Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2002 og visse vilkår for fiskeriet i 2003

Bekendtgørelsen omfatter danske fiskeres og dansk indregistrerede fiskerfartøjers erhvervsmæssige udnyttelse af fisk i alle farvande. Bekendtgørelsen omfatter desuden landinger, omsætning mv. i Danmark, der stammer fra udenlandsk indregistrerede fiskerfartøjer.

Uanset, hvor fiskeriet har fundet sted, skal fartøjsføreren af et fartøj, der er indregistreret i et medlemsland af Det Europæiske Fællesskab, ved landing i dansk havn overholde de bestemmelser for fangstsammensætningen om procentvise andele af målarter og andre arter for de anvendte fiskeredskaber og intervaller af maskestørrelser i de enkelte regioner eller geografiske områder, der er fastsat i De Europæiske Fællesskabers forordninger om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af de marine ressourcer.

Fiskeridirektoratet kan i overensstemmelse med bilag 6 udsende meddelelse om indstilling af og ændrede vilkår for nærmere angivne fiskerier.

Når den mængde, der er afsat til en bestemt periode, eller når de samlede tilladte fangstmængder af en fiskeart, der er tildelt Danmark i henhold til De Europæiske Fællesskabers forordninger, er opfisket, eller opfiskning skønnes nært forestående, indstiller Fiskeridirektoratet det pågældende fiskeri. Meddelelse herom udsendes i overensstemmelse med bilag 6.

Der kan i meddelelsen fastsættes særlige vilkår for fiskeriet efter tidspunktet for udsendelsen af meddelelsen, herunder at kun fartøjer, der har påbegyndt en fangstrejse, kan fiske efter, at meddelelsen er oplæst over Lyngby Radio.

Forbud mod at medbringe den pågældende fiskeart træder i kraft 2 døgn efter tidspunktet for fiskeriforbudets ikrafttræden, medmindre der er fastsat andet i meddelelsen.

Fiskeridirektoratet kan efter høring af Udvalget for Erhvervsfiskeri, jf. lovens § 6, og i lyset af fangst-, forsynings- og afsætningssituationen for de mængder, der landes i en given periode, fastsætte ændrede regler for fiskeriet. Der udsendes meddelelse om vilkårene i overensstemmelse med bilag 6.

Der kan blandt andet fastsættes ændringer vedrørende følgende:

1. De disponible mængder for bestemte perioder.

1. Rationer eller antal havdage mv. i bestemt angivne fiskerier.

1. Overgang til krav om tilladelse i bestemte fiskerier.

1. Krav om, at fiskeriet forbeholdes nærmere angivne typer eller grupper af fartøjer.

1. Krav om, at landing foregår på særlige vilkår, herunder i nærmere angivne geografiske områder.

1. Anvendelse af fangsten.

1. Indstilling af bestemt angivne fiskerier.

1. Krav om, at landing i en periode begrænses som led i en fiskeplan, der skal medvirke til, at de landede mængder løbende kan afsættes.

1. Ændrede vilkår for allerede udstedte tilladelser.

Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning meddele dispensation fra fastlagte rationer eller antal havdage mv. til grupper af fartøjer eller enkelte fartøjer under hensyn til særligt vanskelige forhold.

Fiskeridirektoratet kan igangsætte forsøg med nye reguleringsformer i visse fiskerier og for nærmere fastsatte grupper af fartøjer.

Vilkår for deltagelse i et forsøg vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Fiske, medbringe og lande: Enhver fiskeriaktivitet fra fangstredskaber udsættes i vandet, til fisken er landet.

1. Rationsfiskeri: Fiskeri i nærmere angivne perioder af fastsatte mængder.

1. Årsmængde: Fangstmængde for et helt kalenderår. I torskefiskeriet i Østersøen og i kystfiskeriet, jf. kapitel 3, fangstmængde for årets første 11 måneder. For tunge i Nordsøen, dog fangstmængde for årets første 8 måneder.

1. Parfiskeri: Fiskeri, som drives fra to fartøjer, som i forbindelse hermed anvender og trækker samme fangstredskab.

1. Omladning: Hel eller delvis afgivelse af fangsten fra et fiskerfartøj eller dets fangstredskab til et andet fartøj. Der er ikke tale om omladning ved afgivelse af fangst mellem to fartøjer, som driver parfiskeri, eller såfremt en fangst afgives direkte fra et fangstredskab til et andet dansk fartøj, der også lovligt kan deltage i det pågældende fiskeri.

1. Havdag: 24 på hinanden følgende timer. Ved opgørelse af et fartøjs havdage medregnes ethvert tidspunkt, hvor fartøjet har været uden for havnen. Ved garnfiskeri medregnes desuden den tid, hvor garnene står i vandet.

1. Kalenderuge: En uge, der påbegyndes midnat natten mellem søndag og mandag.

1. En halv kalendermåned: Perioden fra den 1. til og med den 15. i en måned eller fra den 16. til månedens udløb.

1. Fartøjets længde: Fartøjets længde overalt og for fartøjer, hvor fartøjets længde overalt ikke er opgjort, fartøjets kendingslængde. Længden overalt eller kendingslængden skal være i overensstemmelse med registreringen i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister.

1. Motorkraft: Den motoreffekt, der er anført af Søfartsstyrelsen i fartøjets farttilladelse eller tilsynsbog.

1. Oprindelige ejere af et fartøj, der anvendes til fiskeri efter sild eller makrel på årsmængde: Ejere af fartøjerne og de selskaber, der ejede fartøjerne den 31. december 1998.

1. Atlantoskandisk sild: Sild i ICES område I, II, V og XIV.

1. Puljefiskeri: Tilladelse til, at flere fartøjer kan fiske sild eller makrel, så dele af fangstmængden kan fiskes, medbringes og landes af andre fartøjer i puljen.

1. Konsumfiskeri i forbindelse med forskellige perioderationer for konsumfiskeri og industrifiskeri: Fiskeri, hvor et fartøj i en given rationsperiode alene fisker, medbringer eller lander fisk til konsum.

1. Industrifisk: Fisk, der landes til andre formål end konsum, samt i alle tilfælde fiskearterne brisling, hestemakrel, tobis, sperling og lodde, medmindre det af tilladelsen til de pågældende fiskeri fremgår, at der er tale om konsumfiskeri.

1. Industrifiskeri i forbindelse med forskellige perioderationer for konsumfiskeri og industrifiskeri: Fiskeri, hvor et fartøj i løbet af en given rationsperiode fisker, medbringer eller lander fisk til andre formål end konsum.

1. EU-zonen: De områder, der er omfattet af EU-medlemslandenes fiskeriterritorium.

Farvandene Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne med underområder afgrænses i bilag 1.1)

Alle angivne mængder af fisk i denne bekendtgørelse og i tilladelser udstedt i medfør af bekendtgørelsen er angivet i levende vægt, hvor andet ikke er udtrykkeligt fastsat i bekendtgørelsen eller i tilladelserne.

Ved parfiskeri er begge fartøjsførere ansvarlige for, at hele fiskeriet er lovligt, dvs. at der fiskes, medbringes og landes i overensstemmelse med fiskerilovgivningen.

Ved parfiskeri må den samlede mængde fisk, der fiskes, medbringes og landes, ikke overstige summen af, hvad det er tilladt at fiske, medbringe og lande med begge de fartøjer, der deltager i parfiskeriet.

Fiskeridirektoratet kan gøre fiskeri betinget af, at fartøjets ejer har tilladelse til at fiske, medbringe og lande fisk fra det pågældende fiskeri med fartøjet.

En tilladelse for et fartøj kan omfatte begrænsninger i deltagelsen i givne fiskerier i nærmere angivne farvande med eventuel fastsættelse af højst tilladte fangstmængder eller højst tilladte antal havdage for en given periode, jf. bilag 3 vedrørende vilkår for tilladelser.

Ved beslutning om udstedelse af tilladelser, herunder antallet af tilladelser i det enkelte fiskeri, lægger Fiskeridirektoratet vægt på de hensyn, der er nævnt i lovens § 34, stk. 2, herunder på forsyningssituationen og rationel udnyttelse af de mængder, der er til rådighed på et givent tidspunkt. I tilfælde, hvor der skal foretages udvælgelse blandt ansøgere, kan Fiskeridirektoratet foretage en prioritering, hvor der bl.a. kan tages hensyn til ansøgernes afhængighed af det pågældende fiskeri og mulighed for at afsætte fangsten til konsum. Der kan endvidere lægges vægt på rådgivning fra organisationerne, der er repræsenteret i Udvalget for Erhvervsfiskeri, jf. lovens § 6.

Tilladelser udstedes af Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 3. Indstilling af fiskeri af en fiskeart, jf. § 3, kan tillige omfatte fiskeri i henhold til allerede udstedte tilladelser.

Bilag 3 angiver de generelle vilkår og de særlige vilkår, der normalt fastsættes i tilladelser.

Fiskeridirektoratet kan, jf. lovens § 37, stk. 2, tilbagekalde en tilladelse, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af de vilkår, der er fastsat i tilladelsen.

Det kan indgå i vilkårene for en tilladelse,

1. at denne kan inddrages, hvis vilkårene for en anden tilladelse, der vedrører samme fiskeart, overtrædes, og

1. at en tildelt årsmængde kan nedsættes i forhold til den periode, hvor tilladelsen er inddraget.

Ansøgning om tilladelse skal indgives i overensstemmelse med bilag 2.

Fiskeridirektoratet kan ved meddelelse udstedt i overensstemmelse med bilag 6 fastlægge, at fiskerier, som er betinget af en tilladelse, indtil en nærmere angiven dato i januar 2002 kan udøves uden, at tilladelsen er udstedt og om bord på fartøjet, såfremt der rettidigt er indgivet ansøgning om tilladelse til Fiskeridirektoratet. Enhver mængde, der fanges og landes med fartøjet efter den 1. januar 2002, vil fragå i de mængder, der kan fanges og landes med fartøjet i tilladelsesperioden i henhold til den tilladelse, der senere udstedes.

Afmelding fra et tilladelsesfiskeri kan ske med virkning fra en vilkårlig dato i rationsperioden, hvis der på afmeldingsdatoen højst er landet en mængde, der forholdsmæssigt svarer til den forløbne del af rationsperioden. Denne betingelse gælder dog ikke ved skifte til tobisfiskeri, jf. § 30, stk. 1.

Afmelding skal foretages som angivet i bilag 2.

Ved torskefiskeri i Østersøen gælder § 61. For fartøjer med en årsmængde til kystfiskeri gælder § 37. Ved silde- og makrelfiskeri gælder § 129 samt de regler, der fremgår af tilladelserne.

Fiskeridirektoratet kan, hvor særlige forhold gør sig gældende, tillade, at en tilladelse deponeres. Så længe en tilladelse er deponeret, kan det fiskeri, der er omfattet af tilladelsen, ikke udøves. Rationer for fartøjet nedsættes i forhold til den periode, hvor tilladelsen er deponeret.

Fiskeridirektoratet træffer afgørelse om for hvilke fiskerier og perioder, der kan gennemføres deponeringsordninger. Ordningerne kan gennemføres med henblik på at opretholde et traditionelt fiskerimønster og under hensyntagen til, at kvote- og forsyningssituationen for de berørte tilladelsesfiskerier i øvrigt tilsiger dette.

Ved krav om forudanmeldelse af ankomst og losning skal dette ske i overensstemmelse med bilag 5a. Forudanmeldelse af ankomst og losning af fangster, hvor der landes industrifisk, skal dog ske i overensstemmelse med bilag 5c.

Reglerne i stk. 1 gælder både dansk og udenlandsk indregistrerede fiskerfartøjer, der lander i dansk havn. Hvis der i henhold til Fællesskabslovgivningen er fastsat mere restriktive tidsfrister for forudanmeldelse af ankomst end angivet i bilagene, skal tidsfristerne i fællesskabslovgivningen overholdes.

Virksomheder må ikke modtage industrifisk fra danske og udenlandske fartøjer, hvis der ikke er foretaget forudanmeldelse inden losning, jf. bilag 5c.

