Bekendtgørelse om Fællesskabsinitiativet LEADER+
BEK nr 951 af 31/10/2001
§ 1
Tilskud kan ydes til projekter, der ligger inden for rammerne af udviklingsplaner udarbejdet af lokale aktionsgrupper, jf. bilag 1, som Direktoratet for FødevareErhverv udpeger som støtteberettigede under LEADER+ initiativet for perioden 2000-2006. Udviklingsplanerne skal sigte på at fremme lokalt samarbejde og styrke landdistrikternes sociale, kulturelle, økonomiske og miljømæssige position gennem en bæredygtig indsats.
Tilskud kan ydes til projekter, der gennemføres af offentlige myndigheder, virksomheder og enkeltpersoner.
Direktoratet for FødevareErhverv, EU, amtskommuner og andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af projekter under ordningen.
Tilskud kan ydes inden for de på de årlige finanslove afsatte rammer.
§ 2
Tilskud kan ydes til at
- gennemføre integrerede udviklingsplaner for udvikling af landdistrikter, jf. § 18,
- fremme samarbejde mellem aktører i landdistrikter, jf. § 19 og
- oprette og drive et LEADER+ netværk, jf. § 20.
§ 3
Direktoratet for FødevareErhverv udpegerop til 12lokale aktionsgrupper, der har udarbejdet en udviklingsplan, jf. § 1, stk. 1, for et geografisk afgrænset område med et befolkningstal på op til 100.000 indbyggere.
En lokal aktionsgruppe sammensættes af repræsentanter fra interesseorganisationer, arbejdsmarkedets parter og offentlige myndigheder i området.
§ 4
Udpegningen af lokale aktionsgrupper sker efter vurdering af udviklingsplanerne på baggrund af følgende kriterier
Den lokale aktionsgruppe er ansvarlig for, at udviklingsplanen gennemføres.
Ændring af en lokal aktionsgruppes udviklingsplan skal godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv.
Direktoratet for FødevareErhverv kan foretage nyudpegning af lokale aktionsgrupper.
- originalitet og nyhedsværdi,
- tilknytning til regionen,
- sammenhæng med andre regionale udviklingstiltag,
- nye eller bevarede arbejdspladser,
- nationalt og internationalt samarbejde,
- økonomisk gennemførlighed,
- bæredygtighed,
- ligestilling,
- den lokale aktionsgruppes repræsentativitet og
- den lokale aktionsgruppes organisering.
§ 5
Hver lokal aktionsgruppe udarbejder vedtægter for sit virke, som Direktoratet for FødevareErhverv godkender. Ændring af vedtægterne skal godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv.
§ 6
Direktoratet for FødevareErhverv kan tilbagekalde udpegningen af en lokal aktionsgruppe, hvis den lokale aktionsgruppe ikke gennemfører udviklingsplanen.
§ 7
Direktoratet for FødevareErhverv fastlægger en fordeling på lokale aktionsgrupper af tilsagnsrammen af EU's samlede midler under ordningen for perioden 2000-2006.
Inden for den samlede udmeldte ramme, jf. stk. 1, fremsender lokale aktionsgrupper bindende instillinger til Direktoratet for FødevareErhverv om tilskud til projekter, jf. § 11, stk. 1.
§ 8
Direktoratet for FødevareErhverv nedsætter et overvågningsudvalg til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af LEADER+ initiativet.
Udvalget er sammensat af repræsentanter for Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsministeriet, Direktoratet for FødevareErhverv, Erhvervsministeriet, Europa-Kommissionen, Fødevareministeriets departement, Indenrigsministeriet, Kommunernes Landsforening, Landsbrugsraadet, Landdistrikternes Fællesråd, LEADER+ netværkscentret, Miljø- og Energiministeriet, Økologisk Landscenter samt en repræsentant fra hver af de udpegede lokale aktionsgrupper.
Formandskab og sekretariatsbetjening varetages af Direktoratet for FødevareErhverv.
§ 9
Direktoratet for FødevareErhverv foretager kontrol i forbindelse med sagsbehandling og udbetaling af tilskud.
Direktoratet for FødevareErhverv, Plantedirektoratet og Fødevaredirektoratet forestår den fysiske kontrol.
Direktoratet for FødevareErhverv foretager den efterfølgende kontrol.
Til brug for den i stk. 1 og 3 nævnte kontrol indhentes fornødne oplysninger fra andre myndigheder.
De kontrollerende myndigheder udøver de i lovens § 20, stk. 2 og 3, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte beføjelser.
