivere jf. lov om byfornyelse § 7, nr. 1.
  1. Udgifter til etablering af lokale forsamlings- og aktivitetscentre, der styrker en bred folkelig indsats i området herunder udgifter til projektering, tilsyn o.lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder, jf. lov om byfornyelse § 7, nr. 2.
  1. Udgifter til forbedring af torve og pladser, opholdsarealer m.v., etablering af kulturelle eller særlige boligsociale foranstaltninger, særlige byøkologiske foranstaltninger for hele området og særlige trafikale foranstaltninger herunder udgifter til projektering, tilsyn o.lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder, jf. lov om byfornyelse § 7, nr. 3-6.

B. Erstatninger

  1. Erstatning for tab som følge af nedlæggelse af lejligheder og lokaler i en ejendom med henblik på fremskaffelse af fællesrum for beboerne efter lov om byfornyelse § 9, stk. 1, nr. 6.
  1. Erstatning for ejendomme, der af ejeren forlanges overtaget efter lov om byfornyelse § 13.
  1. Erstatning for bygninger, der er overtaget af kommunen efter lov om byfornyelse § 15, stk. 1, alene med henblik på nedrivning.
  1. Erstatning for private rettigheder, der er afstået efter lov om byfornyelse § 15, stk. 1, 2. pkt.
  1. Erstatning for grunde og bygninger, der er overtaget efter lov om byfornyelse § 36, stk. 1, nr. 2.
  1. Erstatning for grunde og bygninger, der er overtaget efter lov om byfornyelse § 46.
  1. Erstatning for ombygningstab, jfr. lov om byfornyelse § 62.
  1. Erstatning i forbindelse med udlejning af lokaler til brug for erhvervsvirksomheder, der skal tilgodese områdets forsyning med servicefunktioner, i det omfang ejeren ikke er berettiget til støtte, efter lov om byfornyelse § 62, jf. samme lovs § 73, stk. 2.
  1. Erstatning for opsigelse af erhvervslejemål efter § 66, stk. 1-5, og § 67 stk. 1-2, i lov om lov om leje af erhvervslokaler m.v., jf. lov om byfornyelse § 142, stk. 3.
  1. Erstatning for opsigelse af lejemål, der helt eller delvist anvendes til erhverv, jf. lov om byfornyelse § 151, stk. 1.
  1. Erstatning for ejendomme, der af ejeren forlanges overtaget helt, jf. lov om byfornyelse § 159, stk. 1 og 2.
  1. Erstatning og tilskud som følge af påbud om nedrivning af en kondemneret bygning, jf. lov om byfornyelse § 168, stk. 4.

C. Ekspropriation

  1. Udgifter, der efter lov om byfornyelse kapitel 8 er forbundet med gennemførelsen af ekspropriation.

D. Fælles friarealer og fællesanlæg

  1. Udgifter til rydningsarbejder, jf. bekendtgørelse om etablering af fælles friarealer og fællesanlæg for beboelsesejendomme § 4, stk. 1, nr. 1.
  1. Udgifter til beskedne bygningsarbejder, jf. bekendtgørelse om etablering af fælles friarealer og fællesanlæg for beboelsesejendomme m.v. § 4, stk. 1, nr. 2.
  1. Udgifter til anlæg og møblering af fælles friareal samt tillæg hertil jf. bekendtgørelse om etablering af fælles friarealer og fællesanlæg for beboelsesejendomme m.v. § 4, stk. 1, nr. 3.

E. Erstatningsboliger

  1. Udgifter til betaling af leje i midlertidige erstatningsboliger, jf. lov om byfornyelse § 145, stk. 3.
  1. Udgifter til dækning af lejetab ved anvisning af lejere, jf. lov om byfornyelse § 147, stk. 2.
  1. Udgifter til nødvendige reparationer i midlertidige erstatningsboliger, i det omfang disse udgifter ikke kan kræves afholdt af andre.

F. Rådgivning, information, administration

  1. Kommunalbestyrelsens udgifter til administrationshonorar til godkendte byfornyelsesselskaber og andre rådgivere. Refusionen omfatter kun udgifter til administration af opgaver, som påhviler kommunalbestyrelsen i forbindelse med arbejder efter byfornyelseslovens kap 3, og 9, og som er en direkte følge af den i medfør af byfornyelsesloven trufne beslutning.

