Bekendtgørelse om regulering af erstatningsbeløb i henhold til lov om jernbanevirksomhed m.v.
BEK nr 994 af 05/12/2001
§ 1
Efter jernbanevirksomhedslovens § 13, stk. 3, reguleres den i bestemmelsen nævnte beløbsgrænse hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb.
Efter jernbanevirksomhedslovens § 17, stk. 3, reguleres de i lovens § 17, stk. 2, nævnte beløbsgrænser hvert år pr. 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det gældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 1 million delelige kronebeløb.
Tilpasningsprocenten for finansåret 2002 udgør 1,0, jf. bekendtgørelse nr. 735 af 21. august 2001 om satsreguleringsprocenten, tilpasningsprocenten og satstilpasningsprocenten samt puljebeløbet for finansåret 2002.
§ 2
Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2002 - 31. december 2002, udgør det i jernbanevirksomhedslovens § 13, stk. 3, nævnte beløb 11.400 kr. (håndbagage).
§ 3
Med virkning for skader, der indtræder i perioden 1. januar 2002 - 31. december 2002, udgør de i jernbanevirksomhedslovens § 17, stk. 2, nævnte beløb henholdsvis 170 mio. kr. (personskade eller tab af forsørger) og 114 mio. kr. (tingskade).
§ 4
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2002.
Trafikministeriet, den 5. december 2001, den 5. december 2001
/Flemming Hansen Henrik Holtermann/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2001
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2001