Bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

Formålet med den aktive arbejdsmarkedsindsats er at bidrage til at sikre et velfungerende arbejdsmarked gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik rettet mod beskæftigede og arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige arbejdsgivere.

Arbejdsformidlingen har som et neutralt og landsdækkende system formidlingsansvaret for alle arbejdssøgende, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen, og skal yde bistand ved valg af erhverv og uddannelse, jf. afsnit II.

Arbejdsformidlingen har ansvaret for at tilvejebringe og gennemføre tilbud efter afsnit III, jf. afsnit IV, til de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som står tilmeldt i den pågældende AF-region. Tilvejebringelse og gennemførelse af tilbud kan overlades til andre, jf. kapitel 3.

(Amts)kommunen kan formidle arbejde til personer, der modtager eller søger støtte efter lov om aktiv socialpolitik, til førtidspensionister, til personer med fysisk/psykisk handicap eller særlige sociale problemer, jf. lov om social service.Reglerne om formidling i bekendtgørelsens § 48 og § 52 finder anvendelse.

(Amts)kommunen skal orientere Arbejdsformidlingen, såfremt den ønsker at formidle arbejde til den i stk. 1 nævnte gruppe, og såfremt den ikke længere ønsker at varetage denne opgave.

Arbejdsformidlingen og (amts)kommunen kan aftale, at formidlingen for en eller flere persongrupper, jf. stk. 1, overtages af (amts)kommunen, jf. dog § 23. Overtager (amts)kommunen formidlingen af arbejde, finder reglerne om formidling i § 48 og § 52 tilsvarende anvendelse.

Arbejdsmarkedsrådet udarbejder forslag til budget for arbejdsmarkedsindsatsen i regionen og bidrager med forslag til budget for den del af bevillingen til driften af Arbejdsformidlingen, der vedrører Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter. Arbejdsmarkedsrådet træffer bestemmelse om anvendelse af bevillingen til arbejdsmarkedsindsatsen inden for de udmeldte bevillinger samt mål og resultatkrav.

Arbejdsmarkedsrådet tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen indenfor rammerne af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de af beskæftigelsesministeren fastsatte regler ved:

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter mål og retningslinier for arbejdsmarkedsindsatsen, jf. stk. 2, herunder for prioritering og dimensionering af Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

Om Arbejdsmarkedsrådets opgaver henvises i øvrigt til § 6, § 24, stk. 2, § 25, stk. 2, § 31, stk. 2, § 51, § 78, stk. 3, § 88,§ 101, stk. 3, § 135, stk. 1, § 172, stk. 2, § 192, stk. 4, § 214, § 215 og § 216.

1. Planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder fastsættelsen af mål og resultatkrav for indsatsen.

1. Løbende overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats.

1. Dimensionering og prioritering af de arbejdsmarkedspolitiske redskaber og medvirken ved dimensionering og prioritering af Arbejdsformidlingens ordinære aktiviteter.

1. Samordning af Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes varetagelse af arbejdsmarkedsindsatsen, herunder anvendelse af jobtræning og individuel jobtræning.

1. Koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledningen samt det virksomhedsopsøgende arbejde.

1. Beslutning om udarbejdelse af analyser og prognoser for udviklingen af arbejdsmarkedet i regionen.

1. Beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsaktiviteter i regionen på det arbejdsmarkedspolitiske område.

Arbejdsmarkedsrådet skal ud fra en vurdering af, hvem der har en særlig risiko for langvarig ledighed, fastsætte retningslinier for, hvilke ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der kan tilbydes en tidlig forebyggende indsats. Arbejdsformidlingen afgør ud fra individuelle kriterier, hvilke ledige, herunder ledige der ikke er omfattet af Arbejdsmarkedsrådets retningslinier, der skal tilbydes en tidlig forebyggende indsats. I den individuelle vurdering kan detindgå, at ledige har haft et langt opsigelsesvarsel forud for ledigheden.

Arbejdsmarkedsrådet skal sikre, at arbejdsløshedskasserne underrettes om, hvilke ledige der er omfattet af Arbejdsmarkedsrådets retningslinier efter stk. 1. Arbejdsløshedskasserne kan henlede Arbejdsformidlingens opmærksomhed på ledige, som af Arbejdsløshedskassen vurderes at have en særlig risiko for langvarig ledighed.

Arbejdsløshedskasserne har pligt til at informere og vejlede deres egne medlemmer om mulighederne for at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked og om mulighederne for at få tilbud samt om de dagpengemæssige konsekvenser af at afslå, udeblive fra, ophøre med eller afbryde et tilbud, som den ledige har fået som led i den arbejdsmarkedspolitiske indsats, jf. §§ 62, 63 og 65 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsløshedskasserne skal endvidere informere egne medlemmer om, at uddannelse, der ligger ud over den lediges ret til selvvalgt uddannelse, jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, alene kan gennemføres i henhold til en handlingsplan.

Arbejdsløshedskasserne kan formidle arbejde til egne ledige medlemmer. Ved arbejdsløshedskassers formidling af arbejde finder reglerne om formidling i § 48 og § 52 tilsvarende anvendelse.

Ansvaret for indberetninger til brug for statistiske opgørelser vedrørende personer, der modtager tilbud i henhold til denne bekendtgørelse, påhviler den myndighed, som afgiver tilbudet.

Ansvaret for statistiske indberetninger af dagpengemodtagere til CRAM påhviler arbejdsløshedskasserne. Ansvaret for statistiske indberetninger af ledige kontanthjælpsmodtagere påhviler Arbejdsformidlingen. Arbejdsformidlingen kan dog aftale med en kommune, at kommunen overtager ansvaret for indberetning af ledige kontanthjælpsmodtagere til CRAM.

Arbejdsformidlingen kan efter aftale lade andre aktører

Når en anden aktør udarbejder en individuel handlingsplan, skal handlingsplanen godkendes og underskrives af Arbejdsformidlingen. Bestemmelserne i § 67, stk. 1-5 og § 68 finder i øvrigt anvendelse.

1. gennemføre det individuelle kontaktforløb efter kapitel 3, herunder CV-samtalen, når denne indgår som en integreret del af kontaktforløbet,

1. udarbejde en individuel handlingsplan efter kapitel 7, samt

1. tilvejebringe og gennemføre tilbud efter kapitel 8-14.

Arbejdsformidlingen indgår aftale om varetagelse af opgaverne efter § 9, stk. 1, ved udbud i overensstemmelse med de gældende regler for udbudsforretninger. Arbejdsformidlingen kan tillige indgå aftale om varetagelse af opgaverne efter § 9, stk. 1, nr. 2 og 3, ved samarbejdsaftaler uden betaling.

Arbejdsformidlingen kan ikke herved fraskrive sig ansvaret for arbejdsmarkedsindsatsen.

Arbejdsformidlingen kan henvise den ledige til en anden aktør. Henvisningen til en anden aktør skal være skriftlig.

Hvis Arbejdsformidlingen skønner, at flere aktører er næsten lige effektive i forhold til at bringe den ledige i ordinær beskæftigelse, skal den ledige kunne vælge mellem disse aktører.

Arbejdsformidlingen kan videregive oplysninger om den lediges tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold, som er af betydning for den anden aktørs mulighed for at varetage indsatsen over for den ledige.

Den ledige skal give den anden aktør fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrigt forhold af betydning for den anden aktørs mulighed for at varetage indsatsen over for den ledige, herunder gøre sit C.V. i Job- og CV-banken tilgængeligt for den anden aktør.

Den ledige skal deltage i de aktiviteter, som den anden aktør tilrettelægger.

Bekendtgørelsens § 190 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger finder tilsvarende anvendelse på de oplysninger, som den anden aktør kommer i besiddelse af i forbindelse med varetagelsen af indsatsen over for den ledige.

Den anden aktør skal skriftligt meddele Arbejdsformidlingen, hvis den ledige ikke deltager i de aktiviteter, som den anden aktør tilrettelægger, eller hvis den ledige i øvrigt udviser en adfærd, der gør det vanskeligt for aktøren at varetage indsatsen over for den ledige.

Arbejdsformidlingen kan benyttes af alle arbejdssøgende med henblik på formidling af arbejde.

Arbejdssøgende kan stå tilmeldt Arbejdsformidlingen i den AF-region, hvor de ønsker at søge arbejde, jf. dog §§ 16 og 23.

Arbejdssøgende kan blive tilmeldt Arbejdsformidlingen som dagpengemodtagere eller som kontanthjælpsmodtagere. Arbejdssøgende, der ikke tilmeldes som dagpengemodtagere eller kontanthjælpsmodtagere, tilmeldes som personligt tilmeldte.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettiget til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag, skal på den første ledighedsdag tilmelde sig Arbejdsformidlingen som dagpengemodtagere. Den ledige anses for tilmeldt, når tilmeldingen er registreret i Arbejdsformidlingens edb-system.

Den ledige skal stå tilmeldt Arbejdsformidlingen i den region, hvor den ledige bor (folkeregisteradresse).

Den AF-region, hvor den ledige står tilmeldt, kan tillige registrere pågældende som arbejdssøgende i naboregionen. Arbejdsformidlingen underretter den ledige om registreringen i naboregionen.

Den ledige kan vælge tillige at blive registreret som arbejdssøgende i andre regioner.

Den ledige kan tilmelde sig på Arbejdsformidlingeni den AF-region, hvor de bor (folkeregisteradresse), jf. dog stk. 2, eller hos den lediges arbejdsløshedskasse, jf. § 21.

Personer, som er beskæftigede og har taget midlertidigt ophold uden for bopælsregionen, og som i henhold til en overenskomst eller faglig kutyme hjemsendes på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel, kan dog tilmelde sig ved personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen i den AF-region, hvor de er i beskæftigelse.

Tilmelding på Arbejdsformidlingen sker ved personligt fremmøde.

Den ledige kan af Arbejdsformidlingen få tilladelse til at tilmelde sig telefonisk på Arbejdsformidlingen den første ledighedsdag, når:

Ved den telefoniske tilmelding meddeler Arbejdsformidlingen den ledige, hvornår vedkommende skal give personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen.

Ledige, der indgår i en arbejdsfordeling efter reglerne i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om supplerende dagpenge, er fritaget for at tilmelde sig ved personligt fremmøde på Arbejdsformidlingen. Tilmeldingen sker i stedet ved, at arbejdsgiveren anmelder overfor Arbejdsformidlingen, hvilke ansatte i virksomheden der er omfattet af arbejdsfordelingen.

1. den ledige er forhindret i at tilmelde sig Arbejdsformidlingen, fordi den ledige arbejder på deltid eller søger et bestemt arbejde i Arbejdsformidlingens åbningstid,

1. den ledige deltager i en uddannelse, der gennemføres i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, og den ledige i henhold til denne lov skal stå til rådighed for formidlet arbejde, eller

1. den ledige i øvrigt af særlige grunde er forhindret i at møde personligt frem på Arbejdsformidlingen.

Hvis Arbejdsformidlingen er lukket på den første ledighedsdag, skal den ledige tilmelde sig den første dag, Arbejdsformidlingen har åbent.

Den ledige er fritaget for pligten til at tilmelde sig på Arbejdsformidlingen ved:

1. ledighed som følge af en virksomheds lukning mellem jul og nytår, når der er tale om midlertidigt arbejdsophør med angivelse af genoptagelse af arbejdet på førstkommende hverdag efter julelukningen, eller

1. ledighed på en søgnehelligdag, såfremt den ledige genoptager arbejdet umiddelbart efter søgnehelligdagen.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan bestemme, at visse grupper fritages for tilmelding på Arbejdsformidlingen, at ledige fritages for tilmelding af særlige årsager, samt at tilmelding sker på andre måder. Forud herfor indhentes Landsarbejdsrådets udtalelse.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan bestemme, at julelukning, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, udover dagene mellem jul og nytår kan omfatte enkelte dage før jul og efter nytår.

Den ledige kan i stedet for tilmelding på Arbejdsformidlingen tilmelde sig ved personligt fremmøde hos sin arbejdsløshedskasse, hvis arbejdsløshedskassen har fået godkendelse af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen til at foretage tilmelding.

Ved tilmelding som dagpengemodtager skal den ledige have udleveret et dagpengekort med Arbejdsformidlingens eller arbejdsløshedskassens påstempling, der er dokumentation for, at vedkommende har tilmeldt sig Arbejdsformidlingen.

Kontanthjælpsmodtagere, der efter kommunens vurdering modtager kontanthjælp alene på grund af ledighed, skal stå tilmeldt Arbejdsformidlingen i den region, hvor de bor (folkeregisteradresse).

Den AF-region, hvor den ledige står tilmeldt, kan tillige registrere pågældende som arbejdssøgende i naboregionen. Arbejdsformidlingen underetter den ledige om registreringen i naboregionen.

Den ledige kan vælge tillige at blive registreret som arbejdssøgende i andre regioner.

Kontanthjælpsmodtagere, jf. § 23, skal tilmelde sig Arbejdsformidlingen ved personligt fremmøde i den AF-region, hvor de bor (folkeregisteradresse).