Opgaverne kan omfatte:

  • Information: udarbejdelse af informationsmateriale, orientering af berørte lejere, andelshavere og ejere samt afholdelse af møder,
  • registrering af ejendomme, herunder bygningers og friarealers funktionelle og sociale forhold,
  • trykning af informationsmateriale vedr. den konkrete beslutning,
  • forslag til disponering af område,
  • udarbejdelse af forslag til beslutning,
  • beregning af kommunens investeringsbehov,
  • beregning af økonomiske konsekvenser for lejere, ejere, andelshavere og erhvervsdrivende,
  • behandling af indsigelser,
  • anvisning af erstatningsboliger,
  • ansøgning til myndighederne,
  • erstatningsforhandlinger vedrørende overtagelse af fast ejendom, lejerettigheder m.v.
  • bistand ved taksationssager og retsager,
  • klagesager for byfornyelsesnævnene,
  • stiftelse af andelsboligforeninger,
  • salgsforhandlinger,
  • ejendomshandel,
  • bistand ved udstyknings- og matrikuleringssager,
  • ejendomsadministration,
  • bistand ved afsluttende regnskab,
  • rejseudgifter efter Finansministeriets takster,
  • anden teknisk bistand: skitseforslag til gårdanlæg, ombygninger og varmeplanlægning, landinspektørhonorarer, revisionshonorarer, ejendomsmæglerhonorarer, stempelafgift og gebyrer.

Det er en betingelse:

  • at der mellem kommunen og selskabet eller rådgiveren er udarbejdet en honorarkontrakt, som opregner/beskriver alle aftalte opgaver samt honorering herfor, og
  • at honorarkontrakten indeholder en tidsplan og en udbetalingsplan.
  1. Kommunalbestyrelsens udgifter til bistand i forbindelse med retssager efter lov om byfornyelse § 168, stk. 5, 3. pkt.
  1. Kommunens nødvendige og rimelige udgifter til tinglysningsgebyrer og -afgifter, retsafgifter, udgifter til sagers behandling ved taksationskommissioner, advokatsalærer samt ejendomsmæglersalærer, i det omfang arbejdet ikke udføres af kommunen selv.

G. Beboermedvirken og orientering

  1. Kommunens egne udgifter til udarbejdelse af informationsmateriale i tilknytning til et forslag til bygningsfornyelsesbeslutning samt udgifter til orientering af de ejere og lejere, der forventes at blive berørt af forslaget. Der kan dog kun refunderes udgifter, der afholdes før kommunen efter lov om byfornyelse § 11 stk. 1 offentliggør forslaget.

H. Dannelse af andelsboligforening

  1. Udgifter til nedsættelse af købesummen i forbindelse med lejernes overtagelse af en ejendom på andelsbasis, jf. lov om byfornyelse § 17, stk. 4.

I. Konsulentbistand for lejerne

  1. Udgifter til lejernes konsulentbistand, jf. lov om byfornyelse § 25.

J. Engangstilskud

  1. Engangstilskud til værdiforøgende forbedringsudgifter i ombyggede erhvervsarealer, jf. lov om byfornyelse § 61a.

K. Nedrivning.

  1. Udgifter til nedrivning, jf. lov om byfornyelse § 87, stk. 1, nr. 9.

L. Godtgørelse af flytteudgifter m.v.

  1. Godtgørelse af flytteudgifter til husstande, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en erstatningsbolig, jf. lov om byfornyelse § 149.
  1. Godtgørelse til husstande, som tilbyder selv at skaffe sig anden bolig jf. lov om byfornyelse § 150.

M. Godtgørelse til erhvervslejere

  1. Godtgørelse til lejere, der driver erhverv, som skal fraflyttes, jf. lov om byfornyelse § 151, stk. 2-6.
  1. Godtgørelse for driftstab til erhvervsdrivende og til dækning af tab på inventar og installationer, opmagasineringsudgifter og rimelige udgifter til sagkyndig bistand, jf. lov om byfornyelse § 152.
  1. Godtgørelse til lejere af erhvervslokaler, som skal fraflyttes, og som selv skaffer sig andre lokaler, jf. lov om byfornyelse § 153.
  1. Tilskud til dækning af forskelsleje for lejere af erhvervslokaler, jf. lov om byfornyelse § 154.

