Bekendtgørelse om forsyningspligtydelser

Forsyningspligten omfatter de i §§ 2-6 og §§ 8-9 nævnte teleydelser, jf. § 16, stk. 2, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

• Teletjenester omfattet af forsyningspligten(Basale taletelefonitjenester, ISDN-tjenester og faste kredsløb)

Forsyningspligten omfatter udbud af basale taletelefonitjenester.

De i stk. 1 nævnte forsyningspligttjenester skal omfatte:

Den i stk. 1 nævnte forsyningspligttjeneste kan endvidere omfatte de i bilag 2 nævnte faciliteter og eventuelle andre faciliteter, hvis forsyningspligtudbyderen fremsætter tilbud om at udbyde disse som en del af tjenesten.

1. Én forbindelse til en taletelefonitjeneste, der giver slutbrugeren adgang til at foretage og modtage opkald mellem nettermineringspunkter samt mulighed for udveksling af trafik med andre slutbrugere, der er tildelt numre i nummerplaner baseret på ITU´s anbefaling E.164.

1. Mulighed for taleoverførsel i en kvalitet, der som minimum svarer til den, der opnås på PSTN-tjenesten på tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden.

1. Mulighed for fax- og datakommunikation, herunder adgang til datakommunikation ved transmissionshastigheder, der er anvendelige for adgang til basale internettjenester på tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden.

1. De i bilag 1 nævnte faciliteter.

Forsyningspligten omfatter udbud af ISDN-tjenester eller teletjenester med minimum samme grundlæggende funktioner som ISDN-tjenester.

De i stk. 1 nævnte forsyningspligttjenester skal omfatte:

Den i stk. 1 nævnte forsyningspligttjeneste kan endvidere omfatte faciliteter nævnt i bilag 4 og eventuelle andre faciliteter, hvis forsyningspligtudbyderen fremsætter tilbud om at udbyde disse som en del af tjenesten.

1. Én forbindelse til de i stk. 1 nævnte tjenester, der giver slutbrugeren adgang til at foretage og modtage opkald mellem nettermineringspunkter samt mulighed for udveksling af trafik med andre slutbrugere, der er tildelt numre i nummerplaner baseret på ITU´s anbefaling E.164.

1. De tjenester og faciliteter, der er opregnet i bilag 3.

Forsyningspligten omfatter de nedenfor nævnte udbud af faste kredsløb, jf. bilag II til direktiv 92/44/EØF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb og senere ændringer af bilag II ved Europa-Kommissionens beslutninger herom i henhold til direktivets art. 7, stk. 3:

1. 2- eller 4-tråds faste kredsløb til tale af almindelig kvalitet.

1. 64 kbit/s digital teknik.

1. 2048 kbit/s digital teknik.

Forsyningspligten omfatter udbud af en PC-baseret teksttelefontjeneste til døve, døvblevne, døvblinde samt grupper af tale- og hørehæmmede, der via den pågældende tjeneste kan kompenseres væsentligt for deres handicap.

Følgende faciliteter og funktioner er omfattet af forsyningspligten i medfør af stk. 1:

1. Som en del af teksttelefontjenesten skal der tilbydes internetadgang.

1. Den til teksttelefontjenesten knyttede formidlingscentral skal være døgnåben.

Forsyningspligten omfatter endvidere udbud af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste for numre i den danske nummerplan som nævnt i § 8 og automatisk gennemstilling til de pågældende numre til reduceret pris for blinde, døvblinde, svagtseende, læsehandicappede og visse bevægelseshæmmede, der via den pågældende tjeneste kan kompenseres væsentligt for deres handicap.

IT- og Telestyrelsen kan efter anmodning fra forsyningspligtudbyderen etablere visitationsordninger med henblik på efterprøvelse af, om enkeltpersoner er berettigede til handicaptjenester som nævnt i §§ 5-6.

Etablering af visitationsordninger som nævnt i stk. 1 forudsætter, at der er en nærliggende risiko for misbrug af de etablerede ordninger i et sådant omfang, at der økonomisk er grundlag for etablering af en visitationsordning. Udgifterne forbundet med de fastsatte visitationsordninger kan af IT- og Telestyrelsen helt eller delvist pålægges afholdt af forsyningspligtudbyderen.

Forsyningspligten omfatter en landsdækkende nummeroplysningstjeneste, der indeholder samtlige numre inden for den offentlige danske nummerplan for telefoni, ISDN og mobilkommunikation, som er tildelt slutbrugere. Forsyningspligten omfatter desuden en bredt dækkende oplysningstjeneste for udenlandske numre.

Ved en nummeroplysningstjeneste som nævnt i stk. 1 forstås en opkaldsbaseret tjeneste, der er adgang til via taletelefonitjenester.

For så vidt angår numre, der anvendes til forudbetalte kort eller teletjenester, der kan sidestilles hermed, er det tilstrækkeligt, at nummeroplysningstjenesten indeholder oplysninger om denne anvendelse.

Forsyningspligten omfatter gratis dirigering m.v. af nødopkald via radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester for brugere af følgende tjenester:

De i stk. 1 nævnte muligheder for nødopkald skal udbydes i overensstemmelse med internationale forpligtelser, som Danmark har påtaget sig på dette område, og svarende til det hidtil gældende kvalitetsniveau herfor.

