Bekendtgørelse om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v.

Anmeldelse af en fri grundskole, der ønsker statstilskud, foretages ved at indsende følgende til Undervisningsministeriet:

Skemaerne, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 4, udfærdiges af Undervisningsministeriet.

1. Et anmeldelsesskema med oplysning om de forhold, der er anført på skemaet.

1. Depositum på 30.000 kr.

1. Skolens vedtagne vedtægter til godkendelse, jf. lovens § 5, stk. 1.

1. Et skema med oplysninger om de forhold, der er anført på skemaet. Skemaet skal være underskrevet af de tegningsberettigede efter skolens vedtægter.

Det er en forudsætning for udbetaling af tilskud, at anmeldelsesmaterialet er Undervisningsministeriet i hænde senest på følgende datoer forud for det skoleår, for hvilket skolen ønsker tilskud:

Depositum tilbagebetales, når det i forbindelse med indberetning til tilskudsberegningen i september måned er konstateret, at skolen opfylder mindsteelevtalskravet i lovens § 19. Der beregnes ikke renter af det indbetalte beløb. Modtager skolen ikke tilskud for det skoleår, der følger efter depositumindbetalingen, tilfalder depositum statskassen.

Undervisningsministeriet kan i øvrigt indhente alle oplysninger til brug for vurdering af, om skolen opfylder lovens og denne bekendtgørelses betingelser for at modtage tilskud, og i særlige tilfælde fastsætte særlige frister for indsendelse af materialet, herunder fravige de frister der er nævnt i § 2, stk. 1.

Budgettet for det første kalenderår, hvor en skole med kostafdeling, der er omfattet af lovens § 5, stk. 3, er tilskudsberettiget, skal vise, at udgiften til alle løbende ydelser til bygninger og arealer pr. årselev, der er sengeplads til, og pr. årselev, der alene er dagelev, ikke vil overstige de beløb, der er nævnt i bilag 3 til bekendtgørelsen. I beregningen kan maksimalt indgå det antal dagelever, der er tilmeldt skolen den 1. juli det første år med kostafdeling De løbende ydelser omfatter: Renter, bidrag, provision m.v. af og ordinære afdrag på kreditforenings-, pengeinstitut- og pensionskasselån, lån i andelskasser og lignende, sælgerpantebreve og eventuelle andre pantebreve, leje af bygninger og arealer samt ejendomsskatter og pligtig brandforsikring på ejendommen. Heri kan fradrages renteindtægter fra bunden kapital og lignende, renter af og afdrag på etableringslån til udgifter pålagt af offentlig myndighed.

En fri grundskole må ikke erhverve bygninger og arealer med henblik på udlejning, bortset fra tjeneste- og lejeboliger til skolens ansatte.

Det er en forudsætning for at få tilskud, at skolen ved elevbetaling eller på anden måde tilvejebringer en rimelig egendækning af skolens driftsudgifter. Lønrefusion, tilskud til vikarudgifter, ansattes betaling for kost, lejeindtægter for bolig og lignende kan ikke medregnes i egendækningen. Mindstegrænsen for egendækningen ekskl. forældrebetaling for skolefritidsordning er 1/8 af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, jf. lovens § 10, stk. 3 og 4.

Det er en forudsætning for at få tilskud til skolefritidsordning, at eleven ikke har fået nedslag i skolepengebetalingen som følge af indmeldelsen i skolefritidsordningen.

Opkræves skolepenge og forældrebetaling fælles, skal det fremgå af opkrævningen, hvor stor en andel der vedrører hver af de to betalinger.

Et lejeforhold, herunder leasingforhold, er af uvæsentligt omfang, jf. lovens § 5, stk. 7, og § 24, stk. l, 5. pkt., hvis lejen udgør 2,0 pct. eller derunder af skolens samlede ejendomsudgifter inklusiv prioritetsrenter og afskrivning på bygninger inkl. installationer.

