Bekendtgørelse om supplerende dagpenge

Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets ugentlige arbejdstid er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden er gennemsnittet af arbejdstiden i den periode, der bruges til beregningen af medlemmets dagpenge. Hvis der ikke er en periode til beregning af medlemmets dagpenge, fastsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 15 timer.

Hvis et medlems forsikringskategori ændres i løbet af en uge, har den virkning for udbetaling af supplerende dagpenge fra starten af den næste uge.

Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis et medlem er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen. Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt:

1. Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres.

1. Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.

1. Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

1. Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

1. Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.

1. Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.

Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen.

Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (netto) med omregningssatsen.

Medlemmets nettoløn ved omregning er lønnen i ugen med fradrag af de dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fradrages indtægten før beregning af skat.

Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 1 og 2.

Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer. For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Når et fuldtidsforsikret medlem, der har arbejde med et opsigelsesvarsel, har fået supplerende dagpenge i alt 52 uger inden for de sidste 70 uger, falder retten til supplerende dagpenge bort. Det gælder, indtil medlemmet har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge inden for 12 måneder. Tidsbegrænsningen gælder også medlemmer, der arbejder i turnus eller efter vagtplan. For disse medlemmer tæller alle uger med i perioden på 52 uger.

Når et deltidsforsikret medlem har fået supplerende dagpenge i alt 52 uger inden for de sidste 70 uger, falder retten til supplerende dagpenge bort. Det gælder, indtil medlemmet inden for 12 måneder har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Det gælder også medlemmer, der arbejder i turnus eller efter vagtplan. For disse medlemmer tæller alle uger med i perioden på 52 uger.

Med virkning fra den 1. april 2001 gælder stk. 1 og 2 også medlemmer, der er ansat i servicejob efter lov om servicejob.

A-kassen skal orientere medlemmerne, før de mister retten til supplerende dagpenge efter stk. 1 og 2.

Et medlem, der har mistet retten til supplerende dagpenge, kan få supplerende dagpenge, hvis arbejdet i ugen ikke er omfattet af stk. 1.

Et medlem, der har opsagt sit arbejde på nedsat tid til fratræden på det tidspunkt, hvor retten til supplerende dagpenge bortfalder, jf. § 5, stk. 1 og 2, men som af uforudsigelige og pludseligt opståede årsager ikke når at få opbrugt retten til supplerende dagpenge før fratræden, stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet, jf. § 5, stk. 1 og 2.

Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen, jf. dog §§ 4 og 8.

Når et medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

Udbetaling af løn (løntimer), der kan henføres til andre perioder med arbejde, er ikke omfattet af stk. 2.

Direktoratet kan give en a-kasse tilladelse til, at den inden for bestemte faglige områder kan belægge dagpengekort med løntimer (løntimebelægning). Det gælder, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. Arbejdet er på fast nedsat tid efter en skriftlig ansættelseskontrakt, hvor perioden for ansættelsen som udgangspunkt skal være aftalt på forhånd,

1. der er tale om arbejde efter overenskomst, og

1. lønnen udbetales med et fast beløb hver måned eller uge i lige store portioner.

Et fuldtidsforsikret medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel efter § 4, skal have dagpengekortet belagt med mindst 7,4 timer for hver arbejdsdag, hvis a-kassen efter en vurdering af arbejdets art mener, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig.

Dagpengekortet skal kun belægges med det omregnede timetal for et fuldtidsforsikret medlem, hvis medlemmet godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 7,4 timer.

Et deltidsforsikret medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel efter § 4, skal for hver arbejdsdag have dagpengekortet belagt med et timetal, der svarer til mindst 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2. Det gælder, hvis a-kassen efter en vurdering af arbejdets art mener, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig.

Hvis et deltidsforsikret medlem godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 1/5 af den ugentlige arbejdstid før ledigheden, skal dagpengekortet kun belægges med det omregnede timetal.