1. Kystradiotjenesten.

1. Maritime Inmarsattjenester.

De tjenester, der er nævnt i §§ 2-5, skal leveres til et forsyningspligtskillepunkt placeret inden for slutbrugerens bolig, herunder plejehjem, beskyttede boliger, kollegier, ungdomsboliger, kollektiver, bofællesskaber, fritidsboliger eller anden form for sædvanlig adresse, ellerplaceret på slutbrugerens erhvervsvirksomhed eller faste arbejdssted.

Udbyderen af forsyningspligttjenesterne bestemmer den nærmere placering af forsyningspligtskillepunktet inden for de i stk. 1 nævnte bygninger.

Brugere af forsyningspligttjenester, der hovedsagelig anvender disse uden for vedkommendes erhverv, har uanset stk. 2 uden ekstra betaling ret til, i stedet for det af udbyderen valgte etablerede forsyningspligtskillepunkt, at udpege et alternativt placeret forsyningspligtskillepunkt pr. forsyningspligtabonnement inden for en ledningsføring på 25 meter fra det af udbyderen valgte.

Brugere af forsyningspligttjenester, der hovedsagelig anvender disse i erhvervsøjemed, har uanset stk. 2 uden ekstra betaling ret til, i stedet for det af udbyderen valgte etablerede forsyningspligtskillepunkt, at udpege et samlet alternativt placeret forsyningspligtskillepunkt inden for en ledningsføring på 25 meter fra det af udbyderen valgte med henblik på samlet levering af et eller flere forsyningspligtabonnementer til et forsyningspligtskillepunkt.

Forsyningspligtskillepunktet består af et nettermineringspunkt, jf. § 3, stk. 3, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.

Forsyningspligten omfatter tillige levering til tekniske installationer som for eksempel vindmøller, parkeringsautomater, brøndanlæg, pumper, overvågnings- og registreringsanlæg eller lignende, uanset disse er anlagt mere end 25 meter fra en bolig eller et fast arbejdssted.

Forsyningspligtudbyderen kan fastsætte særskilte omkostningsbaserede priser for etablering og drift af forsyningspligtskillepunkter omfattet af stk. 6.

IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse om udpegning af en eller flere udbydere af de i §§ 2-6 og §§ 8-9 nævnte ydelser, hvis disse udbydere har en landsdækkende markedsandel på 50 % eller derover af det samlede udbud af en eller flere teleydelser svarende til de i §§ 2-6 og §§ 8-9 nævnte forsyningspligtydelser.

For forsyningspligtydelser som nævnt i § 2 kan udbydere af offentlige telenet eller teletjenester i særlige tilfælde udpeges som forsyningspligtudbydere for regionale eller lokale områder, hvis de har en markedsandel på 50 % eller derover af det samlede udbud af en eller flere teleydelser svarende til de i § 2 nævnte forsyningspligtydelser i de pågældende regionale eller lokale områder.

Hvis det ikke er muligt at udpege en forsyningspligtudbyder i henhold til § 11 eller efter forudgående offentligt udbud i henhold til regler fastsat af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, kan IT- og Telestyrelsen udpege den eller de udbydere af offentlige telenet eller teletjenester, som har den største markedsandel på landsplan af det samlede udbud af en eller flere teleydelser svarende til de i §§ 2-6 og §§ 8-9 nævnte forsyningspligtydelser.

For forsyningspligtydelser som nævnt i § 2 kan udbydere af offentlige telenet eller teletjenester udpeges som forsyningspligtudbydere for regionale eller lokale områder, hvis de har den største markedsandel af det samlede udbud af de i § 2 nævnte forsyningspligtydelser i de pågældende regionale eller lokale områder.

Udpegning af forsyningspligtudbydere i henhold til §§ 11-12 sker for en periode af 10 år.

Hvis markedsandelen på det relevante marked for en forsyningspligtudbyder, der er udpeget efter § 11, stk. 1 og 2, falder til under 50 % i den periode, der er nævnt i stk. 1, har udbyderen krav på, at der iværksættes fornyet udpegning af en forsyningspligtudbyder. Hvis markedsforholdene i øvrigt ændrer sig væsentligt, kan IT- og Telestyrelsen efter anmodning fra den udpegede forsyningspligtudbyder ændre udpegningen eller vilkårene herfor.

IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse om hel eller delvis overdragelse af forsyningspligten, jf. § 1, til en udpeget forsyningspligtudbyders helejede datterselskaber, hvis forsyningspligtudbyderen anmoder herom. IT- og Telestyrelsen kan i den forbindelse fastsætte nærmere vilkår for overdragelsen, herunder vilkår om den nærmere overdragelse af pligter samt videreførelse af vilkår og priser for forsyningspligtydelserne fastsat i medfør af reglerne i denne bekendtgørelse.

IT- og Telestyrelsen fastsætter efter forudgående forhandling på grundlag af oplæg fra de udpegede forsyningspligtudbydere vilkår for udbydernes varetagelse af forsyningspligt. Hvis afgørelsen om udpegning er truffet efter forudgående offentligt udbud, jf. § 12, fastsættes vilkårene på grundlag af det afgivne tilbud samt forhandlingerne i forbindelse med udpegningen.

