Bekendtgørelse om dokumentation af udgifter til sagkyndig bistand mv. ved godtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A

For at opnå godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand skal bistanden være ydet af advokat, statsautoriseret eller registreret revisor, en konsulent i driftsøkonomi, jf. § 1 i lov om tilskud til jordbrugets konsulentvirksomhed, et medlem af Foreningen af Danske Revisorer eller af en person, der kan ligestilles hermed. For så vidt angår den sidste gruppe skal den pågældende sagkyndige kunne dokumentere personlig uddannelse og praktisk erfaring i behandlingen af skatte- eller afgiftssager.

En sagkyndig erklæring, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede efter skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1, nr. 4, kan indhentes fra en person, der ikke tilhører den kreds af sagkyndige, der er nævnt i stk. 1.

Med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse skal følge dokumentation for udgifternes afholdelse ved hver instans, d.v.s. kopi af de regninger, som der søges omkostningsgodtgørelse for ved hver instans, samt dokumentation for, at beløbet er betalt. Såfremt beløbet er betalt af en anden, end den som udgifterne er afholdt for, skal dokumentation for, at betaling har kunnet ske på dennes vegne, fremlægges.

Hvis en dom, kendelse eller afgørelse er afsagt eller truffet i sagen, skal kopi heraf være vedlagt den ansøgning, som er nævnt i § 4. Ved acontoudbetalinger vedlægges kopi af stævning, klageskrivelse, anmodning om genoptagelse, jf. skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 3, eller af myndighedernes underretning til skatteyderen m.v. i de tilfælde, der er nævnt i skattestyrelseslovens § 33 A, stk. 2, 1., 2. og 3. led, og § 33 D, stk. 1, nr. 5.

Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at betalingen er foretaget på grundlag af en sædvanlig fakturering, som er stilet til ansøgeren. Regningen skal af den sagkyndige være delt op med hensyn til størrelsen af honoraret for arbejdet ved hver instans. Det er ikke et krav, at regningen alene vedrører godtgørelsesberettigede udgifter, når blot de godtgørelsesberettigede udgifter klart kan udskilles. Den sagkyndige attesterer rigtigheden af disse oplysninger ved sin underskrift på ansøgningen, jf. § 4, stk. 1.

Fører ansøgeren selv sagen, kan der opnås omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er nævnt i skattestyrelseslovens § 33 C, stk. 1, nr. 2-6, ved fremlæggelse af behørig dokumentation for disse udgifters afholdelse ved hver instans, jf. stk. 1 og 2. Ansøgeren vil ikke kunne få godtgjort omkostninger, der svarer til den pågældendes tidsforbrug, f.eks. udmålt som tabt arbejdsfortjeneste.

Såfremt der i skatte- eller afgiftssagen tillige indgår spørgsmål, der ikke er omfattet af ordningen om omkostningsgodtgørelse, skal der foretages en opdeling af de afholdte udgifter. Arbejdets omfang, tidsforbruget og eventuelt partens økonomiske interesse vedrørende sagens forskellige spørgsmål vil kunne danne udgangspunkt for udskillelse af de godtgørelsesberettigede udgifter.

Myndigheden kan til brug for denne vurdering anmode ansøgeren om yderligere oplysninger.

Til brug for ansøgningen om omkostningsgodtgørelse skal den godtgørelsesberettigede udfylde en af Told- og Skattestyrelsen udarbejdet blanket, som skal være underskrevet af ansøgeren og attesteret af en eventuel sagkyndig, jf. § 2, stk. 3.

Ansøgningsblanketten kan rekvireres hos told- og skatteregionen og ligger på Told- og Skattestyrelsens hjemmeside på internettet (www.toldskat.dk). Blanketten skal i underskrevet stand indsendes til told- og skatteregionen i det område, hvor den godtgørelsesberettigede bor på ansøgningstidspunktet. Hvis ansøgeren er fraflyttet til udlandet, skal ansøgning indsendes til den region, hvor den pågældende havde bopæl indtil fraflytningen.

Hvis en anden er blevet bemyndiget til at modtage omkostningsgodtgørelsen, skal ansøgeren fremlægge dokumentation herfor.

Oplysningerne til brug for opgørelse af omkostningsgodtgørelsen efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A gives under strafansvar efter skattestyrelseslovens § 33 G.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. december 2001.

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 664 af 5. juli 2000 om dokumentation af udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skattestyrelseslovens kapitel 3 A.

Skatteministeriet, den 16. november 2001, den 16. november 2001

/Frode Sørensen Hans Refslund/