N. Kondemneringstilskud

  1. Tilskud til ejere ved hel eller delvis afståelse af kondemnerede ejendomme, jf. lov om byfornyelse § 161.
  1. Tilskud til ejere af ejerboliger, andelsboligforeninger, boligaktieselskaber, boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omfattet af kapitel II-IV i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, hvis bolig omfattes af et forbud mod beboelse eller ophold efter § 167 i lov om byfornyelse, jf. § 169 i samme lov.

O. Påbudte foranstaltninger, tvangsgennemførelse

  1. Udgifter til dækning af retablering af naboejendomme som følge af et nedrivningspåbud, jf. lov om byfornyelse § 168, stk. 5.
  1. Udgifter ved at lade udføre foranstaltninger efter lov om byfornyelse § 36, stk. 1, nr. 1, § 43, § 166, stk. 4, § 167, stk. 10, og § 168, stk. 6. Udføres foranstaltningerne for ejerens regning, kan udgifterne først medtages til refusion, når det er konstateret, at udgiften ikke kan inddrives hos ejeren.

P. Råde over ejendomme

  1. Driftstab eller driftsoverskud på ejendomme, som kommunalbestyrelsen skal råde over efter lov om byfornyelse § 15, stk. 1, med henblik på nedrivning, kan kun medtages for en periode fra højst 1 år før beslutningen efter § 9 i lov om byfornyelse og indtil 6 måneder efter, at byfornyelsesarbejderne i det væsentlige er afsluttet. Driftstab på råde over - ejendomme, som ombygges eller istandsættes efter reglerne i kapitel 3 i lov om byfornyelse kan dog kun medtages til refusion indtil tidspunktet for byggearbejdernes påbegyndelse. Driftstab efter dette tidspunkt finansieres som en byggeudgift.
  1. Tab ved afhændelse af en ejendom, som kommunalbestyrelsen har rådet over efter lov om byfornyelse § 15, stk. 1, og som er istandsat, men afhændes som ejerbolig eller til andet formål end beboelse. Eventuelt overskud ved afhændelse af ejendommen indtægtsføres i førstkommende refusionsopgørelse. Tab eller overskud opgøres som forskellen mellem overtagelsesudgiften samt ombygningsudgifter m.v. og den kontante salgssum.

Q. Bygningsforbedringsudvalg

  1. Støtte ydet som rente- og afdragsfrie lån til ejer, jf. lov om byfornyelse § 137.

R. Bortfald af beslutning

  1. Erstatning til ejeren for dennes dokumenterede, rimelige udgifter til udarbejdelse af ansøgning, projektmateriale m.v. såfremt en beslutning som kommunalbestyrelsen har truffet efter § 9, stk. 1, i lov om byfornyelse bortfalder. Det er en betingelse for erstatning, at bortfaldet af beslutningen ikke skyldes forhold, som ejeren bærer ansvaret for.

S. Forsøg

  1. Særlige forsøgsudgifter vedrørende bygningsfornyelse og helhedsorienteret byfornyelse, samt bygningsfornyelsesforsøg som by- og boligministeren har meddelt tilsagn om, jf. lov om byfornyelse § 92 og § 93.

T. Byggeskadefondsbidrag.

  1. Udgifter til byggeskadefondsbidrag, jf. lov om byfornyelse § 87 stk. 1, nr. 16.

Refusionssatser i medfør af lov om byfornyelse.

Bilag 2

  1. Staten kan refundere op til 50 pct. af de udgifter, kommunen anmelder til refusion efter bilag 1, nr. 1 og 2 og op til 20 pct. af de udgifter, der anmeldes til refusion efter bilag 1, nr. 3.

1.1. By- og Boligministeren kan for så vidt angår særlige forsøgsudgifter forhøje refusionen efter punkt 1, fra henholdsvis 50 pct. og 20 pct. indtil 100 pct.

  1. Staten refunderer 50 pct. af de udgifter, der anmeldes til refusion efter bilag 1, nr. 4- 44 og 46.

2.1. By- og Boligministeren kan for så vidt angår særlige forsøgsudgifter efter bilag 1, nr. 45, forhøje refusionen fra 50 pct. indtil 100 pct.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om statsrefusion efter lov om byfornyelse | TheLawyer.sh