Den eller de udbydere, der er udpeget som forsyningspligtudbyder, jf. §§ 11-12, skal senest 1 måned fra tidspunktet fra udpegningen eller i henhold til en særskilt anmodning herom fra IT- og Telestyrelsen forelægge et oplæg til vilkår som nævnt i stk. 1.

IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår, jf. stk. 1, sker på grundlag af de i §§ 2-9 fastsatte regler. I vilkårene kan fastsættes yderligere krav til udbydernes udbud af forsyningspligtydelser end indeholdt i det i stk. 1 nævnte oplæg fra udbyderne.

IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår for udbud af forsyningspligtydelser på handicapområdet, jf. §§ 5-7, sker efter forhandling med forsyningspligtudbyderen samt høring af handicaporganisationerne og i samarbejde med disse. Der kan i vilkårene fastsættes yderligere krav til hvilke funktioner og faciliteter, der skal være omfattet af udbudet af teksttelefontjenesten, udover de i § 5, stk. 2, nævnte. Der kan endvidere i vilkårene fastsættes minimumskrav til det terminaludstyr, der skal tilbydes ved brug af teksttelefontjenesten med henblik på anvendelse af selve tjenesten og til internetadgang.

IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår om radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester, jf. § 9, sker efter høring af de relevante myndigheder på Færøerne og i Grønland.

IT- og Telestyrelsen kan i vilkårene, jf. stk. 1, fastsætte nærmere retningslinier for forsyningspligtudbyderens beregning og opkrævning af særskilte omkostningsbaserede priser for levering af forsyningspligtydelser til tekniske installationer, jf. § 10, stk. 6-7.

Ved fastsættelsen af forsyningspligtvilkår efter § 14 fastsætter IT- og Telestyrelsen vilkår om krav til kvaliteten af de udbudte forsyningspligtydelser herunder de i stk. 7 nævnte kvalitetskrav. For så vidt angår udveksling af trafik med andre net, forudsætter overholdelse af de fastsatte kvalitetskrav, at disse net teknisk giver mulighed herfor. Fastsættelsen af vilkår om krav til kvaliteten sker i relevant omfang i overensstemmelse med de definitioner og målemetoder, der er henvist til i stk. 7.

IT- og Telestyrelsen skal ved fastsættelsen af krav efter stk. 1 sikre, at der ikke udfra en helhedsvurdering sker en forringelse af kravene set i forhold til de hidtil gældende kvalitetskrav.

IT- og Telestyrelsen kan i vilkårene fastsætte yderligere krav vedrørende kvaliteten af de udbudte teleydelser end indeholdt i udbyderens oplæg, jf. § 14, stk. 1. IT- og Telestyrelsens fastsættelse af yderligere krav vedrørende kvalitet kan alene ske i det omfang, det på baggrund af en bedste-praksis-undersøgelse blandt en flerhed af sammenlignelige lande viser sig nødvendigt for at sikre, at de teleydelser, der er omfattet af forsyningspligt, med hensyn til kvalitetsniveau svarer til de i øvrigt på telemarkedet generelt udbudte teleydelser til private slutbrugere.

IT- og Telestyrelsen fastsætter vilkår om, at forsyningspligtudbyderen skal måle kvalitetsniveauet på de områder, hvor der er fastsat kvalitetskrav efter stk. 1. Kvalitetsmålingen skal som minimum opfylde de krav, der er henvist til i stk. 7.

1. indberette resultaterne af kvalitetsmålingen, jf. stk. 4, til IT- og Telestyrelsen minimum én gang årligt eller efter anmodning fra IT- og Telestyrelsen, og

1. udlevere de anvendte grunddata for kvalitetsmålingen til IT- og Telestyrelsen, hvis IT- og Telestyrelsen anmoder herom.

IT- og Telestyrelsen fastsætter vilkår om, at forsyningspligtudbyderen skal

IT- og Telestyrelsen kan iværksætte en uafhængig revision af kvalitetsmålingen med henblik på at sikre, at de anvendte data er korrekte. IT- og Telestyrelsen kan beslutte, at kvalitetsmålingen skal offentliggøres.

Fastsættelsen af krav efter stk. 1 og kvalitetsmålingen efter stk. 4 skal i relevant omfang ske i overensstemmelse med bilag III til direktiv 98/10 EF om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold og senere ændringer af bilag III ved Europa-Kommissionens beslutninger herom i henhold til direktivets art. 28 og 30.

En forsyningspligtudbyder skal for de af forsyningspligten omfattede teletjenester udarbejde generelle kontraktvilkår.

Kontraktvilkår som nævnt i stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om:

Forsyningspligtudbyderen skal offentliggøre de gældende kontraktvilkår og senest samtidig med vilkårenes ikrafttræden fremsende kopi heraf til IT- og Telestyrelsen.

Forsyningspligtudbyderens udbud af forsyningspligtydelser er omfattet af bekendtgørelse om udbud af telenet og teletjenester, herunder bekendtgørelsens krav om indgåelse af en kontrakt, minimumskrav til udformning og indhold heraf m.v.

1. Kvalitetskrav for de udbudte teleydelser, jf. § 15, stk. 1.

1. Kompensations- og tilbagebetalingsordninger som finder anvendelse, hvis kvalitetskrav som nævnt i nr. 1 ikke overholdes, jf. § 17.