Fartøjsføreren er undtaget fra pligten i § 17 til at foretage anmeldelse til Fiskeridirektoratet, hvis landing og losning sker direkte til en virksomhed, som foretager den forudgående anmeldelse om landing og losning på fartøjsførerens vegne i overensstemmelse med bilag 5a og 5c.

Fartøjsføreren skal i alle tilfælde, hvor der er pligt til anmeldelse om landing og losning forud for landing, påføre logbogen det i bilag 5a og 5c nævnte registreringsnummer. Landing må ikke finde sted inden det anmeldte tidspunkt.

Fiskeridirektoratet kan i overensstemmelse med bilag 6 meddele, at det for nærmere angivne fiskerier fastsættes, at der inden indsejling i det farvand, hvor fiskeriet finder sted, og inden udsejlingen fra dette farvand, skal foretages forudanmeldelse i overensstemmelse med bilag 5b.

Omladning må kun finde sted efter forud indhentet tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

Ansøgningen om omladning skal indeholde følgende oplysninger:

Udover de i stk. 2 nævnte oplysninger kan Fiskeridirektoratet kræve yderligere oplysninger, når dette er nødvendigt for at vurdere de konkrete forhold omkring omladningen samt for at fastsætte vilkår for en tilladelse hertil.

Hvis omladning sker efter direkte påbud fra den norske kystvagt, skal oplysningerne i stk. 2 sendes pr. fax til Fiskeridirektoratet, inden omladningen foretages.

• Svaradresse (E-mail, telex eller telefonnummer).

1. Position og tidspunkt for omladningen eller afgivelsen af fisken.

1. Art og mængde, der er omfattet.

1. Fartøjsnavn.

1. Havnekendingsnummer.

1. Radiokaldesignal og nationalitet på det afgivende og det modtagende fartøj.

Kun fartøjer, fra hvilke der i 2000 eller 2001 ifølge Fiskeridirektoratets Fangstregister er landet fisk, kan fiske, medbringe og lande fisk.

Registrerede erhvervsfiskerfartøjer, fra hvilke der ikke i 2000 eller 2001 er landet fisk, men som er benyttet til transport af redskaber mv., kan fortsat benyttes til dette formål, hvis fartøjet noteres i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister med status af hjælpefartøj. Det kan i denne forbindelse tillades, at et hjælpefartøj, der anvendes til røgtning af garn, medbringer fisk.

Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning dispensere fra stk. 1. Dispensation kan gives, hvis ejerne på grund af alvorlige helbredsmæssige eller andre helt særlige grunde ikke har landet fisk i 2000 og 2001 med fartøjet. For fartøjer ejet af bierhvervsfiskere vil der i forbindelse med dispensation blive stillet vilkår om, at fartøjets registrering i Fiskeridirektoratets Fartøjsregister slettes, hvis den pågældende ophører med at eje og benytte fartøjet personligt.

En fisker må i én reguleringsperiode kun deltage i fiskeriet som fartøjsfører eller besætningsmedlem på ét fartøj.

Fiskeridirektoratet kan uanset stk. 1 meddele tilladelse til, at en fisker skifter fartøj i løbet af en reguleringsperiode. Ansøgning indgives til direktoratets lokale afdeling.

Fiskere, der driver parfiskeri, må ikke skifte makker i løbet af en rationsperiode.

Fiskeridirektoratet kan i særlige tilfælde, f.eks. ved havari, dispensere fra stk. 1. Ansøgning indgives til direktoratets lokale afdeling.

For fiskerier, hvortil der kræves tilladelse, kan parfiskeri kun drives af fartøjer, der har samme tilladelsestype, jf. bilag 3.

Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning dispensere fra stk. 3.

Med fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets Fartøjsregister ejes af en eller flere bierhvervsfiskere, er det højst tilladt at fiske, medbringe og lande 1/3 af fartøjsrationerne for alle arter.

For kystfiskeri gælder § 35, 2. punktum. For torskefiskeriet i Østersøen gælder §§ 74-77.

Fisk af de i bilag 7 nævnte arter, der kan landes i overensstemmelse med gældende regler for fiskeriet, herunder om mindstemål, sammensætning af fangsterne og tilladte fangstmængder, skal ilandbringes og må derfor ikke genudsættes.

Det er ikke tilladt at anvende et fartøj, hvis motorkraft overstiger 221 kW/300 HK, til erhvervsmæssigt fiskeri i underområde 22 i Østersøen og Bælterne.

I underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det ikke tilladt at fiske med trawl og snurrevod fra fredag kl. 18.00 til søndag kl. 18.00.

Det er ikke tilladt at fiske med not i Kattegat, Østersøen og Bælterne.

Fiskeri af sild, makrel og brisling med not og trawl er ikke tilladt i Skagerrak fra lørdag kl. 24.00 til søndag kl. 24.00 og med trawl i Kattegat fra fredag kl. 24.00 til søndag kl. 24.00.

Fisk, der landes i en given rationsperiode, afskrives på denne periodes ration.

Når et fartøjs perioderation for en fiskeart i et reguleringsområde er opfisket, er det ikke tilladt inden for rationsperioden at indlede fiskeri efter den pågældende art ved udsætning af fangstredskaber.

Uanset stk. 2 er det for arter, der reguleres ved kalenderugerationer, tilladt at påbegynde fiskeri af den til enhver tid gældende kalenderugeration fra og med fredag i den nærmest forudgående kalenderuge.

Skifte i en rationsperiode fra et farvand eller reguleringsområde til et andet eller skifte mellem konsum- og industrifiskeri kan ske, hvis der på skiftedatoen højst er landet en andel af de tilladte fangstmængder, der forholdsmæssigt svarer til det forløbne antal dage i rationsperioden i det fiskeri, der forlades. Denne betingelse gælder dog ikke ved skifte til tobisfiskeri.

Efter skifte er det tilladt at fange en andel af den rationsmængde, der forholdsmæssigt svarer til det antal dage, der er tilbage af rationsperioden i det fiskeri, der skiftes til.

Skifte kan kun ske efter afsluttet fangstrejse. Undtaget herfra er fiskerier, hvor rationerne for de pågældende fiskearter i de reguleringsområder, der skiftes mellem, er ens.

Hvis et fartøj i en periode fisker samme fiskeart i flere reguleringsområder, skal fiskeriet foregå i overensstemmelse med de regler, der gælder for det enkelte reguleringsområde. Det samlede fiskeri af fiskearten i alle fangstområder må højst i alt udgøre den ration, der må fanges i det reguleringsområde, hvor rationen er højst.

For et fartøj, for hvilket det kan dokumenteres, at fartøjet i mindst 30 sammenhængende dage ikke har fisket, medbragt og landet fisk på grund af havari, kan der ansøges om tilladelse hos Fiskeridirektoratet til efter havariet at supplere de gældende perioderationer. Fiskeridirektoratet kan give tilladelse til, at der suppleres med en mængde på højst 50% af en perioderation i det pågældende fiskeri på det tidspunkt, hvor fiskeriet genoptages efter havari. Såfremt ansøgning imødekommes, udstedes der skriftlig tilladelse, som skal medbringes om bord på fangstrejser, hvor den gældende ration overskrides.

Ved rationsbegrænsninger, der for en nærmere afgrænset periode gælder for torsk, kuller og mørksej, opgøres mængderne på grundlag af behandlingsgraden»renset med hoved«.

Hvor opgørelsen af mængdemæssige begrænsninger skal ske på grundlag af behandlingsgraden»renset med hoved«, og fisken landes med en anden behandlingsgrad end denne, anvendes de i bilag 4 anførte omregningsfaktorer for omregning til»renset med hoved«.

Fartøjsejere kan ansøge om tilladelse til, at et fartøj i 2002 kan fiske på de vilkår, der gælder for kystfiskerfartøjer i ét af følgende farvande:

Fartøjer med kystfiskertilladelse må i hele 2002 kun fiske, medbringe og lande fisk fra det farvand, hvor tilladelsen gælder.

1. Nordsøen.

1. Skagerrak.

1. Kattegat.

Kystfiskertilladelse kan opnås for fartøjer med en længde på under 15 m og med hvilke, der med den nuværende ejer ifølge Fiskeridirektoratets Afregningsregister i perioden 1. januar 2001 til 31. oktober 2001 er opnået en bruttoomsætning på mindst 158.000 kr. Tilladelse kan ikke opnås for fartøjer, der helt eller delvist ejes af bierhvervsfiskere.

Ansøgning skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 17. december 2001. I ansøgningen skal angives for hvilket farvand, der søges kystfiskertilladelse.

For fartøjer for hvilke, der på grund af særlige omstændigheder ikke er ansøgt rettidigt, kan der ansøges om tilladelse indtil den 21. januar 2002 under forudsætning af, at der ikke med fartøjet i 2002 er fisket uden for det farvand, der søges kystfiskertilladelse til eller er landet større mængde torsk, tunge og rødspætte, end fartøjet kan opnå tilladelse til, jf. § 38. Mængder af torsk, tunge og rødspætte, der er fisket, før tilladelsen udstedes, fragår den mængde, fartøjet må fange som årsmængde.

Vilkårene i tilladelsen er bindende i 2002. Fartøjsejeren kan dog afmelde tilladelsen, jf. bilag 2, inden 1. februar 2002, hvis der indtil frameldingstidspunktet med fartøjet ikke er fanget mere torsk, tunge og rødspætte, end det er tilladt at fange ved rationsfiskeri i den pågældende periode.

I kystfiskertilladelsen tillægges fartøjet de mængder, der må fiskes af følgende arter som årsmængde:

Fartøjets årsmængde er den andel af den danske kvote pr. 1. januar 2002, der svarer til et gennemsnit af fartøjets fangstandel af de danske fangster i det pågældende farvandsområde i 2000 og i 2001. Dvs. årsmængden beregnes som summen af fartøjets fangstandele i 2000 og 2001 divideret med 2. I de tilfælde, hvor fartøjet alene har fangstandel i 2001, beregnes årsmængden som denne andel divideret med 2.

Fartøjets fangstandel i 2001 beregnes på grundlag af fiskeriet med fartøjet frem til 31. oktober tillagt 20%, dog beregnet andelen i 2001 for tunge i Nordsøen på grundlag af fiskeriet med fartøjet frem til 31. oktober. Andelen for øvrige arter, hvor fiskeriet er indstillet før ansøgningsfristen, beregnes på grundlag af fiskeriet med fartøjet frem til det tidspunkt, hvor fiskeriet blev indstillet.

For fartøjer med havnekendingsbogstaverne»S«og»HM«/»T«, som har fisket i henholdsvis Skagerrak/Kattegat eller Nordsøen/Skagerrak, beregnes årsmængden på grundlag af summen af fartøjets fangster for de pågældende arter i de to grænsefarvande. Ejere af disse fartøjer vil opnå tilladelse til at fiske den samlede årsmængde i det farvand, hvor den største del af mængden er fanget. Kystfiskertilladelsen, jf. § 34, stk. 1, gælder til dette ene farvand.

1. Torsk.

1. Tunge.

1. Rødspætte.

Det kan ved ansøgning angives, at der søges en mindre mængde end årsmængden i stk. 2 og 3.

Der kan kun opnås tilladelse til årsmængde på grundlag af fiskeri, der er foretaget i den periode, ansøgeren har været ejer af fartøjet. Efter fartøjsudskiftning vil en fartøjsejer dog kunne søge om at opnå kystfiskertilladelse til sit nuværende fartøj på grundlag af fiskeri med et fartøj, som denne tidligere har været ejer af. Kravene til bruttoomsætning i § 35 skal være opfyldt for det tidligere fartøj, og både det tidligere og nuværende fartøj skal være under 15 m.

Nyetablerede fartøjsejere kan opnå kystfiskertilladelse med årsmængde, som fastsættes som et gennemsnit af de årsmængder for de respektive arter, der tildeles fartøjer med kystfiskertilladelse i det pågældende farvand.

Tilladelsen til at fiske på den tildelte årsmængde bortfalder den 1. december 2002. For tunge i Nordsøen bortfalder tilladelsen dog den 31. juli 2002. Eventuelt overskydende årsmængder tilfalder rationsfiskeriet.

