Bekendtgørelse om netvirksomhedernes forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrørende effektiv energianvendelse
BEK nr 856 af 01/10/2001
§ 1
Netvirksomhederne skal planlægge og iværksætte forskning og udvikling med henblik på at fremme effektiv energianvendelse hos forbrugerne.
Netvirksomhederne skal udføre deres aktiviteter i medfør af denne bekendtgørelse i et fælles, landsdækkende samarbejde. Netvirksomhederne skal udpege et samarbejdsorgan, der repræsenterer dem i forhold til Energistyrelsen.
Samarbejdsorganet skal etableres inden for en frist, som fastsættes af Energistyrelsen.
Ved netvirksomheder forstås i denne bekendtgørelse virksomheder med bevilling i medfør af bestemmelserne i kapitel 4 i lov om elforsyning, der driver distributionsnet.
§ 2
Forsknings- og udviklingsprojekter, som er omfattet af denne bekendtgørelse, er projekter om forskning, udvikling eller demonstration, som har til formål at fremme en effektiv anvendelse af elektricitet i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyngennem udbredelse af energieffektive produkter, anlæg, bygninger, processer eller metoder og energibevidst brugeradfærd.
Det er endvidere en betingelse for, at projektet omfattes af denne bekendtgørelse,
Resultaterne af gennemførte projekter skal stilles til rådighed for offentligheden. Energistyrelsen kan dog i særlige tilfælde tillade, at resultater ikke skal stilles til rådighed for offentligheden, eller at alene et resumé af resultaterne skal stilles til rådighed for offentligheden.
- at projektet må anses for nødvendigt for at fremme en effektiv anvendelse af elektricitet,
- at netvirksomhedernes deltagelse i projektet må anses for nødvendig for varetagelsen af deres opgaver og
- at projektet er af ikkekommerciel karakter.
§ 3
Energistyrelsen træffer beslutning om, hvilke indsatsområder netvirksomhederne skal behandle i deres planlægning af forsknings- og udviklingsprojekter som nævnt i § 4, og hvilke økonomiske rammer netvirksomhederne skal lægge til grund for planlægningen.
Inden Energistyrelsen træffer beslutning som nævnt i stk.1, indhenter styrelsen en indstilling fra netvirksomhederne om indsatsområder og økonomiske rammer. Netvirksomhederne skal herunder lægge vægt på indsatsområder, som de har påvist i deres planlægning af energibesparelsesaktiviteter.
Energistyrelsen kan indhente en udtalelse fra Energistyrelsens Rådgivende Energiforskningsudvalg om udvælgelsen af indsatsområder.
§ 4
Netvirksomhederne skal planlægge deres forsknings- og udviklingsprojekter inden for de fastlagte indsatsområder, jf. § 3, stk. 1.
Netvirksomhederne skal udarbejde en rapport om deres planlægning med beskrivelse af projekter inden for de fastlagte indsatsområder. Rapporten fremsendes til Energistyrelsen.
Inden udarbejdelsen af rapporten skal netvirksomhederne ved offentlig indkaldelse give alle relevante parter lige mulighed for at indsende forslag til forsknings- og udviklingsprojekter inden for de udpegede indsatsområder. Parterne skal tillige kunne indgive forslag til andre projekter, som anses for i særlig høj grad at være egnede til at fremme effektiv energianvendelse.
Netvirksomhederne skal koordinere planlægningen med andre virksomheder, som er pålagt offentlig forpligtelse til forskning og udvikling vedrørende energiforsyning og effektiv energianvendelse.
Energistyrelsen træffer beslutning om, hvilken periode planlægningen skal omfatte. Energistyrelsen kan endvidere fastsætte retningslinier for udarbejdelsen af den i stk. 2, nævnte rapport.
§ 5
Hvis Energistyrelsen finder, at der ikke i den i § 4, stk. 2, nævnte rapport er fremkommet relevante forsknings- og udviklingsprojekter inden for et udpeget indsatsområde, kan styrelsen beslutte, at netvirksomhederne skal udarbejde et nærmere angivet projekt inden for dette område og fremsende dette til styrelsen.
Hvis netvirksomhederne finder det af væsentlig betydning, at et projekt, som ikke er blevet behandlet i den i § 4, stk. 2, nævnte rapport, bliver iværksat uden ugrundet ophold, kan virksomhederne fremsende projektet til Energistyrelsen.
§ 6
De i § 4, stk. 2, og § 5 nævnte forsknings- og udviklingsprojekter skal indeholde en nøje beskrivelse af projektets indhold, herunder beskrivelse af projektets faglige forhold, økonomiske rammer, tidsfrister og deltagere, og en redegørelse for, at projektet opfylder betingelserne i § 2, stk. 2.
Netvirksomhederne skal udarbejde en procedure for planlægningen og behandlingen af projekter som nævnt i §§ 4 og 5. Netvirksomhederne skal efter anmodning fra Energistyrelsen fremsende en beskrivelse af deres procedure til Energistyrelsens godkendelse.
§ 7
Energistyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af iværksættelsen af de fremsendte forsknings- og udviklingsprojekter.
§ 8
Miljø- og energiministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om de godkendte projekter.
§ 9
Netvirksomhederne er fagligt og økonomisk ansvarlige for gennemførelsen af godkendte forsknings- og udviklingsprojekter.
Netvirksomhederne skal udarbejde en procedure for kontrol med den faglige og økonomiske udvikling i projekterne. Netvirksomhederne skal efter anmodning fra Energistyrelsen fremsende en beskrivelse af deres kontrolprocedure til Energistyrelsens godkendelse.
Netvirksomhederne skal efter nærmere beslutning fra Energistyrelsen indsende
Netvirksomhederne skal efter anmodning fra Energistyrelsen fremlægge revisorpåtegnede regnskaber for projekterne.
- en periodisk rapport om den faglige og økonomiske udvikling i igangværende projekter, herunder eventuelle ændringer i projektets indhold som nævnt i § 6, stk. 1, og
- en afsluttende rapport om resultaterne af et gennemført projekt.
§ 10
Energistyrelsen skal godkende et projekts ophør før gennemførelsen og væsentlige ændringer i øvrigt i et projekts indhold som nævnt i § 6, stk. 1.
§ 11
Netvirksomhederne skal udarbejde budget og regnskab for deres omkostninger ved gennemførelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Netvirksomhederne sender budget og revisorpåtegnet regnskab for de i stk. 1 nævnte omkostninger til de systemansvarlige virksomheder med henblik på fordeling af omkostningerne i priserne til forbrugerne i de sammenhængende elforsyningssystemer.
Hver netvirksomhed skal bogføre sine omkostninger i medfør af denne bekendtgørelse i et særskilt regnskab og budget.
§ 12
Med bøde straffes den netvirksomhed, som
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
- undlader at deltage i et samarbejde som nævnt i § 1, stk. 2,
- tilsidesætter Energistyrelsens beslutning om udarbejdelse af et projekt, jf. § 5, stk.1,
- undlader at indhente Energistyrelsens godkendelse af iværksættelsen eller ændringen af et projekt, jf. §§ 7 og 10,
- tilsidesætter Energistyrelsens godkendelse som nævnt i nr. 3 eller vilkår i godkendelsen eller
- overtræder bestemmelserne i § 11 om udarbejdelse af regnskaber og budgetter.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. oktober 2001.
Miljø- og Energiministeriet, den 1. oktober 2001, den 1. oktober 2001
/Svend Auken Peter Helmer Steen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001