Hvis en skole flytter eller bygges om i større omfang, skal de stedlige brand- og bygningsmyndigheders godkendelse af, at lokalerne kan benyttes til undervisningsvirksomhed og for kostafdelingers vedkommende til overnatning, sendes til Undervisningsministeriet. Oplysningerne skal påtegnes af de tegningsberettigede efter skolens vedtægter.

Tilskuddet pr. årselev til de enkelte skoler, jf. lovens § 11, stk. 4, beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen.

Antallet af elever pr. 5. september året før finansåret opgøres efter de attesterede elevfortegnelser, der nævnes i lovens § 37, stk. 3. Hertil lægges elever, der efter lov om Det Centrale Personregister ikke skal registreres i CPR (diplomatbørn m.v.), og grønlandske elever.

For at en elev skal indgå i opgørelsen efter stk. 2, skal følgende betingelser være opfyldt:

Hvis en elev, der er indmeldt i en fri grundskole efter skoleårets start og inden den 5. september, skal medtages i opgørelsen efter stk. 2, skal skolen kunne dokumentere, at den har modtaget flyttebevis fra elevens tidligere skole, eller at den har sendt en kopi af elevens skriftlige indmeldelse med angivelse af første skoledag til elevens tidligere skole. Kopien skal være elevens tidligere skole i hænde senest den 5. september kl. 12. Hvis den 5. september er en lørdag eller søndag, skal kopien være elevens tidligere skole i hænde senest den førstkommende mandag kl. 12.

1. Elever i børnehaveklasse skal være fyldt 5 år inden den 1. oktober i skoleåret, og skolen må antage at eleven vil kunne følge undervisningen i børnehaveklassen med henblik på at gå i 1. klasse året efter. Elever i 1. klasse skal være fyldt 6 år inden den 1. oktober i skoleåret.

1. Eleven må ikke være fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, medmindre den frie grundskole har indgået aftale med en kommune om undervisning af eleven.

1. Eleven skal være indmeldt i den frie grundskole før den 5. september og faktisk have fulgt undervisningen før eller senest den 5. september bortset fra fravær på grund af sygdom og andet fravær med gyldig grund.

1. Eleven må ikke gå i børnehaveklasse for anden gang, medmindre det er særligt begrundet, og forældrene skriftligt har samtykket i, at eleven går to gange i børnehaveklasse.

1. Forældremyndighedens indehavere eller en af forældemyndighedens indehavere skal bo i Danmark eller være dansk statsborger eller have haft opholdstilladelse i Danmark i mere end 5 år. Dette gælder dog ikke:

a) Elever, der ikke skal folkeregistreres, og grønlandske elever, jf. stk. 2.

b) Udenlandske elever, der har fået opholdstilladelse med henblik på at følge undervisningen i en dansk skole som led i en udveksling.

c) Elever, som i medfør af EF-retten eller EØS-aftalen er berettiget til at indgå i opgørelsen.

d) Elever, der er kommet til Danmark som asylansøgere uden deres forældre og efterfølgende har fået opholdstilladelse i medfør af udlændingeloven.

Elevernes aldersfordeling indgår i beregningsmodellen, således at elever, der ikke er fyldt 13 år, tillægges vægten 1, og elever, der er fyldt 13 år, tillægges vægten 1,47.

Lærernes fordeling på basisløntrin og skalatrin opgøres således, at lærere med halv beskæftigelsesgrad eller derover ved den frie grundskole medregnes som fuldtidsbeskæftigede. Lærere med mindre end halv beskæftigelsesgrad - dog mindst med en arbejdstid, der svarer til 1/4 stilling - medregnes som halvtidsbeskæftigede. Ved lærere forstås personer, som aflønnes i lærerlønforløbet efter regler aftalt mellem staten og Lærernes Centralorganisation og som læser timer i eget skema. Den gennemsnitlige løn inklusiv det for skolen gældende stedtillæg vægtes i beregningsmodellen i overensstemmelse med angivelsen i bilag 1.

