Bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på netvirksomheder, herunder netvirksomheder som drives som led i den kommunale forvaltning, og transmissionsvirksomheder, som ejer elforsyningsnet, hvoraf højst 35% målt som systemkilometer udgøres af net på over 150 kV, herunder jævnstrømsforbindelser til naboområder.

Bekendtgørelsens kapitel 2-10 finder alene anvendelse på netaktiviteter og transmissionsaktiviteter. Bekendtgørelsens øvrige bestemmelser finder tillige anvendelse på netvirksomhedens sideordnede aktiviteter og kapitalandele.

Ved netaktivitet forstås i denne bekendtgørelse de bevillingspligtige aktiviteter, jf. elforsyningslovens § 19, stk. 1, som en netvirksomhed er forpligtet til at udføre i henhold til elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør heraf, dog bortset fra forhold vedrørende offentlige forpligtelser efter elforsyningslovens § 9, stk. 1.

Ved transmissionsaktivitet forstås de bevillingspligtige aktiviteter, jf. elforsyningslovens § 19, stk. 1, som en transmissionsvirksomhed er forpligtet til at udføre i henhold til elforsyningsloven eller regler udstedt i medfør heraf, dog bortset fra forhold vedrørende offentlige forpligtelser efter elforsyningslovens § 9, stk. 1.

Ved sideordnet aktivitet forstås aktiviteter, som ligger uden for netbevilling eller transmissionsbevilling, og som virksomheden kan drive i medfør af reglerne i bekendtgørelse om kollektive elforsyningsvirksomheders sideordnede aktiviteter m.v.

Ved netaktiver forstås anlægsaktiver i form af kollektive elforsyningsnet samt grunde og bygninger til brug for strømførende anlæg. Anlægsaktiver, som anvendes til opfyldelse af offentlige forpligtelser, jf. elforsyningslovens § 9, stk. 1, anses dog ikke for netaktiver efter denne bekendtgørelse.

For hver netvirksomhed og transmissionsvirksomhed fastsættes en indtægtsramme efter reglerne i denne bekendtgørelse. Indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som virksomheden i et kalenderår i en reguleringsperiode kan oppebære ved indtægter, der vedrører netaktiviteter henholdsvis transmissionsaktiviteter, jf. § 2, stk. 1 henholdsvis § 2, stk. 2.

En reguleringsperiode omfatter fire kalenderår. Den første reguleringsperiode løber fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2003.

Hvis en juridisk person har bevilling til både netvirksomhed og transmissionsvirksomhed, fastsættes der en indtægtsramme for hver af de to virksomheder.

Indtægtsrammen fastsættes med henblik på dækning af de i elforsyningslovens § 69, stk. 1, nævnte omkostninger ved en effektiv drift af virksomheden og består af summen af følgende beløb:

1. En omkostningsramme, som fastsættes med henblik på dækning af driftsomkostninger, bortset fra finansielle udgifter, og med henblik på dækning af omkostninger til afskrivninger på aktiver, som anvendes ved aktiviteter omfattet af virksomhedens bevilling. Omkostningsrammen underkastes effektiviseringskrav, jf. kapitel 6.

1. Et beløb til dækning af de faktiske omkostninger ved visse aktiviteter. Beløbet underkastes ikke effektiviseringskrav, jf. kapitel 6.

1. Et beløb til forrentning.

Energitilsynet fastsætter indtægtsrammer for hver virksomhed for hvert af årene i en reguleringsperiode senest tre måneder efter, at virksomhederne har indsendt reguleringsmæssigt regnskab for de første tre år i den foregående reguleringsperiode til tilsynet, jf. § 57, stk. 1-2.

Energitilsynet fastsætter endelige, korrigerede rammer for et år efter reglerne i § 43 senest tre måneder efter, at det reguleringsmæssige regnskab for året er indsendt til tilsynet, jf. § 57, stk. 1-2.

Den del af omkostningsrammen, der fastsættes med henblik på dækning af driftsomkostninger, fastsættes som virksomhedens gennemsnitlige, årlige driftsomkostninger i de tre første år af den foregående reguleringsperiode og det fjerde år af reguleringsperioden forud for den foregående reguleringsperiode. Ved beregning af dette gennemsnit tillægges omkostningerne for hvert af de fire år et beløb svarende til effektiviseringskravet til afskrivningerne for det pågældende år, jf. kapitel 6. Ved beregningen ses bort fra omkostninger til aktiviteter nævnt i § 11, stk. 1, og fra omkostninger vedrørende kabelfejl eller pålagte kabelomlægninger på net med spændingsniveau over 20 kV, jf. § 37.

I beløbet til dækning af driftsomkostninger for reguleringsperioden fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2011 indregnes endvidere et beløb svarende til gennemsnittet af de øgede driftsomkostninger i årene 2004, 2005 og 2006 til målinger i henhold til måleforskrifter udstedt af systemansvaret eller i henhold til regler udstedt i medfør af elforsyningsloven om måling af elforbrug og elproduktion hos forbrugere, som helt eller delvist producerer den elektricitet, de forbruger.

Det beløb, som indregnes i omkostningsrammen efter stk. 1, kan eksklusiv regulering efter stk. 4 ikke overstige det effektivitetsregulerede beløb, som er indregnet til dækning af driftsomkostninger i omkostningsrammen for det fjerde år i den foregående reguleringsperiode. Ved fastlæggelse af det sidstnævnte beløb ses bort fra eventuelle forhøjelser af rammen til dækning af omkostninger ved kabelfejl eller pålagte kabelomlægninger efter § 37.

Beløbet efter stk. 1 reguleres efter pris- og lønindekset i bilag 1.

Den del af omkostningsrammen, som fastsættes med henblik på dækning af omkostninger til afskrivninger, fastsættes som den årlige afskrivning på anlæggene ultimo det fjerde år i den foregående reguleringsperiode. Beløbet reduceres med det summerede effektiviseringskrav til afskrivningerne for alle fire år af den foregående periode, jf. kapitel 6.

Ved fastlæggelse af indtægtsrammerne forud for en reguleringsperiode, jf. § 5, stk. 1, sker fastsættelsen af beløbet til dækning af omkostninger til afskrivninger efter stk. 5, 1. pkt., foreløbigt på grundlag af anlæggene ultimo det tredje år i den foregående reguleringsperiode. Ved korrektion af indtægtsrammerne efter kapitel 9 korrigeres beløbet for ændringer i afskrivningsgrundlaget i løbet af det fjerde år af den foregående reguleringsperiode, jf. § 8.

Inden omkostningsrammen indregnes i indtægtsrammen, reduceres den med det beløb, som udmønter effektiviseringskravet efter kapitel 6.

Afskrivning på netaktiver, som indgår i den i henhold til kapitel 12 opgjorte åbningsbalance, jf. § 51, stk. 1, beregnes som lige store årlige beløb over aktivernes forventede restlevetid, jf. § 51, stk. 2.

Afskrivninger på aktiver, som indgår i åbningsbalancen med halvdelen af anskaffelsesprisen, jf. § 52, 2. pkt., beregnes som lige store årlige beløb over halvdelen af aktivets standardlevetid i henhold til bilag 2.

Afskrivninger på bygninger, som indgår i åbningsbalancen, jf. § 52, 1. pkt., beregnes som lige store årlige beløb over bygningernes forventede restlevetid. Den forventede restlevetid fastsættes på baggrund af standardlevetiden i henhold til bilag 2.

Afskrivninger på aktiver, som anvendes ved udførelse af netaktiviteter, og som idriftsættes efter den 1. januar 2000, beregnes på grundlag af de bogførte selvkost- eller anskaffelsespriser inklusive normale finansieringsomkostninger. Anlægsaktiver med en kost- eller anskaffelsespris under den skattemæssige småaktivgrænse udgiftsføres i anskaffelsesåret.

Afskrivninger efter stk. 4 beregnes som lige store årlige beløb over den i bilag 2 angivne standardlevetid.

Afholdte udgifter, der tilfører et materielt anlægsaktiv nye eller forbedrede egenskaber eller på anden måde forøger det pågældende aktivs nytteværdi eller forlænger anlæggets levetid, klassificeres som forbedringsudgifter og tillægges det pågældende aktivs anskaffelsesværdi.

De i stk. 6 nævnte forbedringsudgifter afskrives med lige store årlige beløb over anlæggets restlevetid efter forbedringen.