1. Eventuelle krav om sikkerhedsstillelse, jf. § 18.

1. Betalingsvilkår for de omfattede teleydelser, herunder vilkår for opsigelse og afbrydelse i tilfælde af slutbrugerens misligholdelse, jf. § 19.

1. Vilkår for kombination af forsyningspligtydelser med andre abonnementer eller teleydelser, jf. § 20.

1. Eventuelle vilkår vedrørende småforbrugerabonnement, jf. §§ 21-24.

1. Information om hvordan kontraktvilkår offentliggøres, jf. stk. 3.

Forsyningspligtudbydere skal ved fastsættelsen af vilkår vedrørende kompensations- og tilbagebetalingsordninger sikre, at kontraktvilkårene indeholder præcise angivelser af, hvornår slutbrugeren har krav på kompensation og tilbagebetaling.

Vilkår som nævnt i stk. 1 skal fastsættes på en sådan måde, at der i ethvert tilfælde af manglende overholdelse af de absolutte kvalitetskrav til levering og fejlretning fastsat i medfør af § 15, stk. 1, ydes en kompensation på et rimeligt beløb, herunder eventuel tilbagebetaling af allerede betalte beløb. Der kan dog fastsættes vilkår om, at kompensation og tilbagebetaling ikke ydes i de tilfælde, hvor den manglende overholdelse ikke kan tilregnes forsyningspligtudbyderen, idet hindringen for opfyldelse af aftalen ikke har kunnet overvindes uden urimelige opofrelser eller burde have været taget i betragtning ved kontraktens indgåelse, eller hvor den manglende overholdelse kan henføres til kundens forhold.

Forsyningspligtudbydere skal ved fastsættelsen af vilkår vedrørende sikkerhedsstillelse sikre, at kontraktvilkårene indeholder en udtømmendeangivelse af, hvornår sikkerhedsstillelse kan kræves.

Fastsættelsen af vilkår som nævnt i stk. 1 skal ske på en sådan måde, at krav om sikkerhedsstillelse kun kan fremsættes, hvor forsyningspligtudbyderen berettiget antager, at slutbrugerens betalingsforpligtelser ikke vil blive opfyldt rettidigt. Det beløb, som kræves stillet til sikkerhed, skal stå i rimeligt forhold til det beløb, som kunden må forventes at skulle betale for to faktureringsperioder.

Forsyningspligtudbydere skal ved fastsættelsen af vilkår vedrørende betaling, herunder vilkår for opsigelse og afbrydelse i tilfælde af slutbrugerens misligholdelse, sikre, at kontraktvilkårene indeholder udtømmendebestemmelser herom.

Fastsættelsen af vilkår som nævnt i stk. 1 skal ske på en sådan måde, at betaling for forbrugsafgifter kun kan kræves for perioden siden sidste opkrævning. Dog kan forbrugsafgifter, der af teletekniske eller driftsmæssige grunde registreres med forsinkelse, opkræves på den efterfølgende regning.

Fastsættelsen af vilkår som nævnt i stk. 1 skal ske på en sådan måde, at krav om ændring af opkrævningsinterval kun kan fremsættes, hvor forsyningspligtudbyderen berettiget antager, at slutbrugerens betalingsforpligtelser ikke vil blive opfyldt rettidigt.

Fastsættelsen af vilkår som nævnt i stk. 1 skal ske på en sådan måde, at forsyningspligtudbyderen kun er berettiget til at afbryde slutbrugerens forbindelse i tilfælde af dennes væsentlige misligholdelse af forpligtelser i henhold til abonnementsaftalen. Ved manglende betaling af abonnements- og forbrugsafgifter m.v. er forsyningspligtudbyderen kun berettiget til at afbryde slutbrugerens forbindelse, hvis slutbrugeren undlader at opfylde et eventuelt krav om sikkerhedsstillelse rettidigt.

Forsyningspligtudbyderen skal ved fastsættelse af vilkår vedrørende kombinationsabonnementer sikre, at det enkelte forsyningspligtabonnement ikke forringes ved udskillelse af dele heraf i særskilte tillægsydelser.

Forsyningspligtudbyderen kan opdele udbudet af tjenesten nævnt i § 2 i to forskellige abonnementer, f.eks. et standardabonnement og et småforbrugerabonnement, med henblik på at opfylde kravene i § 26. Vælger forsyningspligtudbyderen at udbyde et småforbrugerabonnement, skal forsyningspligtudbyderen overholde de i §§ 22-24 angivne betingelser.

Forsyningspligtudbyderen skal på eget initiativ og minimum én gang årligt vejlede den enkelte slutbruger om, hvorvidt den valgte type forsyningspligtabonnement økonomisk er mest fordelagtigt for denne.

Forsyningspligtudbyderen skal senest i forbindelse med udsendelsen af efterfølgende regning orientere slutbrugeren, hvis der sker ændringer i slutbrugerens samlede forbrug, der medfører, at småforbrugerabonnementet ikke længere er økonomisk fordelagtigt for slutbrugeren.

