Bekendtgørelse om tilskud til reduktion af kvælstofkvoten
BEK nr 946 af 30/10/2001
§ 1
Tilskud kan inden for de på de årlige finanslove afsatte rammer efter ansøgning ydes til ejere og forpagtere af jordbrugsvirksomheder. Tilskud ydes til at drive jordbrugsvirksomheden med en samlet kvælstofkvote for forbrug af kvælstof til gødningsformål, der er reduceret i forhold til virksomhedens samlede kvælstofkvote opgjort efter reglerne i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
§ 2
Direktoratet for FødevareErhverv kan indkalde ansøgninger om tilskud (tilbud på reduktion af kvælstofkvoten). Ved indkaldelse af ansøgninger fastsætter Direktoratet for FødevareErhverv en ansøgningsperiode.
Direktoratet for FødevareErhverv kan på grundlag af en vurdering af de miljømæssige effekter begrænse muligheden for indgivelse af tilbud, herunder med hensyn til det geografiske område, bedriftstype, den hidtidige udnyttelse af virksomhedens kvælstofkvote og mindstereduktion af kvælstofkvoten.
§ 3
Ved en jordbrugsvirksomhed forstås i denne bekendtgørelse en virksomhed, der er registreret i Plantedirektoratets register over virksomheder, der anvender gødning efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
§ 4
Ved en tilsagnsperiode forstås i denne bekendtgørelse en periode, hvor jordbrugsvirksomheden skal drives med en reduceret kvælstofkvote. Perioden er på 5 sammenhængende planperioder for mark- og gødningsplaner samt gødningsregnskaber.
Ved et tilsagnsår forstås en planperiode for mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab.
§ 5
Direktoratet for FødevareErhverv træffer afgørelser efter denne bekendtgørelse.
§ 6
Direktoratet for FødevareErhverv foretager kontrol i forbindelse med sagsbehandling og udbetaling.
Plantedirektoratet forestår den fysiske kontrol.
Direktoratet for FødevareErhvervs kontrol- og svigsenhed foretager efterfølgende kontrol.
Til brug for den i stk. 1-3 nævnte kontrol indhentes fornødne oplysninger fra andre myndigheder. Til brug for kontrol af de i § 13, stk. 2, nr. 13, omhandlede krav til god landbrugspraksis anvender Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet de oplysninger, som vandløbsmyndighederne inden den 1. august årligt indberetter til Direktoratet for FødevareErhverv om de overtrædelser af § 69, stk. 1, i lov om vandløb, som er konstateret i løbet af dyrkningsperioden siden sidste høst.
Plantedirektoratet overfører til Direktoratet for FødevareErhverv oplysninger vedrørende overtrædelse af de i § 13, stk. 2, nr. 1-7, omhandlede krav til god landbrugspraksis.
Konstateres der faktiske forhold i forbindelse med kontrollen, der har betydning for overholdelse af kravene til god landbrugspraksis, jf. § 13, underretter Direktoratet for FødevareErhverv og Plantedirektoratet de myndigheder, der har ansvaret for kontrollen af disse bestemmelser.
De kontrollerende myndigheder udøver de i landdistriktsstøttelovens § 20, stk. 2 og 3, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4, litra a, nævnte beføjelser.
- Det rådgivende udvalg for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger
§ 7
Det rådgivende udvalg for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, jf. bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, rådgiver Direktoratet for FødevareErhverv om forhold af væsentlig betydning for tilskud til reduktion af kvælstofkvoten.
§ 8
Indkaldelse af ansøgninger om tilskud (tilbud på reduktion af kvælstofkvoten) sker ved offentliggørelse i Statstidende og/eller mindst to landsdækkende landbrugsblade.
