TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker

BEK nr 1013 af 11/12/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Uddannelsens formål er, at eleven gennem skoleundervisning og praktikuddannelse opnår kompetence som elektriker inden for et af følgende specialer:

Stk. 2

Inden for uddannelsen til elektriker kan der opnås delkompetence som el-montør, jf.§ 9.

  1. Lys- og energiteknik.
  1. Styrings- og reguleringsteknik.
  1. Kommunikations- og sikringsteknik.

§ 2

Den uddannede elektriker skal selvstændigt og i overensstemmelse med gældende love, bestemmelser og el-tekniske forskrifter i øvrigt, samt under iagttagelse af miljømæssige forhold, kunne installere, fejlfinde, reparere, kvalitetssikre og vedligeholde elektriske anlæg inden for sit speciale.

§ 3

Uddannelsen er henført til den erhvervsfaglige fællesindgang for Teknologi og kommunikation, jf. § 14, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2

Det faglige udvalg for uddannelsen er El-fagets Lærlingeudvalg.

§ 4

Uddannelsen varer for specialet lys- og energiteknik 4 år og for specialerne styrings- og reguleringsteknik og kommunikations- og sikringsteknik 4 år og 6 måneder.

Stk. 2

Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb på 20 uger, jf. bekendtgørelsen om grundforløb, og et hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse og skoleundervisning. Skoleundervisningen i hovedforløbet varer for specialet lys- og energiteknik 35 uger og for specialerne styrings- og reguleringsteknik og kommunikations- og sikringsteknik 40 uger. Eleven kan indlede uddannelsen på skole med et grundforløb eller i en praktikvirksomhed.

Stk. 3

Den obligatoriske skoleundervisning i hovedforløbet er opbygget af 4 skoleperioder på hver 10 uger. For specialet lys- og energiteknik dog 3 skoleperioder på hver 10 uger og 1 skoleperiode på 5 uger. Skoleperioderne omfatter grundfag, områdefag, bundne specialefag og valgfag samt valgfri specialefag, jf. § 17, der eventuelt kan placeres som særlige skoleperioder.

Stk. 4

Hovedforløbet kan suppleres med valgfri undervisning (påbygning), jf. hovedbekendtgørelsen og erhvervsuddannelseslovens § 12, stk. 4.

Stk. 5

Varigheden og strukturen efter stk. 1-3 fraviges ved voksenuddannelsesforløb, jf. §§ 7-9, og ved forløb efter § 10.

§ 5

Speciale vælges efter aftale med virksomheden inden indkaldelsen til næstsidste skoleophold. Specialet kommunikations- og sikringsteknik skal dog vælges inden tredjesidste skoleophold. Valg af speciale finder sted inden for virksomhedens arbejdsområde.

§ 6

Det er en betingelse for at begynde på skoleundervisningen i hovedforløbet, at eleven har gennemført grundforløbet, jf. grundforløbsbekendtgørelsens regler om udstedelse af grundforløbsbevis, og således efter skolens samlede vurdering har opnået de nødvendige faglige og personlige forudsætninger i grundfagene og de fælles områdefag i henhold til reglerne om grundforløb samt i de områdefag i grundforløbet, der er særlige for hovedforløbet, jf. § 11.

Stk. 2

Det er endvidere en betingelse, at eleven har opnået mindst karakteren 6 i områdefaget el-lære og i det særlige områdefag installations- og elektroteknik, jf. § 11, stk. 1.

§ 7

For personer, der er fyldt 25 år, og som har relevant erhvervserfaring, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt suppleringskursus, jf. § 8, må ikke overstige 55 uger for specialet lys- og energiteknik og 60 uger for specialerne styrings- og reguleringsteknik og kommunikations- og sikringsteknik.

Stk. 2

Det faglige udvalg kan i særlige tilfælde efter samråd med den eventuelle praktikvirksomhed dispensere fra alders- og beskæftigelseskravet efter stk. 1.

Stk. 3

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag med de fastsatte mål.