Forsyningspligtudbyderen skal ved fastsættelsen af generelle kontraktvilkår, jf. § 16, sikre,

1. at småforbrugerabonnementet kan konverteres til andre typer abonnementer hos forsyningspligtudbyderen uden omkostninger for slutbrugeren, og at konverteringen skal kunne ske med et varsel på maksimalt 1 måned. Ved mere end et abonnementsskift pr. år kan forsyningspligtudbyderen dog opkræve et omkostningsbaseret gebyr herfor, og

1. at ingen slutbrugere automatisk tildeles et småforbrugerabonnement. Tildeling heraf skal således kræve et aktivt valg fra slutbrugerens side og vil først have virkning ved dennes skriftlige bekræftelse af det således ændrede abonnementsforhold. Første gang en slutbruger vælger et eventuelt småforbrugerabonnement, skal dette kunne ske uden omkostninger for slutbrugeren. For efterfølgende abonnementsskift kan forsyningspligtudbyderen opkræve et omkostningsbaseret gebyr.

Forsyningspligtudbyderen har adgang til i kontraktvilkårene at bestemme,

1. at slutbrugeren ved valg af et småforbrugerabonnement afstår fra samtidig at anvende andre selskaber til udgående samtaler via frit operatørvalg,

1. at slutbrugeren ved valg af et småforbrugerabonnement ikke samtidig på samme adresse kan have andre abonnementer på forsyningspligttjenester hos forsyningspligtudbyderen, og

1. at slutbrugeren ved abonnement på en forsyningspligttjeneste leveret til tekniske installationer, jf. § 10, stk. 6, ikke kan vælge et småforbrugerabonnement.

IT- og Telestyrelsen fastsætter maksimalpriser for forsyningspligtydelser som nævnt i §§ 2-3, §§ 5-6 og § 8 med undtagelse af maksimalpriser for udlandstelefoni.

Ved maksimalpriser forstås konkret fastsatte lofter for, hvor meget de enkelte takstelementer (oprettelse, flytning, abonnement, de enkelte trafiktakster m.v.), der indgår i forsyningspligtydelserne som nævnt i stk. 1, maksimalt må koste.

I maksimalprisen er indeholdt samtlige udgifter til etablering af forsyningspligtydelserne nævnt i stk. 1, herunder teknikerbesøg m.v.

I det omfang en eller flere forsyningspligtudbydere foreslår geografisk bestemte forskellige priser for et eller flere takstelementer eller forskellige priser for opkald til et eller flere andre mobil- eller fastnet end forsyningspligtudbyderens egne net, skal der ligeledes fastsættes konkrete lofter for disse takstelementer, jf. stk. 1-3.

Priser for faste kredsløb som nævnt i § 4 reguleres efter reglerne i bekendtgørelse om samtrafik m.v.

• Forsyningspligtpriser for standardabonnementer og småforbrugerabonnementer

Ved fastsættelsen af maksimalpriser for forsyningspligtydelser som nævnt i §§ 2-3 og § 8 skal IT- og Telestyrelsen sikre en realprisudvikling, der opfylder følgende krav:

IT- og Telestyrelsen skal ved fastsættelse af maksimalpriser yderligere sikre,

Hvis der alene er tale om marginale forskelle i den andel af den samlede pris, som forsyningspligtudbyderen oppebærer ved kald til eget net, henholdsvis en anden udbyders net, kan IT- og Telestyrelsen, uanset det i stk. 2, nr. 2, anførte, skønsmæssigt fastsætte priser for opkald til andre udbyderes mobil- eller fastnet, der afviger fra priserne for opkald til slutbrugere i forsyningspligtudbyderens eget mobil- eller fastnet. De involverede udbydere skal høres, inden en sådan afgørelse træffes.

Uanset det, der er anført i § 26, stk. 2, nr. 1 og 2, kan IT- og Telestyrelsen fastsætte priser for opkald til andre udbyderes mobil- eller fastnet, der indebærer, at forsyningspligtudbyderen ved udbud af et særligt småforbrugerabonnement anvender ensartede principper, herunder identiske overtakseringsfaktorer, for småforbrugeres eventuelle overtakserede kald mod andre udbyderes net henholdsvis overtakserede kald mod forsyningspligtudbyderens egne net.

1. at den gennemsnitlige privatforbrugers samlede teleregning, jf. § 28, falder med et samlet realprisfald på mindst X % årligt, og

1. at den gennemsnitlige småforbrugers samlede teleregning, jf. § 28, falder med et samlet realprisfald på mindst Y % årligt.

1. at et eventuelt særskilt småforbrugerabonnement på forsyningspligtydelser, jf. § 21, sammenholdt med det generelle standardabonnement for sådanne forsyningspligtydelser maksimalt er økonomisk fordelagtigt for 15 % af de privatforbrugere, der er tilsluttet forsyningspligtudbyderens faste net, og som ikke benytter fast operatørvalg,

1. at priser for opkald til andre udbyderes mobil- eller fastnet, der foreslås fastsat således, at priserne herfor afviger fra priserne for opkald til slutbrugere i forsyningspligtudbyderens eget mobil- eller fastnet, er særskilt omkostningsbaserede, objektive og ikke-diskriminerende,

1. at kravene til realprisfald på forsyningspligtydelser (X og Y) ikke overstiger realiserede realprisfald på relaterede samtrafikprodukter (Z), jf. § 30 og bilag 6.

Ved en privatforbruger som nævnt i stk. 1 forstås en slutbruger i forsyningspligtudbyderens faste net med op til 2 linier pr. adresse, forudsat at der ikke er installeret et omstillingsanlæg i tilknytning hertil.