Afskrivninger på aktiver, som idriftsættes i løbet af reguleringsperioden, indregnes i omkostningsrammen med virkning fra den første i måneden efter idriftsættelsen.

Omkostningsrammen reduceres med afskrivninger på aktiver, som i løbet af reguleringsperioden bliver afskrevet fuldt ud eller afhændet, med virkning fra den første i måneden efter, at anlægget er afskrevet fuldt ud eller afhændet.

Den forrentning, som indregnes i indtægtsrammen, fastsættes på grundlag af netaktivernes værdi ultimo det fjerde år i den foregående reguleringsperiode, tillagt en nødvendig nettoomsætningsformue til udførelse af netaktiviteterne.

Energitilsynet fastsætter størrelsen af den nødvendige nettoomsætningsformue nævnt i stk. 1 i forbindelse med fastsættelsen af indtægtsrammerne, jf. § 5, stk. 1, og offentliggør samtidig det beslutningsgrundlag, der er anvendt ved fastsættelsen af den nødvendige omsætningsformue.

Ved fastsættelsen af indtægtsrammen forud for en reguleringsperiode, jf. § 5, stk. 1, fastsættes forrentningen efter stk. 1 foreløbigt på grundlag af netaktivernes værdi ultimo det tredje år i den foregående reguleringsperiode. Ved korrektionen af indtægtsrammerne efter kapitel 9 korrigeres forrentningen som følge af ændringer i forrentningsgrundlaget i det fjerde år af den foregående reguleringsperiode, jf. stk. 4 og 5.

Investeringer i netaktiver, som foretages i løbet af reguleringsperioden, indregnes i forrentningsgrundlaget med virkning fra den første i måneden efter, at anlægget er sat i drift.

Forrentningsgrundlaget efter stk. 1 reduceres med virkning fra den første i hver måned i reguleringsperioden med afskrivninger på netaktiver foretaget i måneden forud.

Energitilsynet fastsætter et maksimum for den forrentningssats, der kan indregnes i indtægtsrammen bl.a. under hensyn til risikoforholdene og forrentningsniveauet i sammenlignelige brancher.

Energitilsynet kan i løbet af reguleringsperioden ændre forrentningssatsen med virkning for den resterende del af perioden som følge af ændringer i de forhold, som har ligget til grund for fastsættelse af satsen, jf. stk. 1.

Energitilsynet offentliggør det beslutningsgrundlag, som er anvendt ved fastsættelsen af forrentningssatsen efter stk. 1 og 2.

Omkostninger til nedenstående aktiviteter indregnes i indtægtsrammerne med de af virksomheden budgetterede størrelser:

Indregning af rimelige omkostninger til demontering af luftledninger efter stk. 1, nr. 13, kan kun ske, hvis demonteringen finder sted efter udløbet af luftledningernes standardlevetid, jf. § 7, stk. 5, og § 51, stk. 1 og 3, eller hvis luftledningen efter demonteringen erstattes af et jordkabel på under 100 kV, eller hvis demonteringen sker i henhold til godkendelse af etablering eller ændring af transmissionsnet efter elforsyningslovens § 21. Energitilsynet beslutter, hvorvidt omkostningerne er rimelige.

Energitilsynet kan beslutte, at indregning af omkostninger ved aktualisering af eventualforpligtelser efter stk. 1, nr. 12, og af rimelige omkostninger til demontering efter stk. 1, nr. 13, skal fordeles over flere år.

I de årlige, korrigerede indtægtsrammer, jf. § 43, erstattes de budgetterede størrelser nævnt i stk. 1 med kalenderårets faktiske omkostninger.

1. Omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i henhold til bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i kollektive elforsyningsvirksomheder.

1. Omkostninger til lokalt samarbejde om energibesparelser i henhold til lov om fremme af besparelser i energiforbruget og regler og påbud fastsat i henhold til denne lov.

1. Omkostninger til rådgivning om elsikkerhed i henhold til elforsyningsloven og regler i medfør heraf.

1. Omkostninger til virksomhedens arbejde med elsikkerhed, herunder til medarbejdernes deltagelse i møder og kurser vedrørende elsikkerhedsspørgsmål og deltagelse i Elektricitetsrådets arbejde i råd, udvalg og arbejdsgrupper.

1. Betaling til dækning af systemansvarets omkostninger, bortset fra omkostninger vedrørende offentlige forpligtelser efter elforsyningslovens § 9, stk. 1.

1. Omkostninger til overliggende net.

1. Omkostninger ved nettab vedrørende net, som ikke er stillet til rådighed for systemansvaret.

1. Omkostninger til sikring af forbrugerindflydelse efter elforsyningslovens §§ 40-42.

1. Ydelser til afvikling af gæld til en kommune vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. kapitel 8.

1. Transaktionsomkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med selskabsomdannelse efter kapitel 7 i lov om elforsyning.

1. Omkostninger til tilsyn og kontrol med betaling for offentlige serviceforpligtelser, som udføres efter regler udstedt i medfør af elforsyningsloven.

1. Omkostninger ved, at eventualforpligtelser som nævnt i § 53, stk. 3, aktualiseres.

1. Rimelige omkostninger til demontering af luftledninger.

1. Forsikringspræmier til forsikring af netaktiver.

Hvis to eller flere virksomheder fusionerer, opgøres den fortsættende eller nye virksomheds indtægtsramme for den resterende del af den reguleringsperiode, hvori fusionen finder sted, ved at sammenlægge de fusionerende virksomheders indtægtsrammer for denne periode.

Ved opgørelsen af den fortsættende eller nye virksomheds omkostningsramme og forrentningsgrundlag for den følgende reguleringsperiode tages udgangspunkt i summen af de fusionerede selskabers driftsomkostninger, afskrivningsgrundlag og forrentningsgrundlag i den reguleringsperiode, hvori fusionen fandt sted.

Den fortsættende eller nye virksomheds omkostningsramme for den følgende reguleringsperiode kan ikke overstige summen af de fusionerede virksomheders effektivitetsregulerede omkostningsrammer for det sidste år i den foregående reguleringsperiode korrigeret for ændringer i afskrivningsgrundlaget i løbet af den foregående reguleringsperiode.

Hvis en virksomhed opdeles, opgøres indtægtsrammerne for den resterende del af reguleringsperioden for de enkelte opdelte virksomheder på grundlag af den del af indtægtsrammen, som kan henføres til hver af disse virksomheder.

Ved opgørelsen af omkostningsramme og forrentningsgrundlag for hver af de opdelte virksomheder for den følgende reguleringsperiode tages udgangspunkt i de driftsomkostninger, det afskrivningsgrundlag og det forrentningsgrundlag, der kan henføres til hver af de opdelte virksomheder for hele den reguleringsperiode, hvori opdelingen fandt sted.

Omkostningsrammen for hver af de opdelte virksomheder for den følgende reguleringsperiode kan ikke overstige den del af den effektivitetsregulerede omkostningsramme for det sidste år i den foregående reguleringsperiode korrigeret for ændringer i afskrivningsgrundlaget i løbet af den foregående reguleringsperiode, som kan henføres til den pågældende virksomhed.

Indtægtsrammen for hvert af årene 2000 og 2001 fastsættes som summen af nedenstående størrelser:

Summen af driftsomkostningerne som opgjort efter stk. 1, nr. 1 og afskrivningerne nævnt i stk. 1, nr. 2 betegnes omkostningsrammen.

Inden omkostningsrammen indregnes i indtægtsrammen, reduceres den med det beløb, som udmønter effektiviseringskravet efter kapitel 6.

1. Driftsomkostningerne vedrørende netaktiviteter i henhold til virksomhedens 1998-regnskaber. Ved opgørelsen af driftsomkostningerne ses bort fra eventuelle driftsførte indtægter og udgifter ved køb eller salg af aktiver. Der ses bort fra eventuel overdækning eller underdækning fra tidligere år. Beløbet korrigeres for pris- og lønudvikling efter indekset i bilag 1, efter at følgende omkostninger er fratrukket:

a) Afskrivninger.

b) Henlæggelser.

c) Finansielle udgifter.

d) Omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i henhold til bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i kollektive elforsyningsvirksomheder.

e) Omkostninger til rådgivning om elsikkerhed i henhold til elforsyningsloven og regler i medfør heraf.

f) Omkostninger til overordnede net.

g) Omkostninger ved nettab.

h) Omkostninger til sikring af forbrugerindflydelse efter elforsyningslovens §§ 40-42.

i) Omkostninger som virksomheden er pålagt i henhold til elforsyningslovens § 51, stk. 2, og § 78, stk. 6.

j) Omkostninger til afholdelse af elsikkerhedsdage for selskabets medarbejdere, deltagelse i møder og kurser vedrørende elsikkerhedsspørgsmål, deltagelse i Elektricitetsrådets arbejde i råd, udvalg og arbejdsgrupper og lignende opgaver vedrørende elsikkerhed.