§ 10
Ansøgning om tilskud, jf. § 2, nr. 1 og 2, skal udfærdiges på særlige skemaer, der fås hos Direktoratet for FødevareErhverv, amtskommunerne, eller de lokale aktionsgrupper. Ansøgninger indgives til den lokale aktionsgruppe i det område, hvortil projektet har den nærmeste tilknytning, eller hvor projektet har postadresse.
§ 11
Den lokale aktionsgruppe foretager en prioritering af de indkomne ansøgninger. Kun projekter, som den lokale aktionsgruppe finder, har betydning for gennemførelsen af de i § 3, stk. 1, nævnte udviklingsplaner kan indstilles til tilsagn om tilskud. Ved ens prioriterede ansøgninger går tidligere modtagne ansøgninger forud for senere.
Den lokale aktionsgruppe kan i indstillingen stille krav til projektets indhold, gennemførelse og færdiggørelse.
Ansøgningen, jf. § 10, skal være modtaget af den pågældende lokale aktionsgruppe senest den 30. september 2006.
§ 12
Direktoratet for FødevareErhverv påser, at betingelserne for at opnå tilskud efter denne bekendtgørelse er opfyldt, og træffer på baggrund af den lokale aktionsgruppes indstilling afgørelse om tilsagn om tilskud.
§ 13
Direktoratet for FødevareEhverv træffer afgørelse om tilsagn om tilskud til oprettelse og drift af et nationalt LEADER+ netværk, jf. § 2, nr. 3.
Ansøgninger, jf. stk. 1, skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 15. december 2001.
§ 14
Direktoratet for FødevareErhverv kan fastsætte vilkår for meddelelse af tilsagn, herunder om tilskudsmodtagers forpligtigelse til at informere om den offentlige medfinansiering af projektet. Vilkårene skal skriftligt accepteres af ansøger.
Tilsagnsbeløbet kan ikke forhøjes, efter at ansøger har accepteret tilskudsbetingelserne.
§ 15
Direktoratet for FødevareErhverv kan fastsætte krav til regnskab og revision vedrørende bevilget tilskud.
§ 16
Det er en betingelse for at opnå tilskud, at projektet, jf. § 2, nr. 1 og 2, er i overensstemmelse med den lokale aktionsgruppes udviklingsplan, jf. § 3, og regionplanen for det område, hvor projektet gennemføres.
Det er en betingelse for tilskud, at de nødvendige tilladelser fra offentlige myndigheder kan opnås.
§ 17
Det er endvidere en betingelse for tilskud, at
- ansøger senest 6 måneder efter tilsagnsdato skriftligt har meddelt Direktoratet for FødevareErhverv, at projektet er påbegyndt, eller at Direktoratet for FødevareErhverv har godkendt en udsættelse,
- ansøger foretager en projektrapportering, jf. tilsagnet,
- de støttede investeringer opretholdes i en periode på 5 år fra tidspunktet for meddelelse af tilsagn om tilskud eller som fastsat i tilsagnet,
- projektets formål opretholdes i en periode på 5 år fra tidspunktet for meddelelse af tilsagn om tilskud eller som fastsat i tilsagnet,
- projekterne har nyhedsværdi og er reproducerbare,
- ansøger stiller de nødvendige oplysninger til rådighed om igangværende og gennemførte aktioner samt om opnåede resultater for LEADER+ netværket og
- projektet opfylder princippet om additionalitet. Ved additionalitet forstås, at støttede aktiviteter skal være supplerende i forhold til den aktivitet, der ville kunne finde sted uden støtte.
§ 18
Under foranstaltningen integrerede udviklingsplaner for udvikling af landdistrikter kan der ydes tilskud til projekter inden for følgende områder
Der kan endvidere under foranstaltningen ydes tilskud til driften af lokale aktionsgrupper.
- anvendelse af know how og ny teknologi for at gøre landdistrikternes produkter og tjenesteydelser mere konkurrencedygtige og miljøvenlige,
- forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne,
- markedsføring af lokale produkter ved gennem kollektive tiltag at lette adgangen til markederne for mindre produktionsvirksomheder og
- bæredygtig anvendelse af naturlige og kulturelle ressourcer.
§ 19
Under foranstaltningen samarbejde mellem aktører i landdistrikter kan der ydes tilskud til samarbejde om fælles projekter
- mellem landdistrikter i Danmark,
- mellem landdistrikter i Danmark og andre EU-medlemslande og
- i særlige tilfælde mellem landdistrikter i Danmark og lande uden for EU.
§ 20
Under foranstaltningen tilslutning til LEADER+ netværket kan der ydes tilskud til at oprette og drive et nationalt LEADER+ netværk for at udbrede kendskabet til de anvendte strategier og metoder i det lokale udviklingsarbejde.
