Bekendtgørelse om anvendelse af Haagerkonventionen af 1993 om internationale adoptioner

En adoption er omfattet af Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner, når et barn, der har bopæl i et land (afgiverlandet), er blevet flyttet, er ved at blive flyttet eller skal flyttes til et andet land (modtagerlandet), efter at det er blevet adopteret af personer, der har bopæl i modtagerlandet, eller med henblik på adoption i modtagerlandet eller i afgiverlandet.

Det er en betingelse for anvendelse af Haagerkonventionen, at konventionen er i kraft mellem afgiverlandet og modtagerlandet på det tidspunkt, hvor adoptionsansøgningen er indgivet.

Barnet skal være under 18 år.

Civilretsdirektoratet er centralmyndighed i forhold til Haagerkonventionen af 29. maj 1993 om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner.

Centralmyndigheden skal

• • samarbejde med centralmyndighederne i de øvrige lande, som har tiltrådt konventionen, og

• • varetage de opgaver og forpligtelser, som ifølge konventionen i øvrigt påhviler centralmyndigheden.

Enhver myndighed eller organisation, der medvirker til adoptionssagers gennemførelse, og som konstaterer, at en bestemmelse i Haagerkonventionen ikke er blevet overholdt, eller at der er en alvorlig risiko for, at den ikke bliver det, skal straks underrette centralmyndigheden herom.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Ansøgninger om adoption, der er indgivet inden bekendtgørelsens ikrafttræden, behandles efter de hidtil gældende regler.

Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Justitsministeriet, den 13. december 2002, den 13. december 2002

/Lene Espersen Michael Jørgensen/