Tilbud skal omfatte en procentvis reduktion af virksomhedens samlede kvælstofkvote og den hertil svarende pris i kr. pr. kg kvælstof, som kvoten reduceres med. Nedsættelsen af virksomhedens samlede kvote i kg kvælstof opgøres på grundlag af reglerne i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. Tilbuddet skal være gældende for hele tilsagnsperioden, og den i tilbuddet anførte, procentvise reduktion af virksomhedens samlede kvote skal være den samme i alle tilsagnsårene.
§ 9
Hvis tilbuddet kan accepteres, meddeler Direktoratet for FødevareErhverv tilsagn om tilskud.
Direktoratet for FødevareErhverv prioriterer de indkomne tilbud på grundlag af de miljømæssige effekter sammenholdt med den tilbudte pris. På dette grundlag kan Direktoratet for FødevareErhverv beslutte, at der ikke skal meddeles tilsagn om tilskud for nogen af de indkomne tilbud.
§ 10
Ansøger skal drive jordbrugsvirksomheden i tilsagnsperioden.
§ 11
På ansøgningstidspunktet skal jordbrugsvirksomheden
- udgøre mindst 5,0 ha og
- have en momspligtig, årlig omsætning fra aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, der overstiger 20.000 kr.
§ 12
På ansøgningstidspunktet og i tilsagnsperioden skal jordbrugsvirksomheden være registreret i Plantedirektoratets register over virksomheder, der anvender gødning efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
§ 13
Det er en betingelse for tilsagn om tilskud, at ansøgeren i den planperiode, der er afsluttet forud for ansøgningsperioden, jf. § 2, stk. 1, har opfyldt kravene til god landbrugspraksis for virksomheden. Ved planperiode forstås en planperiode for mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab, jf. lov nr. 472 af 1. juli 1998 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som ændret ved lov nr. 455 af 7. juni 2001. Hvor virksomheden indgår i en bedrift, finder stk. 2 anvendelse for hele bedriften.
Ved god landbrugspraksis forstås:
- at forbruget af kvælstof ikke har oversteget virksomhedens kvote for kvælstof, jf. kapitel 2 i lov nr. 472 af 1. juli 1998,
- at der har været etableret plantedække i overensstemmelse med kapitel 3 i lov nr. 472 af 1. juli 1998,
- at der er blevet udarbejdet markplan i overensstemmelse med § 21 i lov nr. 472 af 1. juli 1998,
- at der er udarbejdet gødningsplan i overensstemmelse med § 21 i lov nr. 472 af 1. juli 1998,
- at der har været udlagt efterafgrøder i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 18, stk. 2, i lov nr. 472 af 1. juli 1998, jf. for så vidt angår planperioden 2000/2001 § 20 i bekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 2000 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2000/2001, og for så vidt angår planperioden 2001/2002 § 23 i bekendtgørelse nr. 690 af 17. juli 2001 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2001/2002,
- at der har været ført journal over anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med §§ 1-3 i bekendtgørelse nr. 492 af 7. juni 1994 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget,
- at dyreholdet har været i overensstemmelse med § 28 i bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., ændret ved bekendtgørelse nr. 677 af 5. juli 2000,
- at der har været foretaget kontrol for styrke og tæthed af åbne og lukkede beholdere til flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand i overensstemmelse med § 4 i bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand,
- at der har været foretaget supplerende eftersyn, hvis der ved normaleftersynet konstateres forhold vedrørende beholderens eventuelt manglende styrke og tæthed i overensstemmelse med § 9 i bekendtgørelse nr. 723 af 12. september 1997 om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand,
- at affaldsprodukter har været opbevaret i overensstemmelse med § 13 i bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen),
- at der er blevet fremsendt sædskifte- og gødningsplan for jordbrugsbedriften samt kort med angivelse af udspredningsarealer til kommunalbestyrelsen i pågældende kommune, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen), samt at tilførslen af affaldsprodukter er sket i overensstemmelse med § 16, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse,
- at der ikke har været anvendt affaldsprodukter på steder som anført i § 17, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 49 af 20. januar 2000 om anvendelse af affaldsprodukter til jordbrugsformål (slambekendtgørelsen), og at affaldsprodukter ikke er blevet udbragt på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder eller områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, jf. § 17, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse, og
- at der i en bræmme på 2 m langs naturlige eller i regionplanen højt målsatte vandløb og søer ikke har været foretaget dyrkning, jordbehandling, plantning, terrænændring, anbringelse af hegn, og opførelse af bygværker, i overensstemmelse med § 69 i lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 23. juni 2001.