§ 21
Der kan ydes tilskud til udgifter, der er nødvendige for gennemførelse af de i §§ 18-20 nævnte aktiviteter, herunder til udgifter til udarbejdelse af ansøgning om tilskud.
Tilskud efter stk. 1 ydes på betingelse af, at anmodningen er fremsat i ansøgningen og fremgår af tilsagnet.
§ 22
Der kan ikke ydes tilskud til
- udgifter, som ansøgeren har afholdt eller påtaget sig at afholde, inden ansøgningen er modtaget af den lokale aktionsgruppe. Dog kan der ydes støtte til udgifter, der har været nødvendige for at udarbejde ansøgningen,
- driftsudgifter, herunder værdien af eget og ansattes arbejde, til projekter nævnt i §§ 18-19. Dog kan der i særlige tilfælde og i en begrænset periode ydes tilskud til driftsudgifter til projekter nævnt i §§ 18-19,
- brugt og renoveret udstyr, med mindre der foreligger en forhåndstilladelse fra Direktoratet for FødevareErhverv. Anmodning om tilskud til køb af brugt udstyr skal være fremsat i ansøgningen, og godkendelse skal fremgå af tilsagnet,
- investeringer eller driftsudgifter i projekter, hvortil der gives anden EU-støtte,
- finansierings-, revisions-, advokat- og bankomkostninger, med mindre disse skyldes krav fra tilsagnsgivende myndighed og
- moms, med mindre denne endeligt bæres af tilskudsmodtager og under betingelse af, at anmodningen herom er fremsat i ansøgningen, og godkendelsen fremgår af tilsagnet.
§ 23
Ændring af et projekt, hvortil Direktoratet for FødevareErhverv har meddelt tilsagn om tilskud, må ikke påbegyndes, inden der er indhentet godkendelse fra Direktoratet for FødevareErhverv.
Ændring af et projekt kan godkendes af Direktoratet for FødevareErhverv som tilskudsberettiget på betingelse af, at
Tilskuddet kan ikke forhøjes i forbindelse med ændringer i projektet.
- den lokale aktionsgruppe har indstillet ændringen,
- projektets samlede formål opretholdes og
- de omfattede udgifter er tilskudsberettigede efter de regler, der gælder på tidspunktet for ansøgning om ændring af investeringen.
§ 24
Der kan efter denne bekendtgørelse ydes et tilskud på op til 50 pct. af de godkendte udgifter.
§ 25
De tilskudsberettigede udgifter kan være 100 pct. offentligt finansieret.
§ 26
Udbetaling af tilskud sker på baggrund af ansøgerens opgørelse over afholdte udgifter. Anmodning om udbetaling af tilskud skal ske på særlige skemaer, der fås hos Direktoratet for FødevareErhverv eller de lokale aktionsgrupper.
Tilskuddet kan udbetales i indtil 3 rater, hvor den sidste rate skal udgøre mindst 20 pct. af det totale tilsagn.
Afsluttende udbetalingsanmodning skal være modtaget i Direktoratet for FødevareErhverv senest den 30. juni 2008.
Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at tilskudsmodtageren anviser en konto i et pengeinstitut, hvortil tilskuddet kan overføres.
§ 27
Tilskudsmodtager udarbejder et regnskab for projektet i overensstemmelse med § 15, og afgiver herunder en beretning om projektets forløb. Regnskabet revideres af
- en registreret eller statsautoriseret revisor, eller
- Kommunernes Revisionsafdeling.
§ 28
Betingelserne for tilskud skal opfyldes i 5 år fra det tidspunkt, hvor tilsagn om tilskud meddeles eller som fastsat i tilsagnet.
En tilskudsmodtager skal i den periode, hvor betingelserne for tilskud skal opfyldes, på forlangende afgive erklæring til Direktoratet for FødevareErhverv om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat opfyldes.
En tilskudsmodtager er forpligtet til at give Direktoratet for FødevareErhverv meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald efter § 29.
§ 29
Tilsagn om tilskud og tilskud bortfalder,
Direktoratet for FødevareErhverv kan bestemme, at tilskud helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter, hvis der foreligger væsentlige fejl eller forsømmelser fra modtagerens side, herunder hvis modtageren har overtrådt bestemmelserne i kapitel 3. Rentetillægget beregnes fra udbetalingstidspunktet til tilbagebetaling sker og med den rentesats, der fremgår af renteloven.
Stk. 2 finder ikke anvendelse i tilfælde af force majeure.