Tilskuddet pr. årselev ved grundskoleafdelinger ved private gymnasier m.v. beregnes ud fra et samlet tilskud til disse skoler. Det samlede tilskud fastsættes som en forholdsmæssig andel af driftstilskudsbevillingen efter fradrag af de særlige tilskud efter lovens § 11, stk. 1, beregnet ud fra elevtallet pr. 5. september i året før finansåret ved disse skoler og ved alle frie grundskoler.

Undervisningsministeren kan godkende, at der til de i stk. 1 nævnte skoler med kostafdeling både for grundskoleelever og gymnasieelever gives tilskud til kostafdelingen, selvom mindsteelevtalskravet i lovens § 13, stk. 2, for grundskolekostelever ikke er opfyldt. Det er dog en forudsætning, at det samlede antal årskostelever er mindst 18.

Bygningstilskuddet, herunder afviklingstilskuddet, til den enkelte skole, jf. lovens § 12, stk. l og 2, beregnes som det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev ganget med elevtallet, tillagt eller fratrukket et reguleringsbeløb. Bygningstilskuddet beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. I beregningsmodellen indgår følgende elementer:

Antallet af elever pr. 5. september, jf. stk. 1, nr. 1, opgøres efter bestemmelserne i § 9, stk. 2 og 3.

I beregningen af reguleringsbeløbet, jf. stk. 1, indgår med endelige størrelser de faktorer, der nævnes i stk. 1, nr. 3, 4 og 7. Reguleringsbeløbet aftrappes over 10 år.

Nyoprettede skoler og grundskoleafdelingen ved skoler, der består af både en fri grundskole og en fri kostskole, indgår i beregningsmodellen efter stk. 1, som om skolen eksisterede som selvstændig skole i 1992 og ikke modtog refusionstilskud.

l) Skolens elevtal pr. 5. september.

1. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev, jf. lovens § 12, stk. 1.

1. Et beregnet refusionstilskud pr. elev for 1992.

1. Det gennemsnitlige refusionstilskud pr. elev i 1992 ekskl. og inkl. refusionstilskud til renter af statslån.

1. Et prisindeks for bygningstilskuddet pr. elev, jf. lovens § 12, stk. 1, fra 1992 og frem.

1. En reguleringsfaktor.

1. En kompensationsfaktor.

For grundskoleafdelinger ved private gymnasier beregnes reguleringsbeløbet efter samme principper som for øvrige frie grundskoler. Dog indgår i beregningen af refusionstilskud pr. elev for 1992, jf. stk. l, nr. 3 og 4, refusion af renter af statslån. Den del af skolens samlede refusionstilskud, der vedrører grundskoleafdelingen, beregnes efter den beregningsmodel, der fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen.

Tilskuddet til skolefritidsordning beregnes som tilskuddet pr. årselev, der er fastsat på finansloven, gange antallet af årselever.

Antallet af årselever beregnes som indbetalt forældrebetaling i skoleåret divideret med halvdelen af det tilskud pr. årselev til skolefritidsordning, der er fastsat på finansloven året før finansåret. I forhold til tilskudsberegningen kan antallet af årselever dog ikke overstige antallet af elever ved skolefritidsordningen den 5. september året før finansåret.

Tilskud til de enkelte skoler udbetales månedsvis forud. Tilskud til generelle driftsudgifter, bygningstilskud og tilskud til kostafdelinger udbetales med 1/12 af det beregnede årlige tilskud. Tilskud til specialundervisning og til støtteundervisning i dansk for tosprogede elever udbetales med 1/12 af det efter ansøgning tildelte årlige beløb.

Tilskud for de første 7 måneder af finansåret udbetales endeligt. Hvis antallet af elever pr. 5. september i finansåret er større eller mindre end antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, og antallet af årselever, der skal indgå i tilskudsberegningen efter lovens § 10, § 11 og § 13, hermed ændres, tillægges mertilskud eller fratrækkes for meget udbetalt tilskud i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder.