§ 14
Tilskud kan ikke søges af
- stat, amtskommuner og primærkommuner,
- ejere og forpagtere af jordbrugsvirksomheder, der omfatter arealer, der i medfør af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er omfattet af tilsagn om tilskud til nedsættelse af kvælstoftilførslen for en tilsagnsperiode, der udløber senere end 1 måned efter begyndelsen af tilsagnsperioden for reduktion af kvælstofkvoten, jf. § 4, og
- ejere og forpagtere af jordbrugsbedrifter, for hvilke der på ansøgningstidspunktet foreligger autorisation eller ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion i henhold til bekendtgørelse om økologisk jordbrugsproduktion.
§ 15
Hvert tilsagnsår må jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål ikke overstige jordbrugsvirksomhedens samlede kvælstofkvote med den i tilsagnet fastsatte reduktion.
Tillægges der i tilsagnsperioden ved køb virksomheden nye arealer, der på overtagelsestidspunktet er gødsket, kan Direktoratet for FødevareErhverv dispensere fra bestemmelsen i stk. 1. Det er en betingelse herfor, at Direktoratet for FødevareErhverv vurderer, at tilsagnsmodtageren har stillet tilstrækkelig dokumentation for, at bestemmelsen i stk. 1 ikke hensigtsmæssigt kan opfyldes.
Stk. 2 gælder tilsvarende ved overførsel af tilsagnet til en ny ejer eller bruger, jf. § 24, hvis
- den jordbrugsvirksomhed, som tilsagnet overføres til, både omfatter arealer fra den tidligere ejers eller brugers jordbrugsvirksomhed og andre arealer, og
- tilsagnet ikke ændres eller ændres med virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, der begynder efter datoen, hvor brugsretten er overgået til den nye ejer eller bruger.
§ 16
Mark- og gødningsplan med tilhørende kortskitse samt skatte-, moms-, drifts- og gødningsregnskab, der vedrører det tilsagnsår, som udbetaling af tilskud sker for, skal opbevares af tilskudsmodtageren i mindst 5 år fra udbetalingstidspunktet.
§ 17
Det årlige tilskud udgør, jf. dog § 18 og § 19, den i tilsagnet fastsatte pris i kr. pr. kg kvælstof ganget med
- differencen mellem jordbrugsvirksomhedens samlede kvælstofkvote før reduktion og jordbrugsvirksomhedens samlede kvælstofkvote med den i tilsagnet fastsatte reduktion eller
- differencen mellem jordbrugsvirksomhedens samlede kvælstofkvote før reduktion og jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål, hvis jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof til gødningsformål som følge af dispensation, jf. § 15, stk. 2 og 3, overstiger jordbrugsvirksomhedens samlede kvælstofkvote med den i tilsagnet fastsatte reduktion.
§ 18
Det årlige tilskud kan
- ikke overstige et tilsagnsbeløb, der fastsættes i tilsagnet af Direktoratet for FødevareErhverv på grundlag af reduktionens størrelse i procent, prisen i kr. pr. kg kvælstof og størrelsen samt udnyttelsen af virksomhedens arealer på ansøgningstidspunktet og
- ikke overstige 950 kr. pr. ha ganget med det samlede areal af de marker, hvor kvælstofkvoten for marken i tilsagnsåret er større end 0 kg kvælstof pr. ha.