1. Afskrivninger, jf. §§17-18.

1. Forrentning, jf. §§ 19-20.

1. Omkostninger til nedenstående aktiviteter med de af virksomheden budgetterede størrelser

a) Omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i henhold til bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i kollektive elforsyningsvirksomheder.

b) Omkostninger til rådgivning om elsikkerhed i henhold til elforsyningsloven og regler i medfør heraf.

c) Omkostninger til overordnede net.

d) Omkostninger ved nettab.

e) Omkostninger til sikring af forbrugerindflydelse efter elforsyningslovens §§ 40-42.

f) Ydelser til afvikling af gæld til en kommune vedrørende tjenestemandspensions-forpligtelser, jf. kapitel 8.

g) Transaktionsomkostninger som følge af overgangen til den nye regulering (herunder omkostninger i forbindelse med selskabsomdannelse).

h) Øgede driftsomkostninger til måling som følge af den nye regulering i henhold til reglerne om systemansvarlig virksomhed.

i) Omkostninger som virksomheden er pålagt i henhold til elforsyningslovens § 51, stk. 2, og § 78, stk. 6.

Hvis en virksomheds driftsomkostninger i år 1998 har været meget atypiske set i forhold til tilsvarende omkostninger over en forudgående årrække, kan Energitilsynet beslutte, at der ved opgørelse af driftsomkostningerne efter § 14, stk. 1, nr. 1, skal ske en korrektion, således at virksomhedens omkostningsramme for år 2000 og år 2001 kommer til at afspejle selskabets typiske driftsomkostninger.

Ansøgning om korrektion efter stk. 1, samt dokumentation for at der foreligger meget atypiske driftsomkostninger, skal indsendes til Energitilsynet senest den 1. juli 2001.

Hvis to eller flere virksomheder har fusioneret efter den 1. januar 1998, opgøres omkostningerne efter § 14, stk. 1, nr. 1, på grundlag af en sammenlægning af de fusionerede virksomheders omkostninger i henhold til deres 1998-regnskaber. Er en virksomhed blevet opdelt efter den 1. januar 1998, opgøres omkostningerne efter §14, stk. 1, nr. 1, for de enkelte virksomheder på grundlag af den del af 1998-regnskabet, som kan henføres til de enkelte, udskilte virksomheder.

Afskrivningerne foretages på grundlag af de aktiver, som indgår i den i henhold til kapitel 12 opgjorte åbningsbalance pr. 1. januar 2000, og som anvendes ved udførelse af netaktiviteter.

Afskrivning på netaktiver nævnt i stk. 1 beregnes efter reglerne i § 7, stk. 1-3 og stk. 6-7.

Afskrivninger på aktiver, som anvendes ved udførelse af netaktiviteter, og som idriftsættes i år 2000, indregnes i omkostningsrammen med virkning fra den 1. januar 2001. Afskrivninger på aktiver, som anvendes ved udførelse af netaktiviteter, og som idriftsættes i år 2001, indregnes i omkostningsrammen med virkning fra den 1. januar 2002, jf. § 24, stk. 3.

Afskrivninger på aktiver nævnt i stk. 1 beregnes efter reglerne i § 7, stk. 4-7.

Den forrentning, som indregnes i indtægtsrammen, fastsættes på grundlag af netaktivernes værdi ifølge den i henhold til kapitel 12 opgjorte åbningsbalance.

Netaktiver, som idriftsættes i år 2000, indregnes i forrentningsgrundlaget med virkning fra den 1. januar 2001. Netaktiver, som idriftsættes i år 2001, indregnes i forrentningsgrundlaget med virkning fra den 1. januar 2002, jf. § 25, stk. 3.

Forrentningssatsen for en virksomhed med en soliditet på 40% og derunder fastsættes af Energitilsynet med baggrund i renteforholdene for risikofrie finansielle papirer tillagt en procentstørrelse dels til dækning af medfinansiering af nyanlæg ud fra, hvorledes dette sker på et konkurrencepræget marked, dels til dækning af nettofinansiering af omsætningsformuen ud fra det normale gennemsnitlige niveau for nettoomsætningsformue i forhold til netaktivværdien i virksomhederne.

Energitilsynet kan i løbet af reguleringsperioden ændre forrentningssatsen med virkning for den resterende del af perioden som følge af ændringer i de forhold, som har ligget til grund for fastsættelse af satsen, jf. stk. 1.

Energitilsynet reducerer forrentningssatsen for virksomheder med en soliditet på over 40% i forhold til satsen fastsat efter stk. 1 med 0,1 procentpoint for hver procentpoints stigning i soliditet i forhold til en soliditet på 40%, dog således at ingen virksomhed får en lavere forrentningssats end 1%, jf. dog stk. 7.

Soliditeten efter stk. 1 og 3 opgøres som andelen af egenkapital medgået ved finansiering af netaktiverne og beregnes således: Egenkapital medgået ved finansiering af netaktiverne divideret med den samlede kapital medgået ved finansiering af netaktiverne, multipliceret med 100. Ved beregning af soliditeten ses bort fra indvirkningen af gæld til kommunen vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. § 53, stk. 2.

Beregningen af soliditeten efter stk. 4 sker med virkning for år 2000 på baggrund af åbningsbalancen efter kapitel 12.

Beregning af soliditeten efter stk. 4 med virkning for år 2001 sker på baggrund af balancen primo år 2001.

Forrentningssatsen for den del af netaktiverne, som er finansieret af fri egenkapital, fastsættes efter stk. 1.

Indtægtsrammen for hvert af årene 2002 og 2003 fastsættes som summen af nedenstående størrelser:

Summen af driftsomkostningerne som opgjort efter stk. 1, nr. 1, og afskrivningerne nævnt i stk. 1, nr. 2, betegnes omkostningsrammen.

Inden omkostningsrammen indregnes i indtægtsrammen, reduceres den med det beløb, som udmønter effektiviseringskravet efter kapitel 6.

1. Driftsomkostningerne vedrørende netaktiviteter i henhold til virksomhedens reguleringsmæssige regnskab for år 2000. Ved opgørelse af driftsomkostningerne ses bort fra eventuelle driftsførte indtægter og udgifter ved køb eller salg af aktiver. Der ses bort fra eventuel overdækning eller underdækning fra tidligere år. Efter at de nedenfor i litra a-r nævnte omkostninger er fratrukket, reduceres beløbet under hensyn til det generelle effektiviseringskrav for år 2001, jf. § 32, stk. 1, med 3%, og korrigeres for pris- og lønudvikling på grundlag af indekset i bilag 1:

a) Afskrivninger.

b) Finansielle udgifter.

c) Omkostninger til rådgivning om energibesparelsesaktiviteter i henhold til bekendtgørelse om energibesparelsesaktiviteter i kollektive elforsyningsvirksomheder.

d) Omkostninger vedrørende lokalt samarbejde om energibesparelser i henhold til lov om fremme af besparelser i energiforbruget og regler og påbud fastsat i henhold til disse bestemmelser.

e) Omkostninger til rådgivning om elsikkerhed i henhold til elforsyningsloven og regler i medfør heraf.

f) Omkostninger i forbindelse med virksomhedens arbejde med elsikkerhed, herunder medarbejdernes deltagelse i Elektricitetsrådets arbejde i råd, udvalg og arbejdsgrupper.

g) Betaling til dækning af systemansvarets omkostninger bortset fra omkostninger vedrørende offentlige forpligtelser efter elforsyningslovens § 9, stk. 1.

h) Omkostninger til overliggende net.

i) Omkostninger ved nettab vedrørende net, som ikke er stillet til rådighed for systemansvaret.

j) Omkostninger til sikring af forbrugerindflydelse efter elforsyningslovens §§ 40-42.

k) Ydelser til afvikling af gæld til en kommune vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. kapitel 8.

l) Transaktionsomkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med selskabsomdannelse efter kapitel 7 i lov om elforsyning.

m) Øgede driftsomkostninger til målinger i henhold til måleforskrifter udstedt af systemansvaret.

n) Omkostninger til tilsyn og kontrol med betaling for offentlige serviceforpligtelser, som udføres efter regler fastsat efter elforsyningsloven.

o) Omkostninger ved, at eventualforpligtelser som nævnt i § 53, stk. 3, aktualiseres.

p) Omkostninger til demontering af luftledninger.

q) Omkostninger ved kabelfejl eller pålagte kabelomlægninger på net med et spændingsniveau på over 20 kV ud over basisomkostningerne ved kabeldriften.

r) Forsikringspræmier til forsikring af netaktiver.