Et medlem, der er forsikret på fuld tid, skal have belagt dagpengekortet med mindst 7,4 timer pr. dag (teknisk belægning), når medlemmet

Et medlem forsikret på deltid skal have belagt dagpengekortet i de situationer, der er nævnt i stk. 1, med et timetal for hver dag, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

1. er syg,

1. holder fri for egen regning,

1. holder egen optjent ferie,

1. holder ferie med dagpenge,

1. overgår til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen,

1. i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, eller

1. er omfattet af karensperioderne i lovens § 53, stk. 1, eller § 54.

Inden for områder, hvor der efter overenskomst arbejdes mere end 5 dage pr. uge, kan direktoratet efter ansøgning fra a-kassen udarbejde særlige regler om belægning af dagpengekort og om mindsteudbetaling, hvis a-kassen kan godtgøre, at der er behov herfor.

Når et medlem har ret til godtgørelse fra arbejdsgiveren for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage), skal dagpengekortet belægges med 7,4 timer for en ledighedsdag.

Når et medlem har ret til betaling for en G-dag på grundlag af ledighed på 4 timer eller derunder, skal dagpengekortet belægges med 3,7 timer.

Et medlem, der har fået betaling for G-dage, skal på dagpengekortet oplyse det antal timer, der er betalt G-dage for. Medlemmet skal på dagpengekortet anføre et "G" ud for 1. og 2. ledighedsdag.

Et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer.

Et medlem, der er forsikret på deltid, kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

En a-kasse må kun udbetale dagpenge til et medlem for 1. og 2. ledighedsdag, når arbejdsgiverens pligt til betaling for G-dage er bortfaldet, og medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis følgende betingelser er opfyldt:

Arbejdsmarkedsrådet kan i særlige tilfælde godkende andre arbejdsfordelinger end de, der er nævnt i stk. 1, nr. 5. Det gælder, når parterne er enige om dette, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Retten til supplerende dagpenge for medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, falder bort i en løbende arbejdsfordeling, hvis der i perioden sker afskedigelser af samme årsag, som har begrundet arbejdsfordelingen.

1. Arbejdsfordelingen skal være aftalt efter overenskomst eller ved anden aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

1. Arbejdsfordelingen skal anmeldes til arbejdsformidlingen senest 1 uge før, den træder i kraft. Det gælder, hvis den ikke ventes at strække sig ud over 13 uger, og der ikke herved vil være arbejdsfordeling i mere end 13 uger inden for de seneste 12 måneder.

1. Hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13 uger, skal den for tiden ud over 13 uger godkendes af Arbejdsmarkedsrådet. Anmodning herom skal fremsættes senest 4 uger før, at arbejdsfordelingen eller forlængelsen træder i kraft. Arbejdsmarkedsrådets afgørelse skal være kommet frem til arbejdsgiveren og vedkommende a-kasse(r) senest 1 uge før, at arbejdsfordelingen træder i kraft.

1. Arbejdstiden skal være nedsat med hele dage, og nedsættelsen skal omfatte mindst 2 dage pr. uge. Der kan dog også aftales fordelinger, hvor 1 uges ledighed følges af 1 uge med arbejde på fuld tid.

1. Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Der kan aftales 13 ugers arbejdsfordeling i hver enkelt afdeling eller produktionsenhed.

1. Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter § 14, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kan ikke indbringes for anden myndighed.

Et medlem har pligt til at underrette a-kassen, når betingelserne for at få supplerende dagpenge ikke længere er opfyldt.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 20011).

Samtidig ophæves:

1. bekendtgørelse nr. 515 af 3. juli 1998 om supplerende dagpenge og

1. bekendtgørelse nr. 1154 af 29. december 1999 om ændring af bekendtgørelse om supplerende dagpenge.

Bestemmelsen i § 1, stk. 4, finder anvendelse på deltidsforsikrede medlemmer fra den 1. marts 2002.