§ 19
Det samlede tilskud til miljøvenligt landbrug, jf. kapitel VI i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, kan ikke overstige de maksimumsbeløb, som årligt kan medfinansieres af Fællesskabet, og som er fastsat i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999.
§ 20
Direktoratet for FødevareErhverv udbetaler tilskud én gang årligt.
Tilskud udbetales senest 3 måneder efter, at Direktoratet for FødevareErhverv har modtaget de i § 25, stk. 1, anførte oplysninger. Direktoratet for FødevareErhverv kan i særlige tilfælde fravige denne frist.
Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at tilskudsmodtageren anviser en konto i et pengeinstitut, hvortil tilskuddet kan overføres.
§ 21
Tilsagnsmodtageren kan ansøge om at få tilsagnsbeløbet, jf. § 18, nr. 1, forhøjet. Ansøgning er betinget af, at virksomhedens samlede kvælstofkvote før reduktion på tidspunktet for ansøgning om ændring er mindst 25pct. større end på ansøgningstidspunktet for det gældende tilsagnsbeløb.
§ 22
Sker der for en planperiode generelt en reduktion af de kvælstofnormer, der er fastsat i bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, og reduktionen i gennemsnit er på mindst 5,0 pct. i forhold til de kvælstofnormer, der var gældende på ansøgningstidspunktet for den gældende procentuelle reduktion af kvælstofkvoten, kan tilsagnsmodtageren ansøge om at få nedsat den procentuelle reduktion således, at der kompenseres for den generelle nedsættelse af kvælstofnormerne. Størrelsen af nedsættelsen af den procentuelle reduktion af kvælstofkvoten fastsættes af Direktoratet for FødevareErhverv.
§ 23
Ansøgning om ændring af tilsagn om tilskud, jf. § 21 og § 22, indgives til Direktoratet for FødevareErhverv. Ansøgning skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 31. maj i det tilsagnsår, som ændringen skal have virkning fra.
§ 24
Overgår jordbrugsvirksomheden til en ny ejer eller bruger, kan tilsagnet efter ansøgning overføres til den nye ejer eller bruger og dennes jordbrugsvirksomhed med virkning fra datoen, hvor brugsretten overgår til den nye ejer eller bruger, og for den resterende del af tilsagnsperioden. Hvis den nye ejer eller bruger har flere jordbrugsvirksomheder, skal tilsagnet overføres til en jordbrugsvirksomhed, som omfatter arealer fra den tidligere ejers eller brugers jordbrugsvirksomhed. Det er en betingelse for overførsel af tilsagnet, at den nye ejer eller bruger har modtaget skriftlig oplysning om forbruget og kvoten for den tidligere ejers eller brugers jordbrugsvirksomhed for den forløbne del af planperioden.
Ansøgning om overførsel af tilsagnet til en ny ejer eller bruger og dennes jordbrugsvirksomhed indgives uanset § 12 til Direktoratet for FødevareErhverv umiddelbart efter indgåelse af aftalen om ejer- eller brugerskiftet. Hvis den bedrift eller del af bedrift, som tilsagnet ansøges overført til, på ansøgningstidspunktet ikke er registreret i det i § 12 anførte register, vil Direktoratet for FødevareErhvervs godkendelse af overførslen af tilsagnet være betinget af, at registrering finder sted senest 2 måneder efter, at brugsretten er overgået til den nye ejer eller bruger, og at registreringen får virkning for den planperiode, inden for hvilken brugsretten er overgået til den nye ejer eller bruger.
Hvis tilsagnet ansøges overført til en jordbrugsvirksomhed, der både omfatter arealer fra den tidligere ejers eller brugers jordbrugsvirksomhed og andre arealer, kan der samtidig med overførslen af tilsagnet og efter ansøgning foretages en ændring med hensyn til
I medfør af stk. 3 kan der ansøges om ændring af tilsagnet med virkning fra datoen, hvor brugsretten overgår til den nye ejer eller bruger, eller fra begyndelsen af det efterfølgende tilsagnsår.