Ved tilmelding som kontanthjælpsmodtager skal den ledige have udleveret et fremmødekort med en kontaktdato, som er fastsat på baggrund af retningslinier udarbejdet af det regionale arbejdsmarkedsråd.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan bestemme, at tilmelding, jf. stk. 1 og 2, for kontanthjælpsmodtagere sker på andre måder. Forud herfor indhentes Landsarbejdsrådets udtalelse.

Personligt tilmeldte, der står tilmeldt i én AF-region, kan vælge tillige at blive registreret som arbejdssøgende i andre regioner.

Ved tilmelding som personligt tilmeldt skal pågældende have udleveret et fremmødekort med en kontaktdato, som er fastsat på baggrund af retningslinier udarbejdet af det regionale arbejdsmarkedsråd.

Arbejdssøgende, som ønsker at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, skal give Arbejdsformidlingen fyldestgørende og korrekte oplysninger om tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer og øvrige forhold af betydning for formidlingen af arbejde.

Oplysninger om job og om arbejdssøgendes arbejds- og uddannelsesmæssig baggrund m.v. (C.V.’er) indlægges i Beskæftigelsesministeriets database (Job- og CV-bank).

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter retningslinier for, hvilke oplysninger der kan indlægges i Job- og CV-banken.

Ledige bortset fra personligt tilmeldte skal hurtigst muligt og senest en måned efter tilmelding indlægge oplysninger, som nævnt i § 26, stk. 1, i Job- og CV-banken. Den ledige skal løbende ajourføre formidlingsrelevante oplysninger i Job- og CV-banken og skal efter anmodning gøre oplysningerne tilgængelige for Arbejdsformidlingen. Ledige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere skal efter anmodning tillige gøre oplysningerne tilgængelige for deres arbejdsløshedskasse henholdsvis kommune eller en anden aktør, der varetager indsatsen over for den ledige.

Den ledige skriver under på, at de afgivne oplysninger efter stk. 1 er fyldestgørende og korrekte.

Arbejdsformidlingen skal yde bistand til ledige i forbindelse med indlæggelse af oplysninger i Job- og CV-banken, hvis den ledige anmoder herom. Samme forpligtelse har arbejdsløshedskasserne og kommunerne over for egne medlemmer henholdsvis kontanthjælpsmodtagere.

Arbejdsformidlingen, kommunen, arbejdsløshedskassen eller en anden aktør, der varetager indsatsen over for den ledige, har adgang til de oplysninger, som den ledige har indlagt i Job- og CV-banken.

Der skal senest en måned efter tilmelding af ledige, der er omfattet af § 27, afholdes en personlig samtale med den ledige, hvor det sikres, at den lediges oplysninger i Job- og CV-banken er fyldestgørende, jf. dog stk. 3. I samtalen skal det aftales, hvordan den lediges jobsøgning kan understøttes.

Samtalen efter stk. 1 kan afholdes telefonisk, hvis den ledige alene skal ajourføre sit C.V.

Der skal ikke afholdes en samtale efter stk. 1, hvis der inden for de seneste 3 måneder før tilmelding har været afholdt en samtale om den lediges C.V.

Arbejdsformidlingen afholder samtalen efter § 28 med ledige, som ikke tidligere har været tilmeldt Arbejdsformidlingen, eller som efter Arbejdsformidlingens opgørelse har optjent ret til en ny dagpengeperiode, jf. § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Opgørelsen sker i forbindelse med tilmeldingen på baggrund af oplysninger i Arbejdsformidlingens edb-systemer.

Arbejdsløshedskasserne afholder samtalen efter § 28 med egne ledige medlemmer, bortset fra ledige der er omfattet af stk. 1.

Kommunerne afholder samtalen efter § 28 med kontanthjælpsmodtagere.

Afholdelse af samtale efter § 28 kan uanset stk. 1-3 overlades til andre, jf. § 9, stk. 1, nr. 1.

Arbejdsformidlingen skal sikre, at der under hensyn til den lediges ønsker og arbejdsmarkedets behov tilrettelægges og gennemføres et individuelt og fleksibelt kontaktforløb for ledige dagpengemodtagere med henblik på, at den ledige hurtigst og bedst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Under kontaktforløbet skal der afholdes individuelle samtaler med den ledige med henblik på at følge op på den lediges jobsøgning og vurdere, hvilke aktiviteter eller tilbud den ledige skal have, samt at fastlægge, hvilket kontaktforløb der skal være for den ledige.

Som led i kontaktforløbet kan der bl.a. indgå følgende aktiviteter:

I kontaktforløbet med den ledige skal det løbende påses, at de oplysninger, som den ledige har indlagt i Job- og CV-banken, er fyldestgørende, ligesom der skal foretages en vurdering efter stk. 2.

1. afklaringssamtale om den lediges kvalifikationer og jobmuligheder,

1. støtte til udformning af ansøgninger,

1. formidling til job,

1. kurser i jobsøgning,

1. besøg på arbejdspladser med henblik på afklaring af jobønsker,

1. vejledning i brug af selvbetjeningsredskaber, eller

1. samtale om individuel handlingsplan, jf. kapitel 7.

Den individuelle samtale efter § 30, stk. 2, skal afholdes, senest hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitlerne 8-14 i sammenlagt 3 måneder. Første samtale skal afholdes senest, når den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 3 måneder efter tilmelding. Har den ledige kvalifikationer inden for erhvervsområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, er der tvivl om den lediges rådighed, eller er der risiko for, at den ledige ikke selv kan finde beskæftigelse, skal kontakten ske hyppigere.

Det regionale arbejdsmarkedsråd fastsætter retningslinier for tilrettelæggelsen af kontaktforløbet.

Samtalen kan ske telefonisk, digitalt eller på anden måde, når den ledige deltager i tilbud.

I opgørelsen af perioden på sammenlagt 3 måneder efter § 31, stk. 1, medregnes perioder, hvor den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 8-14. Ved offentlige forsørgelsesydelser forstås:

I opgørelsen efter stk. 1 medregnes som hele uger de uger, hvor den ledige helt eller delvist har modtaget offentlige forsørgelsesydelser eller har deltaget i tilbud efter kapitel 8-14.

Hvis den ledige erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes perioder efter stk. 1 forud herfor ikke i opgørelsen af sammenlagt 3 måneder.

1. dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

1. feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

1. dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

1. kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og

1. orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og kontanthjælpsmodtagere er forpligtet til at møde til aktiviteter på eller arrangeret af Arbejdsformidlingen, hvis Arbejdsformidlingen indkaldervedkommende skriftligt og personligt.

Står ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og kontanthjælpsmodtagere ikke til rådighed for formidling på grund af arbejde, sygdom, deltagelse i kurser eller af anden grund, skal den ledige straks give Arbejdsformidlingen besked herom.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse og kontanthjælpsmodtagere, der ønsker at afholde ferie, skal give Arbejdsformidlingen besked herom. Meddelelsen skal gives senest 14 dage før feriens afholdelse, medmindre der er tale om afholdelse af enkelte feriedage.

Arbejdsformidlingen skal registrere den lediges meddelelse om sygdom og ferie.

Ledige, der deltager i jobtræning og individuel jobtræning, skal ikke give Arbejdsformidlingen meddelelse om sygdom og ferie.

Ønsker en arbejdssøgende ikke længere at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, skal vedkommende afmelde sig på Arbejdsformidlingen.

Påbegynder en arbejdssøgende bortset fra personligt tilmeldte - fuld beskæftigelse af mindst 14 dages varighed eller bliver syg i en periode af mindst 14 dages varighed, skal vedkommende afmelde sig på Arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen afmelder en ledig bortset fra personligt tilmeldte - når:

Forinden afmelding efter stk. 1, nr. 1, 3, 5 og 7 skal Arbejdsformidlingen underrette den ledige om, at vedkommende vil blive afmeldt Arbejdsformidlingen. Ved afmelding efter stk. 1, nr. 5, underretter Arbejdsformidlingen den lediges arbejdsløshedskasse/kommunen, jf. § 179.

1. Arbejdsformidlingen har fået oplyst, at den ledige har fået ordinær fuldtidsbeskæftigelse, for deltidsforsikrede dog deltidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, såfremt beskæftigelsesperioden er af mindst 14 dages varighed, med mindre den ledige fortsat ønsker at stå tilmeldt,

1. den ledige overgår til børnepasningsorlov,

1. den ledige har været registreret som sygemeldt i mindst 14 dage,

1. Arbejdsformidlingen ikke kan få pågældendes adresse oplyst, og en henvendelse til arbejdsløshedskassen henholdsvis kommunen ikke har løst problemet,

1. den ledige ikke vil give Arbejdsformidlingen formidlingsrelevante oplysninger, ikke vil indlægge sit C.V. i Job- og CV-banken eller ikke vil gøre formidlingsrelevante oplysninger i sit C.V. tilgængeligt for Arbejdsformidlingen,

1. den ledige påbegynder uddannelse med godtgørelse eller med statens voksenuddannelsesstøtte, hvis Arbejdsformidlingen har fraveget kravet om, at den ledige skal stå til rådighed for formidlet arbejde, jf. lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, henholdsvis lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller

1. Arbejdsformidlingen har fået oplyst, at den ledige påbegynder ordinær uddannelse, der ikke er givet som tilbud i henhold til en individuel handlingsplan.

Ved afmelding bortset fra afmelding efter § 39 - underretter Arbejdsformidlingen vedkommende om afmeldingen og om muligheden for eventuel gentilmelding, herunder som personligt tilmeldt, jf. § 43.

Arbejdsformidlingen afmelder et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse

Efter retningslinier, der fastlægges af direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen efter aftale med direktøren for Arbejdsdirektoratet , kan Arbejdsformidlingen afmelde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i tilfælde, hvor der opstår tvivl om den lediges tilhørsforhold til en arbejdsløshedskasse, og hvor den ledige ikke reagerer på Arbejdsformidlingens henvendelse herom.

1. ved iværksættelse af tilbud, når den ledige i henhold til § 63 ikke skal stå til rådighed for formidlet arbejde,

1. ved deltagelse i tilbud om uddannelse i udlandet i tilfælde, hvor den ledige ikke skal stå til rådighed for formidlet arbejde i henhold til Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om rådighed, eller

1. hvis Arbejdsformidlingen har fået oplyst, at den ledige ikke længere er dagpengeberettiget efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskassen skal afmelde et ledigt medlem, når vedkommende har anmodet arbejdsløshedskassen herom.

Arbejdsløshedskassen skal ligeledes afmelde et ledigt medlem, såfremt medlemmet overgår til efterløn, jf. § 75a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forudgående drøftelse med direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen bestemme, at kasserne skal afmelde ledige, som ikke har modtaget dagpenge de sidste 14 dage i den seneste dagpengeperiode. Kassen skal forinden underrette den ledige om, at vedkommende vil blive afmeldt Arbejdsformidlingen, medmindre vedkommende tilkendegiver fortsat at ville stå tilmeldt Arbejdsformidlingen.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen kan efter aftale med direktøren for Arbejdsdirektoratet træffe beslutning om, at der som led i et forsøg skal gælde særlige afmelderegler i enkelte regioner og med deltagelse af udvalgte arbejdsløshedskasser. Forud herfor indhentes Landsarbejdsrådets udtalelse.

Arbejdsformidlingen afmelder en kontanthjælpsmodtager, når kommunen underretter Arbejdsformidlingen om, at den ledige ikke længere skal være tilmeldt. Arbejdsformidlingen underretter vedkommende om afmeldingen.

Arbejdsformidlingen afmelder tillige en kontanthjælpsmodtager, hvis den ledige ikke kontakter Arbejdsformidlingen på den kontaktdato, der fremgår af det udleverede fremmødekort, jf. § 24, stk. 2.

Arbejdsformidlingen afmelder en personligt tilmeldt, hvis pågældende ikke kontakter Arbejdsformidlingen på den kontaktdato, der fremgår af det udleverede fremmødekort, jf. § 25, stk. 2.

Ønsker en arbejdssøgende, som er blevet afmeldt, på ny at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, skal vedkommende tilmelde sig efter reglerne i §§ 15-25.

Arbejdsformidlingen formidler kontakt mellem arbejdsgivere og arbejdssøgende, jf. § 2.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde arbejdsgivere og arbejdssøgende henholdsvis arbejdskraft og arbejde ved forskellige typer af formidling.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde jobformidling, hvor der formidles arbejdssøgende til konkrete job ved henvisning, jf. § 48. Der skal ved udvælgelsen af egnede arbejdssøgende være overensstemmelse mellem den arbejdssøgendes kvalifikationer og jobprofilen.

Arbejdsformidlingen skal endvidere tilbyde åben formidling, hvor Arbejdsformidlingen medvirker til at bringe arbejdssøgende og arbejdsgivere i kontakt med hinanden, uden at der er tale om henvisning. Ved kontakten med den arbejdssøgende og arbejdsgiveren har Arbejdsformidlingen mulighed for at yde service og vejledning.

Udvælgelse af egnede arbejdssøgende til et konkret job sker med udgangspunkt i de oplysninger, som den arbejdssøgende har givet i henhold til § 26, herunder de oplysninger som indlægges i Job- og CV-banken.

Formidling af arbejde skal ske ved henvisning af en eller flere arbejdssøgende efter aftale med arbejdsgiveren.