Ved den gennemsnitlige privatforbruger forstås en privatforbruger, konstrueret som et gennemsnit af den samlede mængde privatforbrugere, der er tilknyttet forsyningspligtudbyderens faste net.

Ved den gennemsnitlige småforbruger forstås en småforbruger, konstrueret som et gennemsnit af et udsnit af de privatforbrugere, der er tilknyttet forsyningspligtudbyderens faste net. Udsnittet af den samlede mængde privatforbrugere skal bestå af de 20 % heraf, der har de laveste samtaleregninger, og som ikke benytter fast operatørvalg.

Ved efterprøvelsen af om kravene til realprisfald som nævnt i § 26, stk. 1, nr. 1-2, er opfyldt, sammenholder IT- og Telestyrelsen de foreslåede maksimalpriser med de fastsatte maksimalpriser for det foregående år. Den gennemsnitlige privatforbrugers samlede teleregning, beregnet på grundlag af det i § 34, stk. 2, nr. 1, nævnte forbrug, skal herved udvise et realprisfald på minimum X %. Den gennemsnitlige småforbrugers samlede teleregning, ligeledes beregnet på grundlag af det i § 34, stk. 2, nr. 1, nævnte forbrug, skal udvise et realprisfald på minimum Y %.

Hvert andet år (næste gang i 2004)fastsætter IT- og Telestyrelsen senest pr. 1. april kravene til realprisfald (X og Y) for det næstfølgende år (næste gang for 2006), og for det år, der følger efter dette (næste gang for 2007).

Ved et årligt realprisfald på henholdsvis X og Y % forstås et fald i de fastsatte maksimalpriser bestående af den procentvise ændring i årsgennemsnittet af nettoprisindekset (NPI) for de to forudgående år, fratrukket X, henholdsvis den procentvise ændring i NPI fratrukket Y, jf. bilag 5, nr. 4.

IT- og Telestyrelsen fastsætter skønsmæssigt X og Y. IT- og Telestyrelsens fastsættelse af X og Y skal ske således, at kravene til det årlige realprisfald:

IT- og Telestyrelsen skal ved omregning af udenlandske priser anvende rene valutakursomregninger baseret på gennemsnitlige valutakurser over en 12-måneders periode, der ligger forud for tidspunktet for IT- og Telestyrelsens fastsættelse af realprisfaldet.

Ved de samlede omkostninger, jf. stk. 1, nr. 2, forstås fuldt allokerede omkostninger ved tilvejebringelse af de samlede forsyningspligtydelser, inklusive fuldt allokerede omkostninger ved tilvejebringelse af forsyningspligtydelser til handicappede, jf. §§ 5-6, nummeroplysningstjenester, jf. § 8, og de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester, jf. § 9.

1. afspejler den bedste praksis for prisudviklingen på konkurrencemarkedet for teleydelser i Danmark såvel som i minimum tre lande, der skønnes sammenlignelige med Danmark for henholdsvis den gennemsnitlige privatforbrugers og den gennemsnitlige småforbrugers samlede forbrug, og

1. samtidig sikrer, at der ikke samlet foreligger markant ubalance mellem forsyningspligtudbyderens samlede omkostninger ved at udbyde forsyningspligtydelserne, og de indtægter dette medfører (overnormal fortjeneste).

IT- og Telestyrelsen skal årligt opgøre realiserede realprisfald i samtrafikpriser, jf. § 26, stk. 2, nr. 3, og bilag 6, pr. 31. marts i det år (næste gang 2003), der ligger umiddelbart forud for det år, hvor kravene til realprisfald har virkning. Denne procentsats benævnes Z. Z for år 2004 fastsættes således på baggrund af realprisudviklingen fra 31. marts 2002 til 31. marts 2003.

Z beregnes på basis af kurve, jf. bilag 6, som indeholder realiserede priser og mængder for de omfattede relaterede samtrafikprodukter, idet der i den forbindelse samtidig korrigeres for størrelsen af NPI for en tilhørende referenceperiode.

Til brug for beregningen af Z, jf. stk. 1, skal forsyningspligtudbyderen på anmodning fra IT- og Telestyrelsen forelægge dokumentation for indhold og beregning af kurve som nævnt i stk. 2.

Overstiger de af IT- og Telestyrelsen fastsatte krav til realprisfald (X og Y) for et givet år det realiserede realprisfald i samtrafikpriserne (Z) knyttet til det pågældende år, jf. stk. 1-2, skal IT- og Telestyrelsen reducere X og Y tilsvarende. En negativ værdi af Z (d.v.s. en realprisstigning på samtrafikområdet) udløser dog intet krav om en realprisstigning på slutbrugerprisområdet.

IT- og Telestyrelsens endelige fastlæggelse af kravene til realprisfald, jf. stk. 4, skal foreligge senest 1. maj i det år, hvor opgørelsen af det realiserede fald i samtrafikpriserne har fundet sted.

IT- og Telestyrelsen fastsætter på grundlag af forslag fra forsyningspligtudbyderen og efter forudgående drøftelse med handicaporganisationerne priser på de særlige forsyningspligtydelser som nævnt i § 5.