1. Afskrivninger, jf. § 24.

1. Forrentning, jf. §§ 25-26.

1. Budgetterede omkostninger til de typer af aktiviteter, som er nævnt i § 11, stk. 1, jf. § 11, stk. 2 og stk. 3, samt til øgede driftsomkostninger til målinger i henhold til måleforskrifter udstedt af systemansvaret eller i henhold til regler udstedt i medfør af elforsyningsloven om måling af elforbrug og elproduktion hos elforbrugere, som helt eller delvist producerer den elektricitet, de forbruger.

Hvis en virksomheds driftsomkostninger i år 2000 har været meget atypiske set i forhold til de tilsvarende omkostninger over en årrække, kan Energitilsynet beslutte, at der ved opgørelse af driftsomkostningerne efter § 21, stk. 1, nr. 1, skal ske en korrektion, således at virksomhedens omkostningsramme i højere grad kommer til at afspejle selskabets typiske driftsomkostninger.

Ansøgning om korrektion efter stk. 1 og dokumentation for, at der foreligger meget atypiske driftsomkostninger, skal indsendes til Energitilsynet senest den 15. november 2001.

Hvis to eller flere virksomheder har fusioneret efter den 1. januar 2000, opgøres omkostningerne efter § 21, stk. 1, nr. 1, på grundlag af en sammenlægning af de fusionerede virksomheders omkostninger i henhold til deres 2000-regnskaber. Er en virksomhed blevet opdelt efter den 1. januar 2000, opgøres omkostningerne efter § 21, stk. 1, nr. 1, for de enkelte virksomheder på grundlag af den del af 2000-regnskabet, som kan henføres til de enkelte, udskilte virksomheder.

For år 2002 og år 2003 fastsættes den del af omkostningsrammen, som skal dække afskrivninger, på grundlag af aktiverne ultimo år 2001. Aktiverne opgøres efter fradrag af aktiver, som er fuldt afskrevet inden udgangen af år 2001.

Beløbet til dækning af afskrivninger efter stk. 1 reduceres med det summerede effektiviseringskrav til afskrivningerne for år 2000 og år 2001, jf. § 32, stk. 1 og 2.

Fastsættelsen efter stk. 1, 1. pkt., af den del af omkostningsrammen, som skal dække afskrivninger, sker foreløbigt på grundlag af aktiverne ultimo år 2000. Ved korrektionen af indtægtsrammerne for år 2002 og år 2003, jf. kapitel 9, korrigeres afskrivningerne for investeringerne i år 2001, jf. § 18, stk. 1, 2. pkt..

Afskrivninger på aktiver, som idriftsættes efter den 1. januar 2002, indregnes i omkostningsrammen med virkning fra den første i måneden efter idriftsættelsen.

Omkostningsrammen reduceres med afskrivninger på aktiver, som efter den 1. januar 2002 bliver afskrevet fuldt ud eller afhændet, med virkning fra den første i måneden efter, at anlægget er afskrevet fuldt ud eller afhændet.

Afskrivning på aktiver, som indgår i den i henhold til kapitel 12 opgjorte åbningsbalance, beregnes efter reglerne i § 7, stk. 1-3 og stk. 6-7.

Afskrivninger på aktiver, som idriftsættes efter den 1. januar 2000, beregnes efter reglerne i § 7, stk. 4-7.

For år 2002 og år 2003 fastsættes forrentningen på grundlag af netaktivernes værdi ultimo år 2001, tillagt en nødvendig nettoomsætningsformue til udførelse af netaktiviteterne. Netaktivernes værdi opgøres efter fradrag af netaktiver, som er fuldt afskrevet inden udgangen af år 2001.

Energitilsynet fastsætter størrelsen af den nødvendige omsætningsformue nævnt i stk. 1 i forbindelse med fastsættelsen af indtægtsrammerne, jf. § 21, og offentliggør samtidig det beslutningsgrundlag, som er anvendt ved fastsættelsen af den nødvendige nettoomsætningsformue.

Fastsættelsen af forrentningen efter stk. 1 sker foreløbigt på grundlag af netaktivernes værdi ultimo år 2000. Ved korrektionen af indtægtsrammerne for år 2002 og år 2003, jf. kapitel 9, korrigeres forrentningen for ændringer i forrentningsgrundlaget i år 2001, jf. § 19, stk. 2.

I forrentningsgrundlaget indregnes investeringer i netaktiver, som foretages i år 2002 og år 2003, med virkning fra den første i måneden efter, at anlægget er sat i drift.

Forrentningsgrundlaget efter stk. 1-4 reduceres med virkning fra den første i hver måned i reguleringsperioden med afskrivninger på netaktiver foretaget i måneden forud.

Energitilsynet fastsætter et maksimum for den forrentningssats, der for en virksomhed med en soliditet på 40% eller derunder kan indregnes i indtægtsrammen bl.a. under hensyn til risikoforholdene og forrentningsniveauet i sammenlignelige brancher.

Energitilsynet kan i løbet af reguleringsperioden ændre forrentningssatsen med virkning for den resterende del af perioden som følge af ændringer i de forhold, som har ligget til grund for fastsættelse af satsen, jf. stk. 1.

Energitilsynet offentliggør det beslutningsgrundlag, der er anvendt ved fastsættelsen af forrentningssatsen efter stk. 1 og 2.

Energitilsynet reducerer forrentningssatsen for virksomheder med soliditet på over 40% i forhold til satsen fastsat efter stk. 1 med 0,1 procentpoint for hver procentpoints stigning i soliditet i forhold til en soliditet på 40%, dog således at ingen virksomhed får en lavere forrentningssats end 1%, jf. dog stk. 8.

Soliditeten, jf. stk. 1 og 4, opgøres som andelen af egenkapital medgået ved finansiering af netaktiverne og beregnes således: Egenkapital medgået ved finansiering af netaktiverne divideret med den samlede kapital medgået ved finansiering af netaktiverne, multipliceret med 100. Ved beregning af soliditeten ses bort fra indvirkningen af gæld til kommunen vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser, jf. § 53, stk. 2.

Opgørelse af soliditeten for år 2002 efter stk. 5 foretages på grundlag af balancen ultimo 2001.

Opgørelse af soliditeten for år 2003 efter stk. 5 foretages på grundlag af balancen ultimo 2002.

Forrentningssatsen for den del af netaktiverne, som er finansieret af fri egenkapital, fastsættes efter stk. 1.

Indtægtsrammen for hvert af årene i perioden fra den 1. januar 2004 til den 31. december 2007 fastsættes senest tre måneder efter, at virksomhederne har indsendt reguleringsmæssigt regnskab for år 2002 til Energitilsynet, jf. § 57, stk. 1-2. Indtægtsrammen for hvert af kalenderårene fastsættes som summen af nedenstående størrelser:

Beløbet efter stk. 1, nr. 1, kan eksklusiv korrektion for pris- og lønudvikling ikke overstige det effektivitetsregulerede beløb, som er indregnet til dækning af driftsomkostningerne i omkostningsrammen for år 2003. Ved fastlæggelse af det sidstnævnte beløb ses bort fra eventuelle forhøjelser af rammen til dækning af omkostninger ved kabelfejl eller pålagte kabelomlægninger efter § 37.

Summen af driftsomkostningerne som opgjort efter stk. 1, nr. 1, og afskrivningerne nævnt i stk. 1, nr. 2, betegnes omkostningsrammen

Inden omkostningsrammen indregnes i indtægtsrammen, reduceres den med det beløb, som udmønter effektiviseringskravet efter kapitel 6.

1. Driftsomkostningerne vedrørende netaktiviteter i henhold til virksomhedens reguleringsmæssige regnskab for år 2002. Ved opgørelse af driftsomkostningerne ses bort fra eventuelle driftsførte indtægter og udgifter ved køb eller salg af aktiver. Der ses bort fra eventuel overdækning eller underdækning fra tidligere år. Beløbet korrigeres for pris- og lønudvikling på grundlag af indekset i bilag 1, efter at følgende omkostninger er fratrukket:

a) Afskrivninger.

b) Finansielle udgifter.

c) Omkostninger til den type aktiviteter, som er nævnt under nr. 4.

d) Omkostninger ved kabelfejl eller pålagte kabelomlægninger på net med et spændingsniveau på over 20 kV ud over basisomkostningerne ved kabeldriften.