Fra 1. december 2002 kan der med fartøjet fiskes torsk, tunge og rødspætte i det pågældende farvand efter de regler, der gælder for alle fartøjer. Fra 1. august 2002 kan der med fartøjet fiskes tunge i Nordsøen efter de regler, der gælder for alle fartøjer.

Fartøjer under 12 m med kystfiskertilladelse kan i 2002 fiske andre arter end torsk, tunge og rødspætte i det pågældende farvand efter de regler, der gælder for alle fartøjer.

Fartøjer på 12 m og derover med kystfiskertilladelse kan i 2002 fiske andre arter end torsk, tunge og rødspætte i det pågældende farvand efter de regler, der gælder for alle fartøjer. Fartøjet må dog højst fiske den mængde kulmule og jomfruhummer, som fartøjet har fisket, medbragt og landet i 2001 fra det pågældende farvand.

Vilkårene for fiskeriet i Nordsøen vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Vilkårene for fiskeriet i Skagerrak vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:

1. 50% i januar - marts.

1. 10% i april - juni.

1. 20% i juli - september.

1. 20% i oktober - december.

Vilkårene for fiskeriet i Kattegat vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse fra Fiskeridirektoratet, jf. § 13, må fiske, medbringe og lande torsk fra Østersøen og Bælterne.

Den disponible mængde i EU-zonen fordeles som følger:

1. 97% til tilladelse med årsmængder fra 1. januar til 30. november og tilladelse til rationsfiskeri pr. halve kalendermåned. Mængden til rationsfiskeri fordeles over året på følgende måde:

a) 85% til perioden fra 1. januar til og med 31. maj.

b) 3% til perioden fra 1. juni til og med 31. august.

c) 12% til perioden fra 1. september til og med 31. december.

1. 0,7% til bifangst af torsk for fartøjer, der udelukkende driver fiskeri i Østersøen med tilladelse til silde-, brislinge- og industrifiskeri. De nærmere vilkår for bifangster fastsættes i tilladelserne. De tilladte mængder af torsk kan højst udgøre 3 tons pr. kalendermåned for hvert fartøj.

1. 1,3% til tilladelse til torskefiskeri for bundgarnsbedrifter, der hele året udelukkende fisker med bundgarn og bundgarnslignende redskaber.

1. 1,0% til tilladelser til torskefiskeri for fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets Fartøjsregister helt eller delvis ejes af en eller flere bierhvervsfiskere.

Fartøjer, der har tilladelse til torskefiskeri i Østersøen, må i tilladelsesperioden ikke fiske uden for Østersøen, jf. dog § 71.

I perioden 1. juni til og med 31. august er fiskeri efter torsk forbudt. Dog er det tilladt med fartøjer under 15 m at lande 200 kg. torsk pr. fangstrejse. Der må kun ske landing af torsk fra én fangstrejse pr. døgn.

Fiskeri med bundgarn og bundgarnslignende redskaber er undtaget fra mængdebegrænsningen i stk. 1.

I tilladelsesperioden afskrives samtlige fangster af torsk i Østersøen inden for fartøjets tildelte mængde.

Hvis en fartøjsejer opnår tilladelse til, at mere end ét fartøj, som den pågældende ejer, anvendes til torskefiskeri i Østersøen samtidig, skal alle landinger af torsk fra de pågældende fartøjer forudanmeldes i overensstemmelse med bilag 5a. Fiskeridirektoratet kan desuden udstede påbud om, at der skal føres logbog for de pågældende fartøjer uanset fartøjernes længde.

Fartøjsejere kan ansøge Fiskeridirektoratet om en årsmængde.

Ansøgninger om årsmængde skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 17. december 2001.

Fartøjer, der ikke har deltaget i årsmængdefiskeriet i 2000 eller 2001, tildeles årsmængde i henhold til nedenstående:

En fartøjsejer, der ejer flere fartøjer, kan opnå tilladelse til, at disse som bedrift fisker en samlet mængde. Tildelingen sker på grundlag af det længste fartøj i bedriften § 49, stk. 2, 1. punktum gælder ikke for disse fartøjer.

1. Område 22-32:

a) 2,4 tons for fartøjer med en længde under 6 m.

b) 13,3 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

c) 21,7 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m.

d) 26,0 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m.

1. Område 23-32:

a) 3,0 tons for fartøjer med en længde under 6 m.

b) 16,3 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

c) 27,2 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m.

d) 32,0 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m.

En fartøjsejer, der med det pågældende fartøj har deltaget i årsmængdefiskeriet i løbet af 2000 eller 2001, tildeles en mængde svarende til fartøjets fiskeri af torsk i EU-zonen i Østersøen i ét af årene med tillæg af 25%, dog højst de mængder, der er angivet i § 51. Fartøjets fiskeri i 2001 beregnes som den mængde, der blev fisket frem til 15. november, tillagt 10% af fartøjets oprindelige årsmængde.

Fiskeridirektoratet kan i ganske særlige tilfælde, blandt andet betinget af vejrforholdene i de foregående år, dispensere fra stk. 1.

For et fartøj, hvis ejer med det pågældende fartøj har deltaget i årsmængdefiskeriet i løbet af både 2000 og 2001, lægges fartøjets samlede fiskeri efter torsk i EU-zonen i Østersøen i 2000 til grund for beregningen af årsmængden i 2002. Dog lægges fiskeriet i 2001 til grund, hvis fiskeriet frem til 15. november 2001 tillagt 10% af fartøjets oprindelige årsmængde overstiger fiskeriet i 2000.

Til et fartøj under 6 m kan der tildeles en mængde på 12 tons, hvis fartøjets ejer kun er ejer eller medejer af dette fiskerfartøj og kun driver fiskeri med dette fiskerfartøj.

Det kan ved ansøgning om årsmængde angives, at der søges om en mindre mængde end angivet i §§ 51-54.

Hvis der inden for den samlede mængde til årsmængder og rationsfiskeri, jf. § 46, nr. 1, ikke kan tildeles årsmængder i overensstemmelse med §§ 51-54 til de fartøjer for hvilke, der er ansøgt rettidigt, nedsættes mængderne til de enkelte fartøjer forholdsmæssigt.

Ud over de mængder, der disponeres til rettidigt indkomne ansøgninger om årsmængder, reserveres 400 tons frem til 1. februar til fartøjer, der på grund af særlige omstændigheder ikke har tilmeldt sig senest den 17. december 2001. Berettigede ansøgninger imødekommes i den rækkefølge, de indkommer.

Hvis den afsatte mængde til årsmængder ikke udnyttes fuldt ud, eller der opstår ledige mængder som følge af afmelding eller afgivelse, overføres disse til rationsfiskeriet.

Tillægsmængder, jf. § 59, fragår den samlede mængde, der er disponibel til rationsfiskeri.

Når der er tildelt årsmængder til de fartøjer, der er søgt for fra årets start, fordeles mængderne til rationsfiskeri procentvis mellem de tre perioder af året, som fremgår af § 46, nr. 1.

En fartøjsejer, som med fartøjet har opfisket 70 % af den tildelte årsmængde inden den 1. juni 2002, og som opfylder vilkårene i stk. 2, kan senest den 10. juni 2002 ansøge om en tillægsmængde.

Tillægsmængder kan tildeles fartøjsejere, som for 2002 er blevet tildelt en årsmængde, der mindst udgør følgende:

Tillægsmængden tildeles således, at fartøjets samlede årsmængde inklusiv tillægsmængde, uanset hvilket underområde den er tildelt for, udgør følgende:

1. Underområde 22-32:

a) 2,3 tons for fartøjer med en længde under 6 m.

b) 12,6 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

c) 20,6 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m.

d) 24,7 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m.

1. Underområde 23-32:

a) 2,9 tons for fartøjer med en længde på under 6 m.

b) 15,5 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

c) 25,8 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m.

d) 30,4 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m.

1. 4,0 tons for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 25,5 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

1. 43,1 tons for fartøjer med en længde på mindst 8 m og under 10 m.

1. 50,7 tons for fartøjer med en længde på mindst 10 m.

Tillægsmængderne tildeles løbende i det omfang, der er mængder til rådighed af den samlede mængde, der er disponibel til rationsfiskeri for hele året, samt den mængde, der afgives fra årsmængde den 1. maj, jf. § 62.

Fartøjsejere med årsmængde kan afmelde tilladelsen for en eller flere nærmere angivne kalendermåneder.

Ved afmelding afgives pr. måned 10% af årsmængden. Dog kan der i alt for juni, juli og august kun afmeldes 20% af årsmængden. Afmeldingen for disse måneder skal ske samlet.

Fartøjer, for hvilke der er indgivet ansøgning om ophørsstøtte i 2001, må i 2002 kun fiske en andel af den tildelte årsmængde og eventuelle tillægsmængde, der i alt forholdsmæssigt svarer til det antal måneder, hvor fartøjet stadig er registreret i Skibsregistrets Særregister for fiskerfartøjer eller i fartøjsfortegnelsen.

For et fartøj, der har fået tildelt en mængde af den størrelse, der er anført i §§ 51 og 54, skal der, hvis fartøjet har fanget mindre end 50% af årsmængden pr. 1. maj, afgives forskellen mellem den fangede mængde og 50% af årsmængden.

På baggrund af eventuel issituation i 2002 kan Fiskeridirektoratet fastsætte en anden andel, som fartøjet skal have fanget pr. 1. maj, end den i stk. 1 nævnte. Meddelelse herom sker i overensstemmelse med bilag 6.

For alle fartøjer, der pr. 1. oktober, har fanget mindre end 80% af årsmængden, afgives 1. oktober forskellen mellem den fangede mængde og 80% af årsmængden.

Uanset stk. 3 beholder et fartøj, for hvilket der er ansøgt om en mindre mængde, end fartøjet er berettiget til, jf. § 55, en restmængde efter den 1. oktober 2002, der svarer til den restmængde, fartøjet ville have, hvis der var ansøgt om maksimal årsmængde fra årets start.

Tilladelsen til at fiske på årsmængde bortfalder den 1. december 2002, medmindre fartøjsejeren har afmeldt tilladelsen tidligere, jf. § 61.

Fra 1. december kan der søges om tilladelse til at deltage i rationsfiskeri på de vilkår, der gælder herfor.

Såfremt det den 1. oktober 2002 skønnes, at den samlede kvote ikke vil blive opfisket inden årets udgang, kan det efter reglerne i bilag 6 meddeles, at fartøjer med tilladelser til fiskeri med årsmængde kan ansøge om at udskifte disse med en tilladelse til fiskeri på rationsvilkår.

I tilladelsesperioden er det tilladt at fiske andre arter i Østersøen i overensstemmelse med de regler, der gælder for de pågældende fiskerier.

En fartøjsejer, der opnår tilladelse til fiskeri med en årsmængde, kan ikke med det pågældende fartøj eller andre fartøjer samtidig opnå tilladelse til fiskeri af torsk i Østersøen på rationsvilkår.

Fartøjsejere kan ansøge Fiskeridirektoratet om tilladelse til rationsfiskeri, jf. § 46, nr. 1.

Der kan ansøges om en rationstilladelse, der gælder hele året, på de vilkår, der til enhver tid vil gælde for rationsfiskeriet. Fartøjet vil herefter være omfattet af rationstilladelse på de herfor gældende vilkår, indtil den er afmeldt, jf. § 15.

En fartøjsejer, der opnår tilladelse til fiskeri på rationsvilkår med et fartøj, kan ikke med det pågældende fartøj eller andre fartøjer opnå tilladelse til fiskeri af torsk i Østersøen med årsmængde.

Det kan tillades fartøjerne at fiske, medbringe og lande følgende mængder torsk pr. halve kalendermåned:

1. 0,5 ton for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 2,625 tons for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 9 m.

1. 4,600 tons for fartøjer med en længde på mindst 9 m og under 12 m.

1. 6,250 tons for fartøjer med en længde på mindst 12 m og under 14 m.

1. 7,900 tons for fartøjer med en længde på mindst 14 m og under 16 m.

1. 8,900 tons for fartøjer med en længde på mindst 16 m og under 18 m.

