TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til modernisering og forbedring af fiskerfartøjer

BEK nr 9 af 12/01/2001

DanmarkBekendtgørelse2001

§ 1

Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelse om ydelse af tilskud til modernisering af fiskerfartøjer. Tilskud kan ydes inden for den af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsatte tilsagnsramme for ordningen.

Stk. 2

Tilsagn om tilskud kan ydes til projekter, der har til formål at fremme en bæredygtig, kvalitetsorienteret og effektiv udnyttelse af fangstressourcerne.

§ 2

Ansøgning om tilskud skal udfærdiges på et særligt ansøgningsskema. Ansøgningsskema og vejledning fås hos Direktoratet for FødevareErhverv eller det stedlige fiskeriinspektorat. Ansøgning om tilskud skal indsendes i to eksemplarer til Direktoratet for FødevareErhverv gennem det stedlige fiskeriinspektorat.

§ 3

Det er en betingelse for ydelse af tilskud, at projektet ikke iværksættes inden datoen for Direktoratet for FødevareErhvervs kvittering for modtagelse af ansøgning.

Stk. 2

Når kvittering er modtaget, kan projektet iværksættes for ansøgers egen regning og risiko.

Stk. 3

Uanset bestemmelsen i stk. 1, kan der efter indsendelse af ansøgning, jf. § 2, ydes tilskud til projekter, hvor ansøger kan dokumentere ved en forhåndsregistrering, revisorerklæring eller lignende, at projektet først er påbegyndt efter den 1. januar 2000, og inden denne bekendtgørelses ikrafttræden.

§ 4

Projektet skal være afsluttet senest et år efter Direktoratet for FødevareErhvervs meddelelse af tilsagn om tilskud. Regnskabsaflæggelse for projekter skal være modtaget af Direktoratet for FødevareErhverv senest 6 måneder efter projektets afslutning.

Stk. 2

Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde meddele dispensation fra de i stk. 1 nævnte frister.

Stk. 3

Direktoratet for FødevareErhverv kan fastsætte nærmere krav til regnskab og revision vedrørende bevilget tilskud.

§ 5

Ansøger skal være registreret som erhvervsfisker eller som selskab efter §§ 14 16 i fiskeriloven, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, og være ejer af fartøjet, hvortil der søges om moderniseringstilskud.

§ 6

Der kan kun ydes tilskud til investeringer, der medfører en forøgelse af fartøjets tonnage eller motorkraft, såfremt der foreligger en kapacitetstilladelse fra Fiskeridirektoratet, og forøgelsen kompenseres ved udtag af mindst tilsvarende kapacitet uden offentlig støtte.

§ 7

De samlede tilskudsberettigede investeringer skal mindst udgøre 25.000 kr.

§ 8

Tilskud kan ydes til investeringer, der

Stk. 2

Det er en betingelse for tilskud, at ansøger kan påvise økonomisk levedygtighed, samt at projektet er økonomisk rentabelt.

  1. fremmer kvaliteten, udbyttet eller udnyttelsen af fisk og fiskevarer,
  1. medfører en forbedret opbevaring eller behandling af fangster,
  1. fremmer energibesparelse og miljøforbedringer,
  1. fremmer sikkerhed og arbejdsmiljø på fartøjerne, eller
  1. medfører en rationalisering af fiskeriet, herunder forbedret selektivitet.

§ 9

Tilskud kan kun ydes til udgifter, der indgår i det godkendte projekt, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

Ændring af et projekt må kun finde sted, hvis Direktoratet for FødevareErhvervs godkendelse foreligger forinden.

Stk. 3

Direktoratet for FødevareErhverv kan godkende ændring af et projekt på betingelse af, at

  1. det godkendte projekts formål ikke ændres væsentligt og
  1. den ansøgte ændring fremmer opnåelsen af projektets formål.

§ 10

Der kan ikke ydes tilskud til

  1. brugt eller renoveret udstyr,
  1. finansielle og retslige omkostninger samt bankomkostninger,
  1. værdien af eget arbejde,
  1. revisorhonorar,
  1. moms, medmindre denne endeligt bæres af tilskudsmodtager, eller
  1. leasing.

§ 11

Der kan ikke ydes tilskud til modernisering af fiskerfartøjer, der har modtaget nybygningstilskud.

Stk. 2

Bestemmelsen i stk. 1, omfatter nybygningstilskud tildelt efter artikel 9 i Rådets Forordning (EF) nr. 2792/1999 af 17. december 1999 om de nærmere regler og betingelser for Fællesskabets strukturforanstaltninger for fiskeriet og gælder for en periode på 5 år fra udbetaling af nybygningstilskuddet.

§ 12

Tilskudsberettigede investeringer kan for det enkelte fartøj i perioden 2000 2006 ikke overstige de i bilag 1 anførte beløb.

§ 13

Fiskerfartøjer, der har modtaget tilskud i medfør af denne bekendtgørelse, må ikke i de første 5 år fra udbetaling af tilskuddet slettes af EF-fortegnelsen over fiskerfartøjer.

Stk. 2

Slettes fiskerfartøjer af EF-fortegnelsen, skal tilskudsmodtageren tilbagebetale det udbetalte tilskud pro rata temporis.

§ 14

Tilskud udgør 20 pct. af de tilskudsberettigede investeringer, heraf 15 pct. fra EU og 5 pct. fra den danske stat.

§ 15

Efter projektet er gennemført, og der via det stedlige fiskeriinspektorat er indsendt dokumentation til Direktoratet for FødevareErhverv for at alle udgifter er betalt, afgør Direktoratet for FødevareErhverv, om der kan udbetales tilskud.

Stk. 2

Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at tilskudsmodtager anviser en konto i et pengeinstitut, hvortil tilskuddet kan overføres.

§ 16

Oplysninger, underretninger, erklæringer m.v. efter lovens § 15 skal gives til Direktoratet for FødevareErhverv.

§ 17

Direktoratet for FødevareErhverv og Fiskeridirektoratet forestår den kontrol, der er nævnt i lovens § 14, stk. 2, 4 og 5, af tilskud til modernisering og forbedring af fiskerfartøjer, jf. lovens § 2, stk.1, nr. 1.

§ 18

Efter § 16 i loven kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at støtte efter loven bortfalder helt eller delvist, hvis

Stk. 2

Direktoratet for FødevareErhverv kan i de i stk. 1 nævnte tilfælde bestemme, at ydede beløb helt eller delvist skal tilbagebetales med tillæg af renter.

Stk. 3

Renter beregnes fra tidspunktet for påkrav om tilbagebetaling med den i renteloven fastsatte rentesats.

  1. støttemodtageren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
  1. støttemodtageren tilsidesætter sin pligt i medfør af regler udstedt efter lovens § 14, stk. 1, eller pligter i medfør af lovens § 14, stk. 4, og § 15,
  1. vilkårene for ydelse af støtte eller tilsagn herom ikke opfyldes, eller
  1. forudsætningerne for støtten eller tilsagn herom i øvrigt efter Direktoratet for FødevareErhvervs skøn er væsentligt forrykket.

§ 19

En afgørelse, der i medfør af denne bekendtgørelse træffes af Direktoratet for FødevareErhverv, kan af den, som afgørelsen er rettet til, indbringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv.

§ 20

Efter § 18 i loven straffes den, der til brug for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven, giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen, med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, der overtræder vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse.

Stk. 2

Den, der i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder den, som afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold.

Stk. 3

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 4

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Direktoratet for FødevareErhverv tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 5

For så vidt angår den i stk. 4 nævnte tilkendegivelse, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. 926, tilsvarende anvendelse.

§ 21

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 29. januar 2001.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 354 af 17. juni 1998 om tilskud til modernisering og forbedring af fiskerfartøjer ophæves, men finder dog fortsat anvendelse for tilsagn, der er meddelt inden nærværende bekendtgørelses ikrafttræden.


Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 12. januar 2001, den 12. januar 2001

/Ritt Bjerregaard Marianne Spangsager/

Maksimalt tilskudsberettigede investeringer

Bilag 1

TABEL 1

TABEL 2

Det er udelukkende TABEL 1, der gælder fra den 1. januar 2000 for fartøjer med en perpendikulærlængde på over 24 m og fra den 1. januar 2004 for alle fartøjer.

Tilskudssatserne revideres årligt pr. 1. januar efter den officielle euro-kurs.

Fartøjskategori efter tonnage BT

Kr.

Pr. BT

Grundbeløb

0 < 10 10 < 25 25 < 100 100 < 300 300 < 350 500 og derover

81.844 37.202 31.250 20.089 16.369 8.928

14.881 461.305 610.113 1.726.173 2.842.233 6.562.433

Fartøjskategori efter tonnage BRT

Kr.

Pr. BRT

Grundbeløb

0 < 25 25 < 50 50 < 100 100 < 250

61.011 44.642 40.178 19.345

0 409.222 632.434 2.715.746

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2001
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2001
Bekendtgørelse om tilskud til modernisering og forbedring af fiskerfartøjer | TheLawyer.sh