1. Afskrivninger, jf. § 29.

1. Forrentning, jf. § 30.

1. Budgetterede omkostninger til de typer af aktiviteter, som er nævnt i § 11, stk. 1, jf. § 11, stk.2 og stk. 3, samt til øgede driftsomkostninger til målinger i henhold til måleforskrifter udstedt af systemansvaret eller i henhold til regler udstedt i medfør af elforsyningsloven om måling af elforbrug og elproduktion hos elforbrugere, som helt eller delvist producerer den elektricitet, de forbruger.

Hvis to eller flere virksomheder har fusioneret efter den 1. januar 2002, opgøres omkostningerne efter § 27, stk. 1, nr. 1, på grundlag af en sammenlægning af de fusionerede virksomheders omkostninger i henhold til deres 2002-regnskaber. Er en virksomhed blevet opdelt efter den 1. januar 2002, opgøres omkostningerne efter § 27, stk. 1, nr. 1, for de enkelte virksomheder på grundlag af den del af 2002-regnskabet, som kan henføres til de enkelte, udskilte virksomheder.

Den del af omkostningsrammen, som skal dække afskrivninger, fastsættes på grundlag fra aktiverne ultimo år 2003. Beløbet reduceres med det summerede effektiviseringskrav til afskrivningerne for årene 2000, 2001, 2002 og 2003, jf. § 32, stk. 1-4 og § 33, stk. 1-2.

Fastsættelsen efter stk.1, 1. pkt., af den del af omkostningsrammen, som skal dække afskrivninger, sker foreløbigt på grundlag af aktiverne ultimo år 2002. Ved korrektionen af indtægtsrammerne for årene 2004, 2005, 2006 og 2007, jf. kapitel 9, korrigeres afskrivningerne for ændringer i afskrivningsgrundlaget i år 2003, jf. § 24, stk. 4-5.

Afskrivninger på aktiver, som idriftsættes efter den 1. januar 2004, indregnes i omkostningsrammen med virkning fra den første i måneden efter idriftsættelsen.

Omkostningsrammen reduceres med afskrivninger på aktiver, som efter den 1. januar 2004 bliver afskrevet fuldt ud eller afhændet, med virkning fra den første i måneden efter, at anlægget er afskrevet fuldt ud eller afhændet.

Afskrivning på aktiver, som indgår i den i henhold til kapitel 12 opgjorte åbningsbalance, beregnes efter reglerne i § 7, stk. 1-3 og stk. 6-7.

Afskrivninger på aktiver, som idriftsættes efter den 1. januar 2000, beregnes efter reglerne i § 7, stk. 4-7.

For årene 2004-2007 fastsættes forrentningen på grundlag af netaktivernes værdi ultimo år 2003 tillagt en nødvendig nettoomsætningsformue til udførelse af netaktiviteterne.

Energitilsynet fastsætter størrelsen af den nødvendige omsætningsformue nævnt i stk. 1 i forbindelse med fastsættelsen af indtægtsrammerne, jf. § 27, og offentliggør samtidig det beslutningsgrundlag, som er anvendt ved fastsættelsen af den nødvendige omsætningsformue.

Fastsættelsen af forrentningen efter stk. 1 sker foreløbigt på grundlag af netaktivernes værdi ultimo år 2002. Ved korrektionen af indtægtsrammerne for årene 2004, 2005, 2006 og 2007, jf. kapitel 9, korrigeres forrentningen for ændringer i forrentningsgrundlaget i år 2003, jf. § 25, stk. 4-5.

Investeringer i netaktiver, som foretages efter den 1. januar 2004, indregnes i forrentningsgrundlaget med virkning fra den første i måneden efter, at anlægget er sat i drift.

Forrentningsgrundlaget efter stk. 1-4 reduceres med virkning fra den første i hver måned i reguleringsperioden med afskrivninger på netaktiver foretaget i måneden forud.

Forrentningssatsen fastlægges efter bestemmelserne i § 10.

Effektiviseringskravet består af et generelt krav fastsat af miljø- og energiministeren, jf. § 32, som alle virksomheder skal overholde, og et individuelt krav til den enkelte virksomhed fastsat af Energitilsynet under hensyn til den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale og under hensyn til forsyningssikkerheden. Kravene fastsættes som procentsatser af omkostningsrammen inden pris- og lønregulering.

Såvel det generelle krav som det individuelle krav fastsættes samtidig med fastlæggelsen af virksomhedens indtægtsrammer forud for en reguleringsperiode, jf. § 5, stk. 1, og § 27, stk. 1. Kravene for år 2001, år 2002 og år 2003 fastsættes samtidig med udmelding af rammerne for disse år.

De absolutte beløb, som svarer til kravene for reguleringsperioden fra den 1. januar 2004 til den 31. december 2007 og senere reguleringsperioder, fastholdes gennem reguleringsperioden uanset ændringer i afskrivningsgrundlaget i løbet af perioden.

De absolutte beløb, som svarer til kravene, reguleres med pris- og lønudviklingen efter indekset i bilag 1.

Beregningen af den enkelte virksomheds effektiviseringspotentiale, jf. stk. 1, sker ved en sammenligning (benchmarking) af de enkelte virksomheders omkostningsrammer for den pågældende reguleringsperiode set i forhold til omfanget af de enkelte virksomheders net. Ved sammenligningen skal der tages hensyn til forskelle i rammebetingelser, som har væsentlig betydning for selskabets omkostninger, herunder lokaliseringen i henholdsvis city-, by- eller landområde.

Ved beregning af kravene på grundlag af omkostningsrammen som nævnt i stk. 1 ses der ved opgørelse af omkostningsrammen bort fra forhøjelser af rammen efter §§ 37, 38 og 39.

Ved beregning af kravene for årene til og med år 2007 ses der ved opgørelse af omkostningsrammen bort fra afskrivninger på måleranlæg idriftsat efter den 1. januar 2000 i henhold til måleforskrifter udstedt af systemansvaret eller i henhold til regler udstedt i medfør af elforsyningsloven om måling af elproduktion og elforbrug hos elforbrugere, som helt eller delvist producerer den elektricitet, de forbruger. Ved benchmarking til brug for fastlæggelse af effektiviseringskrav for årene til og med år 2007 efter stk. 5 ses der bort fra den andel af virksomhedens net, som disse anlæg udgør.

Det generelle effektiviseringskrav efter § 31, stk. 1, udgør for år 2000 3% af den fastsatte omkostningsramme, jf. § 14, stk. 2, og yderligere 3% heraf i år 2001.

Det beløb til afskrivninger, som indgår i omkostningsrammen efter stk. 1, beregnes på grundlag af aktiverne i åbningsbalancen pr. 1. januar 2000 som opgjort efter kapitel 12.

Det generelle effektiviseringskrav efter § 31, stk. 1, udgør for år 2002 3% af den fastsatte omkostningsramme, jf. § 21, stk. 2, og yderligere 3% heraf i år 2003.

Det beløb til afskrivninger, som indgår i omkostningsrammen efter stk. 3, beregnes på grundlag af aktiverne ultimo år 2000, og reduceres med det summerede effektiviseringskrav til afskrivningerne for år 2000 og år 2001, jf. stk. 1-2.

Det individuelle krav efter § 31, stk. 1, fastsættes med virkning fra den 1. januar 2002.

Det individuelle krav for år 2002 og år 2003 fastsættes som procentsatser af den enkelte virksomheds omkostningsramme for år 2002, jf. § 21, stk. 2. Det beløb, som indgår i omkostningsrammen til dækning af afskrivninger beregnes på grundlag af aktiverne ultimo 2000, og reduceres med det summerede effektiviseringskrav til afskrivningerne for år 2000 og år 2001, jf. § 32, stk. 1-2.

Ved beregning af de enkelte virksomheders effektiviseringspotentiale efter § 31, stk. 5, til brug for fastsættelse af individuelle krav for år 2002 og år 2003 sammenholdes den enkelte virksomheds omkostningsramme for år 2002, jf. stk. 2, med omfanget af virksomhedens net ultimo år 2000.