- reduktionen i procent, jf. § 8,
- prisen i kr. pr. kg kvælstof, jf. § 17, og
- tilsagnsbeløbet, jf. § 18, nr. 1.
§ 25
En tilsagnsmodtager skal efter udløbet af et tilsagnsår og udarbejdelsen af gødningsregnskabet skriftligt oplyse, om alle betingelser for tilskud er opfyldt. Herudover skal tilsagnsmodtager skriftligt give oplysninger til brug for beregningen af tilskud. Oplysningerne skal være Direktoratet for FødevareErhverv i hænde senest den 31. marts i det efterfølgende tilsagnsår.
En tilsagnsmodtager skal endvidere på forlangende afgive erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt betingelserne fortsat opfyldes.
§ 26
Tilsagnsmodtageren er forpligtet til uden ugrundet ophold skriftligt at give Direktoratet for FødevareErhverv meddelelse om forhold, der kan medføre bortfald eller tilbagebetaling af tilskud.
Hvis tilsagnsmodtager ønsker at påberåbe sig de i § 27, stk. 3, nævnte tilfælde af force majeure, er tilsagnsmodtageren forpligtet til skriftligt at give Direktoratet for FødevareErhverv meddelelse herom samt indsende fyldestgørende dokumentation, senest 10 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnsmodtageren er i stand til at gøre det.
§ 27
Tilsagn om tilskud bortfalder helt eller delvis,
I de i stk. 1 nævnte tilfælde kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at udbetalte tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter, som beregnes fra udbetalingstidspunktet til tilbagebetaling sker og med den rentesats, der er fastsat i renteloven.
Stk. 2 finder normalt ikke anvendelse i tilfælde af force majeure, herunder navnlig
Stk. 2 finder normalt ikke anvendelse i tilfælde af, at ejer- eller brugerforholdet ændres, jf. stk. 1, nr. 3, hvis tilskudsmodtageren ophører endeligt med landbrugsvirksomhed, efter at tre år af tilsagnsperioden er afviklet, og en overførsel af tilsagnet til den nye ejer eller bruger og dennes virksomhed, efter Direktoratet for FødevareErhvervs vurdering, ikke er gennemførlig.
- hvis ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- hvis tilsagnsmodtageren tilsidesætter sine pligter efter lovens § 20, stk. 3, jf. lovens § 3, stk. 1, nr. 3,
- hvis jordbrugsvirksomheden overgår til en ny ejer eller bruger, medmindre tilsagnet overføres til den nye ejer eller bruger og dennes virksomhed, jf. § 24,
- hvis tilsagnsmodtageren ikke opfylder sin underretningspligt efter § 25 eller § 26, eller
- hvis betingelserne for tilskud ikke opfyldes.
- tilskudsmodtagerens død,
- tilskudsmodtagerens langvarige uarbejdsdygtighed,
- ekspropriation af en væsentlig del af virksomheden, hvis en sådan ekspropriation ikke kunne forudses ved tilsagnsperiodens begyndelse,
- en alvorlig naturkatastrofe, som i væsentlig grad rammer virksomhedens landbrugsareal,
- ødelæggelse af stalde på virksomheden ved ulykkestilfælde eller
- en epizooti, der rammer hele tilskudsmodtagerens besætning eller en del af denne.
§ 28
Tilsagn om tilskud bortfalder endvidere, hvis
Bortfald af tilsagn i medfør af stk. 1, nr. 1 og 2, får virkning fra begyndelsen af det førstkommende tilsagnsår.
Bortfald af tilsagn i medfør af stk. 1, nr. 3, får virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, der begynder i samme kalenderår som tilsagnsperioden for tilskud til nedsættelse af kvælstoftilførslen. Hvis tilsagnet om tilskud til nedsættelse af kvælstoftilførslen senere bortfalder inden tilsagnsperiodens udløb, kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at tilskud til reduktion af kvælstofkvoten helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter. Hvis en ny ejer eller bruger er indtrådt i tilsagnet om tilskud til nedsættelse af kvælstoftilførslen, kan Direktoratet for FødevareErhverv tillige bestemme, at tilskud til reduktion af kvælstofkvoten med tillæg af renter helt eller delvis skal tilbagebetales af den nye ejer eller bruger. Rentetillægget beregnes som anført i § 27, stk. 2. § 27, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Bortfald af tilsagn i medfør af stk. 1, nr. 4, får virkning fra begyndelsen af det tilsagnsår, inden for hvilket omlægningen til økologisk jordbrugsproduktion påbegyndes. Hvis jordbrugsvirksomheden ikke bliver omfattet af tilsagn om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion med virkning fra 1. januar efter det i 1. pkt. anførte tidspunkt, jf. bekendtgørelse om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., eller hvis jordbrugsvirksomheden bliver omfattet af et sådant tilsagn, men tilsagnet senere bortfalder inden tilsagnsperiodens udløb, kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at tilskud til reduktion af kvælstofkvoten helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter. Hvis en ny ejer eller bruger er indtrådt i tilsagnet om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, kan Direktoratet for FødevareErhverv tillige bestemme, at tilskud til reduktion af kvælstofkvoten med tillæg af renter helt eller delvis skal tilbagebetales af den nye ejer eller bruger. Rentetillægget beregnes som anført i § 27, stk. 2. § 27, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
- jordbrugsvirksomheden den 31. juli udgør under 5,0 ha,
- jordbrugsvirksomhedens årlige momspligtige omsætning fra aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf falder til 20.000 kr. eller derunder,
- arealer under jordbrugsvirksomheden bliver omfattet af tilsagn om tilskud til nedsættelse af kvælstoftilførslen i medfør af bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, eller
- jordbrugsvirksomheden autoriseres til økologisk jordbrugsproduktion.
§ 28, stk. 1, nr. 4, og stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, hvor virksomheden indgår i en bedrift.
§ 29
Tillader Direktoratet for FødevareErhverv, at tilsagnet overføres til en ny ejer eller bruger og dennes virksomhed, jf. § 24, og bortfalder tilsagnet herefter, jf. § 27, som følge af den nye ejers eller brugers forhold, kan Direktoratet for FødevareErhverv bestemme, at tilskud, der er udbetalt i henhold til tilsagnet inden tilladelse er givet, med tillæg af renter helt eller delvis skal tilbagebetales af den nye ejer eller bruger. Rentetillægget beregnes som anført i § 27, stk. 2. § 27, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 30
Hvis det viser sig, at en urigtig erklæring er afgivet som følge af grov uagtsomhed, udelukkes den pågældende støttemodtager for det pågældende kalenderår fra alle foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som falder under kapitel VI (Miljøvenligt landbrug) i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999. I tilfælde, hvor en urigtig erklæring er afgivet med forsæt, udelukkes vedkommende tillige for det følgende år.
§ 31
Direktoratet for FødevareErhvervs afgørelser kan, for så vidt angår retlige spørgsmål, af den, som afgørelsen er rettet til, indbringes for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris departement inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv.
§ 32
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
Med bøde straffes endvidere den, der overtræder bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af loven eller denne bekendtgørelse.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Direktoratet for FødevareErhverv tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Retsplejelovens § 931, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på tilkendegivelser fra Direktoratet for FødevareErhverv. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
- til brug for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen,
- handler i strid med de vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,
- i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til loven eller denne bekendtgørelse,
- afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold,
- undlader at give kontrolmyndigheden adgang til jordbrugsbedriften eller virksomheden efter lovens § 20, stk. 2, eller
- undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 20, stk. 3.
§ 33
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. november 2001.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 30. oktober 2001, den 30. oktober 2001
/Ritt Bjerregaard Søren Sørensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001