Bekendtgørelse om udbetaling af støtte efter lov om byfornyelse
BEK nr 86 af 07/02/2001
§ 1
Kommunalbestyrelsen anmoder via det administrative edb-system til registrering af sager efter lov om byfornyelse Finansstyrelsen om at iværksætte udbetaling af forbedringstilskud samtidig med godkendelsen af regnskabet for ombygningen.
§ 2
Udbetaling sker kvartalsvis bagud. Forbedringstilskud udbetales første gang ved udgangen af det kvartal, der følger mindst en måned efter udbetalingsanmodningen, jf. § 1.
Udbetaling af forbedringstilskud sker til en af ejendommens ejer anvist konto i et pengeinstitut.
Udbetaling sker med frigørende virkning til den ejer, som på udbetalingstidspunktet er registreret som ejer i Finansstyrelsen.
§ 3
Ejere, som modtager forbedringstilskud i henhold til lov om byfornyelse, har pligt til straks at give oplysning til kommunalbestyrelsen, hvis en støttet bolig skifter status fra bolig til erhverv eller fra udlejningsbolig til ejerbolig.
Kommunalbestyrelsen videregiver straks oplysninger om statusskift, jf. stk. 1, til Finansstyrelsen.
§ 4
Kommunalbestyrelsen udbetaler engangstilskud og tabserstatning, jf. lov om byfornyelse § 61 a og § 62, straks når byggeregnskabet er godkendt.
Udbetaling af tabserstatning sker med frigørende virkning til en af ejeren anvist konto i et pengeinstitut.
Har kommunalbestyrelsen stillet garanti for byggelån, jf. lov om byfornyelse § 65, skal ske udbetaling af tabserstatning og engangstilskud direkte til den garanterede konto til nedbringelse af det garanterede lån.
§ 5
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der udbetales a conto forbedringstilskud, tabserstatning og engangstilskud til støtteberettigede arbejder efter kap. 3 og 9 i lov om byfornyelse.
Kommunalbestyrelsen påser i forbindelse med sin beslutning om a conto udbetaling af støtte, at betingelserne herfor er opfyldt.
Kommunalbestyrelsen anmoder via det administrative edb-system til registrering af sager efter lov om byfornyelse Finansstyrelsen om at iværksætte a conto udbetaling af forbedringstilskud.
§ 6
A conto udbetaling af forbedringstilskud, tabserstatning og engangstilskud kan ske
De i stk. 1 omtalte arbejder og etaper anses for færdiggjort, når arbejdet i det væsentlige er afsluttet, således at bygningen eller den pågældende enhed på ny kan gå i drift.
Ved en etape, jf. stk. 1, nr. 2, forstås en selvstændig funktionsdygtig enhed af byggeriet.
- når de støtteberettigede arbejder er færdiggjort, og
- når en etape er færdiggjort.
§ 7
A conto forbedringstilskud, tabserstatning og engangstilskud kan udbetales inden for 80 pct. af tilsagnet til de støtteberettigede udgifter til henholdsvis værdiforøgende forbedringer og ombygningstab.
A conto udbetaling af tabserstatning til kommunalt ejede ejendomme kan ske indenfor 80 pct. af tilsagnet til de støtteberettigede udgifter til ombygningstab fratrukket den refunderede moms på de afholdte udgifter vedrørende hele ombygningen, med fradrag af forbedringsudgifter, jf. lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000, som ændret ved lov nr. 1255 af 20. december 2000, § 88, stk. 3.
§ 8
A conto forbedringstilskud udbetales med virkning fra arbejdernes færdiggørelse.
§ 9
Udbetaling af a conto forbedringstilskud sker efter bestemmelserne i §§ 1-3.
Udbetaling af a conto tabserstatning og engangstilskud sker efter bestemmelsen i § 4.
§ 10
Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. februar 2001.
Bekendtgørelsen har virkning for beslutninger efter lov om byfornyelse, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000.
Bekendtgørelsen har endvidere virkning for udbetaling af tabserstatning til ejendomme, der er omfattet af en beslutning efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om byfornyelse, hvortil der er hjemtaget bindende tilsagnsramme før den 1. januar 2001, og hvor der ikke forinden er optaget endeligt lån eller a conto lån til finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter.
Bekendtgørelsen har endelig virkning for udbetaling af forbedringstilskud til private udlejningsejendomme, hvor ejeren har valgt finansiering, støtte og lejefastsættelse efter bestemmelserne i § 2, stk. 4, i lov nr. 1255 af 20. december 2000.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 463 af 14. juni 1999 om a conto låneoptagelse til bygningsfornyelse m.v. Bekendtgørelsen har dog fortsat virkning for sager, som finansieres efter lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000 samt efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer.
By- og Boligministeriet, den 7. februar 2001, den 7. februar 2001
/Margrete Pump Pia Scott Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001