Det individuelle krav for hvert af årene i perioden fra den 1.januar 2004 til den 31. december 2007 fastsættes som procentsatser af den enkelte virksomheds omkostningsramme for år 2004, jf. § 27, stk. 3. Det beløb, som indgår i omkostningsrammen til dækning af afskrivninger, beregnes på grundlag af aktiverne ultimo år 2002, og reduceres med det summerede effektiviseringskrav til afskrivningerne for årene 2000, 2001, 2002 og 2003, jf. stk. 2 og § 32, stk. 1-4.

Ved beregning af de enkelte virksomheders effektiviseringspotentiale efter § 31, stk. 5, til brug for fastsættelse af individuelle krav for perioden fra den 1. januar 2004 til den 31. december 2007, sammenholdes den enkelte virksomheds omkostningsramme for år 2004, jf. stk. 4, med omfanget af virksomhedens net ultimo år 2002.

Energitilsynet offentliggør den metode, som anvendes ved beregning af virksomhedernes effektiviseringspotentiale samt de væsentligste forudsætninger og vurderinger, som ligger til grund for fastlæggelsen af de individuelle effektiviseringskrav.

Energitilsynet kan beslutte, at en virksomheds omkostningsramme skal forhøjes eller reduceres, hvis der som følge af en udvidelse, formindskelse eller ændring af en virksomheds elforsyningsnet sker væsentlige ændringer i størrelsen af de driftsomkostninger, som er lagt til grund ved fastsættelse af indtægtsrammen.

Energitilsynet kan beslutte, at en eller flere virksomheders omkostningsramme skal forhøjes, hvis virksomheden eller virksomhederne som følge af nye krav i medfør af elforsyningsloven, anden lovgivning eller regler i medfør heraf pålægges væsentligt forøgede omkostninger i forhold til de omkostninger, der er lagt til grund for beregning af indtægtsrammerne.

Energitilsynet kan beslutte, at en virksomheds omkostningsramme for et kalenderår skal forhøjes, hvis virksomheden dokumenterer, at den som følge af kabelfejl eller pålagte kabelomlægninger på net med et spændingsniveau over 20 kV påføres væsentlige driftsomkostninger, som ligger ud over basisomkostningerne ved kabeldriften. Ved opgørelse af omkostningerne modregnes modtaget forsikringssum.

Energitilsynet kan beslutte, at en virksomheds omkostningsramme skal forhøjes skønsmæssigt i et nærmere angivet antal år, hvis virksomheden ved beregning af indtægtsrammen stilles væsentligt ringere end andre virksomheder, og dette skyldes særlige forhold, som ikke kan lægges virksomheden til last.

Afskrivning af restværdien af luftledninger, som i år 2001 eller senere år tages ud af drift før udløbet af standardlevetiden, jf. § 7, stk. 5 og § 51, stk. 1 og 3, som følge af sanering af elforsyningsnettet, indregnes i indtægtsrammen for det år, hvori demonteringen af anlægget sker.

Indregning efter stk. 1 kan kun ske, hvis luftledningen erstattes af et jordkabel på under 100 kV, eller hvis demonteringen af luftledningen sker i henhold til godkendelse af etablering eller ændring af transmissionsnet efter elforsyningslovens § 21.

Energitilsynet kan beslutte, at afskrivning af restværdien af netaktiver, som udgår af driften på grund af udefra kommende forhold, som ikke kan lægges virksomheden til last, eksempelvis brand eller havari eller korrosion i et korrosivt miljø, kan indregnes i indtægtsrammen for det år, hvori anlægget udgår af driften. Ved opgørelse af beløbet modregnes tilkendt forsikringssum.

Energitilsynet kan beslutte, at indregning af restværdien i indtægtsrammerne efter stk. 1 og 3 skal ske over en årrække.

Anlæg, hvis restværdi indregnes i indtægtsrammerne efter stk. 1 eller 3, udgår herefter af det afskrivningsgrundlag og det forrentningsgrundlag, som anvendes ved fastlæggelse af indtægtsrammerne. Der ses bort fra anlæggene og afskrivningerne på disse ved fremtidig benchmarking, jf. § 31, stk. 5.

Forrentningssatsen efter § 10, stk. 1, § 20, stk. 1 og stk. 3, § 26, stk. 1 og stk. 3, og § 30, stk. 6, kan forhøjes i et nærmere angivet antal år, hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at der foreligger et af følgende forhold, som har medført en væsentlig ændring af de forudsætninger, som har betinget udregningen af indtægtsrammen:

Forhøjelse af forrentningssatsen på grundlag af øgede omkostninger ved rationaliseringstiltag som nævnt i stk. 1, nr. 3, kan alene ske med henblik på en delvis kompensation af de forøgede omkostninger.

Forrentningssatsen kan forøges i et nærmere angivet antal år, hvis en væsentlig del af en virksomheds investeringer i netaktiver er foretaget før den 1. januar 1980, og hvis virksomheden over for Energitilsynet kan påvise, at virksomheden som følge af inflationsmæssig forringelse af aktivernes værdi er stillet væsentligt ringere end tilsvarende virksomheder med et nyere kapitalapparat med hensyn til finansiering af reinvesteringer.

Ved vurderingen af, om virksomheden er stillet væsentligt ringere end virksomheder med et nyere kapitalapparat med hensyn til finansiering af reinvesteringer efter stk. 3, tages der udgangspunkt i en sammenligning af den inflationsmæssige forringelse af aktiver anskaffet før den 1. januar 1980 med den inflationsmæssige forringelse af aktiver anskaffet efter den 1. januar 1980, herunder de afledte konsekvenser for virksomhedens indtægtsramme.

1. Der opstår af hensyn til forsyningssikkerheden behov for nyinvesteringer med deraf følgende uhensigtsmæssig forøget fremmedfinansiering etc.

1. Der opstår som følge af lovgivningsmæssige krav eller påbud omkostninger, som i særlig grad påvirker den pågældende virksomhed sammenlignet med øvrige virksomheder.

1. Der gennemføres større rationaliseringstiltag i en virksomhed, som medfører væsentligt forøgede omkostninger ved afskedigelse af tjenestemandsansatte med rådighedsløn sammenlignet med afskedigelse af ikke-tjenestemandsansatte uden rådighedsløn.

Faktiske omkostninger til ydelser til afvikling af gæld vedrørende tjenestemandspensionsforpligtelser optjent inden den 31. december 1999, som er optaget i den i henhold til kapitel 12 opgjorte åbningsbalance, jf. § 53, stk. 2, kan indregnes i indtægtsrammerne.

Afviklingen af gælden sker over en periode, som godkendes af Energitilsynet. Den årlige tilbagebetaling af gælden kan maksimalt svare til 1,0 øre pr. transporteret kWh. Den årlige tilbagebetaling kan dog uanset bestemmelsen i 2. pkt. fastsættes således, at gælden er fuldstændig afviklet den 31. december 2007.

Virksomheden kan vælge at foretage en årlig, aktuarmæssig genberegning af den i § 41, stk. 1 nævnte gæld.

Virksomheder, som ønsker at benytte den i stk. 1 nævnte mulighed, skal meddele dette til Energitilsynet senest den 31. december 2002.

Virksomheder, som vælger den i stk. 1 nævnte mulighed, kan på et senere tidspunkt vælge at afvikle gælden på det pågældende tidspunkt én gang for alle, dog maksimalt svarende til en prisforøgelse på 1,0 øre pr. kWh det pågældende år. Dette skal i så fald meddeles Energitilsynet.

Virksomheder, som vælger den i stk. 3 nævnte mulighed, kan ikke herefter vælge at foretage regulering efter stk. 1.

Senest tre måneder efter at reguleringsmæssigt regnskab for et år er indsendt til Energitilsynet, jf. § 57, stk. 1-2, udmelder tilsynet en endelig, korrigeret indtægtsramme for året omfattende følgende korrektioner:

1. Den del af omkostningsrammen, som er fastsat med henblik på at dække driftsomkostninger, korrigeres under hensyn til den faktiske pris- og lønudvikling i året. Pris- og lønudviklingen beregnes på grundlag af udviklingen i indekset i bilag 1 frem til udløbet af årets tredje kvartal.

1. De faktiske omkostninger i året ved aktiviteter omfattet af § 11, stk. 1, § 14, stk. 1, nr. 4, § 21, stk. 1, nr. 4, og § 27, stk. 1, nr. 4, erstatter de budgetterede størrelser.

1. Årets afskrivninger korrigeres som følge af ændringer i afskrivningsgrundlaget siden udmeldingen af rammen, jf. § 8, § 18, stk. 1, § 24, stk. 2-4, og § 29, stk. 2-4.