1. 9,900 tons for fartøjer med en længde på mindst 18 m.

Når den disponible mængde til perioden fra 1. januar til 31. maj er opfisket, meddeler Fiskeridirektoratet efter reglerne i bilag 6, at rationsfiskeriet indstilles.

Forud for den 1. september 2002 meddeler Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 6, hvilke rationer, der herefter gælder.

Uanset krav om tilladelse, jf. § 66, kan fartøjer, for hvilke der føres logbog, under torskefiskeri i Kattegat på fangstrejsen overskride grænsen til område 22 og 23 i Østersøen og Bælterne med op til 3 sømil efter forudgående telefonisk godkendelse fra Fiskeridirektoratet. Anmodning herom kan ske telefonisk på telefon 3396 3609.

Tilsvarende kan fartøjer, for hvilke der føres logbog, og som har tilladelse til fiskeri i Østersøen på rationsvilkår, under torskefiskeri overskride grænsen til Kattegat med op til 3 sømil efter forudgående telefonisk godkendelse fra Fiskeridirektoratet. Anmodning herom kan ske telefonisk på telefon 3396 3609.

For fartøjer, der i løbet af året udelukkende benyttes til fiskeri med bundgarn og bundgarnslignende redskaber, kan opnås tilladelse til torskefiskeri inden for den mængde, der er afsat i henhold til § 46, stk. 1, nr. 3. For sådanne fartøjer kan ikke opnås tilladelse til at fiske inden for den mængde, der er afsat i henhold til § 46, stk. 1, nr. 1, 2 og 4.

For en bundgarnsbedrift, der i løbet af året anvender andre redskaber end bundgarn, kan der opnås tilladelse til fiskeri for hele kalenderåret eller til rationsfiskeri. Tildeling sker på grundlag af det længste fartøj i bedriften. Der kan kun opnås én tilladelse for et fartøj fra hver bundgarnsbedrift i løbet af året.

For fartøjer, der ifølge Fiskeridirektoratets Fartøjsregister er helt eller delvist ejet af en eller flere bierhvervsfiskere, kan opnås tilladelse til torskefiskeri for hele året inden for den mængde, der er afsat i henhold til § 46, nr. 4. Mængden fordeles blandt rettidigt indkomne ansøgere i forhold til fartøjernes længde. Ved beregningerne anvendes følgende forholdstal for de angivne størrelser af fartøjer:

Ansøgninger skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 17. december 2001.

Af mængden afsat i henhold til § 46, nr. 4, afsættes på forhånd 40 tons frem til 28. februar 2002 til fartøjer, der på grund af særlige omstændigheder ikke har tilmeldt sig senest den 17. december 2001. Eventuelle berettigede ansøgninger imødekommes i den rækkefølge, de indkommer.

Af mængden afsat i henhold til § 46, nr. 4, afsættes på forhånd 10 tons til tilladelser til bierhvervsfiskere, der registreres som bierhvervsfiskere i perioden fra 1. januar 2002 til 20. maj 2002.

1. 1,8 for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 5,5 for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

1. 6,0 for fartøjer med en længde på mindst 8 m.

Hvis et fartøj har fanget mindre end halvdelen af årsmængden pr. 31. marts 2002, afgives forskellen mellem den fangede mængde og halvdelen af årsmængden. Hvis der ikke er fanget noget pr. 20. maj, afgives hele mængden. Hvis der pr. 31. oktober resterer mere end 500 kg af den samlede årsmængde, afgives den mængde, der overstiger 500 kg.

Hvis der den 1. november resterer ufordelte mængder, der overstiger 17% af de samlede afsatte mængder til bierhvervsfiskere, overføres den mængde, der ligger ud over 17%, til rationsfiskeri.

Hvis der frigives mængder som følge af manglende udnyttelse af disponerede mængder, jf. § 75, eller som følge af afmelding eller afgivelse, fordeles disse mængder efter den 1. marts som tillægsmængder, jf. stk. 4-7, blandt ansøgende bierhvervsfartøjer i den rækkefølge, ansøgningerne indkommer.

Der kan søges om tillægsmængder flere gange, såfremt vilkårene for tildeling af tillægsmængder er opfyldt. Tillægsmængderne tildeles i det omfang, tildelingerne kan imødekommes inden for den afsatte mængde til bierhvervsfiskere.

Afhængig af den samlede størrelse af de afgivne mængder kan Fiskeridirektoratet i henhold til bilag 6 meddele, at tillægsmængdernes størrelse ændres.

Hvis der for et fartøj resterer højst 500 kg af fartøjets samlede tildelte mængde, kan der fra 1. marts til 21. maj ansøges om følgende tillægsmængde:

1. 750 kg for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 1.500 kg for fartøjer med en længde på mindst 6 m.

1. 750 kg for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 2.000 kg for fartøjer med en længde på mindst 6 m og under 8 m.

1. 3.000 kg for fartøjer med en længde på mindst 8 m.

1. 500 kg for fartøjer med en længde under 6 m.

1. 1.000 kg for fartøjer med en længde på mindst 6 m.

Hvis der for et fartøj resterer højst 500 kg af fartøjets samlede tildelte mængde, kan der fra 21. maj til og med 31. oktober ansøges om følgende tillægsmængde:

Hvis der for et fartøj resterer højst 500 kg af fartøjets samlede tildelte mængde, kan der i perioden efter 31. oktober ansøges om følgende tillægsmængde:

For fartøjer, der ikke har fået tildelt en årsmængde i 2002, eller som har afgivet hele mængden, jf. § 75, stk. 1, pr. 20. maj, kan der ansøges om tillægsmængder, jf. stk. 4-6.

Reglerne om afmelding af tilladelser i § 61 gælder ligeledes for bierhvervsfartøjer.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet, jf. § 13, må fiske, medbringe og lande torsk fra farvandene ved Svalbard og Bjørneø.

Ansøgning om tilladelse skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest 1. februar 2002.

Når de disponible mængder i Nordsøen eller i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne er opfisket med 50%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:

1. 30% i januar - marts.

1. 20% i april - juni.

1. 30% i juli - september.

1. 20% i oktober - december.

Det meddeles i overensstemmelse med bilag 6, hvilke mængder det er tilladt at fiske, medbringe og lande pr. kalendermåned pr. fartøj.

Når de disponible mængder er opfisket med 70%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande hvilling til andre formål end afsætning til konsum. Undtaget herfra er tilladte bifangster i industrifiskeri.

Når de disponible mængder i Nordsøen eller i Skagerrak/Kattegat er opfisket med 70%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

• Rødspætte i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat/Østersøen og Bælterne

Når de disponible mængder i hvert af farvandene Nordsøen, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne er opfisket med 50%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i medfør af bilag 6.

Det vil fremgå af den i stk. 1 nævnte meddelelse, hvilke mængder det er tilladt at fiske, medbringe og lande pr. halve kalendermåned for fartøjer med følgende længde i Nordsøen:1) Under 6 m.2) Mindst 6 m og under 9 m.3) Mindst 9 m og under 12 m.4) Mindst 12 m og under 14 m.5) Mindst 14 m og under 16 m.6) Mindst 16 m og under 18 m.7) Mindst 18 m og under 20 m.8) Mindst 20 m og under 24 m.9) 24 m og derover.

Fra 1. januar til 31. marts er det kun tilladt at fiske, medbringe og lande tunge som bifangst i fiskeri efter dybvandshummer og rødspætte. Der må i en kalenderuge højst landes en mængde tunge, der svarer til 10% af de landede mængder af dybvandshummer og rødspætte, dog højst 100 kg tunge pr. kalenderuge fra 1. januar til 24. februar og 300 kg tunge pr. kalenderuge fra 25. februar til og med 31. marts.

I overensstemmelse med reglerne i bilag 6 meddeles forud for 1. april, hvilke mængder det er tilladt at fiske, medbringe og lande pr. halve kalendermåned for fartøjer med følgende længde:

Når den disponible mængde er opfisket med 50%, træffes afgørelse om, hvorvidt de tilladte fangstrationer skal ændres. Eventuelle ændringer vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Når der resterer 100 tons af den disponible mængde, meddeler Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 6, at det er tilladt alle fartøjer at fiske, medbringe og lande højst 250 kg pr. kalenderuge.

1. Under 6 m.

1. Mindst 6 m og under 9 m.

1. Mindst 9 m og under 12 m.

1. Mindst 12 m og under 14 m.

1. Mindst 14 m og under 16 m.

1. Mindst 16 m og under 18 m.

1. Mindst 18 m og under 20 m.

1. Mindst 20 m og under 24 m.

1. 24 m og derover.

Det meddeles i overensstemmelse med bilag 6, hvilke mængder det er tilladt at fiske, medbringe og lande pr. halve kalendermåned for fartøjer under 12 m og på 12 m og derover.

Hvis de disponible mængder af glashvar, havtaske, ising (herunder skrubbe), pighvar (herunder slethvar), rødtunge (herunder skærising), eller rokke (herunder skade) er opfisket med 50% inden den 1. september, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Hvis den disponible mængde er opfisket med 75% inden den 1. oktober, meddeler Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 6, hvilke mængder dybvandsrejer, det er tilladt at fiske, medbringe og lande fra fiskeri i den norske fiskerizone i Nordsøen fra den dato, der fremgår af meddelelsen.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må anvendes til at fiske, medbringe og lande fisk fra internationalt farvand. Ansøgning indgives til Fiskeridirektoratet med nærmere angivelse af, hvilket fiskeri der planlægges drevet.

• Fiskeri under indsatsregulering i farvandet vest og syd for De britiske Øer og i Østersøen og Bælterne

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må anvendes til at fiske, medbringe og lande fisk fra ICES III b-d og V-X samt CECAF 34.1.1., 34.1.2. og 34.2.0.2)

Tilladelse til fiskeri efter demersale arter i ICES V-X samt CECAF 34.1.1., 34.1.2. og 34.2.0 kan indeholde regler om højst antal tilladte havdage i de enkelte indsatsområder.

Hvis den disponible mængde er opfisket med 50% inden den 1. oktober, meddeler Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 6, hvilke mængder dybvandsrejer, det er tilladt at fiske, medbringe og lande fra fiskeri i Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne fra den dato, der fremgår af meddelelsen.

• Dybvandshummer i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat/Østersøen og Bælterne

Hvis den disponible mængde i hvert af farvandene er opfisket med 75% inden den 1. oktober, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande dybvandsrejer fra ICES-område XIV og V samt NAFO område 0 og 1.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande lodde fra ICES-område XIV og V samt NAFO område 0 og 1.

Fiskeridirektoratet kan ved stillingtagen til ansøgninger om tilladelse, jf. stk. 1, lægge vægt på en rationel udnyttelse af den samlede disponible mængde.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande blåhvilling fra ICES-område XIV og V (grønlandsk farvand) og Vb (færøsk farvand).

Fiskeridirektoratet kan ved stillingtagen til ansøgninger om tilladelse, jf. stk. 1, lægge vægt på en rationel udnyttelse af den samlede disponible mængde.

Kun fartøjer, hvis ejere har tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande dybvandsrejer i det område, der er reguleret af NAFO.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande laks fra Østersøen.

Den disponible mængde i EU-zonen opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:

1. 25% i januar - marts.

1. 15% i april - juni.

1. 5% fra 1. juli til 15. september.

1. 40% fra 16. september til 15. november.

1. 15% fra 16. november til 31. december.

I tilladelser, der gælder for perioden fra 16. november til 31. december 2002, indgår det som et vilkår, hvilket antal laks det enkelte fartøj højst må fange. Den disponible mængde fordeles mellem det antal fartøjer for hvilke, der er ansøgt om tilladelse. Der lægges ved fordelingen vægt på fartøjernes størrelse.

For laks, der fiskes i Østersøen og Bælterne, skal fangsten angives i fartøjets logbog både i antal laks og i levende vægt.

Ved andre arter i norsk fiskerizone i Nordsøen forstås i denne bekendtgørelse alle andre arter af fisk, skaldyr og bløddyr end torsk, kuller, mørksej, hvilling, rødspætte, makrel, sild, tobis, sperling, blåhvilling og rejer.