IT- og Telestyrelsen skal ved fastsættelsen af priser efter stk. 1 påse:

1. at priserne for handicappedes opkald til teksttelefonen fastsættes således, at opkald mellem teksttelefoner takseres til almindelig samtalepris for indenlandsk telefoni, og at opkald via Formidlingscenteret maksimalt takseres med forsyningspligtudbyderens laveste samtalepris for indenlandsk telefoni, og

1. at priserne for opkald fra forsyningspligtudbyderens net på forsyningspligtområdet til handicappede via teksttelefonen er identiske med priserne for opkald fra handicappede til denne tjeneste.

IT- og Telestyrelsen fastsætter på grundlag af forslag fra forsyningspligtudbyderen og efter forudgående drøftelse med handicaporganisationerne priser for handicappedes opkald til nummeroplysningstjenesten, jf. § 6.

IT- og Telestyrelsen skal ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 påse, at de handicappedes opkald til en landsdækkende nummeroplysningstjeneste, jf. § 6 kan foretages uden beregning indtil et kvartalsvistbeløb, der minimum skal være på 55 kr., og herefter takseres med maksimalt 20 % af almindelig pris indtil et kvartalsvistbeløbsmaksimum på mindst 1.255 kr. De nævnte beløb er baseret på almindelig pris for opkald til forsyningspligtudbyderens nummeroplysningstjeneste. IT- og Telestyrelsen kan ved fastsættelsen af priserne efter stk. 1 ændre beløbsminimum og beløbsmaksimum, således at de omfattede grupper af handicappede sikres en rimelig kompensation for disses merforbrug af oplysningstjenesten.

• Rammer for fastsættelse og offentliggørelse af maksimalpriser

IT- og Telestyrelsen fastsætter senest den 1. oktober hvert år maksimalpriser for de følgende to år, jf. § 25, stk. 1. Fastsættelsen omfatter:

Den foreløbige fastsættelse af maksimalpriser som nævnt i stk. 1, nr. 2, overflødiggør yderligere fastsættelse af maksimalpriser for dette år i det efterfølgende år, medmindre der i den mellemliggende periode er sket ændringer i sammensætningen af den gennemsnitlige privatforbrugers eller den gennemsnitlige småforbrugers samlede teleregning henholdsvis forskydninger i ændringen af nettoprisindekset.

1. endelig fastsættelse af maksimalpriser for det følgende år, og

1. foreløbig fastsættelse af maksimalpriser for det næstfølgende år.

Senest 1. juni hvert år forelægger den eller de udpegede forsyningspligtudbydere IT- og Telestyrelsen forslag til maksimalpriser for det følgende og for det næstfølgende år, jf. dog § 33, stk. 2, der kan overflødiggøre forelæggelse af forslag til maksimalpriser for det følgende år.

Forslaget, jf. stk. 1, skal udover forslag til konkrete maksimalpriser, jf. § 25, omfatte følgende:

De i stk. 2, nr. 1, nævnte kurve skal udarbejdes som anført i bilag 5.

Hvis forsyningspligtudbyderen anmoder om at få fastsat priser for opkald til andre udbyderes mobil- eller fastnet, der afviger fra priserne for opkald til slutbrugere i forsyningspligtudbyderens eget mobil- eller fastnet, jf. § 26, stk. 2, nr. 2, skal forsyningspligtudbyderen forelægge dokumentation for, at de herved foreslåede priser er særskilt omkostningsbaserede, objektive og ikke-diskriminerende, jf. dog § 26, stk. 3. Dokumentation herfor skal omfatte samtlige tilknyttede omkostninger i forsyningspligtudbyderens eget net og omkostningerne ved terminering af sådanne samtaler i den anden udbyders mobil- eller fastnet.

1. dokumentation for indhold og beregning af en kurv for den gennemsnitlige privatforbrugers samlede forbrug af teleydelser i de to kvartaler, der går forud for forelæggelsen af forslag som nævnt i stk. 1, og en kurv for den gennemsnitlige småforbrugers samlede forbrug af teleydelser i samme periode, jf. § 26, stk. 1, herunder dokumentation for de foretagne konstrueringer af kurvene, og

1. dokumentation for, at de forelagte forslag opfylder kravet i § 26, stk. 2, nr. 1, og de opstillede krav til realprisfald, jf. § 28.

IT- og Telestyrelsen kan på ethvert tidspunkt under gennemgangen af forsyningspligtudbyderens forslag til maksimalpriser anmode forsyningspligtudbyderen om yderligere oplysninger, herunder om et revideret forslag, såfremt det forelagte ikke opfylder de i § 26 opstillede krav, eller hvis det strider mod konkurrenceloven, jf. stk. 6 og 7.

I henhold til § 19, stk. 8, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet indhenter IT- og Telestyrelsen en udtalelse fra Konkurrencerådet om, hvorvidt forsyningspligtudbyderens oplæg til maksimalpriser er i overensstemmelse med konkurrenceloven. Udtalelsen er i henhold til lovens § 19, stk. 9, bindende for IT- og Telestyrelsens afgørelse om fastsættelse af maksimalpriser.

Konkurrencestyrelsen kan på ethvert tidspunkt under gennemgangen af forsyningspligtudbyderens forslag med henblik på sikring af, at dette er i overensstemmelse med konkurrenceloven, anmode IT- og Telestyrelsen om indhentelse af yderligere oplysninger eller kommentarer fra forsyningspligtudbyderen.