§ 8

Det i § 7 nævnte forløb kan begynde med et supplerende kursus, jf. erhvervsuddannelseslovens § 16, på indtil 20 uger, der har til formål, at eleven på grundlag af forudgående uddannelse og erhvervserfaring opnår kvalifikationer mindst svarende til grundforløbet. Skolen kan under kurset foretage afklaring af elevens praktiske og teoretiske kvalifikationer med henblik på afgørelse om merit i uddannelsesforløbet i et forløb på indtil 2 uger, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Suppleringskurset og afklaringen kan gennemføres uden uddannelsesaftale.

§ 9

Personer, der er fyldt 25 år, har 3 års relevant erhvervserfaring godkendt af det faglige udvalg samt har indgået uddannelsesaftale inden uddannelsens begyndelse, kan opnå delkompetence, jf. lovens § 15, stk. 2, som el-montør. Uddannelsen til el-montør varer 2 år og 6 måneder og omfatter 30 ugers skoleundervisning, jf. §§ 19 og 20 og praktikuddannelse, jf. § 21, stk. 8.

Stk. 2

Den obligatoriske skoleundervisning i forløbet efter stk. 1 består af 3 skoleperioder af hver 10 ugers varighed.

§ 10

Eleven kan fritages for dele af undervisningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (hovedbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om merit for visse fag i ungdomsuddannelser m.v. (meritbekendtgørelsen) samt på baggrund af relevant uddannelse, jf. anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen.

Stk. 2

For elever med en gymnasial eller tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund, kan skolen efter samråd med det faglige udvalg tilrettelægge et særligt uddannelsesforløb, bestående af perioder med henholdsvis skoleundervisning og praktikuddannelse. Varigheden af skoleundervisningen inklusive eventuelt kursus efter erhvervsuddannelseslovens § 16 må ikke overstige 55 uger for specialet lys- og energiteknik og 60 uger for specialerne styrings- og reguleringsteknik og kommunikations- og sikringsteknik. Det faglige udvalg godkender fastsættelsen af uddannelsestiden.

§ 11

Grundforløbet omfatter et områdefag, der er særligt for hovedforløbet:

Stk. 2

Det områdefag, der er nævnt i stk. 1, varer i alt 5 uger.

  1. Installations- og elektroteknik
  • Niveau: Begynder (a-h) og rutine (i)
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til produktion, transmission og distribution af elektrisk energi samt opbygningen af forsyningsnettet og til tilslutning af el-installationer,

b) har praktiske færdigheder i udførelsen af stærk- og svagstrømsinstallationer,

c) har kendskab til stærkstrømsbekendtgørelsen vedrørende lys- og motorinstallationer i boliger,

d) kan udføre lys- og motorinstallationer i boliger efter gældende love og regler og vælge miljørigtigt installationsmateriel samt anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens anvisninger,

e) kan udføre en mindre tele- og datainstallation i boliger efter gældende love og regler og vælge miljørigtigt installationsmateriel samt anvende dette på korrekt vis i henhold til fabrikantens anvisninger,

f) har kendskab til 1- og 3-fasede brugsgenstande og kan tilslutte disse,

g) har kendskab til de almindeligste mekaniske styre- og føleorganer, elektromekaniske relæer og tidsrelæer, og kan udføre relætekniske opgaver efter færdig dokumentation,

h) har kendskab til automatiske anlægs opbygning, forskellige styringsprincipper og standardkoblinger, og

i) kan beherske brug og vedligehold af håndværktøj og værktøjsmaskiner.

§ 12

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende grundfag:

  1. Informationsteknologi, niveau E.
  1. Matematik, niveau E.
  1. Naturfag, niveau F (kun for specialet styrings- og reguleringsteknik).
  1. Arbejdsmiljø, 1 uge.
  1. Dansk, niveau F.
  1. Fremmedsprog, tysk, niveau F eller engelsk, niveau E.
  1. Informationsteknologi, niveau D (kun for specialet kommunikations- og skringsteknik).

§ 13

Undervisningen i hovedforløbet omfatter følgende områdefag:

Stk. 2

Faget dimensionering og installation, jf. stk. 1, nr. 3, er ikke indeholdt i specialet kommunikations- og sikringsteknik.

Stk. 3

Undervisningen i områdefag i hovedforløbet varer i alt 10 uger for specialet styrings- og reguleringsteknik, 9 uger for specialet lys- og energiteknik og 8,5 uger for specialet kommunikationsteknik.