Når den disponible mængde af andre arter i den norske fiskerizone i Nordsøen er opfisket med 50%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Fartøjer, der driver kroge- og langlinefiskeri, er ved dette fiskeri undtaget fra den i stk. 1 nævnte regulering.

Det er kun tilladt fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet i henhold til § 13, at fiske, medbringe og lande hestemakrel, knurhane, strømsild, skolæst og brisling fra den norske fiskerizone i Nordsøen.

Fiskeridirektoratet kan ved stillingtagen til ansøgninger om tilladelse, jf. stk. 1, lægge vægt på en rationel udnyttelse af den samlede disponible mængde.

Fangster af torsk, kuller, mørksej, dybvandsrejer, makrel, sild, strømsild og rødfisk omfattet af forbud mod genudsætning i den norske fiskerizone skal straks efter indsejling i EU-farvand genudsættes, såfremt fisken ikke vil kunne medbringes og landes i henhold til denne bekendtgørelse eller i medfør af følgende regler:

1. Regler om mindstemål fastsat i bekendtgørelse om mindstemål for fisk og krebsdyr i saltvand og Rådets Forordning om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne.

1. Regler om tilladte bifangster af de pågældende arter, jf. Rådets Forordning om fastlæggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne, Rådets Forordning om fastsættelse af de samlede tilladte fangstmængder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande samt af visse betingelser for fiskeri af disse fangstmængder og Rådets Forordning om de nærmere betingelser for landing af sild til industri, bortset fra fødevareindustrien.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt af Fiskeridirektoratet i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande fisk fra tredjelandes fiskerizoner i Østersøen.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande sild eller makrel, jf. dog § 109, § 143 og § 153, stk. 2.

Undtaget fra stk. 1 er landing af sild eller makrel med op til 400 kg fra én fangstrejse pr. døgn.

Det er ikke tilladt om bord at opbevare sild i samme rum som fisk, der ikke er behandlet med henblik på konsumanvendelse. Undtaget herfra er tilladte bifangster af sild i industrifiskeri.

Kun fartøjer, der er udstyret med godkendte RSW-tanke, må fiske, medbringe og lande atlantoskandisk sild.

Ved tildeling af mængder og andele af sild vil der i kommende år blive lagt vægt på, i hvilket omfang, der med det pågældende fartøj i de 3 forudgående år, er afsat sild til konsumanvendelse. I det omfang, der er afsat sild til andet end konsumanvendelse, vil der ske fradrag i mængder og andele, der i øvrigt kunne tildeles fartøjet.

Fradrag i henhold til stk. 1 sker, hvis der ikke i enten 2000, 2001 eller 2002 er afsat en andel af de landede sild til konsumanvendelse, der mindst svarer til:

I det omfang den andel af sild, der er landet fra det enkelte fartøj til konsumanvendelse, er lavere end angivet i stk. 2, fradrages en andel, der svarer til forskellen mellem den andel, der er afsat til konsumanvendelse i de år, hvor fartøjet har den højeste konsumandel, og de angivne procenter.

I 2002 kan der ved udstedelse af tilladelse til rationsfiskeri gives afslag på tilladelse eller foretages fradrag i tildelingerne til fartøjer, der tidligere i 2002 ikke har landet sild til konsumformål i overensstemmelse med stk. 2.

1. 90% ved landing fra Nordsøen.

1. 90% ved landing fra Skagerrak.

1. 90% ved landing fra Kattegat.

1. 90% ved landing fra Østersøen.

1. 90% ved landing af atlantoskandisk sild.

Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande makrel til andre formål end afsætning til konsum. Undtaget herfra er tilladte bifangster af makrel i industrifiskeri.

Fiskere, der hele året udelukkende driver fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber, er undtaget fra rationer for sild og makrel i medfør af denne bekendtgørelse, medmindre fiskeriet er indstillet på grund af opfiskning af de afsatte mængder.

• B. Makrel i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og den norske fiskerizone nord for 62º N, sild i ICES-områderne IIIan og IVab og atlantoskandiske sild

Kalenderårets disponible mængde af sild i områderne IIIan og IVab fordeles til følgende formål:

Kalenderårets disponible mængder af atlantoskandisk sild fordeles med årsmængder til fartøjer med tilladelse til dette fiskeri.

Nærmere vilkår for fiskeriets udøvelse fremgår af tilladelserne.

En del af mængden afsat til rationsfiskeri og reserve, jf. stk. 1, nr. 1, kan fordeles til fartøjer med årsmængder på grundlag af antallet af fartøjer under denne ordning og kvotesituationen.

1. 15% til rationsfiskeri i henhold til § 112 samt til reserve.

1. 85% til årsmængder til ejere af fartøjer med tilladelse til sildefiskeri.

Kalenderårets disponible mængde af makrel i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og den norske fiskerizone nord for 62º N fordeles til følgende formål:

Nærmere vilkår for fiskeriets udøvelse fremgår af tilladelserne.

1. 15% til rationsfiskeri i henhold til § 112 samt til reserve.

1. 85% til årsmængder til ejere af fartøjer med tilladelse til makrelfiskeri.

Fiskeridirektoratet meddeler i overensstemmelse med bilag 6, hvilke mængder af sild i Skagerrak og Nordsøen, og af makrel i Skagerrak, Kattegat og Nordsøen, der må fiskes, medbringes og landes i en rationsperiode. Herunder kan afsættes en reserve til fiskere, der hele året kun driver fiskeri med bundgarn og andre pæleredskaber.

Mængden af sild i Skagerrak afsat til rationsfiskeri og reserve fordeles over kalenderåret med 25% til hvert kvartal.

Resterer der ved et kvartals afslutning mere end 200 tons af mængden afsat til det pågældende kvartal, overføres hele kvartalets restmængde til fordeling blandt fartøjer, hvis ejere har tilladelse til fiskeri af sild med en årsmængde i Skagerrak.

Eventuelle overførte mængder, jf. stk. 2, vil efter ansøgning blive fordelt ligeligt blandt fartøjer, hvis ejere har tilladelse til fiskeri af sild i Skagerrak med en årsmængde, og som har ansøgt herom inden den 20. i måneden efter et kvartals afslutning.

Resterer der ved et kvartals afslutning 200 tons eller derunder af mængden afsat til det pågældende kvartal, overføres denne restmængde til rationsfiskeri i det følgende kvartal.

Er der i sidste kvartal i et kalenderår frameldt mængder, der har været tildelt som årsmængder, kan disse fordeles til rationsfiskeri. Meddelelse herom udsendes i overensstemmelse med bilag 6.

Tilladelser til silde- og makrelfiskeri med årsmængder udstedes for et kalenderår til ejere af fartøjer, der inden for de herfor fastlagte regler har ansøgt herom.

Der kan udelukkende udstedes tilladelser med årsmængde af makrel til fartøjer, for hvilke der var udstedt tilladelse med en årsmængde af makrel pr. 31. december 1998, og som også havde tilladelse i 2001.

Der kan udelukkende udstedes tilladelser med årsmængde af sild til fartøjer, for hvilke der var udstedt tilladelse med en årsmængde af sild pr. 31. december 2000, og som også havde tilladelse i 2001.

Ejerkredsen anses fortsat for den oprindelige, jf. § 7, nr. 11, hvis der udelukkende er sket ændringer af ejerkredsen inden for følgende rammer:

Ethvert ejerskifte for fartøjer med tilladelse til årsmængde efter sild og makrel skal meddeles Fiskeridirektoratet forud for gennemførelsen. Fiskeriet i det år, hvor ejerskifte gennemføres, vil kunne fortsætte på uændrede vilkår uanset ejerskiftet.

1. Delvist ejerskifte, hvor antallet af ejere i den ejerkreds, der havde tilladelse den 31. december 1998 indskrænkes, eller hvor ejerandelene ændres mellem de ejere, der havde tilladelse den 31. december 1998.

1. Overdragelse af fartøjet til et selskab, hvis ejerkreds er uændret i forhold til den eller de ejere, der med fartøjet havde tilladelse med en årsmængde den 31. december 1998, herunder tilfælde, hvor antallet af ejere i den ejerkreds, der med fartøjet havde tilladelsen den 31. december 1998, indskrænkes, eller hvor ejerandelene ændres mellem de ejere, der havde tilladelsen den 31. december 1998.

1. Overdragelse af aktier, anparter m.v. i et selskab, der helt eller delvist ejer fartøjet, i det omfang overdragelsen udelukkende sker til personer eller selskaber, der den 31. december 1998 indgik i ejerkredsen til selskabet eller i øvrigt i ejerkredsen til fartøjet.

1. Delvist ejerskifte for ejerandele af fartøjet eller i selskaber, der indgår i ejerkredse, hvor højst 10% af de samlede ejerandele af fartøjet årligt skifter ejer.

1. Overdragelse af ejerandele, aktier eller anparter som følge af dødsfald eller ved ophør med beskæftigelse ved erhvervsfiskeri som følge af sygdom eller andre særlige forhold.

Beregning af årsmængder af sild og makrel foretages efter følgende principper:

I tilfælde af fartøjsudskiftning, hvor et fartøj, der havde tilladelse til silde- og makrelfiskeri på årsmængde den 31. december 1998 slettes i fartøjsregistret, og fartøjets ejer samtidig har opnået Fødevareministeriets tilladelse til, at et andet fartøj kan registreres i Skibsregistret og Fiskeridirektoratets Fartøjsregister og anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, kan der tildeles fartøjet årsmængder beregnet i henhold til §§ 119 og 121, såfremt ejerkredsen til det fartøj, der er indført ved fartøjsudskiftning, er den samme som den oprindelige ejerkreds, jf. § 115, stk. 2, for det fartøj, der er slettet af Fartøjsregistret.

• Årsmængder af sild og makrel til fartøjer, hvor den oprindelige ejerkreds er ændret

1. For fartøjer, hvor der ikke er sket helt eller delvist ejerskifte efter 31. december 1998 ud over rammerne angivet i § 115, stk. 1, sker beregningen af årsmængderne af sild og makrel i henhold til §§ 119 og 121.

1. For fartøjer, hvor der er sket helt eller delvist ejerskifte efter 31. december 1998 ud over rammerne angivet i § 115, stk. 1, sker beregningen af årsmængderne af sild og makrel i henhold til § 118.

Mængden til fordeling af årsmængder af sild og makrel til fartøjer omfattet af § 116, stk. 1, nr. 2, udgør summen af de mængder, der svarer til de relative fangstandele fra disse fartøjer i det kalenderår, hvor ejerskiftet er sket.

Årsmængden af sild og makrel tildeles på baggrund af forholdstallene i § 119, stk. 2, nr. 2, således at årsmængden beregnes ved anvendelse af forholdstallene gange 2,5.

Den andel af kvoten, som den tildelte årsmængde af sild og makrel, jf. stk. 1, udgør, kan i første kalenderår efter ejerskiftet ikke overstige den relative fangstandel, fartøjet havde i det kalenderår, hvor ejerskiftet fandt sted.

• Årsmængder af sild og makrel i tilfælde, hvor der ikke er sket ændringer i den oprindelige ejerkreds

Årsmængderne for sild til hvert enkelt fartøj tildeles i hvert kalenderår på grundlag af fartøjets tidligere fangster i de seneste 3 kalenderår samt efter fartøjets længde.

Mængderne fordeles på følgende måde:

• 50% af den mængde, der afsættes til årsmængder med fradrag, jf. den i § 117 omhandlede mængde, fordeles i forhold til fartøjets længde. Tildelingen baseres på følgende forholdstal:

1. 50% af den mængde, der afsættes til årsmængder med fradrag, jf. den i § 117 omhandlede mængde, fordeles, således at den svarer til det pågældende fartøjs andel af de registrerede fangstmængder for sild hos samtlige fartøjer i et af de seneste tre forudgående år. Tildelingerne finder sted på grundlag af de registrerede, individuelle fangstmængder i det af årene, hvor fartøjet havde den største andel. For fartøjer, der udelukkende har deltaget i fiskeriet i det senest forudgående år, foretages tildelingen på grundlag af de registrerede fangster i dette år.

a) 2 for fartøjer med en længde under 25 m.

b) 3 for fartøjer med en længde på mindst 25 m og under 30 m.

c) 4 for fartøjer med en længde på mindst 30 m og under 35 m.

d) 5 for fartøjer med en længde på mindst 35 m og under 40 m.

e) 6 for fartøjer med en længde på mindst 40 m og under 45 m.

f) 7 for fartøjer med en længde på mindst 45 m og under 50 m.

g) 8 for fartøjer med en længde på mindst 50 m og under 60 m.

h) 9 for fartøjer med en længde på mindst 60 m.