Henvisningen til arbejdsgiveren skal være skriftlig. I særlige situationer, f.eks. inden for områder, hvor det er sædvane at formidle med kort varsel (korttidsformidling), kan henvisningen ske telefonisk. Den arbejdssøgende skal gøres bekendt med, at samtalen er en henvisning.

Forud for den skriftlige henvisning, jf. stk. 2, afholder Arbejdsformidlingen en formidlingssamtale (personligt eller telefonisk) med den arbejdssøgende, hvorunder den arbejdssøgende gøres bekendt med, at samtalen finder sted med henblik på en skriftlig henvisning.

Arbejdsgiveren har pligt til straks at give Arbejdsformidlingen meddelelse om resultatet af formidlingen, herunder hvis den arbejdssøgende ikke er blevet ansat, eller hvis arbejdsforholdet afbrydes umiddelbart efter overtagelsen.

Arbejdsformidlingen kan pålægge ledige at søge job, som er slået op i Job- og CV-banken. § 48, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Arbejdsmarkedsrådet fastsætter retningslinier for særlige formidlingsaktiviteter i regionen. Særlige formidlingsaktiviteter er aktiviteter, der er rettet mod de arbejdssøgende, herunder enkeltpersoner eller grupper af ledige, hvor der er behov for en særlig indsats.

Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder, arbejdssøgende med særlige kvalifikationer eller behov, befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lignende.

Når Arbejdsformidlingen modtager skriftlige og fyldestgørende oplysninger fra en faglig organisation om, at en arbejdsgiver er omfattet af strejke, lockout eller blokade, skal Arbejdsformidlingen fra iværksættelsen af strejken, lockouten eller blokaden ophøre med al formidlingsvirksomhed til den pågældende arbejdsgiver.

Formidlingsstoppet gælder alle stillinger i virksomheden, der er omfattet af konflikten, og der kan ikke formidles arbejdssøgende til disse stillinger, selvom vedkommende hører under andre faglige organisationer end den, der har fremsendt oplysningerne, jf. stk. 1.

Såfremt strejken, lockouten eller blokaden hæves, kendes overenskomststridig eller på anden måde retsstridig, skal formidlingen genoptages.

Reglerne i afsnittet om formidling (§§ 44-52) - bortset fra § 46, stk. 2, § 48, stk. 2, 2. pkt., og § 51 - finder tillige anvendelse ved formidling i forbindelse med afgivelse af tilbud om jobtræning, individuel jobtræning og arbejdspraktik, jf. kapitel 9-11.

Bestemmelsen i § 48, stk. 3, finder anvendelse, hvis Arbejdsformidlingen vurderer, at der skal afholdes en formidlingssamtale forud for henvisning til tilbuddet. Såfremt der ikke umiddelbart forud for formidlingen er afholdt en samtale om udarbejdelse eller revision af en handlingsplan, skal der afholdes en formidlingssamtale.

Arbejdsformidlingen skal informere ledige, arbejds- og uddannelsessøgende samt private og offentlige virksomheder om mulighederne og rettighederne efter denne bekendtgørelse. Arbejdsformidlingen skal endvidere informere om mulighederne for orlov, jf. lov om børnepasningsorlov.

Arbejds- og uddannelsessøgende kan få information om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt vejledning om valg af erhverv og uddannelse, jf. lov om uddannelses- og erhvervsvejledning.

Private og offentlige arbejdsgivere kan få information og vejledning om arbejdskraft og uddannelsesforhold. Arbejdsformidlingen skal ved den almindelige virksomhedskontakt informere om mulighederne for at indgå orlovs- eller rotationsaftaler mellem en arbejdsgiver og en eller flere beskæftigede.

I forbindelse med tilmelding af en arbejdssøgende skal Arbejdsformidlingen give den arbejdssøgende information om Arbejdsformidlingens servicetilbud, f.eks.om Job- og CV-banken, kontakten med Arbejdsformidlingen samt om forpligtelser i forhold til Arbejdsformidlingen, herunder om afmelding.

Arbejdsformidlingen skal så tidligt som muligt informere de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse om muligheden for at modtage vejledning, om mulighederne for beskæftigelse og uddannelse samt om muligheden for at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse vejledning, hvis indhold, form og varighed skal tilpasses den lediges forudsætninger og behov. Vejledning kan tilbydes som et kortere eller længerevarende vejledningsforløb, jf. kapitel 8.

Den ledige kan på begæring få vejledning som en individuel samtale.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde uddannelsesrådgivning med henblik på formulering og afhjælpning af virksomhedens uddannelsesbehov, samt videreformidling af uddannelsesbehovet til relevante uddannelsesinstitutioner.

Arbejdsformidlingen kan tilbyde information og vejledning om uddannelse og omskoling ved virksomhedsindskrænkning eller lukning m.v.

Arbejdsformidlingen kan derudover tilbyde andre serviceydelser, herunder bistand til etablering af jobrotationsordninger, personale- og uddannelsesplanlægning m.v.

Arbejdsformidlingen kan give følgende tilbud til ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse:

Tilbud til de ledige gives på grundlag af Arbejdsmarkedsrådets beslutninger om arbejdsmarkedsindsatsen, jf. §§ 5 og 6.

Tilbud til deledige skal tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Tilbuddene kan gives enkeltvis eller i en kombination af flere tilbud, hvis det er mere hensigtsmæssigt for at opnå beskæftigelse.

1. individuel handlingsplan og uddannelsesplan, jf. kapitel 7,

1. vejledningsforløb, jf. kapitel 8,

1. jobtræning, jf. kapitel 9,

1. individuel jobtræning, jf. kapitel 10,

1. arbejdspraktik, jf. kapitel 11,

1. jobrotation, jf. kapitel 12,

1. uddannelse, jf. kapitel 13, og

1. andre aktiviteter, jf. kapitel 14.

Tilbud efter kapitel 7-14 kan af Arbejdsformidlingen gives til ledige dagpengeberettigedemedlemmer af en arbejdsløshedskasse. Det er en betingelse, at de ledige er tilmeldt Arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, jf. dog § 63, jf. § 38, stk. 1.

Det er en betingelse for afgivelse af tilbuddet, at kravet om ledighed er opfyldt på tidspunktet for tilbuddets afgivelse, jf. dog § 143, stk. 4, og § 147, stk.2, og at medlemmet er dagpengeberettiget ogstår til rådighed for arbejdsmarkedet. Deltagelse i tilbud sidestilles med dagpengeberettiget ledighed.

Tilbud kan gives i den periode, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Tilbud kan endvidere gives til ledige, der modtager en ydelse efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Tilbud kan ikke række ud over den dato, hvor den ledige er berettiget til dagpenge i henhold til § 55, stk. 1 og 3, eller berettiget til en ydelse efter § 55, stk. 2, ilov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forud for afgivelse af tilbud til ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse efter kapitel 8-14, udarbejdes en individuel handlingsplan, jf. kapitel 7. Dette gælder dog ikke ved vejledningsforløb forud for udarbejdelse af en handlingsplan.

I forbindelse med opkvalificerende kurser, herunder omskoling og efteruddannelse, som umiddelbart vil kunne forbedre den lediges mulighed for at opnå ordinær beskæftigelse, kan Arbejdsformidlingen give et tilbud om uddannelse, jf. kapitel 13, uden at udarbejde en handlingsplan.

Hvis der er udarbejdet en individuel handlingsplan, og den ledige skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal handlingsplanen revideres.

Forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse efter § 162 udarbejdes en individuel uddannelsesplan, jf. kapitel 7.

Hvis der er udarbejdet en individuel uddannelsesplan, og den ledige skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal uddannelsesplanen revideres.

Et ledigt dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, som deltager i tilbud, skal være aktivt arbejdssøgende samt stå til rådighed for arbejde formidlet af Arbejdsformidlingen. Dette gælder dog ikke ledige, der deltager i tilbud om uddannelse efter § 162.

Arbejdsformidlingen kan efter ansøgning fra den ledige træffe afgørelse om at fravige stk. 1 , hvis:

Har Arbejdsformidlingen truffet afgørelse efter stk. 2, skal dette meddeles skriftligt til den ledige.

1. der ikke er eller kan forventes mangel på arbejdskraft inden for den lediges fagområde, eller

1. Arbejdsformidlingen skønner, at tilbuddet medvirker til, at den ledige kan opnå fast beskæftigelse, herunder når den ledige deltager i et særligt målrettet uddannelsesforløb.

Ved opgørelsen af sammenlagt ledighed efter denne bekendtgørelse finder Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse om beskæftigelseskrav og dagpengeperiode anvendelse.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om en handlingsplan.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde ledige, der tilbydes en tidlig forebyggende indsats efter § 6, at få udarbejdet en individuel handlingsplan.

Arbejdsformidlingen har på begæring fra ledige, der opfylder betingelserne i § 159, pligt til at udarbejde en individuel handlingsplan med henblik på eventuel yderligere uddannelse.

Arbejdsformidlingen skal tilbyde ledige, der har ret til tilbud efter §§ 160, 168 og 169, at få udarbejdet en individuel handlingsplan. Dette gælder dog ikke for ledige under 25 år, der er omfattet af § 162, jf. § 71.

Arbejdsformidlingen kan altid tage initiativ til at udarbejde en individuel handlingsplan i samarbejde med en ledig, selv om den ledige ikke er omfattet af stk. 2-4.

Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen om de ledige medlemmer, der er omfattet af en gruppe, der skal have udarbejdet en handlingsplan, jf. § 6, stk. 1.

For disse ledige kan Arbejdsformidlingen og en arbejdsløshedskasse aftale, at udarbejdelse af handlingsplanen først påbegyndes efter udløb af en frist på højest 4 uger fra underretning af arbejdsløshedskassen, inden for hvilken arbejdsløshedskassen kan aftale en samtale med den ledige med henblik på at forberede den ledige på udarbejdelsen af handlingsplanen.

Den aftalte frist kan fraviges, hvis den ledige skal påbegynde et tilbud inden fristens udløb.

Såfremt der er indgået en aftale efter stk. 2 skal Arbejdsformidlingen underrette den ledige herom samt om muligheden for at få en samtale med sin arbejdsløshedskasse forud for udarbejdelse af handlingsplanen.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om arbejdsløshedskassernes samarbejde med Arbejdsformidlingen i forbindelse med forberedelse af handlingsplaner.

Arbejdsformidlingen udarbejder den individuelle handlingsplan sammen med den ledige. Forinden handlingsplanen udarbejdes, afholdes en samtale med den ledige. Den udarbejdede handlingsplan skal underskrives af den ledige og Arbejdsformidlingen.

Handlingsplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Handlingsplanens aktiviteter kan dog fastsættes af Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

For ledige, der har ret til tilbud efter §§ 160, 168 og 169, kan Arbejdsformidlingen endvidere fastsætte handlingsplanens aktiviteter under hensyn til den lediges kvalifikationer og muligheden for at tilvejebringe konkrete tilbud.

Handlingsplanen skal indeholde oplysninger om:

1. den lediges beskæftigelsesmål og planer for aktiviteter,

1. eventuelt aftalte tilbud,

1. ansvar for tilmelding til tilbud,

1. tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud og

1. ansvar og dato for opfølgning.

Tilbud om uddannelse, hvor forsørgelsesgrundlaget er uddannelsesgodtgørelse og tilbud, hvor forsørgelsesgrundlaget er aktiveringsydelse, gives med forbehold for, at betingelserne for at modtage den omhandlede ydelse i øvrigt er opfyldt.

Når der er udarbejdet eller revideret en handlingsplan for den ledige, skal Arbejdsformidlingen give den ledige og arbejdsløshedskassen en kopi af den aftalte handlingsplan.

Hvis der er udarbejdet en individuel handlingsplan, og den ledige skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal handlingsplanen revideres, jf. § 61, stk. 3. Bestemmelserne i § 67 finder tilsvarende anvendelse. For ledige, der har ret til tilbud efter §§ 160, 168 og 169, kan Arbejdsformidlingen dog under hensyn til den lediges mulighed for at kunne påbegynde aktiviteten rettidigt fremsende den reviderede handlingsplan til underskrift til den ledige uden forudgående samtale, idet Arbejdsformidlingen skal have forsøgt telefonisk at orientere den ledige om tilbuddet og om fremsendelsen af handlingsplanen.

Den ledige kan anmode om at få revideret sin handlingsplan, og Arbejdsformidlingen kan tage initiativ hertil, hvis dette er begrundet i den lediges situation, f.eks. ved manglende optagelse på uddannelse, ved sygdom, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, der gør en revision hensigtsmæssig.

Hvis den ledige ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en handlingsplan, eller den ledige ikke overholder handlingsplanen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse herom.

Arbejdsformidlingen skal orientere den ledige om, at arbejdsløshedskassen er underrettet.

Hvis den ledige flytter til en anden region, skal Arbejdsformidlingen sammen med den ledige vurdere, om handlingsplanen skal revideres.

Hvis handlingsplanen indeholder en aftale om et konkret tilbud, bevarer den ledige så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om den ledige flytter til en anden region.

Hvis den ledige gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt med fraflytningsregionen, skal udgifterne hertil afholdes af fraflytningsregionen, medmindre andet er aftalt mellem de berørte regioner.

Forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse efter § 162, bortset fra deltagelse i en ordinær uddannelse, skal der i stedet for en handlingsplanudarbejdes en individuel uddannelsesplan.