Tilskud til skolefritidsordning udbetales med 1/12 af tilskuddet beregnet som elevtallet den 5. september året før finansåret ganget med tilskuddet pr. årselev. Hvis antallet af elever i skolefritidsordning pr. 5. september i finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, reguleres i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder, ud fra tilskuddet pr. årselev, der er fastsat på finansloven, og afvigelsen i antallet af elever. Er antallet af årselever i skolefritidsordningen i det skoleår, der slutter i finansåret, mindre end antallet af elever pr. 5. september året før finansåret, fratrækkes for meget udbetalt tilskud pr. årselev i de tilskudsudbetalinger, der sker i de sidste 5 måneder.

Hvis det for meget udbetalte tilskud, jf. stk. 2 og 3, er større end tilskudsudbetalingerne i den resterende del af finansåret, fratrækkes det for meget udbetalte tilskud i tilskudsudbetalingerne for næste finansår, indtil det for meget udbetalte tilskud er modregnet fuldt ud.

Der kan ikke udbetales tilskud til en nyoprettet skole, før det i forbindelse med indberetningen til tilskudsberegningen pr. 5. september er konstateret, at skolen opfylder mindsteelevtalskravet i lovens § 19. Tilskud udbetales med virkning fra skoleårets begyndelse.

Bestyrelsen er ansvarlig for, at indberetninger til brug for tilskudsberegningen er korrekt opgjort efter bestemmelserne herom.

Bestyrelsen skal straks underrette Undervisningsministeriet, når skolen har indgivet begæring om konkurs eller betalingsstandsning, eller når der i øvrigt er fare for, at skolen skal indstille sin virksomhed. Giver underretningen ikke rimelig sikkerhed for skolens fortsættelse, og tilvejebringes sådan sikkerhed ikke inden en af Undervisningsministeriet fastsat frist, kan yderligere tilskudsudbetaling betinges af, at der stilles garanti af et pengeinstitut.

Til at forestå fordelingen mellem skolerne af statens specielle tilskud efter lovens § 17 nedsætter en valgforsamling bestående af et medlem af hver af medlemsforeningerne i Frie Grundskolers Fællesråd og et medlem fra Dansk Friskoleforening et eller flere fordelingsudvalg. Udvalget eller udvalgene skal bestå af mindst 5 medlemmer. Medlemmerne skal repræsentere skoler af forskellig størrelse og art. Det er ikke en betingelse for at indgå i et fordelingsudvalg, at den pågældende repræsenterer en skole, der er medlem af en skoleforening. De enkelte fordelingsudvalg er ansvarlige over for Undervisningsministeriet for administration m.v. af tilskuddene.

De specielle tilskud, tilskud til vikarkassen, jf. lovens § 11, stk. 1, samt tilskuddet til tyske mindretalsskoler, jf. lovens § 14, udbetales ved finansårets begyndelse. Renteindtægter m.v. i perioden fra udbetalingen af tilskuddene og til anvendelsen bruges til dækning af administrationsomkostninger og til opbygning af en nødvendig driftskapital.

Befordringsgodtgørelse kan gives til befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed. Kriterierne for tildeling af befordringsgodtgørelse fastsættes af fordelingsudvalget.

Befordringsgodtgørelse ydes normalt, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, til befordring med billigste offentlige befordringsmiddel.

Efter kriterier fastsat af fordelingsudvalget kan en skole enten selv etablere en særlig befordringsordning, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, eller i ganske særlige tilfælde indgå en aftale med forældrene om, at forældrene mod en vis godtgørelse selv sørger for befordringen.

Skolen er forpligtet til at sørge for hel eller delvis befordring mellem skolen og hjemmet, såfremt eleven ikke er i stand til at befordre sig selv på grund af sygdom eller invaliditet.

Skolen kan i tvivlstilfælde forlange, at forældrene indhenter en lægeerklæring eller anden sagkyndig erklæring til brug for vurdering af elevens befordringsbehov.

Efter kriterier fastsat af fordelingsudvalget kan en skole enten selv etablere en særlig befordringsordning, eventuelt mod en vis betaling fra eleven, eller i ganske særlige tilfælde indgå en aftale med forældrene om, at forældrene mod en vis godtgørelse selv sørger for befordringen.