De adgangslicenser, Danmark har til rådighed til fiskeri af atlantoskandiske sild i færøsk zone, norsk zone omkring Jan Mayen samt norsk fiskerizone, fordeles blandt de fartøjer, der har den største årsmængde af atlantoskandiske sild. De disponible mængder af atlantoskandiske sild i færøsk zone, norsk zone omkring Jan Mayen samt norsk fiskerizone fordeles forholdsmæssigt efter fartøjernes samlede årsmængde af atlantoskandiske sild til fartøjer med adgangslicens.

De adgangslicenser, Danmark har til rådighed til fiskeri af makrel i norsk zone, fordeles blandt de fartøjer, der har den største årsmængde makrel. Fartøjsejere, hvis fartøjer har opfisket den tildelte mængde, skal meddele dette til Fiskeridirektoratet med henblik på, at licenser bliver søgt stillet til rådighed for andre fiskere.

Ved tildelingen af årsmængder af makrel til hvert enkelt fartøj fordeles den afsatte mængde med fradrag for den i § 117 omhandlede mængde således, at årsmængden af makrel svarer til det pågældende fartøjs andel af summen af årsmængderne for fartøjer, der den 31. december 1998 havde årsmængder af makrel, forudsat, at der ikke er sket ændringer i den oprindelige ejerkreds.

Fiskeridirektoratet kan under hensyn til kvotesituationen og antallet af fartøjer, der får beregnet årsmængder i henhold til §§ 119 og 121, i overensstemmelse med bilag 6 meddele, at disse fartøjer efter ansøgning kan tildeles årsmængder i medfør af § 117.

For et fartøj, der i 2001 ikke har opfisket de tildelte årsmængder af henholdsvis sild eller makrel, og for hvilket der ikke er sket rettidig afmelding, jf. § 119 i bekendtgørelse 1007 af 16. november 2000, foretages der for det pågældende farvandsområde fradrag i de tildelte årsmængder. Fradraget svarer til den uopfiskede del af den mængde sild eller makrel, fartøjet var tildelt i 2001.

I et kalenderår, hvor der er sket ændringer i den oprindelige ejerkreds det foregående år, foretages ikke fradrag i henhold til stk. 1.

Såfremt der resterer uopfiskede mængder på 50 tons eller derunder eller på under 10% af den tildelte mængde i 2001, foretages ikke fradrag i årsmængden i 2002. Hvis den uopfiskede mængde overstiger 50 tons og udgør mere end 10% af den tildelte mængde, foretages fradrag svarende til hele den uopfiskede mængde.

Fiskeridirektoratet kan efter ansøgning undlade at foretage fradrag, såfremt årsmængden ikke har kunne fiskes op på grund af havari.

For atlantoskandisk sild kan Fiskeridirektoratet undlade at foretage fradrag, såfremt det kan dokumenteres, at fartøjet aktivt har deltaget i søgning efter silden i de perioder og i de områder, hvor silden traditionelt er til stede.

Fiskeridirektoratet kan kun undlade at foretage fradrag, jf. stk. 4 og 5, hvis der uanset, at fristen i § 119 i bekendtgørelse 1007 af 16. november 2000 er overskredet, så hurtigt som muligt er foretaget framelding af den uopfiskede mængde.

Ved tildeling af mængder og andele af sild og makrel i kommende år foretages fradrag som angivet i § 123, hvis de tildelte mængder ikke opfiskes i 2002 eller afmeldes rettidigt, jf. § 129.

Tilladelse til silde- og makrelfiskeri på årsmængde udstedes med virkning fra 1. januar med en foreløbig mængde. Senest den 15. februar tildeles de resterende mængder for makrel, og senest den 1. marts tildeles de resterende mængder for sild.

Forud for beregning af den samlede silde- og makrelmængde sender Fiskeridirektoratet ansøgerne en oversigt over silde- og makrelfangsterne for fartøjet i 1999, 2000 og 2001, hvis fartøjet har deltaget i fiskeriet i disse år.

Inden en nærmere angiven frist kan fartøjsejere til brug for tildeling af fartøjernes årsmængde anmode om, at de mængder, der er registreret som landet af de enkelte fartøjer, omfordeles under hensyn til det puljefiskeri, der har fundet sted. Ændrede tildelingsgrundlag anvendes kun ved beregningen, hvis der er enighed mellem de berørte fartøjsejere.

Fiskeridirektoratet skal skriftligt underrettes forud for deltagelse i følgende fiskerier:

Hvis et fartøj deltager i ovennævnte fiskerier, fradrages 1/24 af fartøjets silde- og makrelration for hver påbegyndte 15 dage, fartøjet deltager i det pågældende fiskeri.

Underretning af Fiskeridirektoratet om deltagelse i de fiskerier, som er nævnt i stk. 1, skal være Fiskeridirektoratet i hænde senest den 15. oktober.

De frameldte mængder fordeles med 15% til rationsfiskeriet og 85% til fartøjer med tilladelse til fiskeri af årsmængde. Fiskeridirektoratet meddeler i overensstemmelse med bilag 6, ansøgningsfrist til eventuelt frameldte mængder.

1. Konsumsildefiskeri i Østersøen.

1. Brisling i Nordsøen.

1. Tobis i norsk zone i perioder, hvor dette fiskeri er underlagt rationer.

Uanset § 127, stk. 2, kan Fiskeridirektoratet under hensyn til udnyttelsen af den danske rådighedsmængde af de pågældende arter meddele dispensation til, at fartøjer kan deltage i de i § 127, stk. 1, nævnte fiskerier, uden at der skal foretages fradrag i silde- og makreltildelingerne.

Framelding af tildelte silde- og makrelmængder kan ske løbende, jf. dog stk. 2.

Sidste frist for framelding af atlantoskandisk sild er 15. juni. Sidste frist for framelding af sild og makrel i Nordsøen og Skagerrak er 15. september.

Hvis fiskeri på en tildelt mængde af atlantoskandisk sild ikke er påbegyndt 15. juni, bortfalder tilladelsen til at fiske mængden. I tilfælde af havari eller lignende kan Fiskeridirektoratet tillade, at fristen forlænges.

Ved puljefiskeri må de samlede tildelte fangstmængder for fartøjer i puljen ikke overskrides.

Fartøjsføreren for hvert fartøj, der deltager i puljen, skal forud for og under hver fangstrejse holde sig underrettet om mængden af de sild og makrel, der er fanget af andre fartøjer i puljen.

Ansøgning om tilladelse til at fiske i pulje skal medsendes ansøgningen til Fiskeridirektoratet om tilladelse til silde- og makrelfiskeri.

Mængder, der fiskes på rationsvilkår, kan ikke fiskes i pulje.

For fartøjer med årsmængde i tidligere år kan tildeling af årsmængde kun ske på grundlag af fartøjernes fiskeri i samme år.

Højst 7 fartøjer kan fiske i pulje. Fiskeridirektoratet kan tillade, at en pulje kan bestå af mere end 7 fartøjer, hvis dette er af betydning for, at de pågældende fartøjer kan gennemføre et rentabelt fiskeri.

Alle fartøjer i en pulje skal til enhver tid deltage i de aktiviteter, der naturligt knytter sig til puljens fiskeri, f.eks fiskeri, transport og landing.

Hvis et fartøj i puljen i en periode deltager i andre fiskerier, skal samtlige andre fartøjer i puljen ligeledes deponere deres tilladelse til silde- og makrelfiskeri.

Uanset stk. 1 kan ejere af puljefartøjer, der ved begyndelsen af tobissæsonen meddeler Fiskeridirektoratet, at den sidste fangstrejse i silde- og makrelfiskeriet er påbegyndt, løbende deponere deres tilladelser til silde- og makrelfiskeri ved hjemkomsten fra den sidste fangstrejse inden overgang til tobisfiskeri.

Fiskeridirektoratet kan i løbet af året godkende, at et eller flere fartøjer udgår af puljen.

I særlige tilfælde, hvor et fartøj udgår af en pulje som følge af forlis, havari eller lignende, kan der i løbet af året opnås godkendelse fra Fiskeridirektoratet til, at et andet fartøj indgår i puljen. Kun fartøjer, der fra årets start er tildelt en årsmængde, kan indgå i en pulje.

Ansøgning om, at et eller flere fartøjer udgår af eller indtræder i en pulje, indgives af ejerne af alle fartøjerne i puljen i fællesskab.

I de tilfælde, hvor et fartøj opnår Fiskeridirektoratets tilladelse til at indtræde i en pulje i henhold til § 134, stk. 2, indgår den andel af fartøjets tildelte årsmængde, der ikke allerede er fisket på tidspunktet for indtrædelse, i den fangstmængde, der i alt kan fiskes, medbringes og landes af de fartøjer, der herefter deltager i puljen.

Når et fartøj udgår af en pulje, tildeles ejeren af det fartøj, der udgår, en forholdsmæssig andel af puljens restmængde. Beregningen af denne andel sker på grundlag af den samlede landing sild og makrel for puljen, som er registreret i Fiskeridirektoratet på den dato, hvor Fiskeridirektoratet godkender, at fartøjet udtræder af puljen, sammenholdt med den mængde sild og makrel, som det enkelte fartøj er tildelt.

Hvis der for samtlige fartøjer i en pulje ansøges om, at restmængden skal fordeles anderledes end anført i stk. 1, anvendes den fordeling, som er angivet i ansøgningen.

Efter opdeling af en pulje kan de fartøjer, der er tilbage i puljen, i alt fiske, medbringe og lande de fangstmængder, der fortsat er tildelt de andre fartøjer i puljen.

Ansøgning om opdeling af en pulje og ændret deltagelse af fartøjer i en pulje indgives til Fiskeridirektoratet senest 3 kalenderuger, før ændringen ønskes gennemført.

• C. Sild i Sydlige Nordsø og Den Engelske Kanal (ICES IVc og VIId)

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande sild fra den sydlige Nordsø og Den Engelske Kanal.

Tilladelser vil blive tildelt med udgangspunkt i kvotesituationen og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensynet for de deltagende fartøjer.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande makrel fra færøsk fiskerizone.

Tilladelser vil blive tildelt med årsmængde til fartøjer med adgangslicens til færøsk zone.

Den disponible mængde opdeles tidsmæssigt over året på følgende måde:

1. 20% i januar - februar.

1. 15% i marts - maj.

1. 35% i august - september.

1. 30% i oktober - december.

Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande sild fra Kattegat i juni og juli.

Uanset § 105, stk. 1, kræves ikke tilladelse til sildefiskeri i Kattegat ved bundgarnsfiskeri samt fiskeri med garn fra fartøjer, som ikke har trawl om bord.

Tilladelser til sildefiskeri i Kattegat udstedes for de i § 141 nævnte rationsperioder. Det skal forud for en rationsperiode i ansøgningen om tilladelse for hvert enkelt fartøj angives, hvor mange dage i perioden, fiskeriet kan drives.

For fartøjer, hvis ejere har en tilladelse til sildefiskeri i Kattegat, gælder følgende basisrationer pr. rationsperiode:

Fartøjer, der ikke opfylder den i § 107, stk. 2, nr. 3, angivne andel i perioden januar-februar eller senere rationsperioder, kan ikke opnå tilladelse i den efterfølgende rationsperiode, og i senere rationsperioder foretages fradrag i overensstemmelse med § 107, stk. 3.

1. 150 tons for fartøjer med en længde under 12 m.

1. 300 tons for fartøjer med en længde på mindst 12 m og under 24 m.

1. 400 tons for fartøjer med en længde på mindst 24 m og derover.