  1. Elektroteknik
  • Niveau: Begynder (b, e, f og g) og rutine (a, c, d, h og i)
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til el-tekniske grundbegreber, kan foretage beregninger på jævn- og vekselstrømskredsløb og har kendskab til elektromekaniske og elektroniske komponenters virkemåde og anvendelsesmuligheder,

b) har kendskab til 1- og 3-fasede anlæg,

c) kan læse og forstå skemaer, diagrammer og tegninger,

d) kan vælge og anvende måleinstrumenter til forskriftsmæssige afprøvninger af brugsgenstande og installationer og kan anvende egnede instrumenter i forbindelse med afprøvning, justering og fejlsøgning,

e) kan foretage beregninger på 3-fasede kredsløb,

f) har kendskab til el-motores opbygning, virkemåde og anvendelsesområder, herunder brugen af igangsætningsudstyr,

g) har kendskab til lystekniske grundbegreber,

h) har kendskab til automatiske anlæg udført med standardkoblinger og

i) ud fra tegninger og beskrivelser kan vælge miljørigtigt materiel og kan opbygge og servicere automatiske anlæg.

  1. Installations- og monteringsteknik
  • Niveau: Rutine
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til installationsformer og principper inden for stærkstrøms-, svagstrøms- samt tele- og dataområderne, og ud fra tegninger og beskrivelser kan vælge miljørigtigt materiel og udføre lysinstalllationer samt mindre tele- og datainstallationer efter gældende love, regler, normer og anvisninger,

b) har kendskab til elektriske brugsgenstande og kan tilslutte disse til installationen,

c) har kendskab til motorinstallationer og ud fra tegninger og beskrivelser kan vælge miljørigtigt materiel og udføre installationer efter gældende love, regler, normer og anvisninger og

d) kan foretage fejlfinding, vedligehold og reparation på motor- og lysinstallationer.

  1. Dimensionering og installation
  • Niveau: Begynder (a og b) og rutine (c og d)
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til dimensionering og installation af stik-og hovedledninger og ud fra tegninger, beskrivelser og gældende regler kan dimensionere ledningerne,

b) kan udføre arbejde på eller nær ved spændingsløse og spændingsførende tavleanlæg i installationer,

c) kan udføre tilslutning af stikledning med anvendelse af korrekt materiel og rigtigt værktøj under overholdelse af gældende sikkerhedsregler og

d) kan dimensionere og installere gruppeledninger ud fra tegninger, beskrivelser og gældende regler.

  1. Kvalitetssikring
  • Niveau: Rutine
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til forskellige kvalitetssikringssystemer og -principper i forbindelse med afprøvning og aflevering af installationer og anlæg,

b) kan udføre den forskriftsmæssige dokumentation ved udførelse af arbejdsopgaver,

c) kan rådgive og vejlede brugerne om anlæggets og installationens virkemåde og vedligehold og

d) kan rådgive brugerne om miljøvenlige installationer og anlæg.

§ 14

Til specialet lys- og energiteknik er knyttet følgende bundne specialefag:

Stk. 2

Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 10 uger.

  1. Intelligente installationer
  • Niveau: Rutine (e) og avanceret (a, b, c og d)
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til forskellige systemer inden for intelligente installationer og kan udføre installationerne ud fra tegninger og beskrivelser,

b) ud fra tegninger og beskrivelser kan programmere styringer, der indgår i intelligente installationer,

c) kan vælge rigtigt materiel og anvende det i henhold til gældende regler, anvisninger, standarder og normer,

d) kan foretage måling og afprøvning af installationerne, kan fejlfinde og reparere på installationerne og

e) kan foretage energioptimering.

  1. Belysningsanlæg
  • Niveau: Rutine (a og d) og avanceret (b og c)
  • Målet er, at eleven

a) har grundlæggende kendskab til love og regler for belysningsanlæg,

b) kan beregne effektbehovet med henblik på vurdering af effekt- og energibehovet på såvel et nyt anlæg som eksisterende anlæg,

c) har kendskab til forskellige styrings- og reguleringsmetoder og -principper til belysningsanlæg samt udstyr og materiel hertil og

d) kan vejlede kunden til den bedste energiøkonomiske løsning.

  1. Styrings- og reguleringsteknik
  • Niveau: Begynder (a) og rutine (b, c og d)
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til styrings- og reguleringsprincipper,

b) har grundlæggende kendskab til automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb samt til princip, virkemåde og anvendelsesområde for styre- og føleorganer,

c) har kendskab til dokumentation for opbygning af automatiske anlæg og kan udarbejde og vedligeholde el-teknisk dokumentation, og

d) kan udføre automatiske anlæg med elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser, vælge rigtigt materiel hertil samt foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på disse anlæg.

  1. Energiteknik
  • Niveau: Rutine
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til forskellige anlægstyper inden for køl, varme og ventilation og kan udføre installationer til disse anlæg ud fra tegninger og beskrivelser,

b) kan vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende normer og regler,

c) kan foretage måling og afprøvning på ovennævnte anlæg, kan fejlfinde og reparere på anlægstyperne og

d) kender til energioptimering.

§ 15

Til specialet styrings- og reguleringsteknik er knyttet følgende bundne specialefag;

Stk. 2

Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 11 uger.

  1. Automatiske anlæg
  • Niveau: Avanceret
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til automatiske anlæg og kan udføre installation ud fra tegninger og beskrivelser,

b) har kendskab til forskellige regulerbare processer, regulatorer og reguleringsformer og kan foretage tilslutning og kalibrering af analoge og digitale transmittere samt konvertere og foretage tilslutning og optimering af elektroniske regulatorer,

c) har kendskab til forskellige produktionsprocesser,

d) kan vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer,

e) kan udføre automatiske procesanlæg med elektromekanisk, elektronisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser samt vedligeholde teknisk dokumentation og

f) kan foretage måling og afprøvning på ovennævnte anlæg samt fejlfinde og reparere på de anførte anlægstyper.

  1. Styrings- og reguleringsteknik
  • Niveau: Begynder (a) og rutine (b, c og d)
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til styrings- og reguleringsprincipper,

b) har grundlæggende kendskab til automatiseringsprincipper, analoge og digitale kredsløb samt til princip, virkemåde og anvendelsesområde for styre- og føleorganer,

c) har kendskab til dokumentation for opbygning af automatiske anlæg og kan udarbejde og vedligeholde el-teknisk dokumentation og

d) kan udføre automatiske anlæg med elektromekanisk, elektrisk og programmerbart udstyr efter tegninger og beskrivelser, vælge rigtigt materiel hertil og foretage fejlfinding, reparation og vedligehold på disse anlæg.

  1. Pneumatiske og hydrauliske anlæg
  • Niveau: Rutine
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til automatiske anlæg indeholdende pneumatiske og hydrauliske komponenter,

b) kan vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer,

c) kan udføre pneumatiske anlæg efter tegninger og beskrivelser samt vedligeholde teknisk dokumentation, og

d) kan foretage måling og afprøvning på pneumatiske og hydrauliske styringer samt fejlfinde og fejlrette disse.

§ 16

Til specialet kommunikations- og sikringsteknik er knyttet følgende bundne specialefag:

Stk. 2

Undervisningen i de i stk. 1 nævnte specialefag varer i alt 12,5 uger.

  1. Teleanlæg
  • Niveau: Rutine (a) og avanceret (b, c, d og e)
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til telenet, herunder det offentlige telenet, teleinstallationer, apparater og terminaler,

b) har kendskab til udførelse og udformning af telenet, herunder kendskab til den fysiske udformning af forskellige kabel- og stiktyper,

c) kan udføre en teleinstallation, både enkelt- og flerbruger,

d) kan vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer og

e) kan foretage måling og afprøvning på teleanlæg og foretage fejlfinding og fejlretning.

  1. Dataanlæg
  • Niveau: Avanceret
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til installation af datanet og konfigurering af datanet samt kendskab til datakommunikation, programmering, operativsystemer og dokumentation,

b) har kendskab til den fysiske udformning af datanet,

c) har kendskab til forskellige kabel- og stiktyper, der anvendes i datanet,

d) kan udføre et lokalt datanet efter tegninger og beskrivelser og

e) kan vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer og kan foretage måling og afprøvning på datainstallationer.

  1. Sikringsanlæg
  • Niveau: Avanceret
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til indbrudsalarm, brandalarm og andre sikringsanlæg,

b) kan udføre disse anlæg efter tegninger og beskrivelser og

c) kan vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende regler og normer og kan foretage måling og afprøvning på sikringsanlæg.

  1. Antenneanlæg
  • Niveau: Rutine
  • Målet er, at eleven

a) har kendskab til antenneteknik, fællesantenneanlæg, satellitteknik, TV-teknik samt love og regler herom,

b) kan udføre antenneanlæg efter tegninger og beskrivelser og

c) kan vælge miljørigtigt materiel og anvende dette i henhold til gældende normer og regler og foretage måling og afprøvning på antenneinstallationer.

§ 17

Undervisningen i hovedforløbet omfatter desuden valgfri specialefag, der skal give eleven mulighed for at fordybe sig i et fagområde, der ligger inden for det valgte speciale, eller giver eleven større mulighed for en faglig bredde, der er tilpasset kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder, og som understøtter væsentlige dele af praktikuddannelsen.

Stk. 2

Eleven og virksomheden vælger specialefag efter anvisningerne i vejledningen til bekendtgørelsen, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 3

Skolen fastsætter en frist for valg og omvalg af specialefag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 4

Skolen tilbyder valgfri specialefag efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg. De valgfri specialefag vælges blandt de fag, der er nævnt i vejledningen til bekendtgørelsen.

Stk. 5

De valgfri specialefag varer 1 uge. Undervisningen finder normalt sted i hovedforløbets 3. skoleperiode og indgår normalt i forlængelse af de bundne specialefag.

§ 18

Undervisningen i hovedforløbet omfatter endvidere valgfag. Undervisningen i valgfag, herunder bedømmelse, følger reglerne for valgfag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 2

Valgfag varer i alt 7 uger, for specialet lys- og energiteknik dog 6 uger.

§ 19

Grundforløbet i uddannelsesforløbet til el-montør, jf. § 9, omfatter følgende grundfag:

Stk. 2

Grundforløbet omfatter følgende fælles områdefag, der varer i alt 2,5 uger:

  • Målet er, at eleven kan tegne og læse diagrammer på mindre elektriske og elektroniske kredse og er orienteret om almindelige principper for tegningsforståelse. Eleven skal endvidere have kendskab til standarder og normer for el-teknisk dokumentation, f.eks. hovedstrømsskemaer, enstrengs- og flerstrengsskemaer, nøgleskemaer og installationstegning. Endelig skal eleven have kendskab til de almindeligste symboler og el-komponenter.
  • Målet er, at eleven har grundlæggende kendskab til komponenter, elektriske grundbegreber og måleinstrumenter, så eleven kan afgøre om sammensatte kredsløb har en tilfredsstillende funktion, og om specifikationer og data overholdes, herunder valg og betjening af de mest hensigtsmæssige måleinstrumenter (spændingsforsyning, tonegenerator, multimeter og oscilloskop) til måling af specifikationer og data. Eleven har endvidere kendskab til enkle tændingssystemer og relæstyringer.
Stk. 3

Grundforløbet omfatter følgende områdefag, der varer 5 uger, og som er særligt for hovedforløbet:

  • Målet er, at eleven opfylder det angivne i § 11, stk. 1, nr. 1), litra a, b, c, d, e, f og i.
  1. Arbejdsmiljø, 1 uge.
  1. Førstehjælp og brand, 0,5 uge.
  1. Informationsteknologi, niveau F, 2 uger.
  1. Matematik, niveau F, 2 uger.
  1. Diagramforståelse
  1. El-lære
  • Niveau: Begynder
  1. Montageteknik
  • Installations- og elektroteknik

§ 20

Hovedforløbet i uddannelsesforløbet til el-montør, jf. § 9, omfatter følgende grundfag:

Stk. 2

Hovedforløbet omfatter følgende områdefag, der varer i alt 7 uger:

Stk. 3

Hovedforløbet omfatter følgende specialefag, der varer i alt 4 uger:

Stk. 4

Valgfag varer i alt 3 uger.

  1. Arbejdsmiljø, 1 uge.
  1. Dansk, niveau F, 2 uger.
  1. Elektroteknik
  • Niveau: Begynder
  • Målet er, at eleven opfylder det angivne i § 13, stk. 1, nr. 1), litra a, b, c, d og f.
  1. Installations- og monteringsteknik
  • Niveau: Begynder (a og c) og rutine (b og d)
  • Målet er, at eleven opfylder det angivne i § 13, stk. 1, nr. 2).
  1. Dimensionering og installation
  • Begynder (a og b) og rutine (c)
  • Målet er at eleven opfylder det angivne i § 13, stk. 1, nr. 3), litra a, b og c.
  1. Kvalitetssikring
  • Niveau: Rutine
  • Målet er, at eleven opfylder det angivne i § 13, stk. 1, nr. 4), litra a, b og c.
  1. Styrings- og reguleringsteknik
  • Niveau: Begynder
  • Målet er, at eleven opfylder det angivne i § 14, stk. 1, nr. 3), litra a.
  1. Teleanlæg
  • Niveau: Begynder
  • Målet er, at eleven opfylder det angivne i § 16, stk. 1, nr. 1), litra a, b og c.
  1. Dataanlæg
  • Niveau: Begynder
  • Målet er, at eleven opfylder det angivne i § 16, stk. 1, nr. 2), litra b, c og d.
  1. Antenneanlæg
  • Niveau: Begynder
  • Målet er, at eleven opfylder det angivne i § 16, stk. 1, nr. 4), litra b.

§ 21

Praktikvirksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål.

Stk. 2

Praktikuddannelsen skal give eleven praktisk oplæring i almindeligt forekommende el-arbejde inden for el-forsyning, bolig-, institutions- og erhvervsbyggeri, automatisering, sikring og kommunikation i forhold til det valgte speciale.

Stk. 3

Uddannelsen i virksomheden skal søges tilrettelagt således, at eleven beskæftiges med og opnår praktiske færdigheder og rutine i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået i de foregående skoleperioder.

Stk. 4

For elever der gennemfører uddannelsen efter §§ 7-8 eller som har opnået fritagelse for dele af praktikuddannelsen, kan praktikuddannelsens fordeling på praktikperioder fraviges i fornødent omfang under respekt af de anførte mål.

  1. på avanceret niveau kan installere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette lys- og motorinstallationer, stik-, hoved- og gruppeledninger, automatiske anlæg, PLC’er, belysningsanlæg, intelligente installationer, køle-, varme- og ventilationsinstallationer, herunder kan anvende branchens værktøj samt test- og måleudstyr. Eleven skal kunne udvise korrekt miljø- og sikkerhedsmæssig adfærd ved brug af branchens værktøj, materialer og øvrige udstyr og
  1. på rutineniveau kan planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt kan opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler.
  1. på avanceret niveau kan installere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette lys- og motorinstallationer, stik-, hoved- og gruppeledninger, automatiske anlæg med PLC’er, pneumatiske styringer og produktionsanlæg og
  1. på rutineniveau kan planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt kan opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler.
  1. på avanceret niveau kan installere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette teleanlæg, dataanlæg og AIA-anlæg og
  1. på rutineniveau kan planlægge eget arbejdsforløb, overføre teori til praksis samt kan opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler.
  1. på rutineniveau kan installere, vedligeholde, kontrollere, fejlfinde og fejlrette lys- og motorinstallationer, stik-, hoved- og gruppeledninger, herunder kan anvende branchens værktøj samt test- og måleudstyr. Eleven kan udvise korrekt miljø- og sikkerhedsmæssig adfærd ved brug af branchens værktøj, materialer og øvrige udstyr og kan planlægge eget arbejdsforløb samt
  1. på begynderniveau installere, vedligeholde, fejlfinde og fejlrette tele- og dataanlæg, overføre teori til praksis samt opsøge, læse og forstå fagligt relevant dokumentation, love og regler.
Stk. 5

Målet med praktikuddannelsen i specialet lys- og energiteknik er, at eleven

Stk. 6

Målet med praktikuddannelsen i specialet styrings- og reguleringsteknik er, at eleven

Stk. 7

Målet med praktikuddannelsen i specialet kommunikations- og sikringsanlæg er, at eleven

Stk. 8

Målet med praktikuddannelsen i forløbet til el-montør er, at eleven

§ 22

De skolevejledninger, som skolen skal udstede efter de enkelte skoleophold, og de praktikerklæringer, som virksomheden skal udstede efter de enkelte praktikophold, skal indgå i elevens uddannelsesbog, jf. hovedbekendtgørelsen og retsbekendtgørelsen. Indholdet af skolevejledningerne og praktikerklæringerne følger reglerne i retsbekendtgørelsen.

§ 23

Bekendtgørelsen om karakterskala anvendes. 13-skalaen anvendes, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2

Ved valgfri specialefag, der er fælles for arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, kan anvendes andre betegnelser.

Stk. 3

Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøve) angives efter reglerne i § 31, stk. 5.

§ 24

Bedømmelse af grundfag følger reglerne herom, jf. grundfagsbekendtgørelsen.

Stk. 2

Bedømmelse af valgfag følger reglerne for de pågældende fag, jf. hovedbekendtgørelsen.

Stk. 3

Ved afslutningen af et områdefag eller specialefag gives en standpunktskarakter.

§ 25

Ved afslutningen af grundforløbet og 1.-3. skoleperiode i hovedforløbet udfører eleven, som en del af undervisningen, en praktisk opgave med dokumentation over opgavens elektriske grundbegreber, dimensionering og lovmæssige krav. Opgaven stilles af skolen inden for grundforløbets særlige områdefag og inden for hovedforløbets områdefag, bundne specialefag og valgfrie specialefag. Repræsentanter for det faglige udvalg kan gennemgå den udførte opgave sammen med læreren og eleven, inden læreren foretager den endelige bedømmelse. Lærerens endelige bedømmelse indgår som led i grundlaget for udstedelse af skolevejledning, jf. § 22.

Stk. 2

Skolen orienterer det faglige udvalg om de enkelte skoleperioder ved fremsendelse af klasselister ved skoleperiodens start. Det faglige udvalg og skolen aftaler tidspunkt for bedømmelsen.

§ 26

Den afsluttende eksamen, der samtidig udgør en svendeprøve, finder sted i sidste skoleperiode som en del af undervisningen. Bekendtgørelse om eksamensordning ved erhvervsskolerne m.v. finder anvendelse. Eksamen består af en skriftlig prøve, jf. § 27 og en praktisk prøve, jf. §§ 28-29.

Stk. 2

Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg.

Stk. 3

Ved indkaldelsen af elever til den skoleperiode, hvori den afsluttende eksamen afholdes, sender skolen en liste over de pågældende elever med angivelse af elevernes praktikvirksomheder til det faglige udvalg.

Stk. 4

Det faglige udvalg udpeger de censorer (skuemestre), der er nævnt i stk. 5, og giver skolen meddelelse om udpegelsen. Tidspunkt for bedømmelse af prøven aftales mellem skolen og det faglige udvalg.

Stk. 5

Elevernes løsning af opgaverne bedømmes af en lærer udpeget af skolen og to censorer. Censorerne skal have den fornødne fagkundskab og repræsentere henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagersiden i det faglige udvalg.

§ 27

Den skriftlige prøve består af et antal opgaver og spørgsmål inden for grundfag, områdefag og specialefag. Skriftligt opslagsmateriale, herunder elevens egne notater og regnemaskiner, må anvendes under løsning af opgaverne. Spørgsmålene skal besvares skriftligt inden for 120 minutter.

§ 28

Den praktiske prøve inden for område- og specialefag i specialetlys- og energiteknik består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgaves varighed udgør højst 60 klokketimer, og den mundtlige eksamination varer højst 20 minutter.

Stk. 2

Den praktiske prøve inden for område- og specialefag i specialernestyrings- og reguleringsteknik samt kommunikations- og sikringsteknik består af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgaves varighed udgør højst 120 klokketimer, og den mundtlige eksamination varer højst 20 minutter.

Stk. 3

I forløbet til el-montør består den praktiske prøve inden for områdefag og specialefag af en praktikopgave udført i forbindelse med skoleundervisningen og en mundtlig eksamination med udgangspunkt i opgavens elektrotekniske indhold. Den praktiske opgave varer højst 120 klokketimer, og den mundtlige eksamination varer højst 20 minutter. Den praktiske opgave er en bunden opgave. Eleven vælger én opgave ud af mindst 5 forskellige opgaver af samme sværhedsgrad.

§ 29

Den praktiske prøve kan efter aftale mellem skolen og det faglige udvalg afholdes over et emne gennemarbejdet som projektorienteret undervisning i sidste skoleperiode.

Stk. 2

Skolen skal orientere skuemestrene (censorerne) inden svendeprøven (eksamen), hvis prøven afholdes over et emne gennemarbejdet som projektorienteret undervisning.

Stk. 3

Censorerne skal være til stede den sidste dag af prøven.

§ 30

Ved bedømmelsen af opgavebesvarelserne ved den skriftlige prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter, jf. § 23.

§ 31

Ved bedømmelsen af opgaveløsningerne ved den praktiske prøve giver læreren og de to censorer samlet en karakter for henholdsvis:

Stk. 2

Karakteren for den praktiske prøve er gennemsnittet af de to afgivne karakterer, jf. stk. 1. Hvis de to censorer og læreren ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter.

Stk. 3

Karakteren for prøven er gennemsnittet af de tre karakterer afrundet til nærmeste karakter i skalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højeste karakter. Der kan dog ikke afrundes til 0 eller 13.

Stk. 4

For at bestå den afsluttende eksamen (svendeprøven) kræves at gennemsnitskarakteren af den skriftlige prøve og den praktiske prøve er mindst 6.

  1. Den praktiske opgaves udførelse.
  1. Den mundtlige eksamination i opgavens elektrotekniske indhold.
  1. »Bestået«, når eleven har opnået 6,0-7,9.
  1. »Veludført«, når eleven har opnået 8,0-9,9.
  1. »Særdeles veludført«, når eleven har opnået 10,0-13.
Stk. 5

Resultatet af den afsluttende eksamen (svendeprøven) udtrykkes ved en af følgende betegnelser uden tal:

Stk. 6

De beregninger, som er forudsat i stk. 2, 3 og 4 foretages af skolen. Skolen indsender resultatet af beregningen og oplysninger om de enkelte karakterer til det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde et skema til dette formål.

§ 32

Sygeeksamen og ny eksamen (omprøve) følger bekendtgørelse om eksamensordning på erhvervsskolerne m.v.

Stk. 2

Skolen skal tilbyde elever, der ikke består den afsluttende eksamen, en ny eksamen eventuelt efter supplerende praktikuddannelse eller skoleundervisning.

§ 33

Skolebevis udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skoleundervisningen er gennemført, og når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2:

Stk. 2

Hvis betingelsen i stk. 1, nr. 1, ikke er opfyldt, men betingelsen i stk. 1, nr. 2, er opfyldt, udstedes skolebevis, når skolen ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven, eventuelt efter supplerende undervisning, opfylder målene for skoleundervisningen.

  1. Eleven har opnået mindst karakteren 6 i hvert fag i hovedforløbet ved skolens bedømmelse efter § 24, stk. 3.
  1. Den eksamen, der er nævnt i §§ 26-29 skal være bestået.

§ 34

Praktikvirksomheden udsteder afsluttende praktikerklæring, når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, jf. hovedbekendtgørelsen.

§ 35

Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen, jf. § 1.

Stk. 2

Uddannelsesbeviset udstedes i henhold til hovedbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, når skolebevis er udstedt, og afsluttende praktikerklæring(er) for praktikuddannelsen er udstedt.

§ 36

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 681 af 11. juli 2001 om uddannelsen til elektriker.

Stk. 3

Skolen fastsætter efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg eventuelle nødvendige overgangsordninger for elever, der er begyndt på uddannelsen efter tidligere regler.


Undervisningsministeriet, den 11. december 2002, den 11. december 2002

/P.M.V.Uffe Toudal PedersenStyrelseschef Arne Andreasen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002
Bekendtgørelse om uddannelsen til elektriker | TheLawyer.sh