Arbejdsformidlingen udarbejder den individuelle uddannelsesplan sammen med den ledige. Forinden uddannelsesplanen udarbejdes og underskrives af begge parter, afholdes en samtale med den ledige.

Uddannelsesplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov. Uddannelsesplanens aktiviteter kan dog fastsættes af Arbejdsformidlingen under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om:

Tilbud om uddannelse, hvor forsørgelsesgrundlaget er uddannelsesgodtgørelse, gives med forbehold for, at betingelserne for at modtage ydelsen i øvrigt er opfyldt.

1. den lediges uddannelsesmål og eventuelt beskæftigelsesmål,

1. aftalte tilbud,

1. ansvaret for tilmelding til tilbud,

1. tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud og

1. opfølgningskontakt.

Når der er udarbejdet eller revideret en individuel uddannelsesplan for den ledige, skal Arbejdsformidlingen give den ledige og arbejdsløshedskassen en kopi af den aftalte uddannelsesplan.

Hvis der er udarbejdet en individuel uddannelsesplan, og den ledige skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal uddannelsesplanen revideres. Bestemmelserne i § 72 finder tilsvarende anvendelse.

Den ledige kan anmode om at få revideret sin uddannelsesplan, og Arbejdsformidlingen kan tage initiativ hertil, hvis dette er begrundet i den lediges situation, f.eks. ved manglende optagelse på uddannelse, ved sygdom, eller hvis der er væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, der gør en revision hensigtsmæssig.

Hvis en ledig ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en uddannelsesplan, eller den ledige ikke overholder uddannelsesplanen, skal Arbejdsformidlingen underrette den lediges arbejdsløshedskasse herom.

Arbejdsformidlingen skal orientere den ledige om, at arbejdsløshedskassen er underrettet.

Hvis den ledige flytter til en anden region, skal Arbejdsformidlingen sammen med den ledige vurdere, om uddannelsesplanen skal revideres.

Hvis uddannelsesplanen indeholder en aftale om et konkret tilbud, bevarer den ledige så vidt muligt retten til tilbuddet, selv om den ledige flytter til en anden region.

Hvis den ledige gennemfører et konkret tilbud, der er aftalt med fraflytningsregionen, skal udgifterne hertil afholdes af fraflytningsregionen, medmindre andet er aftalt mellem de berørte regioner.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om et kortere eller længerevarende vejledningsforløb.

En ledig, der i henhold til en handlingsplan har fået tilbud om et vejledningsforløb, hvori der indgår undervisning, kan få tilbud om uddannelsesgodtgørelse, jf. kapitel 13.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om jobtræning.

Tilbud om jobtræning kan gives hos private eller offentlige arbejdsgivere. Det påhviler Arbejdsformidlingen fortrinsvis at søge at fremskaffe jobtræningstilbud hos private arbejdsgivere.

Tilbud om jobtræning hos private arbejdsgivere kan gives til ledige, som vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed, jf. § 6, eller har været ledige i sammenlagt mere end 12 måneder.

Ved offentlige arbejdsgivere forstås:

1. kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber,

1. statsinstitutioner og

1. organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50% af offentlige tilskud.

Hvis der kan opnås enighed herom, kan Arbejdsmarkedsrådet i helt særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 4, nr. 3.

Jobtræningstilbuddet skal bidrage til at give den ledige genoptræning med henblik på at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Indholdet i et jobtræningstilbud skal tilrettelægges under hensyntagen til arbejdspladsens karakter og den lediges kvalifikationer.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte generelle retningslinier for, hvilke krav der kan stilles til en jobtræningsplads, for at den kan leve op til kravet om genoptræning af den ledige.

• Særlige krav ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere

Ved ansættelse i jobtræninghos private arbejdsgivere skal ansættelsesperioden være aftalt til sammenlagt mindst 6 måneder. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning, jf. § 91, stk. 1. Dette gælder også ved ophør før udløbet af de 6 måneder.

Ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgiveremed løntilskud i mere end sammenlagt 6 måneder er arbejdsgiveren forpligtet til at tilbyde den ansatte enten uddannelse eller ansættelse uden løntilskud. Tilskudsperioden på sammenlagt 6 måneder opgøres i timer, der omregnes til måneder.

Vælger arbejdsgiveren at tilbyde den ansatte uddannelse, er det en betingelse for virksomheder med mere end 10 ansatte, at den ansatte alene er beskæftiget i op til 6 måneder ved samme arbejdsfunktion. Uddannelsesperiodens længde skal svare til mindst 1/12 af den samlede jobtræningsperiode. Uddannelsen skal afholdes indenfor den aftalte jobtræningsperiode.

Arbejdsgiverens uddannelsesforpligtelse efter stk. 1, kan ikke opfyldes via den almindelige genoptræning af den ansatte, jf. § 78, eller via tilbud om uddannelse efter kapitel 13, jf. § 90, stk. 2. Arbejdsgiveren betaler for eventuelt køb af uddannelse.

Ved tilbud om ansættelse uden løntilskud skal den efterfølgende ansættelsesperiode svare til tilskudsperiodens længde.

I forbindelse med afgivelse af tilbud om jobtræning hos private arbejdsgivere indgås en skriftlig aftale mellem Arbejdsformidlingen og arbejdsgiveren.

Aftalen skal indeholde oplysninger om:

Fastsættes tilskudsperiodens længde til mere end sammenlagt 6 måneder, jf. dog stk. 4, skal aftalen tillige indeholde oplysninger om arbejdsgiverens forpligtelser efter § 80.

Tilskudsperiodens længde fastsættes således, at der maksimalt kan udbetales tilskud i 6 måneder, efter at den ledige har haft sammenlagt mere end 12 måneders ledighed.

1. indholdet i jobtræningen,

1. den tilstræbte genoptræning,

1. tilskudsperiodens længde og

1. om der skal udbetales tilskud efter § 84.

Hvis tilskudsperioden ved aftalen om oprettelse af en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver fastsættes til kortere tid end ansættelsesperioden, jf. § 79, det vil sige sammenlagt 6 måneder eller mindre, skal Arbejdsformidlingen påse, at der ikke inden for de seneste 12 måneder har været ansat mere end én person med løntilskud eller tilskud i jobtræning, individuel jobtræning eller i tilbudefter §16 ilov om aktiv socialpolitik til varetagelse af den samme arbejdsfunktion. Arbejdsgiveren underskriver i den forbindelse på tro og love, at betingelsen efter 1. pkt. er opfyldt.

Perioden på sammenlagt 6 måneder eller mindre efter stk. 1 opgøres i timer, for hvilke der skal udbetales tilskud, der omregnes til måneder.

Jobtræning hos private arbejdsgiverekan ikke tilbydes den ledige i en virksomhed, der ejes af dennes ægtefælle, registrerede partner eller samlever.

• Tilskud til særlige foranstaltninger ved jobtræning hos private arbejdsgivere (tovholderordning)

Med henblik på at styrke integrationen på arbejdspladsen af ledige, der er omfattet af målgruppen for en tidlig forebyggende indsats, jf. § 6, eller har mere end 12 måneders sammenlagt ledighed , kan Arbejdsformidlingen i forbindelse med lediges ansættelse i jobtræning hos en privat arbejdsgiver bevilge støtte til en tovholderfunktion.

Ved en tovholderfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere og oplære den ledige i virksomheden, der rækker ud over arbejdsgiverens forpligtelse til genoptræning af den ledige, jf. § 78.

Med henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at varetage tovholderfunktionen kan Arbejdsformidlingen bevilge tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

Støtte til tovholderfunktionen, herunder til køb af uddannelse, bevilges som tilskud til en arbejdsgiver på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom.

Tovholderfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden, jf. dog stk. 2.

I små virksomheder (op til ca. 10 ansatte) kan tovholderfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent.

Tilskud til arbejdsgiveren bevilges til dækning af lønomkostninger for virksomheden ved frikøb af medarbejderen eller honorar til den eksterne konsulent.

Det er en betingelse for bevilling af støtte til frikøb af en medarbejder, at medarbejderen ikke udfører sine sædvanlige arbejdsfunktioner i de timer, hvor vedkommende fungerer som tovholder.

Tovholderen kan frikøbes i eller betales for 10-30 timer pr. ansættelse af ledig i jobtræning. Honorar til den eksterne konsulent kan højest udgøre 10.000 kr. pr. ledig.

Arbejdsformidlingen fastsætter i samarbejde med arbejdsgiveren timetallet for tovholderfunktionen ud fra en konkret vurdering af den enkelte lediges behov og forudsætninger. Ved ansættelse af flere ledige hos samme arbejdsgiver kan timetallet nedsættes.

Som grundlag for udbetaling af støtte efter § 84, stk. 4, skal arbejdsgiveren redegøre for det faktiske timeforbrug, der er anvendt på tovholderfunktionen, samt fremlægge dokumentation for eventuelt køb af uddannelse.

Ved bevilling af støtte til tovholderfunktionen i op til 15 timer kan støtten udbetales én gang bagud. Ved bevilling af støtte i mere end 15 timer, kan støtten udbetales i to rater. Første rate kan udbetales, når de første 15 timer er anvendt.

Det regionale Arbejdsmarkedsråd kan fastsætte retningslinier for anvendelse af tovholderordningen i regionen.

Jobtræning kan kombineres med andre tilbud og kan bl.a. anvendes i kombination med uddannelse, som introduktion til et fast ansættelsesforhold eller i forbindelse med jobrotation.

Jobtræning kan efter aftale med arbejdsgiveren kombineres med uddannelse, jf. § 90.

Uddannelse kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i et jobtræningsforløb. Under uddannelsen udbetaler arbejdsgiverenløn som i den øvrige del af jobtræningen. Arbejdsgiveren betaler for eventuelt køb af uddannelsen. Hvis uddannelsesforløbet er aftalt i den lediges handlingsplan som led i jobtræningsforløbet, kan Arbejdsformidlingen dog betale for køb af uddannelsen m.v., jf. § 139.

Ansatte i jobtræning kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og Arbejdsformidlingen få tilbud om uddannelse efter kapitel 13. Underuddannelsen har vedkommende orlov uden løn fra jobtræningspladsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan godkende, at jobtræning hos offentlige arbejdsgivere indgår som en del af en uddannelse. Det skal i den forbindelse sikres, at en godkendelse ikke berører andre myndigheders forpligtelser til at finansiere uddannelsen i medfør af anden lovgivning.

Når et ansættelsesforhold om jobtræningindgås, oprettes der en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning. Betaling af den fulde lønudgift påhviler ansættelsesstedet.

Ansatte i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Lønnen kan dog maksimalt udgøre 81 kr. (januar 1994) pr. arbejdstime, eksklusiv feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling, jf. dog § 94, stk. 1. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Ud over lønnen pr. arbejdstime ydes kun:

Den samlede løn incl. tillæg til den ledige skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den lediges individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog skal den samlede løn mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog § 94, stk. 3.

1. omkostningsdækkende ydelser,

1. arbejdstidsbestemte tillæg og

1. arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne eget- og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til den samlede løn, jf. § 93, stk. 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn forhøjes procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.

Eventuelt over- og merarbejde skal afspadseres og beregnes på grundlag af den i § 93, stk. 2, fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.

Den ugentlige arbejdstid nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mere end 5 timer ugentligt. For hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer ugentligt nedsættes den ugentlige arbejdstid i tilbuddet med én time.

Den ledige skal oplyse Arbejdsformidlingen om omfang af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.

Arbejdsvilkårene skal i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlig arbejdsgiver ydes der befordringsgodtgørelse efter kapitel 26.

Når en ansat i jobtræning er fraværende på grund af sygdom, skal den ansatte på den første sygedag give meddelelse til arbejdsgiveren herom.

Arbejdsgiveren vurderer, om sygemeldingen giver anledning til at give arbejdsløshedskassen meddelelse om fraværet. Ved vurderingen indgår årsagen til, omfang og hyppighed af den ansattes eventuelle tidligere sygemeldinger.

Arbejdsløshedskassen underretter Arbejdsformidlingen. Arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen vurderer, om kommunen skal inddrages med henblik på en fælles opfølgning på den ansattes eventuelle sociale eller arbejdsmæssige problemer.

Tilbud om jobtræning kan gives i udlandet, når

1. ansættelse sker hos en arbejdsgiver/organisation med hjemsted i Danmark,

1. ansættelsen er frivillig for den ledige,

1. der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår, og

1. den ansatte er sikret hjemrejse.

Ønsker en arbejdsgiver at ansætte ledige i jobtræning, skal arbejdsgiveren - forud for tilbud i henhold til §§ 103 og 104 - have inddraget repræsentanter for de ansatte.

Ansættelse i jobtræning med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver.

Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Ansættelse af ledige i jobtræning med løntilskud som afløser for en fastansat, der er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, betragtes som en nettoudvidelse.

Ansættelse af ledige i jobtræning kan ikke ske i virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.

Ved afgørelse af, om der foreligger nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen i jobtræning er foretaget afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte, om medarbejdere ansat uden støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en medarbejder uden støtte.

På private ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af virksomheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

På private ansættelsesområder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.

For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør Arbejdsmarkedsrådet administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

I private virksomheder, hvor der ikke er nogen ansatte, påses betingelsen om merbeskæftigelse af Arbejdsformidlingen.