1. Årets forrentning korrigeres som følge af ændringer i forrentningsgrundlaget siden udmelding af rammen, jf. § 9, stk. 2-4, § 19, stk. 2, § 25, stk. 4-5, og § 30, stk. 4-5, og som følge af ændringer i forrentningssatsen besluttet af Energitilsynet siden udmeldingen af rammen, jf. § 10, stk. 2, § 20, stk. 2, § 26, stk. 2, og § 30, stk. 6.

1. Indtægtsrammen korrigeres under hensyn til eventuelle forhøjelser af rammen i medfør af kapitel 7.

1. Årets effektiviseringskrav korrigeres under hensyn til den faktiske pris- og lønudvikling i kalenderåret, jf. § 31, stk. 4. Pris- og lønudviklingen beregnes på grundlag af udviklingen i indekset i bilag 1 frem til udløbet af årets tredje kvartal.

Ved korrektion af indtægtsrammen for henholdsvis år 2000 og år 2001 indregnes de faktiske omkostninger til lokalt samarbejde om energibesparelser i henhold til lov om fremme af besparelser i energiforbruget og regler og påbud fastsat i henhold til denne lov.

Ved korrektion af indtægtsrammen for henholdsvis år 2000 og år 2001 indregnes de faktiske omkostninger i forbindelse med afholdelse af elsikkerhedsdage for selskabets medarbejdere, deltagelse i møder og kurser vedrørende elsikkerhedsspørgsmål, deltagelse i Elektricitetsrådets arbejde i råd, udvalg og arbejdsgrupper og lignende opgaver vedrørende elsikkerhed.

Ved korrektion af indtægtsrammen for år 2001 indregnes de faktiske omkostninger til tilsyn og kontrol med betaling for offentlige serviceforpligtelser, som udføres efter regler udstedt i medfør af elforsyningsloven.

Ved korrektion af indtægtsrammen for år 2001 indregnes de faktiske omkostninger ved, at eventualforpligtelser som nævnt i § 53, stk. 3, aktualiseres i år 2001. Energitilsynet kan dog beslutte, at omkostningerne skal indregnes i indtægtsrammerne over en årrække.

Ved korrektion af indtægtsrammen for år 2001 indregnes de faktiske, rimelige omkostninger ved demontering af luftledninger som nævnt i § 11, stk. 1, nr. 13, jf. § 11, stk. 2.

Ved korrektion af indtægtsrammen for år 2001 indregnes de faktiske omkostninger til målinger i henhold til regler udstedt i medfør af elforsyningsloven om måling af elproduktion og elforbrug hos elforbrugere, som helt eller delvist producerer den elektricitet, de forbruger.

Hvis en virksomheds indtægter vedrørende aktiviteter omfattet af en transmissionsbevilling henholdsvis en netbevilling overstiger den korrigerede indtægtsramme, foreligger der overdækning. Hvis de nævnte indtægter er mindre end den korrigerede indtægtsramme, foreligger der underdækning.

Overdækning eller underdækning for hvert år i en reguleringsperiode registreres på en mellemregningskonto i virksomhedens reguleringsmæssige regnskab, jf. § 57, stk. 1 og 3. Efter reguleringsperiodens afslutning opgøres kontoens saldo. Saldoen udbetales eller opkræves i løbet af de to første år af den følgende reguleringsperiode.

I stedet for at foretage registrering på mellemregningskonto efter stk. 2, kan virksomheden vælge at udligne underdækning eller overdækning løbende. Det enkelte års overdækning eller underdækning skal i så fald udlignes i løbet af maksimalt de tre næstfølgende år.

Hvis der opstår en i forhold til indtægtsrammen uforholdsmæssigt stor overdækning eller underdækning, kan Energitilsynet beslutte, at udbetaling henholdsvis opkrævning sker over en anden tidsperiode end angivet i stk. 2 og stk. 3.

For hvert år opgøres følgende beløb, som er til fri disposition for virksomheden:

Hvis de faktiske omkostninger til drift og afskrivninger vedrørende transmissionsaktiviteter henholdsvis netaktiviteter i året er mindre end den korrigerede omkostningsramme for året med fradrag af årets effektiviseringskrav, er der opnået en ekstraordinær effektiviseringsgevinst svarende til forskellen mellem de to beløb. En ekstraordinær effektiviseringsgevinst kan alene optjenes i de år i en reguleringsperiode, for hvilken Energitilsynet fastsætter individuelle effektiviseringskrav i medfør af denne bekendtgørelse.

1. Den del af den i henhold til stk. 2 beregnede ekstraordinære effektiviseringsgevinst, som ikke overstiger 5% af den korrigerede indtægtsramme.

1. Forrentning af den i § 55, stk. 2, nævnte indskudskapital, beregnet efter den i § 10, stk. 1, § 20, stk. 1, § 26, stk. 1, og § 30, stk. 6, fastsatte forrentningssats.

1. Indtægter fra kapitalandele og sideordnet aktivitet, som er finansieret af kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over.

Summen af de i § 46, stk. 1, nr. 1 og 2, opgjorte beløb kan ikke overstige et maksimumsbeløb beregnet for det pågældende år. Maksimumsbeløbet beregnes som den korrigerede indtægtsramme efter kapitel 9 fratrukket summen af driftsomkostninger, afskrivninger og nettorenteudgifter vedrørende transmissionsaktiviteter henholdsvis netaktiviteter.

Skat i netvirksomheden henholdsvis transmissionsvirksomheden betales pro rata af indtægter til fri disposition, jf. § 46, stk. 1, og af indtægter, som ikke er til fri disposition, i forhold til de to indtægters indbyrdes størrelsesforhold.

De i stk. 1 nævnte indtægter, som ikke er til fri disposition, opgøres som summen af følgende størrelser:

1. Det i § 47 nævnte maksimumsbeløb, fratrukket indtægter til fri disposition i henhold til § 46, stk. 1, nr. 1 og 2.

1. Afkast af bunden egenkapital, jf. § 54, stk. 2, placeret i bevillingspligtige elfor-syningsvirksomheder.

Virksomheden skal beslutte, hvordan de indtægter som er til fri disposition, jf. § 46, stk. 1, og som ikke udloddes eller anvendes til nedsættelse af prisen på virksomhedens transmissionsydelser henholdsvis netydelser, fordeles til finansiering af netaktiviteter, transmissionsaktiviteter, sideordnede aktiviteter eller kapitalandele.

Indtægter, som ikke er til fri disposition, herunder afkast af bunden kapital placeret i kapitalandele i bevillingspligtige virksomheder, anvendes til dækning af de i elforsyningslovens § 69, stk. 1, nævnte udgifter.

Ved udarbejdelsen af en virksomheds kapitalopgørelse og åbningsbalance værdisættes netaktiverne ud fra standardpriserne i bilag 3, idet der på grundlag af det i bilaget angivne prisindeks foretages en regulering af standardprisen til niveauet på det beregnede investeringstidspunkt, jf. stk. 2. Den således regulerede pris nedskrives frem til den 31. december 1999 med lige store årlige beløb over standardlevetiden, jf. bilag 3, fra det beregnede investeringstidspunkt, jf. stk. 2.

Det beregnede investeringstidspunkt opgøres på baggrund af standardlevetiden, jf. bilag 3, sammenholdt med virksomhedens skøn over den forventede restlevetid.

Fastlæggelse af netaktivværdier efter stk. 1 og 2 på netaktiver, som ikke indgår i bilag 3, sker på grundlag af standardpriserne og standardlevetiderne i bilag 3 i bekendtgørelse om indtægtsrammer og åbningsbalancer for transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet over 150 kV.

Stikledninger er ikke netaktiver, men kan værdisættes efter bestemmelserne i stk. 1-3.

Ved udarbejdelse af kapitalopgørelser og åbningsbalancer værdisættes faste ejendomme efter den seneste offentlige vurdering. Driftsmateriel, herunder biler, maskiner, andre tekniske anlæg, inventar, edb-udstyr og teleforbindelser ansættes til halvdelen af anskaffelsespriserne. Kapitalandele i andre virksomheder værdisættes efter indre værdis metode ud fra balancerne i de pågældende virksomheders regnskaber. Andre aktiver værdisættes efter reglerne i årsregnskabsloven.

Ved udarbejdelsen af kapitalopgørelser og åbningsbalancer opgøres virksomhedens fremmedkapital. Fremmedkapitalen udgøres af kapital, som i henhold til årsregnskabsloven er gæld eller hensættelser.

I virksomheder, herunder virksomheder som drives som led i den kommunale forvaltning, med forpligtelser over for en kommune som følge af kommunens betaling af tjenestemandspension optjent inden den 31. december 1999, hvortil der ikke er hensat midler, optages den aktuarmæssigt opgjorte forpligtelse som gæld til kommunen i åbningsbalancen.

I virksomheder, som hæfter for gældsforpligtelser i medfør af elforsyningslovens § 46, stk. 3, eller for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden lovens ikrafttræden, jf. lovens § 69, stk. 1, 2. pkt., opgives eventualforpligtelsen i en note til åbningsbalancen.

Ved udarbejdelsen af kapitalopgørelser og åbningsbalancer opgøres den kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over.

Ved udarbejdelsen af kapitalopgørelser og åbningsbalancer opgøres endvidere ikke anvendte henlæggelser efter den tidligere elforsyningslov samt overdækning eller underdækning.

Egenkapitalen udgør forskellen mellem aktiver som opgjort i henhold til §§ 51 og 52 og fremmedkapital som opgjort efter § 53.

Den del af egenkapitalen, som virksomheden ikke kan disponere frit over, udgør virksomhedens bundne egenkapital.

Ved udarbejdelse af kapitalopgørelser og åbningsbalancer angives i hvilket omfang kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over, finansierer netaktiver, sideordnede aktiviteter eller kapitalandele.

Den del af den i stk. 1 nævnte kapital, som finansierer netaktiver, betragtes som indskudskapital i virksomheden.

Fremmedkapital og bunden egenkapital fordeles forholdsmæssigt til finansiering af aktiver, som ikke er finansieret af kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens 74, stk. 3, frit kan disponere over. Bunden kapital kan dog ikke finansiere sideordnede aktiviteter eller kapitalandele i virksomheder, som ikke er bevillingspligtige elforsyningsvirksomheder.

Bunden egenkapital og kapital, som virksomheden i medfør af elforsyningslovens § 74, stk. 3, frit kan disponere over, tilskrives overskud og bærer underskud pro rata ved hver af de kapitalandele, som disse kapitaler finansierer.

Bunden egenkapital, som finansierer transmissionsaktiviteter eller netaktiviteter, bærer underskud ved disse aktiviteter forud for indskudskapital, som finansierer disse aktiviteter.

Virksomheden skal udarbejde et reguleringsmæssigt regnskab, der opgøres på basis af kalenderåret. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Reguleringsregnskabet for år 2001 og senere år skal indsendes til Energitilsynet senest den 1. april det følgende år.

Det i stk. 1 nævnte regnskab skal mindst omfatte:

Virksomheden skal endvidere aflægge årsrapport. Årsrapporten skal udarbejdes, revideres og offentliggøres i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven med de tilpasninger, der for så vidt angår lovens bestemmelser om selskabskapital og fordeling af overskud eller underskud gælder for virksomheder, som ikke er aktie- eller anpartsselskaber.

1. En opgørelse af omkostninger med en specifikationsgrad, som gør det muligt for Energitilsynet at fastlægge virksomhedens indtægtsramme efter reglerne i kapitel 2-9.

1. En opgørelse af overdækning og underdækning, jf. kapitel 10.

1. En opgørelse af beløb, som er til fri disposition for året, jf. § 46.

1. En opgørelse af den kapital, som virksomheden frit kan disponere over pr. balancedagen, og en opgørelse af hvilke aktiver denne kapital finansierer, jf. § 49, § 53, stk. 4 og § 55, stk. 1.

1. En opgørelse af virksomhedens bundne egenkapital, jf. § 54, stk. 2.

Reguleringsmæssige regnskaber og årsrapporter, som ikke gøres offentligt tilgængelige gennem indberetning til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, gøres offentligt tilgængelige af Energitilsynet.

Virksomheden skal holde aktiviteter vedrørende de i § 2, stk. 1, 2 og 4, nævnte forhold vedrørende offentlige forpligtelser efter elforsyningslovens § 9, stk. 1, regnskabsmæssigt adskilte fra netaktiviteter og transmissionsaktiviteter.

Kommuner, der udfører netvirksomhed som en del af den kommunale forvaltning, skal holde disse aktiviteter regnskabsmæssigt adskilt fra den øvrige forvaltning.

En kommunes samtlige direkte og indirekte omkostninger og indtægter i forbindelse med driften af en netvirksomhed skal opføres i den del af kommunens regnskab, der vedrører netvirksomheden.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. at udarbejde, lade revidere eller indsende reguleringsmæssigt regnskab som nævnt i § 57, stk. 1-3,

1. at udarbejde eller lade revidere årsrapport som nævnt i § 57, stk. 4, eller

1. at holde aktiviteter regnskabsmæssigt adskilte som nævnt i § 58 og § 59.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. november 2001 og får virkning fra den 1. januar 2000. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 325 af 10. maj 2001 om indtægtsrammer og åbningsbalancer for netvirksomheder og transmissionsvirksomheder med elforsyningsnet på 150 kV og derunder.

Miljø- og Energiministeriet, den 29. oktober 2001, den 29. oktober 2001

/Svend Auken Ib Larsen/

Indeks til brug for regulering af driftsomkostninger

Bilag 1

Regulering for pris- og lønudvikling af driftsomkostninger i henhold til § 6, stk. 4, § 14, stk. 1, nr. 1, § 21, stk. 1, nr. 1, § 27, stk. 1, nr. 1, og § 43, stk. 1, nr. 1, og af effektiviseringskrav i henhold til § 31, stk. 4 og § 43, stk. 1, nr. 6, sker ved anvendelse af et sammenvejet indeks med 50% lønandel og 50% materialeandel. Lønindekset er Danmarks Statistiks lønindeks for ansatte i den private sektor. Materialeindekset er Danmarks Statistiks engrosprisindeks for undergrupper maskiner, værktøj og varetransportmidler.

Standardlevetider

Bilag 2

Standardlevetider til brug ved opgørelse af afskrivninger på anlæg, som indgår i åbningsbalancen med halvdelen af anskaffelsesprisen, jf. § 7, stk. 2, og på bygninger som indgår i åbningsbalancen, jf. § 7, stk. 3:

Edb-udstyr 3 år

Edb-software 0-3 år

Øvrigt driftsmateriel og inventar 5-10 år

Andre tekniske anlæg end transmissionsnet og transformerstationer 10 år

Domicilbygninger 100 år

Tekniske bygninger 40 år

Standardlevetider til brug ved opgørelse af afskrivninger på anlæg, som idriftsættes efter den 1. januar 2000, jf. § 7, stk. 5:

Domicilbygninger 100 år

Tekniske bygninger 40 år

Transmissions- og distributionsnet 30-50 år

Transformerstationer 40-50 år

Andre tekniske anlæg end transmissionsnet og transformerstationer 10 år

Edb-udstyr 3 år

Edb-software 0-3 år

Øvrigt driftsmateriel og inventar 5-10 år

Standardpriser og standardlevetider for aktiver

Bilag 3

Ved fastlæggelse af netaktivværdier i åbningsbalancerne i henhold til § 51 anvendes nedenstående standardpriser og standardlevetider.

Stikledninger er ikke kollektive elforsyningsnet og dermed ikke netaktiver. Den nedenfor angivne standardpris og standardlevetid for stikledninger kan dog anvendes ved opgørelse af åbningsbalancen, i det omfang virksomheden pr. 1. januar 2000 ejede stikledninger.

Ved den prisregulering, der foretages af standardprisen efter § 51, stk. 1, anvendes et sammenvejet indeks for investeringsgoder med 25% lønandel og 75% investeringsgodeandel. For netaktiver med en standardpris på mere end 10 millioner kr. pr. km/stk. udgør lønandelen dog 10% og investeringsgodeandelen 90%. Investeringsgodeandelen reguleres efter Nationalregnskabets investeringsgodeindeks. Lønandelen reguleres efter Danmarks Statistiks lønindeks for ansatte i den private sektor.

Række nr.

Netkomponent

Måle-enhed

Standard levetider

Standard-pris

13

Transmissionsnet 132/150 kV kabel

14

City

Km

40

6.550.000

15

By

Km

40

5.000.000

16

Land

Km

40

3.500.000

17

Sø

Km

40

6.198.000

18

Transmissionsnet 132/150 kV luftledning 1 system