- hvis ansøgeren har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- hvis projektet ikke gennemføres i overensstemmelse med den godkendte ansøgning, herunder hvis væsentlige dele af projektet bortfalder,
- hvis der ikke ydes den fornødne bistand ved kontrollens gennemførelse,
- hvis de støttede investeringer inden for en periode på 5 år fra investeringernes påbegyndelse, eller som fastsat i tilsagnet, anvendes til andre formål end forudsat i ansøgning og tilsagn,
- hvis projektet ikke opretholdes i 5 år eller som fastsat i tilsagnet,
- ved ejer- eller brugerskifte, medmindre den nye ejer eller bruger indtræder i rettigheder og forpligtelser efter tilsagnet om tilskud,
- hvis ansøger ikke foretager den projektrapportering, der fremgår af tilsagnet, og som Direktoratet for FødevareErhverv eller den lokale aktionsgruppe anmoder om,
- hvis tilskudsmodtager tilsidesætter de fastsatte krav til regnskab og revision, herunder hvis projektregnskab og bilag ikke holdes tilgængeligt i 5 år, regnet fra sidste udbetalingsdato,
- hvis tilskuddet ikke kan udbetales i den planlagte periode, og dette ikke skyldes forhold, Direktoratet for FødevareErhverv eller amtskommunen bærer ansvaret for, med mindre Direktoratet for FødevareErhverv har godkendt en udsættelse, eller
- hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.
§ 30
Der kan ikke ydes tilskud til et projekt efter denne bekendtgørelse, hvis projektet samtidig opnår tilskud under støtteordningerne Mål 2 og Mål 3, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene eller fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen.
§ 31
Direktoratet for FødevareErhvervs afgørelser kan af den, som afgørelsen er rettet til, påklages til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Klagen skal indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv.
Ved afgørelser, jf. §§ 18 og 19, kan alene retlige spørgsmål påklages.
§ 32
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der
Med bøde straffes endvidere den, der overtræder bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af loven eller denne bekendtgørelse.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straffeansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Skønnes overtrædelsen ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan Direktoratet for FødevareErhverv tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Retsplejelovens § 931, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på tilkendegivelser fra Direktoratet for FødevareErhverv. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
- til brug for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen,
- handler i strid med de vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,
- i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til loven eller denne bekendtgørelse,
- afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold,
- undlader at give kontrolmyndigheden adgang til jordbrugsbedriften, virksomheden eller projektet efter lovens § 20, stk. 2, eller
- undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter lovens § 20, stk. 3.
§ 33
Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. november 2001.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 31. oktober 2001, den 31. oktober 2001
/Ritt Bjerregaard Søren Sørensen/
Liste over udpegede lokale aktionsgrupper
Bilag 1
Sønderjyllands Amt Skelbækvej 2 6200 Åbenrå Kommuner: Gram, Nr. Rangstrup, Skærbæk, Bredebro, Højer, Tinglev, Løgumkloster og Rødding.
Kattegatkommunerne i Nordjylland Hadsund Kommune Rådhuset Himmerlandsgade 9 9560 Hadsund Kommuner: Arden, Dronninglund, Hadsund, Hals, Sejlflod og Skørping.
Nordjylland-Vest Fjerritslev kommune Danmarksgade 3 9690 Fjerritslev Kommuner: Fjerritslev, Brovst, Løgstør, Nibe, Farsø, Aars og Nørager.
Vendsyssel Udviklingsråd Markedsgade 9, 1. 9800 Hjørring Kommuner: Hirtshals, Løkken-Vrå, Sindal og Sæby.
Lokal aktionsgruppe for Falster, Møn og Sydsjælland Storstrøm Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F Kommuner: Nr. Alslev, Stubbekøbing, Sydfalster, Møn, Vordingborg, Langebæk og Præstø.
Vestsjællands UdviklingsCenter Odsherred Postboks 18 Egebjergvej 106 4500 Nykøbing Sj. Kommuner: Bjergsted, Dragsholm, Gørlev, Hvidebæk, Nykøbing-Rørvig, Tornved og Trundholm.
Ringkøbing Amt Østergade 41 Postboks 152 6950 Ringkøbing Kommuner: Thyborøn- Harboøre, Thyholm, Lemvig og Ulfborg-Vemb.
Læsø, Samsø, Ærø Ærøskøbing Kommune Statene 8 5970 Ærøskøbing Kommuner: Marstal, Ærøskøbing, Samsø og Læsø.
Lokal aktionsgruppe for Lolland Storstrøm Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F Kommuner: Ravnsborg, Rudbjerg, Højreby, Maribo, Holeby, Rødby, Sakskøbing og Nysted.
Limfjordsgruppen Viborg Amt Skottenborg 26 8800 Viborg Kommuner: Tjele, Møldrup, Aalestrup, Spøttrup, Sallingsund, Sundsøre, Morsø og Sydthy.
Bornholms Amt Ullasvej 23 3700 Rønne
Sammenslutningen af Danske Småøer Avernakø 5600 Fåborg
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001