På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for vedkommende kommune, amtskommune eller statsinstitution.

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.

På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en ledig i jobtræning fremgå:

Hvis den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal endvidere fremgå de ansattes synspunkter, hvis der ikke er enighed om, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt.

1. om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,

1. at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen og er positive overfor at medvirke til genoptræningen, og

1. om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

På offentlige ansættelsesområder skal det forud for ansættelser af ledige fremgå, at spørgsmålet om merbeskæftigelse har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis synspunkter skal fremgå af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en ledig i jobtræning.

Der skal på såvel private som offentlige ansættelsesområder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud og antallet af ansatte uden tilskud.

På private ansættelsesområder må antallet af ansatte med løntilskud i henhold tillov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og § 16 i lov om aktiv socialpolitik i private virksomheder maksimalt udgøre

Begrænsningen i stk. 1 gælder ikke i tilfælde, hvor en ledig ansættes med tilskud i forbindelse med jobrotation, jf. kapitel 12.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært beskæftigede medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.

Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært beskæftigede i de seneste 3 måneder før ansættelsen af den ledige med løntilskud eller tilskud og den tilsvarende periode året forud.

1. 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid mindst 1, og herudover

1. 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

I virksomheder, hvor antallet af ansatte er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsen i stk. 4 udvides fra 3 til 4 måneder.

I virksomheder, der kun drives en del af året (sæsonvirksomheder), skal ansættelsen med tilskud i ansættelsesmåneden medføre en merbeskæftigelse i forhold til den tilsvarende måned året forud.

Udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om individuel jobtræning.

Arbejdsformidlingen kan etablere individuel jobtræning til ledige, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, f.eks. på grund af længerevarende ledighed eller svag uddannelsesmæssig baggrund. Arbejde i individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde, jf. § 120.

Individuel jobtræning kan også etableres til ledige, der af andre grunde end nævnt i stk. 1 kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og ansættelsesvilkår.

Individuel jobtræning kan etableres på en almindelig arbejdsplads hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Ved definitionen af offentlig arbejdsgiver finder § 77, stk. 4, tilsvarende anvendelse.

Ved individuel jobtræning hos private arbejdsgivere efter § 109 skal ansættelsen være aftalt til sammenlagtmindst 6 måneder. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning, jf. § 116, stk. 1. Dette gælder også ved ophør før udløbet af de 6 måneder. Bestemmelserne i §§ 80-82 finder i øvrigt anvendelse. Den i § 81 omhandlede aftale skal tillige indeholde oplysninger om tilskuddets størrelse. Ved udbetaling af tilskud i form af et éngangsbeløb opgøres tilskudsperioder på sammenlagt 6 måneder som antal arbejdstimer, der omregnes til måneder.

Individuel jobtræning kan ikke etableres i en virksomhed, organisation eller forening, der ejes eller drives af den lediges ægtefælle, registrerede partner eller samlever eller i private husstande, der bebos af sådanne personer.

Individuel jobtræning kan bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v.

Den ledige kan ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af Arbejdsformidlingen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v.

Den folkeoplysende organisation m.v. tilrettelægger arbejdets udførelse.

Individuel jobtræning kan etableres som projekter for flere ledige.

Når Arbejdsformidlingen har etableret individuel jobtræning, skal udførelsen af forløbet så vidt muligt overlades til private.

Individuel jobtræning kan udbydes ved annoncering, eller ved at Arbejdsformidlingen på anden måde giver private virksomheder mulighed for at gennemføre forløbet.

Privat udførelse kan ske ved, at et bestemt arbejde udbydes i entreprise eller underentreprise, eller ved at der indgås aftale med en privat virksomhed om leverancer eller underleverancer.

Uddannelse kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte indgå i individuel jobtræning. Under uddannelsen udbetaler arbejdsgiveren projektydelse som i den øvrige del af den individuelle jobtræning. Arbejdsgiveren betaler for eventuelt køb af uddannelsen. Hvis uddannelsesforløbet er aftalt i den lediges handlingsplan som led i den individuelle jobtræning, kan Arbejdsformidlingen dog betale for køb af uddannelsen

Ansatte i individuel jobtræning kan efter aftale mellem arbejdsgiveren og Arbejdsformidlingen få tilbud om uddannelse efter kapitel 14. Under uddannelsen har vedkommende orlov uden løn fra jobtræningspladsen.

Ved ansættelse i individuel jobtræning aflønnes denledige med en projektydelse. Betaling af den fulde lønudgift påhviler ansættelsesstedet.

Projektydelsen pr. time aftales mellem de organisationer, der har forhandlingsretten på det pågældende område.

Ved ansættelse hos arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, samt ved ansættelse inden for et område, hvor der ikke er forhandlingsberettigede organisationer, eller hvor organisationerne ikke har aftalt en projektydelse, fastsættes projektydelsen af beskæftigelsesministeren.

Arbejdstiden i individuel jobtræning skal tilrettelægges således, at den samlede ydelse, der vedrører arbejdet, pr. uge efter fradrag af arbejdsmarkedsbidraget og bortset fra eventuel befordringsgodtgørelse, jf. § 117, er på niveau med den lediges individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog skal den samlede ydelse mindst udgør 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede, jf. dog stk. 2. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden.

Den ugentlige arbejdstid nedsættes, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mere end 5 timer ugentligt. For hver times ordinær beskæftigelse udover de 5 timer ugentligt nedsættes den ugentlige arbejdstid i tilbuddet med én time.

Den ledige skal oplyse Arbejdsformidlingen om omfang af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.

Arbejdsvilkårene i individuel jobtræning i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, herunder kan ansættelsesforholdet alene bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning.

Ansatte i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Ved ansættelse i individuel jobtræning ydes der befordringsgodtgørelse efter kapitel 26.

Når en ansat i individuel jobtræning er fraværende på grund af sygdom, skal den ansattepå den første sygedag give meddelelse til arbejdsgiveren herom.

Arbejdsgiveren vurderer, om sygemeldingen giver anledning til at give arbejdsløshedskassen meddelelse om fraværet. Ved vurderingen indgår årsagen til, omfang og hyppighed af den ansattes eventuelle tidligere sygemeldinger.

Arbejdsløshedskassen underretter Arbejdsformidlingen. Arbejdsløshedskassen og Arbejdsformidlingen vurderer, om kommunen skal inddrages med henblik på en fælles opfølgning på den ansattes eventuelle sociale eller arbejdsmæssige problemer.

Individuel jobtræning kan etableres i udlandet, når

1. ansættelse sker hos en dansk arbejdsgiver/ organisation med hjemsted i Danmark,

1. ansættelsen er frivillig for den ledige, og

1. den ansatte er sikret hjemrejse.

Arbejde i offentlig eller privat individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke bliver udført som almindeligt lønnet arbejde. Herved forstås arbejde, der ikke ville blive udført uden tilskud. Ved afgørelsen heraf indgår en bedømmelse af, om arbejdet umiddelbart forud for etableringen af den individuelle jobtræning har været udført som ordinært arbejde.

Betingelsen anses for opfyldt, når der er tale om en helt ny opgave eller når der skabes en ny arbejdsplads eller når der, hos offentlige arbejdsgivere, er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning i forhold til vedtagne budgetter.

Forud for ansættelse i individuel jobtræning skal arbejdsgiveren inddrage repræsentanter for de ansatte i vurderingen af, om betingelsen efter stk. 1 er opfyldt.

Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for de ledige, afsætningen er en naturlig følge af produktionen, og afsætningen sker på markedsvilkår.

Etablering af individuel jobtræning og udbetaling af tilskud efter § 192, stk. 2, må ikke være konkurrenceforvridende.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om arbejdspraktik i en privat virksomhed med henblik på en vurdering af, om der kan ske ansættelse i ordinær beskæftigelse eller jobtræning i virksomheden.

Tilbud om arbejdspraktik kan gives med udgangspunkt i virksomhedens konkrete behov for arbejdskraft og skal afdække, om den ledige umiddelbart kan ansættes i virksomheden, jf. stk. 1, eller om den ledige eventuelt skal have andre tilbud.

Tilbud om arbejdspraktik gives for mindst 2 og højest 4 sammenhængende uger.

Deltagelse i arbejdspraktik skal svare til normal, fuld arbejdstid pr. uge for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Arbejdspraktikken skal ligge i virksomhedens normale arbejdstid.

En ledig kan alene få ét tilbud om arbejdspraktik i den samme virksomhed, medmindre Arbejdsformidlingen vurderer, at et nyt praktikophold, henset til virksomhedens størrelse, kan være relevant for at afdække, om den ledige kan ansættes andetsteds i virksomheden.

Arbejdsformidlingen vurderer, om en virksomhed kan få ledige i arbejdspraktik.

I Arbejdsformidlingens vurdering efter stk. 1 kan det blandt andet indgå, om virksomheden i forvejen har ledige i arbejdspraktik, og om virksomheden tidligere har haft ledige i arbejdspraktik, uden at dette har ført til ansættelse.

Tilbud om arbejdspraktik kan ikke gives i en virksomhed, hvis Arbejdsformidlingen vurderer, at arbejdspraktikken etableres med henblik på udførelse af kortvarige, sæsonprægede arbejdsopgaver.

Arbejdsformidlingen og virksomheden aftaler indholdet i og varigheden af praktikopholdet.

Ophører praktikopholdet før det aftalte tidspunkt, jf. stk. 1, skal virksomheden give Arbejdsformidlingen meddelelse herom samt om årsagen hertil.

Ved deltagelse i tilbud om arbejdspraktik modtager den ledige aktiveringsydelse efter kapitel 25.

Ved deltagelse i tilbud om arbejdspraktik ydes der befordringsgodtgørelse efter kapitel 26.

Ved udløb af praktikopholdet skal virksomheden give Arbejdsformidlingen tilbagemelding om, hvorvidt

Arbejdsformidlingens vurdering af, om der på baggrund af virksomhedens tilbagemelding, jf. stk. 1, skal gives andre tilbud, tager udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.

Ved afgivelse af tilbud om jobtræning, jf. stk. 1, finder bestemmelserne i kapitel 9 anvendelse.

1. den ledige er ansat i ordinær beskæftigelse,

1. virksomheden ønsker at ansætte den ledige i ordinær beskæftigelse eller i jobtræning under forudsætning af, at den ledige forinden får tilbud, der kan opkvalificere den ledige,

1. virksomheden ønsker at ansætte den ledige i jobtræning eller

1. den ledige ikke er ansat, eventuelt med angivelse af behovet for andre tilbud til den ledige.

Arbejdsformidlingen kan benytte uddannelses- og jobrotationsordninger samt orlovsaftaler efter lov om børnepasningsorlov og lov om værnepligtsorlov, som redskaber til at fremme beskæftigelsen og videreuddannelsesaktiviteter samt til at imødegå strukturelle problemer på arbejdsmarkedet m.v.

Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere beskæftigede og en arbejdsgiver om den beskæftigedes midlertidige fravær fra arbejdspladsen, hvor den beskæftigede under fraværet erstattes af en afløser, der umiddelbart forud for ansættelsen er registreret som ledig. Såvel den eller de beskæftigede som afløseren skal være ansat hos arbejdsgiveren under hele forløbet.

Arbejdsformidlingen skal ved den almindelige virksomhedskontakt informere om mulighederne for at indgå orlovs- eller rotationsaftaler mellem en arbejdsgiver og en eller flere beskæftigede.

Ved aftale om jobrotation mellem Arbejdsformidlingen og en virksomhed skal Arbejdsformidlingen tilbyde virksomheden at varetage det blanketadministrative arbejde, der er forbundet med, at de beskæftigede søger om optagelse på en uddannelse, der berettiget til ydelser i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lovom godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov omstatens voksenuddannelsesstøtte.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om at indgå i jobrotation.

En ledig, der afløser en beskæftiget som led i jobrotation, kan ansættes i jobtræning, jf. kapitel 9.

En ledig, der afløser en beskæftiget som led i jobrotation, kan forud for ansættelsen kvalificeres til rotationsstillingen ved at deltage i uddannelse, jf. kapitel 13, herunder deltage i uddannelsespraktik i virksomheden, jf. § 155, stk. 3.

• Forsøg med køb af uddannelse og bevilling af jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation

Arbejdsformidlingen kan i en forsøgsperiode fra 1. september 2001 til 31. august 2003 betale for køb af uddannelse samt bevilge jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, hvis:

1. den beskæftigede deltager i uddannelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte eller i uddannelse, der er en kombination af kursuselementer inden for disse love,

1. den beskæftigede afløses af en ledig, der er omfattet af målgruppen for en tidlig forebyggende indsats, jf. § 6, eller har mere end sammenlagt 12 måneders ledighed, og

1. der som udgangspunkt er tale om en time til timerelation mellem beskæftigede og ledige afløsere.

Jobrotationsydelsen til den beskæftigede kan alene bevilges, hvis den beskæftigede ikke er berettiget til godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Arbejdsformidlingenudbetalerjobrotationsydelsen, der svarer til dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ydelsen beregnes pr. dag. Der kan maksimalt udbetales en ydelse pr. dag svarende til 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

Jobrotationsydelsen kan udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger ydelsen.

Udbetaler arbejdsgiveren løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en egentlig erhvervsuddannelse, kan jobrotationsydelse ikke bevilges.