Fripladstilskud kan gives til elever i børnehaveklasse og på 1. -10. klassetrin. Opholdsstøttetilskud kan gives til elever på 8. -10. klassetrin. Det er en forudsætning for ydelse af fripladstilskud og opholdsstøttetilskud, at eleven ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Elever, som fylder 18 år i løbet af et skoleår, kan få tilskud i resten af skoleåret.

Opholdsstøtte og fripladstilskud fordeles til den enkelte skole ud fra forældrenes indkomstgrundlag, jf. stk. 6, opgjort på grundlag af indkomsten for kalenderåret forud for det kalenderår, hvori skoleåret begynder.

Hvis forældrene er gift med hinanden eller har fælles folkeregisteradresse uden at være gift med hinanden, beregnes støtten ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag.

Hvis forældrene er skilt, separeret eller ikke gift med hinanden uden at have fælles folkeregisteradresse, beregnes støtten ud fra indkomstgrundlaget hos den af forældrene,

l) der har forældremyndigheden, eller

1. på hvis adresse, eleven er tilmeldt folkeregisteret, hvis forældrene har forældremyndigheden i fællesskab.

Forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. stk. 3, eller den ene af forældrenes indkomstgrundlag, jf. stk. 4, kan nedsættes for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved skoleårets begyndelse.

Forældrenes indkomstgrundlag består af personlig indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Skolens fordeling af opholdsstøtte og fripladstilskud til den enkelte elev sker under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold, og til, hvorvidt bopælskommunen yder tilskud til skolepengene eller opholdet.

Kriterierne for tildeling af opholdsstøtte og fripladstilskud fastsættes af fordelingsudvalget.

Det er en betingelse for modtagelse af tilskud i henhold til § 19, at skolen opkræver elevbetaling med samme beløb for enten alle elever eller alle elever på samme klassetrin.

1. Tilskuddet til de tyske mindretalsskoler skal dække det særlige udgiftsbehov, som er nødvendigt for opretholdelse og sikring af det tyske mindretals skolevæsen ved Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig. I udgiftsbehovet indgår timer til den dobbelte modersmålsundervisning (tysk, dansk), et særligt driftstilskud til sikring af skolernes eksistens og andre mindretalsspecifikke ordninger.

Kommunens bidrag til staten for elever i børnehaveklasse eller 1.-10. klasse og for elever, der er indskrevet ved en skolefritidsordning ved en fri grundskole, beregnes på grundlag af elevtalsopgørelser pr. 5. september i det forudgående finansår.

Amtskommunen betaler bidrag til staten for udgifter til undervisning af elever med svære handicap, i det omfang udgifterne overstiger det kommunale takstbeløb, der er fastsat i § 49, stk. 2, i lov om folkeskolen. Bidraget betales på grundlag af det faktiske antal elever i amtskommunen pr. 1. marts i det forudgående finansår.

Elevernes fordeling på amtskommuner sker efter en af bopælskommunen attesteret fortegnelse over elever, som pr. 1. marts er hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole eller en efterskole.

Bidraget betales en gang årligt 1. juli i det løbende finansår gennem modregning i udbetalingerne i juli måned fra Told- og Skattestyrelsen af indkomstskat, statstilskud m.v.

Bidragspligten for en elev i et finansår berøres ikke af, at eleven efter 5. september henholdsvis l. marts, i det forudgående finansår er flyttet til en anden kommune eller amtskommune eller er udmeldt af den pågældende skole eller af, at skolen ikke modtager tilskud i hele skoleåret.

Til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand efter reglerne i bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med de modifikationer, der følger af folkeskolens styrelsesforhold. Det er en forudsætning, at en elev kun henvises til specialundervisning, hvis der er tale om problemer, som ikke er af midlertidig karakter, og som ikke kan løses inden for rammerne af den almene undervisning.

Elever, der på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i deres skole, er berettiget til undervisning efter reglerne i bekendtgørelse om sygeundervisning for elever i folkeskolen og visse private skoler.