For et fartøj, der i en given rationsperiode har tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat, og som herudover samtidig har tilladelse til fiskeri af sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, fastsættes én samlet basisration, jf. § 150.

• F. Sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone)

Den disponible mængde fordeles på følgende måde:

1. 25% i januar - februar.

1. 25% i marts - maj.

1. 20% i juni - september.

1. 30% i oktober - december.

For de fartøjer, som samtidig både har tilladelse til fiskeri af sild i hele EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne og tilladelse til fiskeri i Kattegat, jf. §§ 149 og 150.

For fartøjer med tilladelse til fiskeri af sild i hele EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, men uden samtidig tilladelse til fiskeri i Kattegat, gælder § 152.

• Sild i EU-delen af underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne kombineret med tilladelse til fiskeri i Kattegat

For et fartøj, hvis ejere i en given rationsperiode har tilladelse til fiskeri af sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne, og som herudover samtidig har tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat, jf. §§ 141-146, fastsættes én samlet basisration.

For de fartøjer, som er nævnt i stk. 1, udstedes tilladelser for de i § 147 nævnte rationsperioder. Det skal forud for en rationsperiode i ansøgningen om at opnå tilladelse, jf. § 148, stk. 1 og 2, for hvert enkelt fartøj angives, hvor mange dage i perioden fiskeriet kan drives.

For fartøjer, hvis ejere har begge de i § 149, stk. 1, nævnte tilladelser, gælder følgende basisrationer pr. rationsperiode:

Fartøjer, der ikke opfylder den i § 107, stk. 2, nr. 3 og 4, angivne andel i perioden januar-februar eller senere rationsperioder, kan ikke opnå tilladelse i den efterfølgende rationsperiode, og i senere rationsperioder foretages fradrag i overensstemmelse med § 107, stk. 3.

Under hensyn til kvotesituationen og udviklingen i fiskeriet af sild i Kattegat og Østersøen, kan Fiskeridirektoratet tildele tillæg til basisrationerne og fastsætte bestemmelse om, at en nærmere bestemt andel af rationen skal fiskes henholdsvis i Kattegat eller i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne.

• Tilladelse til fiskeri af sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone) uden samtidig tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat

1. 150 tons for fartøjer med en længde under 12 m.

1. 300 tons for fartøjer med en længde på mindst 12 m og under 24 m.

1. 400 tons for fartøjer med en længde på mindst 24 m.

For fartøjer med tilladelse til fiskeri af sild i hele EU-delen af underområde 24-32 i Østersøen og Bælterne, men uden samtidig tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat gælder følgende basisrationer pr. kalendermåned:

Fartøjer, der ikke opfylder den i § 107, stk. 2 nr. 4, angivne andel i perioden januar-februar eller senere rationsperioder, kan ikke opnå tilladelse i den efterfølgende rationsperiode, og i senere rationsperioder foretages fradrag i overensstemmelse med § 107, stk. 3.

Tilladelser til sildefiskeri i EU-delen af underområde 24-32 i Østersøen og Bælterne udstedes for mindst 8 dage inden for samme kalendermåned.

Tilladelse til sildefiskeri i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne kan udstedes til fartøjer, der udelukkende fisker med garn.

1. 100 tons for fartøjer med en længde under 24 m.

1. 150 tons for fartøjer med en længde på mindst 24 m.

Fiskeridirektoratet meddeler i overensstemmelse med bilag 6 de årlige disponible mængde sild i underområde 22.

Den disponible mængde sild i underområde 22 fordeles på følgende måde:

1. 50% i januar - juni.

1. 50% i juli - december.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande sild fra underområde 22. Det angives i tilladelsen, hvilke krav der stilles med hensyn til opbevaring, landing af sildene og afsætning til konsumanvendelse, samt hvilken mængde sild som højst må fiskes, medbringes og landes i en given periode, samt de vilkår der i øvrigt gælder for fiskeriet.

Uanset § 97, stk. 1, kræves ikke tilladelse til bundgarnsfiskeri efter sild samt fiskeri med garn fra fartøjer, hvis længde overalt ikke overstiger 12 m.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse fra Fiskeridirektoratet, må drive industrifiskeri. Der kan ansøges om en tilladelse, der gælder hele året, på de vilkår, der til enhver tid vil gælde for industrifiskeriet.

Udover tilladelse til industrifiskeri i medfør af stk. 1 kræves tilladelse til de enkelte industrifiskerier i det omfang, dette fremgår af bestemmelserne herom.

Fartøjer, for hvilke der er udstedt tilladelse til industrifiskeri i henhold til stk. 1, kan drive andre fiskerier efter de regler, der gælder for disse fiskerier.

Forud for påbegyndelse af fiskeri i henhold til en privat aftale uden for dansk fiskeriterritorium og uden for EU s fiskeriaftaler skal tilladelsen til industrifiskeri afmeldes i Fiskeridirektoratet, jf. § 15.

Ved industrifiskeri skal der ske forudanmeldelse af ankomst og losning i overensstemmelse med bilag 5c.

Ved fiskeri og landing af industrifisk fra Nordsøen må andelen af sild, indtil andet meddeles, i overensstemmelse med reglerne i bilag 6, højst udgøre 20% af den samlede mængde fisk om bord.

Uanset stk. 1 skal gældende målartsbestemmelser ved anvendelse af en given maskestørrelse overholdes.

Fiskeridirektoratet kan i overensstemmelse med bilag 6 meddele, at den tilladte bifangstprocent af sild i Nordsøen nedsættes. Det kan desuden meddeles, at fiskeriet indstilles i et nærmere angivet farvandsområde. Dette kan ske afhængig af artssammensætningen i industrifiskeriet i dette område og udnyttelsen af den samlede rådighedsmængde for bifangster.

Fiskeridirektoratet kan i overensstemmelse med bilag 6 meddele, at industrifiskeriet i en nærmere fastsat periode skal ske efter en særlig fiskeplan.

Det i stk. 1 nævnte farvandsområde vil fremgå af meddelelsen.

Ved fiskeri og landing af industrifisk fra Nordsøen, Skagerrak og Kattegat må andelen af fisk, der ikke kan sorteres med henblik på artsbestemmelse, højst udgøre 25% af den samlede mængde fisk om bord.

Fiskeridirektoratet kan, når særlige vejrforhold indtræffer, tillade en større andel usorterbare fisk om bord end 25%.

Hvis en fartøjsfører på grund af vejrlig vurderer, at der er opstået en situation, der fører til, at andelen af usorterbare fisk i lasten vil blive for høj, skal dette så hurtigt som muligt og forud for ankomst til havn meddeles Fiskeridirektoratet. Henvendelse kan ske telefonisk på telefon 3396 3609. I forbindelse hermed skal fartøjsføreren give oplysning om lastens artssammensætning.

Den disponible mængde fordeles på følgende måde:

Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande brisling fra Nordsøen i perioden 2. juli - 4. august.

Når 80% af den samlede disponible mængde skønnes opfisket, meddeler Fiskeridirektoratet i overensstemmelse med bilag 6, at fiskeriet indstilles, og at fiskeriet vil kunne genåbnes for fartøjer med tilladelse hertil. Den resterende disponible mængde fordeles blandt de fartøjer, der opnår tilladelse.

1. 30% i januar - juli.

1. 70% fra 5. august til 31. december.

Af de periodefordelte mængder, jf. § 160, er 1.000 tons forbeholdt fiskeri af brisling i Limfjorden i perioden 1. januar - 30. april og 2.000 tons i perioden 1. oktober - 31. december.

Brisling i Limfjorden må kun fiskes af fartøjer, hvis ejere har en tilladelse til dette fiskeri. Tilladelse til fiskeri af brisling i Limfjorden udstedes til fartøjer, der traditionelt har drevet dette fiskeri.

Fra 1. januar - 11. marts og fra 15. august må fartøjer, der fisker brisling i Nordsøen, højst fiske, medbringe og lande følgende mængde pr. kalenderuge:

Fra 12. marts - 1. juli må alle fartøjer uanset fartøjsstørrelse højst fiske, medbringe og lande 50 tons pr. kalenderuge. Fra 5. august - 14. august må alle fartøjer uanset fartøjsstørrelse højst fiske, medbringe og lande 100 tons pr. kalenderuge.

To kalenderugerationer kan sammenlægges på fangstrejser, der overstiger en uge.

1. 50 tons for fartøjer med en længde under 14 m.

1. 200 tons for fartøjer med en længde på mindst 14 m og under 25 m.

1. 300 tons for fartøjer med en længde på mindst 25 m og under 35 m.

1. 400 tons for fartøjer med en længde på mindst 35 m.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande brisling fra Den Engelske Kanal.

Tilladelser vil blive tildelt med udgangspunkt i kvotesituationen og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensyn for de deltagende fartøjer.

Fiskeridirektoratet meddeler den tidsmæssige opdeling af den disponible mængde i overensstemmelse med bilag 6.

Det er ikke tilladt at fiske, medbringe og lande brisling fra Skagerrak og Kattegat i perioden 15. juni - 31. juli.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande brisling fra Skagerrak og Kattegat.

Fartøjer, hvis ejere har tilladelse til brislingefiskeri i Skagerrak og Kattegat, jf. stk. 1, må kun have redskaber om bord med en maskestørrelse på 16 mm og derover og under 32 mm og må ikke i tilladelsesperioden fiske, medbringe og lande fisk fra andre farvande end Skagerrak og Kattegat.

Rationer for fartøjer, der har tilladelse, jf. § 165, meddeles i overensstemmelse med bilag 6.

Der må kun landes én gang i døgnet, og hele den ombordværende fangst skal losses på én gang.

Når den disponible mængde i Nordsøen er opfisket med 75%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Kun fartøjer med tilladelse udstedt i henhold til § 13 må fiske, medbringe og lande blåhvilling fra området vest for De britiske Øer. Tilladelser vil blive tildelt med udgangspunkt i de fiskerimuligheder, der er til rådighed, og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensyn for de deltagende fartøjer.

Når den disponible mængde er opfisket med 75%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Kun fartøjer med tilladelse udstedt i henhold til § 13 må fiske, medbringe og lande hestemakrel fra Den Engelske Kanal. De nærmere vilkår vil fremgå af tilladelsen.

Af den samlede disponible mængde afsættes 3.000 tons i perioden 1. januar til 31. oktober til forsøg med konsumanvendelse af hestemakrel. Ansøgning om tilladelse hertil skal ledsages af en plan for, hvordan fiskeriet påtænkes gennemført, herunder hvordan hensynet til konsumanvendelse søges tilgodeset. Tilladelser vil blive tildelt på baggrund af en vurdering af mulighederne for konsumanvendelse og inden for et antal, der tilgodeser rentabilitetshensynet for de deltagende fartøjer.

Når den disponible mængde, bortset fra den afsatte mængde i henhold til stk. 2, er opfisket med 75% tages der stilling til, om der skal indføres en regulering af fiskeriet på denne mængde. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande brisling fra underområde 23-32, EU-zonen, i Østersøen og Bælterne.

Der kan udstedes tilladelser til henholdsvis agn- og konsumformål, konsumfiskeri og industrifiskeri.

Af rådighedsmængden afsættes 3.000 tons til agn- og konsumformål.

Fiskeridirektoratet meddeler i overensstemmelse med bilag 6, hvilke fangstrationer der må fiskes af fartøjer, hvis ejere har tilladelse til fiskeri af brisling, jf. § 170.

Tilladelse til industrifiskeri udstedes kun til fiskeri øst for 14ºØ. Området for fiskeriet afgrænses nærmere i tilladelserne.

Kun fartøjer, hvis ejere har en tilladelse udstedt i henhold til § 13, må fiske, medbringe og lande brisling fra underområde 22.

I underområde 22 i Østersøen og Bælterne er det ikke tilladt at fiske, medbringe og lande fisk til andre formål end konsum, medmindre fartøjets ejer har tilladelse til industrifiskeri, jf. § 154.