Den samlede støtteperiode kan højest udgøre 6 måneder.

Det regionale Arbejdsmarkedsråd kan i forbindelse med jobrotationsordninger, som nævnt i § 133, beslutte at udbetale et supplerende beløb til den beskæftigede. Det supplerende beløb kan tillige udbetales til beskæftigede, der modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Arbejdsformidlingenudbetalerdet supplerende beløb, der svarer til 20 pct. af dagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det supplerende beløb kan udbetales til arbejdsgiveren i tilfælde, hvor arbejdsgiveren fortsætter med at udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Det er en betingelse, at den udbetalte løn overstiger den samlede støtte, arbejdsgiveren modtager for den beskæftigede.

Udbetaler arbejdsgiveren løn, der er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en egentlig erhvervsuddannelse, kan det supplerende beløb ikke udbetales.

Når der udbetales et supplerende beløb til den beskæftigede, jf. stk. 1, eller til arbejdsgiveren, jf. stk. 3, kan den ledige afløser ikke ansættes i jobtræning.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om uddannelse.Uddannelsen skal udvikle den lediges kompetence i forhold til konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Tilbud om uddannelse kan gives inden for det ordinære uddannelsessystem eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram.

Et uddannelsesprogram kan sammensættes af flere forløb.

Under tilbuddet kan den ledige modtage uddannelsesgodtgørelse, jf. § 141.

Ledige under 25 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Ledigemellem 25 og 60 år kan inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Ledige mellem 60 og 65 år kan inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed få tilbud om uddannelse i op til i alt 6 uger.

Tilbud om uddannelse, som består af danskundervisning, jf. § 156, kan uanset stk. 1-3 gives i mere end 6 uger.

Ved tilbud om uddannelse skal handlingsplanen eller uddannelsesplanen, jf. kapitel 7, indeholde oplysninger om:

1. uddannelsens navn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes,

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet,

1. om der skal udbetales uddannelsesgodtgørelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

I forbindelse med tilbud om uddannelse betaler Arbejdsformidlingen for køb af uddannelsen og kan betale udgifter til undervisningsmateriale samt udgifter i forbindelse med fjernstudier m.v. Ved deltagelse i uddannelse i udlandet, kan Arbejdsformidlingen betale for studieafgift, såfremt uddannelsen er led i en uddannelse her i landet.

Det er en betingelse for ydelse af tilskud til kost og logi i forbindelse med tilbud om uddannelse, at udgiften til kost og logi indgår i kursusprisen. Dog kan Arbejdsformidlingen efter en konkret vurdering yde tilskud til kost og logi, hvis den ledige samlet har mere end 4 timers daglig transporttid med offentlige transportmidler mellem bopæl og uddannelsessted og retur, eller det af andre grunde er nødvendigt, at pågældende er indkvarteret uden for sin bopæl. Tilskuddet udbetales efter statens regler om tjenesterejser, reducerede satser. Der kan ikke ydes tilskud til kost og logi i forbindelse med deltagelse i uddannelse i udlandet uanset, at uddannelsen er led i en uddannelse her i landet.

Ledige medlemmeraf en arbejdsløshedskasse, der har fået tilbud om en uddannelse, kan få tilbud om uddannelsesgodtgørelse. Uddannelsesgodtgørelse kan fås inden for det tidsrum, hvor den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 60, stk. 3. Dette gælder, uanset om den pågældende har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse eller modtager pension efter lov om social pension eller efter tilsvarende udenlandsk lovgivning og i dagpengemæssig henseende ville være omfattet af reglerne om en begrænset dagpengeret.

Der kan udbetales uddannelsesgodtgørelse til uddannelser herunder uddannelser i udlandet og uddannelser i udlandet, der er led i en uddannelse her i landet - i henhold til bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse, og om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt. Den ledige skal over for Arbejdsformidlingen dokumentere, at uddannelsen er omfattet af ovennævnte bekendtgørelse.

En ledig, der er under 25 år på det tidspunkt, hvor pågældende påbegynder en uddannelse, kan ikke modtage uddannelsesgodtgørelse, hvis den ledige har ret til, eller den påbegyndte uddannelse berettiger til uddannelsesstøtte fra statens uddannelsesstøtte. En ledig, der påbegynder en uddannelse efter § 162, kan dog modtage uddannelsesgodtgørelse i op til 18 måneder, såfremt retten til statens uddannelsesstøtte er opbrugt.

Hvis den ledige i henhold til § 138 skal have uddannelsesgodtgørelse til uddannelsen, skal den ledige udfylde et ansøgningsskema.

Den ledige skal på ansøgningsskemaet have uddannelsesinstitutionens dokumentation for optagelse. Ledige, der er indskrevet på venteliste til en uddannelse, betragtes ikke som optaget på uddannelsen.

Uddannelsesinstitutionen skal angive

1. uddannelsens navn,

1. om der til uddannelsen er knyttet løn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes,

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet og

1. om uddannelsen er SU-berettigende.

Den ledigeindgiver herefter ansøgningen til arbejdsløshedskassen, som angiver

Den ledige skal senest 6 uger efter uddannelsens start have indgivet ansøgningen til arbejdsløshedskassen.

Der gælder ligeledes en ansøgningsfrist på 6 uger, når en ledig får tilbud om uddannelsesgodtgørelse til fortsættelse af en uddannelse, i følgende tilfælde:

Det er en betingelse for bevilling af uddannelsesgodtgørelse, at fristerne i stk. 2 og 3 er overholdt. Ved ansøgning om uddannelsesgodtgørelse inden for 6 uger, betragtes ansøgeren som dagpengeberettiget ledig, jf. § 60, stk. 2, uanset at pågældende er påbegyndt uddannelsen.

1. hvornår arbejdsløshedskassen har modtaget ansøgningen,

1. om den ledige er dagpengeberettiget, og

1. indtil hvilken dato den ledige er dagpengeberettiget, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

1. efter udløbet af en periode med støtte, når en ledig har opbrugt adgangen til selvvalgt uddannelse i op til 6 uger, jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte,

1. efter udløbet af en periode med godtgørelse, når en ledig har opbrugt adgangen til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse,

1. efter tidspunktet for overgang fra dagpenge til uddannelsesgodtgørelse, når en ledig, der er påbegyndt en uddannelse med bevarelse af dagpengeretten efter § 62 a eller § 62 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., får tilbud om uddannelsesgodtgørelse til fortsættelse af uddannelsen, og

1. efter udløb af den oprindelige bevillingsperiode med uddannelsesgodtgørelse, når Arbejdsformidlingen ud fra en konkret vurdering forlænger en bevilling af uddannelsesgodtgørelse.

Den ledige sender herefter ansøgningen til Arbejdsformidlingen til godkendelse. Arbejdsløshedskassen kan efter aftale med den ledige sende ansøgningen til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsformidlingen godkender ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, hvis

1. uddannelsesinstitutionen har dokumenteret optagelse m.v. på ansøgningsskemaet, jf. § 142,

1. den ledige er dagpengeberettiget, og godtgørelsesperioden ikke går ud over den dato, arbejdsløshedskassen har oplyst, jf. § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, og

1. ansøgningen er indgivet inden for fristerne i § 143.

Når Arbejdsformidlingen har godkendt eller afslået ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, sender Arbejdsformidlingen en kopi af ansøgningen til arbejdsløshedskassen og til uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesgodtgørelse kan fås fra uddannelsens start. Det skal fremgå af Arbejdsformidlingens godkendelse, for hvilken periode uddannelsesgodtgørelse er bevilget.

• Ansøgning om uddannelsesgodtgørelse ved lediges optagelse på en arbejdsmarkedsuddannelse

Hvis den ledige i henhold til § 138 skal have uddannelsesgodtgørelse til en arbejdsmarkedsuddannelse, skal den ledige udfylde et ansøgningsskema.

Den ledige skal på ansøgningsskemaet angive

1. uddannelsens navn,

1. hvornår uddannelsen påbegyndes, og

1. hvornår uddannelsen forventes afsluttet.

Den ledige indgiver ansøgningen til Arbejdsformidlingen, som angiver

Det er en betingelse for bevilling af uddannelsesgodtgørelse, at ansøgningen er indgivet til Arbejdsformidlingen senest 6 uger efteruddannelsens start.Ved ansøgning om uddannelsesgodtgørelse inden for 6 uger, betragtes ansøgeren som dagpengeberettiget ledig, jf. § 60, stk. 2, uanset at pågældende er påbegyndt uddannelsen.

1. hvornår Arbejdsformidlingen har modtaget ansøgningen, og

1. om den ledige ifølge arbejdsløshedskassens oplysninger på ansøgning om adgang til arbejdsmarkedsuddannelse er dagpengeberettiget, og indtil hvilken dato den ledige er dagpengeberettiget.

Arbejdsformidlingen godkender ansøgningen om uddannelsesgodtgørelse, hvis

Bestemmelsen i § 145 finder tilsvarende anvendelse.

1. den ledige ifølge arbejdsløshedskassens oplysninger på ansøgning om adgang til arbejdsmarkedsuddannelse er dagpengeberettiget, og godtgørelsesperioden ikke går ud over den dato, som den ledige ifølge arbejdsløshedskassens oplysninger er dagpengeberettiget til, og

1. ansøgningen er indgivet senest 6 uger efter uddannelsens start, jf. § 147, stk. 2.

Uddannelsesgodtgørelse for ledige over 25 år svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til, jf. dog stk. 6.

Uddannelsesgodtgørelse for ledige under 25 år svarer til halvdelen af dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 47 og § 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. For ledige under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, udgør uddannelsesgodtgørelsen 82 pct. af dagpengenes højeste beløb.

Hvis en ledig, der modtager uddannelsesgodtgørelse efter stk. 2 fylder 25 år under uddannelsen, skal arbejdsløshedskassen udbetale uddannelsesgodtgørelse efter stk. 1.

Uddannelsesgodtgørelse kan ikke udbetales, hvis der samtidig udbetales en statslig uddannelsesstøtte. Hvis der til uddannelsen er knyttet løn, suppleres denne om nødvendigt med uddannelsesgodtgørelse, så den ledige i alt får et beløb, der svarer til uddannelsesgodtgørelsen.

Ved deltagelse i tilbud om uddannelse efter § 162 og § 169 bortset fra uddannelser, der berettiger til statens uddannelsesstøtte, og uddannelser, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. § 41 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har den ledige ret til et beløb svarende til beløbene i stk. 2.

Indtægter fra arbejde og andre skattepligtige indtægter fradrages i uddannelsesgodtgørelsen efter regler fastsat af Arbejdsdirektoratet.

Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesgodtgørelse til den ledige. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som vedkommende arbejdsløshedskasse udbetaler arbejdsløshedsdagpenge for.

Arbejdsløshedskassen kan tidligst udbetale uddannelsesgodtgørelse, når Arbejdsformidlingen har godkendt ansøgningen efter § 144.

Kassen kan ikke udbetale uddannelsesgodtgørelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge.

Arbejdsløshedskassen kan kun udbetale uddannelsesgodtgørelse efter § 150, når

1. arbejdsløshedskassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,

1. den ledige fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse,

1. den ledige på tro og love har erklæret, at uddannelsen følges,

1. der er foretaget fradrag for arbejde/indtægt, jf. § 149, stk. 6, og

1. den ledige på tro og love har erklæret, at pågældende ikke får en statslig uddannelsesstøtte samtidig med uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelse kan modtages under uddannelsesstedets ferielukning m.v. I perioder, hvor den ledige afholder egen ferie, kan der dog ikke udbetales uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelse kan ikke modtages i perioder, som er omfattet af § 55, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i perioder, hvor den ledige har orlov i henhold til lov om værnepligtsorlov.

Under sygdom, der opstår under uddannelsen, kan den ledige modtage uddannelsesgodtgørelse, hvis betingelsen i § 154 er opfyldt. Den ledige kan ikke samtidig modtage sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Perioder med uddannelsesgodtgørelse forlænges med de i stk. 2 nævnte perioder. Perioden skal være på mere end 4 uger, for at perioden med uddannelsesgodtgørelse kan forlænges. Der kan ikke ske forlængelse af perioden efter stk. 2 udover 2 år.

Det er en betingelse for at få uddannelsesgodtgørelse til uddannelse i udlandet, jf. § 141, stk. 2, at den uddannelsessøgende har oprettet konto i et pengeinstitut her i landet, som arbejdsløshedskassen kan indsætte godtgørelsen på.

Det er en betingelse for udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, at den ledige deltager aktivt i uddannelsen i henhold til Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om uddannelser, hvortil der kan opnås uddannelsesgodtgørelse, og om uddannelsesaktivitet og indberetningspligt.

Uddannelsesgodtgørelse kan fås i erhvervspraktikperioder, hvis de er et naturligt led i uddannelsesforløbet.

Der kan udbetales uddannelsesgodtgørelse i venteperioder mellem teori- og praktikdele i et uddannelsesforløb, hvis modtageren i en venteperiode er registreret som praktikpladssøgende, og perioden ikke overstiger 4 uger.

I særligt tilrettelagte uddannelsesprogrammer kan der indlægges uddannelsespraktik i en virksomhed. Perioder med uddannelsespraktik kan, bortset fra praktik under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb efter § 163 stk. 3, sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode højst have en varighed på 1 måned. Under uddannelsespraktik kan et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse få uddannelsesgodtgørelse.

Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, som på grund af manglende danskkundskaber kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse, kan af Arbejdsformidlingen få tilbud om en indledende sproglig vurdering og tilbud om danskundervisning med en afsluttende sprogtest. Danskundervisning kan indgå som en integreret del af et tilbud efter dette kapitel.

Arbejdsformidlingen skal ved afgivelse af tilbud om danskundervisning tage udgangspunkt i, om tilbuddet vil kunne forbedre den lediges mulighed for at opnå ordinær beskæftigelse eller eventueltdeltage i øvrige tilbud efter denne bekendtgørelse.

Til ledige med dansk som andetsprog skal Arbejdsformidlingens tilbud om uddannelse efter stk. 1 gives i henhold til lov om undervisning i dansk som andet sprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre.

Under tilbuddet kan den ledige modtage uddannelsesgodtgørelse.

Ved deltagelse i tilbud om uddannelse ydes der befordringsgodtgørelse efter kapitel 26.

Arbejdsformidlingen kan i overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets beslutning herom, jf. § 5, gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter.

I det omfang, der tilbydes andre aktiviteter end de i kapitel 4-13 nævnte eller forsøgsaktiviteterne i øvrigt ligger uden for de i bekendtgørelsen fastsatte regler, skal aktiviteterne godkendes af Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse har på begæring ret til at få udarbejdet en handlingsplan med henblik på eventuel yderligere uddannelse, når adgangen til selvvalgt uddannelsei op til 6 uger, jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte, eller adgangen til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, er benyttet.

Arbejdsformidlingen skal med udgangspunkt i den lediges ønsker og forudsætninger vurdere den lediges behov for uddannelse i forhold til arbejdsmarkedets konkrete behov for opkvalificering af arbejdskraft.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse mellem 25 og 60 år har ret til at modtage et tilbud efter kapitel 8-14senest efter sammenlagt 12 måneders ledighed.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse mellem 60 og 65 år har ret til at modtage et tilbud efter kapitel 8-14 senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har fra periodens påbegyndelse ret til at modtage et tilbud.

Efter afslutning af et tilbud efter stk. 1-3 har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 161. Hvis den ledige har modtaget og afsluttet et tilbud før 12 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed, jf. stk. 1 og 2, har den ledige dog først ret til et tilbud ved 12 henholdsvis 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis den ledige efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder. Efter afslutning af et tilbud efter stk. 1-3, har den ledige i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.

I opgørelsen af sammenlagt 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser efter § 160, stk. 4, medregnes perioder, hvor den ledige har modtaget:

I opgørelsen efter stk. 1 medregnes som hele uger de uger, hvor den ledige helt eller delvist har modtaget offentlige forsørgelsesydelser. Uger, hvor den ledige har ordinær beskæftigelse i mindst 20 timer, medregnes dog ikke.

Hvis den ledige erhverver ret til en ny dagpengeperiode efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., medregnes perioder med offentlige forsørgelsesydelser forud herfor ikke i opgørelsen af sammenlagt 6 måneder.

Hvis den ledige i mindst 4 sammenhængende uger ikke har modtaget offentlige forsørgelsesydelser, medregnes perioder med offentlige forsørgelsesydelser forud herfor ikke i opgørelsen af sammenlagt 6 måneder.

1. dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

1. feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

1. dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

1. kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og

1. orlovsydelse efter lov om børnepasningsorlov.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år, der ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, harefter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til et tilbud om uddannelse i sammenlagt 18 måneder, jf. §§ 165-166. Efter de 18 måneders uddannelse har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 161. Efter de 18 måneders uddannelse har den ledige tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom.

Forud for afgivelse af et tilbud om uddannelse, bortset fra deltagelse i en ordinær uddannelse, skal der udarbejdes en individuel uddannelsesplan, jf. kapitel 7.

Tilbud skal påbegyndes senest 5 uger efter, at den ledige har opnået 6 måneders sammenlagt ledighed.

Tilbud om uddannelse kan gives inden for alle ordinære ungdomsuddannelser, som særligt tilrettelagte uddannelsesforløb på 18 måneder, som danskundervisning efter § 156 eller inden for andre offentligt støttede erhvervsrettede og vejledende forløb.

Indkomsten under uddannelsesforløbet afhænger af uddannelsesvalget. Ved tilbud om uddannelse med uddannelsesgodtgørelse finder kapitel 13 anvendelse.

Et tilbud om uddannelse efter stk. 1 omfatter eventuelle vejledningsforløb og praktikperioder.

Arbejdsformidlingen vejleder den ledige om retten og pligten til uddannelse samt om mulighederne for beskæftigelse og valg af uddannelse, herunder særligt om muligheden for at påbegynde en ordinær uddannelse eller i en elevplads i en virksomhed.

Perioder med deltagelse i ordinære ungdomsuddannelser, der ligger forud for retten og pligtens indtræden, jf. § 162, stk. 1, medregnes i perioden på 18 måneder, såfremt:

1. uddannelsen er påbegyndt på et tidspunkt, hvor den ledige er medlem af en arbejdsløshedskasse,

1. uddannelsen er afsluttet/afbrudt umiddelbart forud for den nuværende ledighedsperiode, og

1. den ledige har modtaget statens uddannelsesstøtte, elevløn eller skoleydelse under uddannelsen.

Ved beregning af perioden på 18 måneder ses der bort fra perioder med orlov til børnepasning samt perioder, hvor den ledige på grund af barsel ikke har deltaget i undervisning. Tilsvarende gælder for perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn og pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Ved deltagelse i en uddannelse med uddannelsesgodtgørelse ydes der befordringsgodtgørelse efter kapitel 26.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år, der er omfattet af § 162, men som i medlemsperioden har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, deltidsforsikrede dog mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, kan i stedet for uddannelse få tilbud efter kapitlerne 8-12 og 14.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret til tilbud efter kapitlerne 8-14.

Efter afslutning af et tilbud efter §§ 168-169 har den ledige ret til at modtage et nyt tilbud, hver gang den ledige har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. § 161. Hvis den ledige har modtaget og afsluttet et tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed har den ledige dog først ret til et tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis den ledige efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder. Efter afslutning af et tilbud efter §§ 168-169 har den ledige i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis den ledige anmoder herom

Aldersbetingelsen i § 162, § 168 og § 169 skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor retten til tilbud indtræder.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse har pligt til at tage imod Arbejdsformidlingens tilbud i hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Det regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 1, og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

Hvis den ledige har ordinær beskæftigelse som lønmodtager, der fast udgør 20 timer ugentligt eller mere, bortfalder pligten til tilbud efter § 172, stk. 1.

Hvis den ledige har ordinær beskæftigelse som lønmodtager af varierende omfang, bortfalder pligten til tilbud, når den ordinære beskæftigelse gennemsnitligt udgør mindst 20 timer ugentligt. Gennemsnittet beregnes over en måned.

Den ledige skal oplyse Arbejdsformidlingen omfang af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.

Arbejdsformidlingen skal 2 måneder før, den ledige har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige under 25 år, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsformidlingen skal 2 måneder før, den ledige har haft 6 måneders sammenlagt ledighed, modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige mellem 60 og 65 år, jf. § 55, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsformidlingen skal 3 måneder før, den ledige har haft 12 måneders sammenlagt ledighed, modtage arbejdsløshedskassernes indberetning om ledige, jf. § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette de ledige efter stk. 1, 2 og 3, når de ledige har 6 henholdsvis 12 måneders sammenlagt ledighed . Indberetningen skal endvidere indeholde oplysning om forventet tidspunkt for ophør af dagpengeretten.

Arbejdsformidlingen skal 3 måneder før udløb af den periode, hvor den ledig kan modtage dagpenge efter § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. modtage indberetning om ledige, der overgår til ydelse efter samme lovs § 55, stk. 2. Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen tillige indberette de ledige ved de lediges faktiske overgang til ydelsen.

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette ledige, der er omfattet af § 172, stk. 1.

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette, når den ledige er påbegyndt en dagpengeperiode efter § 53 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsløshedskasserne skal til Arbejdsformidlingen indberette, når den lediges ret til dagpenge er ophørt, jf. § 55, stk. 1-3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter aftale med direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætte nærmere retningslinier for yderligere indberetninger fra arbejdsløshedskasserne til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskasserne skal på anmodning fra Arbejdsformidlingen generelt oplyse om et ledigt medlems ledighedsforløb og dagpengeret.

Arbejdsløshedskassernes afmelding efter § 39 skal ske ved hjælp af elektronisk dataoverførsel.

• (Amts)kommunernes underretning

Ved (amts)kommunens formidling efter § 4, stk. 1 og 3, underretter (amts)kommunen Arbejdsformidlingen om, at vedkommende er henvist til arbejde samt om resultatet af formidlingen.

Kommunen underretter Arbejdsformidlingen, såfremt en kontanthjælpsmodtager ikke længere skal stå tilmeldt Arbejdsformidlingen, jf. § 41, stk. 1.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse, såfremt den ledige udebliver fra det personlige fremmøde, der er aftalt med Arbejdsformidlingen i forbindelse med telefonisk tilmelding efter § 17, stk. 2, nr. 2, og stk. 3.

• Underretning ved afgivelse af formidlingsrelevante oplysninger

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse, såfremt den ledige

Arbejdsformidlingen underretter den lediges kommune i de i stk. 1, nr. 1 og 3, angivne tilfælde. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

1. ikke vil give formidlingsrelevante oplysninger efter § 26, stk. 1,

1. ikke indlægger sit C.V. i Job- og CV-banken inden for en måned efter tilmelding, jf. § 27, stk. 1, eller

1. ikke vil gøre formidlingsrelevante oplysninger i sit C.V. i Job- og CV-banken tilgængeligt, jf. § 27, stk. 1,

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse om, hvilke ledige medlemmer arbejdsløshedskassen skal afholde samtale med efter § 28.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse/kommune, såfremt den ledige udebliver fra aktiviteter på eller arrangeret af Arbejdsformidlingen, hvortil vedkommende er indkaldt personligt og skriftligt af Arbejdsformidlingen, jf. § 33. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse/kommune, når vedkommende har afmeldt sig efter § 35.

Arbejdsformidlingen underretter endvidere den lediges arbejdsløshedskasse/kommune, når Arbejdsformidlingen har afmeldt den ledige efter § 36.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse, når Arbejdsformidlingen har afmeldt den ledige efter § 38.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges kommune, når Arbejdsformidlingen har afmeldt en kontanthjælpsmodtager, der ikke har kontaktet Arbejdsformidlingen som fastsat på fremmødekortet, jf. § 41, stk. 2. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Arbejdsformidlingen sender kvittering til arbejdsløshedskassen ved arbejdsløshedskassens afmeldinger efter § 39.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse/kommune om, at vedkommende er henvist til arbejde.

Arbejdsformidlingen underretter endvidere den lediges arbejdsløshedskasse/kommune i de tilfælde, hvor den ledige ikke har kontaktet eller ikke er mødt op til samtale hos Arbejdsformidlingen, ikke har kontaktet eller ikke er mødt hos arbejdsgiveren eller har afvist det formidlede arbejde. For kontanthjælpsmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, skal såvel arbejdsløshedskassen som kommunen underrettes.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse/kommune om, at vedkommende er blevet pålagt at søge job, som er slået op i Job- og CV-banken.

• Underretning ved individuel handlingsplan og uddannelsesplan

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse, såfremt den ledige ikke vil medvirke til at få udarbejdet eller revideret en individuel handlingsplan eller uddannelsesplan, eller den ledige ikke overholder handlingsplanen henholdsvis uddannelsesplanen.

Arbejdsformidlingen underretter den lediges arbejdsløshedskasse, såfremt der i øvrigt er tvivl om den lediges rådighed, herunder hvis en anden aktør giver skriftlig meddelelse til Arbejdsformidlingen efter § 14.

Forvaltningslovens kapitel 8 om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger samt reglerne for videregivelse af oplysninger efter lov om behandling af personoplysninger finder anvendelse på oplysninger om virksomheder, arbejdsgivere, arbejdssøgende og andre personer, der er registrerede hos Arbejdsformidlingen.

(Amts)kommunerne og staten kan afgive tilbud til Arbejdsformidlingen om jobtræningspladser til ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning og individuel jobtræning.

Kommunerne er forpligtede til at fremskaffe en given kvote jobtræningspladser til ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning inden for eget forvaltningsområde eller anden offentlig arbejdsgiver, jf. § 77, stk. 4.

Kommunerne har pligt til at stille pladserne til rådighed for ledige i hele AF-regionen.

Kvoten fastsættes én gang årligt af beskæftigelsesministeren efter forelæggelse for finansministeren og efter indstilling fra Landsarbejdsrådet.

Ansættelser i jobtræning eller individuel jobtræning ud over de fastsatte kvoter vil bero på en aftale mellem Arbejdsformidlingen og ansættelsesmyndigheden.

Kommunerne kan indbyrdes udveksle jobtræningspladser. Dette forudsætter en godkendelse fra den (eller de) respektive Arbejdsformidling(er).