Finder IT- og Telestyrelsen ikke, at forsyningspligtudbyderens reviderede forslag opfylder de i § 26 opstillede krav, eller hvis forslaget strider mod konkurrenceloven, jf. stk. 6, kan IT- og Telestyrelsen fastsætte andre maksimalpriser end de af forsyningspligtudbyderen foreslåede.

Forsyningspligtudbyderen kan til enhver tid anmode om at få ændret de foreløbigt eller endeligt fastsatte maksimalpriser. Fastsættelse af ændrede maksimalpriser forudsætter, at kravene i §§ 26-27 og §§ 31-32 er opfyldt og sker på samme dokumentationsmæssige grundlag og efter samme procedure som beskrevet i § 34, stk. 2-4.

De fastsatte maksimalpriser har virkning fra 1. januar i det pågældende år. Heraf følger, at priserne for forsyningspligtydelserne fra denne dato skal være på niveau med eller ligge under de fastsatte maksimalpriser.

Forsyningspligtudbyderen kan til enhver tid over for slutbrugerne anvende lavere priser for forsyningspligtydelserne, herunder lavere listepriser herfor, end de fastlagte maksimalpriser.

IT- og Telestyrelsen skal foretage årlige indberetninger til Europa-Kommissionen om kvalitetsniveau m.v. for de af forsyningspligten omfattede tjenester, jf.

1. art. 25 i direktiv 98/10/EF af 26. februar 1998 om ONP-vilkår for taletelefonitjenesten og om udbud af forsyningspligtydelser på teleområdet under konkurrenceforhold og

1. art. 11 i direktiv 92/44/EØF af 5. juni 1992 om etablering af ONP-vilkår for faste kredsløb med senere ændringer.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Bekendtgørelse nr. 1010 af 6. november 2000 om forsyningspligtydelser ophæves.

Sager, hvori der skal træffes afgørelse efter den i stk. 2 ophævede bekendtgørelse, og som ikke er færdigbehandlede ved denne bekendtgørelses ikrafttræden, skal behandles efter de hidtil gældende regler.

IT- og Telestyrelsens tidligere fastsættelse af maksimalpriser, for så vidt angår udland, for 2003 og 2004 bortfalder.

Hvis forsyningspligtudbyderen anmoder om ændring af endeligt fastsatte maksimalpriser for 2003, skal de ændrede maksimalpriser overholde de beregnede kurvværdier for 2003, jf. IT- og Telestyrelsens afgørelse af 30. september 2002 vedrørende fastsættelse af maksimalpriser for 2003 og 2004, eksklusiv udlandstaksternes andel af kurvene.

Fastsættelse af ændrede maksimalpriser for 2003 sker i overensstemmelse med § 35, jf. dog stk. 1.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 16. december 2002, den 16. december 2002

/Helge Sander Merete Storr-Hansen/

Krav til basale taletelefonitjenester, jf. § 2, stk. 2:

Bilag 1

a) Tonesignalering eller DTMF (dual-tone multifrequency operation)

Herved forstås, at det faste offentlige telefonnet understøtter brugen af DTMF-telefoner til signalering til centralen ved hjælp af toner som defineret i ETSI ETR 207 og understøtter de samme toner for end-to-end signalering gennem nettet, både inden for Danmark og mellem Danmark og andre EU-lande.

b) Selektiv spærring af udgående opkald

Herved forstås en facilitet, hvor abonnenten ved anmodning til udbyderen af telefonitjenesten kan få spærret udgående opkald af en nærmere defineret type eller til nærmere definerede numre.

c) Identifikation af kaldende nummer

Herved forstås, at den kaldte abonnent kan se den kaldende abonnents nummer, inden samtalen etableres. Implementeringen af denne facilitet skal ske i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred.

d) Direkte indvalg

Herved forstås, at brugere tilsluttet en privat automatisk bicentral (PABC) eller tilsvarende privat system skal kunne modtage opkald direkte fra det faste offentlige telefonnet uden indgriben fra PABC-operatørens side.

e) Viderestilling af samtale

Herved forstås, at indkommende opkald ved manglende svar/ved optaget/under alle omstændigheder videredirigeres til et andet nummer i den samme eller en anden medlemsstat. Implementeringen af denne facilitet skal ske i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred.

Eventuelle yderligere krav til basale taletelefonitjenester, jf. § 2, stk. 4:

Bilag 2

a) Fællesskabsdækkende adgang til gratis numre

Herved forstås opkaldstjenester (kendt under forskellige betegnelser såsom grønne numre, frikaldsnumre), hvor den kaldende ikke betaler for opkaldet til det pågældende nummer.

b) Fællesbetalte opkald

Herved forstås tjenester, hvor den kaldende kun betaler en del af omkostningerne ved opkaldet til det pågældende nummer.

c) Fællesskabsdækkende særtjenester med overtaksering

Særtjenester med overtaksering er en facilitet, hvor prisen for brug af en tjeneste via et telenet kombineres med afgiften på selve opkaldet.

d) Fællesskabsdækkende identifikation af kaldende nummer

Herved forstås, at den kaldte part kan se den kaldende parts nummer, inden samtalen etableres. Implementeringen af denne facilitet skal ske i overensstemmelse med den relevante lovgivning om beskyttelse af personoplysninger og privatlivets fred.