Når den afsatte mængde er opfisket med 75%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Når den afsatte mængde er opfisket med 75%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Når den afsatte mængde er opfisket med 75%, træffes afgørelse om, hvorvidt der skal indføres en regulering. Eventuelle vilkår vil blive meddelt i overensstemmelse med bilag 6.

Føreren af et fiskerfartøj skal stoppe dette, når Fiskeridirektoratet giver påbud om det, og skal lette kontrolmyndighedens adgang til fartøjet.

Føreren af et fiskerfartøj skal endvidere være behjælpelig ved de undersøgelser af fangst og redskaber samt af skibsdokumenter, som Fiskeridirektoratet finder nødvendige.

Fiskeridirektoratet er berettiget til at afkræve forklaringer, at forlange udskrifter af skibsdokumenter og at foretage fotografering af fartøj, redskaber og last.

Fiskeridirektoratet kan som led i tilrettelæggelsen af kontrolindsatsen påbyde, at ankomst, losning og farvandsskift i givne fiskerier, i givne områder, indenfor givne tidsrum eller for enkelte fartøjer forudanmeldes i overensstemmelse med bilag 5a, 5b og 5c, eller at losning ikke må finde sted uden forudgående tilladelse fra Fiskeridirektoratet.

Fiskeridirektoratet kan dispensere fra krav i denne bekendtgørelse om forudanmeldelse af losning.

Der kan med henblik på udøvelse af kontrol udstedes regler for udøvelsen af fiskeri, der er omfattet af denne bekendtgørelse. Reglerne offentliggøres i overensstemmelse med bilag 6.

I farvande og farvandsområder, hvor der er meddelt forbud mod fiskeri af en fiskeart, må den pågældende fiskeart ikke uden tilladelse fra Fiskeridirektoratet medbringes og landes i havne beliggende ud til dette farvand.

I farvande, hvor fiskeriet reguleres med mere end en af følgende reguleringsformer: Rationer, årsmængder eller højst tilladte antal fiskedage, kan det pålægges fartøjer, der fisker under en bestemt reguleringsform i dette eller i andre farvande, at anmelde farvandsskift i overensstemmelse med bilag 5b.

Klage over afgørelser truffet af Fiskeridirektoratet i medfør af denne bekendtgørelse skal indgives til Fiskeridirektoratet og stiles til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, departementet, inden 4 uger efter, at den pågældende har modtaget meddelelse om afgørelsen.

Med bøde straffes den, der

Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

1. overtræder eller forsøger at overtræde bestemmelserne i denne bekendtgørelse og de bestemmelser, der fremgår af meddelelser om ændrede regler og vilkår udstedt i henhold til § 2 i overensstemmelse med bilag 6,

1. tilsidesætter eller forsøger at tilsidesætte vilkår knyttet til en tilladelse udstedt efter bekendtgørelsen,

1. forsøger at overtræde eller undlader at efterkomme et påbud eller forbud meddelt i henhold til bekendtgørelsen, eller

1. afgiver eller forsøger at afgive urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier eller forsøger at fortie oplysninger, som afkræves efter bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. december 2001.

Bekendtgørelse nr. 1007 af 16. november 2000 om regulering af visse fiskerier i 2001 og om regulering af fiskeri af sild og makrel i Nordsøen, Skagerrak og visse andre farvande i årene 2001-2003 ophæves den 1. januar 2002.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 7. december 2001, den 7. december 2001

/Mariann Fischer Boel Sten Strömgren/

Farvande i Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne med underområder

Bilag 1

Kattegat (ICES-underområde III a, syd):

Farvandet afgrænses mod syd af linier mellem Hasenøre og Gnibens spids samt Gilbjerg Hoved og Kullen, og mod nord af en ret linie fra Skagen fyr til Tistlarne Fyr og derfra til det nærmeste punkt på den svenske kyst. Isefjorden og Roskilde Fjord henføres til Kattegat.

Skagerrak (ICES-underområde III a, nord):

Farvandet afgrænset mod syd og øst af Kattegat, jf. ovenfor, og mod vest af en ret linie mellem Hanstholm fyr og Lindesnes fyr.

Nordsøen (ICES-underområde IV og EU-zonen af ICES-underområde II a):

ICES-underområde IV afgrænset mod nord af 62º00' nordlig bredde, mod vest af 4º00' vestlig længde fra 62º00' nordlig bredde til den skotske kyst, i syd af 51º00' nordlig bredde og i øst af Skagerrak, jf. ovenfor.

ICES-underområde IV inddeles i:

ICES-underområde IV a, der omfatter Nordsøen mellem 62º00' nordlig bredde og 57º30' nordlig bredde,

ICES-underområde IV b, der omfatter Nordsøen mellem 57º30' nordlig bredde og 53º30' nordlig bredde, og

ICES-underområde IV c, der omfatter Nordsøen syd for 53º30' nordlig bredde.

EU-delen af ICES-underområde II a, der er beliggende mellem 64º00' nordlig bredde og 62º00' nordlig bredde.

Den Engelske Kanal (ICES-underområde VII d og VII e):

Farvandet afgrænset mod øst og nord af 51º00' nordlig bredde og mod vest af en linie fra den engelske kyst ret vest langs 50º00' nordlig bredde til 7º00' vestlig længde, derfra ret syd til 49º30' nordlig bredde, derfra ret øst til 5º00' vestlig længde, derfra ret syd til 48º00' nordlig bredde og derfra ret øst til den franske kyst.

Den engelske Kanal inddeles i ICES-underområde VII d, der omfatter Den engelske Kanal øst for 2º00' vestlig længde, og ICES-underområde VII e, der omfatter Den engelske Kanal vest for 2º00' vestlig længde.

Østersøen og Bælterne (ICES-underområde III b, c og d) inddeles i følgende underområder:

Underområde 22

Nordlig grænse:

En linie fra Hasenøre til Gnibens spids.

Østlig grænse:

Farø-linien samt en linie fra Gedser ret øst til 12º00' østlig længde og ret syd langs 12º00' østlig længde.

Underområde 23

Nordlig grænse:

En linie fra Gilbjerg Hoved til Kullen.

Sydlig grænse:

En linie fra Stevns Røde Fyr til Falsterbo Fyr.

Underområde 24

Vestlig grænse:

Svarer til den østlige grænse for underområde 22 og den sydlige grænse for underområde 23.

Østlig grænse:

En linie fra Sandhammaren Fyr til Hammerode Fyr og en linie fra sydkysten af Bornholm ret syd langs 15º00' østlig længde.

Underområde 25

§ 1

B: Ændring af vilkår for fiskeriet

§§ 2-6

C: Definitioner mv.

§§ 7-11

D: Tilladelser

§§ 12-16

E: Forudanmeldelse

§§ 17-19

F: Omladning

§ 20

Kapitel 2: Generelle begrænsninger

A: Fiskeri- og landingsbegrænsninger

§§ 21-24

B: Forbud imod udsmid af fisk

§ 25

C: Redskabsbegrænsninger

§§ 26-28

D: Rationsbegrænsninger og mængdeopgørelser

§§ 29-33

Kapitel 3: Særlig ordning for kystfiskeriet

§§ 34-40

Kapitel 4: Regulering af fiskeri på konsumarter

A: Torskefisk

Torsk i Nordsøen og Skagerrak

§§ 41-42

Torsk i Kattegat

§§ 43-44

Torsk i underområde 22-32 i Østersøen og Bælterne

§§ 45-49

Årsmængder

§§ 50-65

Rationsfiskeri

§§ 66-71

Bundgarnsfiskeri

§§ 72-73

Bierhvervsfiskeri

§§ 74-77

Torsk ved Svalbard og Bjørneø (ICES II a og b)

§ 78

B: Andre torskefisk

Kuller i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat/Østersøen og Bælterne

§ 79

Mørksej i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat/Østersøen og Bælterne

§§ 80-81

Hvilling i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat

§ 82

Kulmule i Nordsøen (EU-zone) og i Skagerrak/Kattegat

§ 83

C: Fladfisk

Rødspætte i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat/Østersøen og Bælterne

§ 84

Tunge i Nordsøen

§§ 85-86

Tunge i Skagerrak/Kattegat/Østersøen og Bælterne

§ 87

D: Andre konsumarter i Nordsøen

§ 88

Kapitel 5: Specialfiskerier, fiskeri i tredjelandes fiskerizoner og i internationalt farvand

Dybvandsrejer i den norske fiskerizone i Nordsøen

§ 89

Fiskeri i internationalt farvand

§ 90

Fiskeri under indsatsregulering i farvandet vest for De britiske Øer og i Østersøen og Bælterne

§ 91

Dybvandsrejer i Skagerrak/Kattegat/Østersøen og Bælterne

§ 92

Dybvandshummere i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat/Østersøen og Bælterne

§ 93

Dybvandsrejer i grønlandske farvande

§ 94

Lodde ved Grønland

§ 95

Blåhvilling ved Færøerne og Grønland

§ 96

Rejer i NAFO-område i Nordatlanten

§ 97

Laks i Østersøen og Bælterne

§§ 98-99

Andre arter i den norske fiskerizone i Nordsøen

§§ 100-102

Fisk og krebsdyr omfattet af norsk forbud mod genudsætning

§ 103

Fiskeri i tredjelandes fiskerizoner i Østersøen

§ 104

Kapitel 6: Silde- og makrelfiskerier

A: Makrel og sild generelt

§§ 105-109

B: Makrel i Nordsøen/Skagerrak/Kattegat og den norske fiskerizone nord for 62 N, sild i ICES-områderne IIIan og IVab og atlantoskandiske sild

Fordeling af de disponible mængder på reguleringsformer

§§ 110-111

Rationsfiskeri

§§ 112-113

Årsmængder for sild i 2002 og makrel i 2002-2003

§§ 114-129

Puljefiskeri

§§ 130-138

C: Sild i Sydlige Nordsø og Den Engelske Kanal (ICES IVc) og VIId)

§ 139

D: Makrel i færøsk zone

§ 140

E: Sild i Kattegat

§§ 141-146

F: Sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone)

Generelt

§§ 147-148

Sild i EU-delen af underområde i 23-32 i Østersøen og Bælterne kombineret med tilladelse til fiskeri i Kattegat

§§ 149-150

Tilladelse til fiskeri af sild i underområde 23-32 i Østersøen og Bælterne (EU-zone) uden samtidig tilladelse til fiskeri af sild i Kattegat

§ 151

Sild i underområde 22

§§ 152-153

Kapitel 7: Industrifiskeriet

Generelle regler

§§ 154-159

Brisling i Nordsøen

§§ 160-162

Brisling i Den Engelske Kanal

§ 163

Brisling i Skagerrak og Kattegat

§§ 164-166

Blåhvilling i Nordsøen og vest for De britiske Øer

§ 167

Tobis i Nordsøen

§ 168

Hestemakrel i Nordsøen og i Den engelske Kanal

§ 169

Brisling i underområder 23-32 i Østersøen og Bælterne

§§ 170-172

Brisling i underområde 22 i Østersøen og Bælterne

§ 173

Andet industrifiskeri i underområde 22

§ 174

Tobis i norsk fiskerizone i Nordsøen

§ 175

Sperling og blåhvilling i norsk fiskerizone i Nordsøen

§ 176

Sperling i Nordsøen (EU-zone), Skagerrak og Kattegat

§ 177

Kapitel 8:

Kontrolbestemmelser

§§ 178-180

Klageadgang

§ 181

Straffebestemmelser

§ 182

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 183

Bilag 1:

Farvande i Nordsøen, Den Engelske Kanal, Skagerrak, Kattegat samt Østersøen og Bælterne med underområder

Bilag 2:

Ansøgning om og afmelding af tilladelse

Bilag 3:

Tilladelser

Bilag 4:

Omregningsfaktorer ved opgørelse af mængder

Bilag 5a:

Anmeldelse af ankomst og losning

Bilag 5b:

Anmeldelse af ind- og udsejling af farvand

Bilag 5c:

Anmeldelse af ankomst og losning i særlige fiskerier

Bilag 6:

Udsendelse af meddelelser om ændrede regler og vilkår for fiskeriet

Bilag 7:

Fiskearter, det er forbudt at genudsætte, hvis de kan landes lovligt.

Bilag 8: