Bekendtgørelse om metode for god sagsbehandling ved vurdering af nedsat funktionsevne som grundlag for tildeling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens bestemmelser

Formålet med bekendtgørelsen er

1. at sikre, at der foretages en helhedsvurdering af den samlede livssituation for borgeren og dennes familie,

1. at sikre, at borgeren oplever synlighed og gennemskuelighed i afgørelser og procedurer,

1. at sikre, at borgeren involveres og får indflydelse på egen sag gennem dialog med kommunen eller amtskommunen,

1. at sikre, at afgørelse træffes efter en koordineret indsats i kommunen og amtskommunen samt andre involverede instanser,

1. at sikre dokumentationsgrundlaget for vurderingen af borgerens funktionsevne,

1. at bidrage til at skabe en fælles faglig forståelse af de begreber og præmisser, der anvendes i vurderingen af borgerens funktionsevne,

1. at sikre et grundigt, hurtigt og smidigt sagsforløb både for borgeren og for kommunen eller amtskommunen,

1. at styrke borgerens retssikkerhed i overensstemmelse med god forvaltningsskik, og

1. at sikre, at kommunen eller amtskommunen vurderer behovet for, at der bliver lavet en skriftlig handleplan for den enkelte efter servicelovens § 111.

Bekendtgørelsen skal anvendes, når kommunen behandler sager om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84. I sager hvor kommunen umiddelbart vurderer, at borgerens funktionsnedsættelse er ubetydelig, kan den beslutte ikke at anvende bekendtgørelsen. Dog skal bekendtgørelsen altid anvendes i de tilfælde, hvor borgeren ønsker det.

Bekendtgørelsen kan anvendes, når kommunen eller amtskommunen behandler sager om andre handicapkompenserende ydelser efter serviceloven end de i stk. 1 omhandlede.

Kommunen eller amtskommunen udsender et samtaleskema til borgeren, der skal danne grundlag for en beskrivelse og en vurdering af borgerens funktionsevne ved en efterfølgende dialog om borgerens problemstillinger og behov samt muligheder for kompensation.

I samtaleskemaet skal indgå spørgsmål om, hvilke begrænsninger der er i de hverdagsfunktioner og aktiviteter, som danner grundlag for, at borgeren kan fungere som enkelt individ og som samfundsborger. Samtaleskemaet skal i den forbindelse omfatte spørgsmål om:

Borgerens eget bidrag til oplysning af sagen skal fremgå i beskrivelsen og i vurderingen af borgerens funktionsevne. Der udarbejdes derfor i fællesskab mellem borgeren og kommunen eller amtskommunen en sammenfatning som afrunding på samtalen.

Sammenfatningen indarbejdes i et aftaleskema, hvori kommunen eller amtskommunen noterer, hvad der videre skal ske.

1. Borgerens helbredsmæssige forhold.

1. Borgerens sociale- og arbejdsmæssige forhold.

1. Barrierer i det omgivende samfund, som borgeren kan støde imod.

1. at sikre, at borgeren får indflydelse på sagsbehandlingen,

1. at sikre, at borgeren får indsigt i sagsbehandlingens forløb, samt

1. at sikre, at sagsbehandlingen udmunder i den rigtige kompensationsindsats.

Hensigten med samtaleskemaet og aftaleskemaet er

Kommunen eller amtskommunen sender en kopi af aftaleskemaet sammen med en kopi af sammenfatningen og det udfyldte samtaleskema til borgeren.

Hvis borgeren er uenig i beskrivelsen eller vurderingen af funktionsevnen i det sendte materiale efter stk. 6, skal kommunen eller amtskommunen tage stilling til, om der er grundlag for at fastholde beskrivelsen eller vurderingen på trods af uenigheden. Hvis kommunen eller amtskommunen beslutter at fastholde beskrivelsen eller vurderingen, skal borgerens bemærkninger tilføjes, således at de kan indgå i den samlede vurdering af funktionsevnen.

Det er kommunen eller amtskommunen, der træffer afgørelse om bevilling af handicapkompensation. Dette sker på baggrund af en beskrivelse og en vurdering af borgerens funktionsevne, jf. stk. 2 og 3. Ved vurderingen af funktionsevnen skal kommunen eller amtskommunen på baggrund af den samlede udredning rådgive borgeren om, hvilke ydelser der kan bevilliges.

Kommunen eller amtskommunen vurderer, om der til brug for sagsbehandlingen skal udarbejdes en ydelsesoversigt over kommunens eller amtskommunens handicapkompenserende ydelser efter serviceloven. Desuden vurderes, om der samtidig skal udarbejdes en beskrivelse af kommunens eller amtskommunens organisering på voksen-handicapområdet.

Til brug ved vurderingen af funktionsevnen skal kommunen eller amtskommunen tage stilling til, hvilke oplysninger der skal indhentes fra praktiserende læge, speciallæge, hospital m.fl.

Kommunen eller amtskommunen skal på grundlag af den samlede beskrivelse og vurdering af funktionsevnen i henholdsvis sammenfatningen og aftaleskemaet efter § 3, tage stilling til, om der er behov for at indhente yderligere oplysninger, der er nødvendige for at vurdere borgerens funktionsevne.

Hvis der indtræder væsentlige ændringer i de forhold, der har betydning for beskrivelsen og vurderingen af borgerens funktionsevne, jf. § 3, stk. 2, skal kommunen eller amtskommunen udarbejde en ny beskrivelse og vurdering af borgerens funktionsevne.

Efter servicelovens § 111 skal kommunen eller amtskommunen, når der ydes hjælp til personer under 67 år efter servicelovens afsnit III, som led i indsatsen skønne, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, jf. dog stk. 2. Ved denne vurdering skal der tages hensyn til borgerens ønske om en handleplan samt karakteren og omfanget af indsatsen, jf. servicelovens § 111.

Kommunen eller amtskommunen skal, jf. servicelovens § 111 tilbyde at udarbejde en handleplan, når hjælpen ydes til

Det skal fremgå af sagen, at kommunen eller amtskommunen har vurderet spørgsmålet om udarbejdelse af den konkret handleplan, herunder om borgeren har udtrykt ønske om, at der bliver udarbejdet en handleplan.

1. personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,

1. personer med alvorlige sociale problemer, der ikke eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller

1. personer, som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder.

Efter servicelovens § 111 skal handleplanen angive formålet med indsatsen. Handleplanen angiver endvidere efter servicelovens § 111,

Handleplanen bør efter servicelovens § 111 udarbejdes ud fra borgerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

1. hvilken indsats, der er nødvendig for at opnå formålet,

1. den forventede varighed af indsatsen, samt

1. andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjælpemidler m.v.

Ved vurderingen af behovet for en handleplan skal der tages hensyn til borgerens samlede funktionsevne og behov, samt karakteren, omfanget, sværhedsgraden og tidshorisonten for den indsats, der er brug for.

I de tilfælde, hvor der udarbejdes en handleplan, kan vurdering af funktionsevnen efter § 3 anvendes som udgangspunkt for det videre arbejde.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Bekendtgørelsen anvendes på sager, der påbegyndes denne dato eller senere, og sager, hvor der sker væsentlige ændringer denne dato eller senere.

Socialministeriet, den 11. december 2002, den 11. december 2002

/Henriette Kjær Vibeke Køie/