Til elever, der har behov for midlertidig støtte, uden at der er tale om specialundervisning, kan gives supplerende undervisning. Til tosprogede elever kan på tilsvarende måde gives særlig tilrettelagt danskundervisning, der sikrer, at tosprogede børn, der opholder sig permanent i Danmark, lærer dansk svarende til kravene til undervisningen i dansk i folkeskolen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 24. oktober 2001.

Bekendtgørelse nr. 1019 af 25. november 1996 om tilskud m.v. til friskoler og private grundskoler m.v. ophæves. Dog finder § 9, stk. 2, for opgørelse af årselever i skolefritidsordning anvendelse i skoleåret 2000/01, og kapitel 5 (regnskab og revision) samt bilag 2 (Regnskabsmodel for friskoler og private grundskoler m.v. og private gymnasieskoler m.v.) finder anvendelse for aflæggelse af årsregnskab for 2000 og 2001.

Undervisningsministeriet, den 12. oktober 2001, den 12. oktober 2001

/P.M.V.Berrit HansenStyrelseschef Hanne Traberg/

Bilag 1

Beregningsmodel til fordeling af tilskuddet til generelle driftsudgifter til de enkelte skoler

Tilskuddet pr. årselev til den enkelte skole, jf. § 9, beregnes som et produkt af følgende faktorer (idet der foretages separate beregninger for rene grundskoler og grundskoleafdelinger ved private gymnasier, jf. § 10):

1. Den på finansloven fastsatte takst pr. elev, T,

1. en skolestørrelsesfaktor, k + E /(E +E), hvori det på finansloven fastsatte omdelingsforhold mellem små og store skoler, OF, indgår:

1. en elevvægtsfaktor, EF, der angiver den enkelte skoles fordeling af elever under 13 år og elever på 13 år og derover i forhold til gennemsnittet for alle skoler,

1. en lærerlønfaktor, AF, der angiver den enkelte skoles gennemsnitlige lærerløn inkl. stedtillæg og tillagt det gennemsnitlige undervisningstillæg i forhold til gennemsnittet for alle skoler,

1. en finanslovsfaktor, F, og

1. en justeringsfaktor, J, der sikrer, at de samlede beregnede tilskud netop svarer til den samlede bevilling på finansloven i det enkelte år.

Beregningsmodel for tilskuddet pr. årselev til de enkelte skoler:

Tilskud pr. årselev =

T·(k + E /(E +E)) EF·AF·F·J

Ad 2 : OF er det på finansloven fastsatte omfordelingsforhold mellem små og store skoler og E og E er de ligeledes på finansloven fastsatte skolestørrelser, målt ved antallet af elever, mellem hvilke omfordelingen er defineret. E er den enkelte skoles elevtal opgjort pr. 5. september i året før finansåret, jf. § 9, stk. 2 og 3.

Ad 3 : Vægtfaktoren 1,47, jf. § 9, stk. 5, er beregnet på grundlag af folkeskolens vejledende norm og klassetrinsfordelingen i alle landets private skoler (excl. ikke-årgangsdelt undervisning). Skolens gennemsnitlige elevvægt beregnes som forholdet mellem det vægtede elevtal og det samlede elevtal. Den enkelte skoles gennemsnitlige elevvægt divideres med den gennemsnitlige elevvægt for alle skoler, og herved fremkommer EF.

Ad 4 : Den enkelte skoles gennemsnitlige lærerløn ink. stedtillæg beregnes på grundlag af Finansministeriets lønoversigt. Hvis en skoles lærere er berettigede til det frivillige, såkaldte københavnertillæg, indregnes dette i skolens gennemsnitlige lærerløn ink. stedtillæg. Skolens gennemsnitlige lærerløn divideres med den gennemsnitlige lærerløn for hele landet, og herved fremkommer AF.

Ad 5 : Finanslovsfaktoren F beregnes som forholdet mellem den samlede bevilling på finansloven og de samlede beregnede tilskud. Denne faktor benyttes ved start af beregningsmetoden, hvorefter den indgår som konstant.