(Amts)kommunen og staten videregiver sine tilbud om jobtræning og individuel jobtræning til Arbejdsformidlingen med nærmere angivelse af det faglige indhold.

Arbejdsformidlingen har ansvaret for at visitere de ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse til de tilbud, som (amts)kommunen og staten har afgivet.

(Amts)kommunen og staten har som arbejdsgiver mulighed for at afgøre, om den ledige skal ansættes i det pågældende tilbud. Kommunen er dog inden for kvoten generelt forpligtet til at ansætte de ledige, som Arbejdsformidlingen visiterer til ansættelse i kommunen.

Arbejdsmarkedsrådet kan fastsætte nærmere retningslinier om visitation og ansættelse af ledige i jobtræning og individuel jobtræning i (amts)kommunen og staten.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskassei jobtræning hos private arbejdsgivere udbetales et løntilskud på 43 kr. pr. time (1. januar 1994). Løntilskuddet fastsættes for et år ad gangen, regnet fra den 1. januar. Reguleringen sker efter udviklingen i bruttolønnen, som indgår i beregningen af satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Ved ansættelse i individuel jobtræning udbetales et økonomisk tilskud. Tilskuddets størrelse aftales med arbejdsgiveren. Tilskuddet kan dog ikke overstige ydelsen til den ledige.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere udbetales et løntilskud på 81 kr. pr. time (1. januar 1994) tillagt feriepenge på 121/2pct. Løntilskuddet reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Ved ansættelse i individuel jobtræning, jf. stk. 2, kan det økonomiske tilskud udbetales som et engangsbeløb.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen løntilskud henholdsvis et økonomisk tilskud, jf. § 193, stk. 2 og stk. 3, til ansættelsesstedet.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en privat arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen løntilskud henholdsvis et økonomisk tilskud, jf. § 193, stk. 1 og stk. 2, til ansættelsesstedet.

Løntilskuddet ved ansættelse i jobtræning og tilskuddet ved ansættelse i individuel jobtræning udbetales for den tid, for hvilken arbejdsgiveren udbetaler løn eller andre ydelser til den pågældende uden samtidig refusion fra det offentlige efter reglerne om dagpenge m.v.

Løntilskuddet ved ansættelse i jobtræning og tilskuddet ved ansættelse i individuel jobtræning beregnes som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal timer, for hvilke der er udbetalt løn til den ledige. Tilskuddet ved ansættelse i individuel jobtræningkan ikke overstige den løn inklusive værdien af eventuel kost og logi, som den ledige ville være berettiget til, hvis pågældende var ansat uden tilskud.

Ved ansættelse i jobtræning og individuel jobtræning, hvor den ledige tilknyttes et arbejdssjak på gruppeakkord, videregiver arbejdsgiveren til arbejdssjakket et beløb svarende til 65% af løntilskuddet eller tilskuddet.

Løntilskuds- eller tilskudsperiodens længde ved ansættelse i jobtræning og individuel jobtræning fastsættes ved aftale mellem Arbejdsformidlingen og den enkelte arbejdsgiver.

Løntilskud ved ansættelse i jobtræning kan udbetales for overarbejde, hvis overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde.

I individuel jobtræning etableret efter § 111, hvor Arbejdsformidlingen udsender den eller de ledige til beskæftigelse, indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. op til 25 kr. pr. time til Arbejdsformidlingen for det udførte arbejde.

Uanset bestemmelsen i § 193, stk. 2, kan Arbejdsformidlingen ved ansættelse i individuel jobtræning udbetale et tilskud til arbejdsgiveren, der overstiger ydelsen til den ledige dagpengemodtager, når der er tale om ansættelse i projekter uden for (amts)kommunalt regi, hvor projektet etableres som ikke-overskudsgivende af f.eks. privatpersoner, foreninger, organisationer o.lign.

Såfremt bestemmelsen i stk. 3 finder anvendelse, finansieres den del af tilskuddet, der overstiger ydelsen til den ledige, af en særlig bevilling.

Arbejdsgiveren underretter Arbejdsformidlingen om ophør i jobtræning og individuel jobtræning før løntilskuds- eller tilskudsperiodens udløb.

En arbejdsgiver skal på begæring afgive de nødvendige oplysninger til Arbejdsformidlingen til brug for administrationen af ordningerne.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning hos en privat eller statslig arbejdsgiver udbetaler Arbejdsformidlingen tilskuddet bagud for én måned ad gangen på baggrund af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af tilskuddet.

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om virksomhedens navn, SE-nr./CVR-nr., adresse på arbejdsstedet og telefonnummer, gironummer eller kontonummer i et pengeinstitut, den lediges navn og cpr. nummer, det antal timer for hvilke, der er udbetalt løn, m.v.

Anmodningen skal være Arbejdsformidlingen i hænde senest den 15. i den efterfølgende måned. Arbejdsformidlingen udbetaler tilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den måned, hvor anmodningen er modtaget.

Ved ansættelse af ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse i jobtræning eller individuel jobtræning i en (amts)kommune udbetaler Arbejdsformidlingen tilskud bagud for én måned ad gangen på baggrund af (amts)kommunens anmodning om udbetaling af tilskuddet.

Anmodning om udbetaling af tilskud skal indeholde oplysning om blandt andet (amts)kommunens navn og nummer, den lediges cpr. nummer, timelønssats, det faktiske forbrug af tilskud og antal timer for hvilke, der er udbetalt løn i den pågældende måned. Det skal tillige oplyses, hvorvidt den ledige er ansat i jobtræning eller individuel jobtræning.

Anmodningen skal være Arbejdsformidlingen i hænde senest den 15. i den følgende måned.

(Amts)kommunen indsender senest den 15. august i det følgende år en revisorpåtegnet årsopgørelse til Arbejdsformidlingen over forbruget af tilskud til jobtræning og individuel jobtræning.

Arbejdsgiveren underskriver på tro og love, at de afgivne oplysninger er rigtige.

Arbejdsformidlingen kan ved aflysning eller flytning af kursus- og uddannelsesaktiviteter samt ved lediges afmelding eller udeblivelse fra kursus- og uddannelsesforløb betale afmeldegebyr til uddannelsesstedet m.v. Arbejdsformidlingens betaling af afmeldegebyr ved lediges afmelding eller udeblivelse af kursus- og uddannelsesforløb forudsætter, at uddannelsen eller kurset er indeholdt i en individuel handlingsplan eller en individuel uddannelsesplan.

Afmeldegebyret skal afspejle udbyderens tab, opgjort ud fra en gennemsnitsbetragtning, og kan betales, når aflysningen eller flytningen skyldes Arbejdsformidlingen, eller når en dagpengeberettiget ledig, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen, afmelder, udebliver eller falder fra.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med gennemførelse af forløb hos en anden aktør i de tilfælde, hvor aflysningen eller flytningen skyldes Arbejdsformidlingen, eller når en dagpengeberettiget ledig, der er tilmeldt Arbejdsformidlingen, afmelder, udebliver eller falder fra.

Direktøren for Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om Arbejdsformidlingens betaling af afmeldegebyrer.

Ved afgivelse af tilbud om arbejdspraktik bevilger Arbejdsformidlingen en aktiveringsydelse til den ledige på grundlag af den lediges arbejdsløshedskasses attestation af, at den ledige er dagpengeberettiget under hele praktikopholdet, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Arbejdsformidlingen sender ansøgningsskema om bevilling til den lediges arbejdsløshedskasse til påtegning forud for påbegyndelse af arbejdspraktikken. Arbejdsløshedskassen sender den attesterede bevilling retur til Arbejdsformidlingen.

Arbejdsløshedskassen udbetaler aktiveringsydelse til den ledige. Aktiveringsydelsen svarer til de dagpenge, som den ledige ellers ville være berettiget til. Udbetalingen sker bagud for samme periode, som arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge for.

Indtægter fra arbejde og andre skattepligtige indtægter fradrages i aktiveringsydelsen efter regler fastsat af Arbejdsdirektoratet.

1. arbejdsløshedskassen har modtaget en erklæring fra den ledige til brug for udbetaling,

1. den ledige fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse,

1. den ledige har erklæret at have været i arbejdspraktik, og

1. der er foretaget fradrag for arbejde/indtægt, jf. § 203, stk. 2.

Arbejdsløshedskassen udbetaler aktiveringsydelse efter § 202 på grundlag af Arbejdsformidlingens bevilling, når

Aktiveringsydelse kan ikke modtages i perioder, som er omfattet af § 55, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. samt i perioder, hvor den ledige har orlov i henhold til lov om værnepligtsorlov.

Under sygdom, der opstår under praktikopholdet, kan den ledige ikke modtage aktiveringsydelse.

Perioder med aktiveringsydelse kan forlænges med de i stk. 1 og 2 nævnte perioder.

Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der:

Ledige, der har ret til befordringstilskud ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse efter denne bekendtgørelse.

For at få befordringsgodtgørelse skal den daglige transport mellem bopæl og uddannelsessted eller ansættelsessted og retur være mere end 24 kilometer. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de kilometer, der ligger ud over de første 24 kilometer.

Ved uddannelse, ved jobtræning hos offentlige arbejdsgivere og ved individuel jobtræning godtgøres 0,62 kr. pr. kilometer (januar 1994) regnet fra den lediges bopæl til uddannelsesstedet, henholdsvis ansættelsesstedet.

1. ansættes i jobtræning hos offentlig arbejdsgiver, jf. kapitel 9,

1. ansættes i individuel jobtræning, jf. kapitel 10,

1. deltager i arbejdspraktik, jf. kapitel 11,

1. deltager i uddannelse i henhold til en handlingsplan, jf. kapitel 13, eller

1. deltager i uddannelse med uddannelsesgodtgørelse i henhold til en uddannelsesplan, jf. kapitel 17

1. har ret til befordringsgodtgørelse.

Ved arbejdspraktik godtgøres 1,35 kr. pr. kilometer (januar 1995) regnet fra deltagernes bopæl til praktikstedet.

Ved befordring med færge ydes tilskud for færgebefordringen på grundlag af den dobbelte afstand.

Kilometertaksterne reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde (DSB's personbefordring). Ved udbetaling afrundes det samlede tilskud til nærmeste hele kronebeløb.

Inden udbetaling af befordringsgodtgørelse skal den ledige forevise en attest fra uddannelsesstedets ledelse eller ansættelsesstedet om, i hvilket omfang den ledige har fulgt uddannelsen henholdsvis givet møde. I tilfælde, hvor en sådan attest ikke kan forevises, udbetales befordringsgodtgørelsen på grundlag af en tro og love erklæring.

Arbejdsløshedskassen kan ikke udbetale befordringsgodtgørelse for perioder, hvor den ledige er udelukket fra ret til dagpenge.

Hvis en ledig, der deltager i tilbud om uddannelse er indkvarteret uden for uddannelsesstedet, regnes indkvarteringsstedet for bopæl, og den ledige har ret til daglig befordringsgodtgørelse efter § 206. Det er en betingelse, at indkvartering sker på uddannelsesstedet eller i umiddelbar nærhed heraf.

Deltagere, der under uddannelsen er indkvarterede, har ret til tilskud til transport frem og tilbage mellem bopæl og indkvarteringssted:

Befordringsgodtgørelse efter stk. 2 udbetales efter bestemmelserne i § 206, stk. 4 og 6-9.

1. ved uddannelsens start og afslutning,

1. ved søgnehelligdage og

1. hver weekend.

Ved deltagelse i tilbud i udlandet kan befordringsgodtgørelse alene ydes i forbindelse med deltagelse i tilbud om uddannelse. Befordringsgodtgørelse kan ydes til daglig transport mellem bopæl i Danmark og uddannelsesstedet, jf. § 206.

Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om udbetaling og beregner befordringsgodtgørelse til den ledige.

Arbejdsløshedskassen udbetaler befordringsgodtgørelsen på baggrund af den lediges ansøgning om godtgørelsen. Ved udbetaling afrundes det samlede tilskud til nærmeste hele kronebeløb.

Ansøgningen kan indgives løbende ogskal indgives senest 4 måneder efter tilbuddets ophør.

En modtager af løntilskud eller tilskud i forbindelse med jobtræning eller individuel jobtræning har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne.

Arbejdsformidlingen kan bestemme, at løntilskud og tilskud i forbindelse med jobtræning eller individuel jobtræning enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

1. arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud eller tilskud eller for at bevare retten hertil, eller

1. arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning, som nævnt under nr. 1.

Arbejdsformidlingen kan fratage en arbejdsgiver muligheden for at ansætte ledige med løntilskud eller tilskud i forbindelse med jobtræning eller individuel jobtræning, hvis arbejdsgiveren ikke overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Arbejdsformidlingens afgørelser efter stk. 1, kan påklages til Arbejdsmarkedsrådet, jf. § 214.

En modtager af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse har pligt til at underrette Arbejdsformidlingen om forhold, der har betydning for retten til ydelsen.

Arbejdsformidlingen annullerer en bevilling af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse, hvis betingelserne for bevillingen ikke var til stede, da bevillingen blev givet. Annullationen har virkning fra bevillingstidspunktet.

Arbejdsformidlingen annullerer ligeledes en bevilling af uddannelsesgodtgørelse eller aktiveringsydelse, hvis betingelserne for bevillingen bortfalder i bevillingsperioden. Annullationen har virkning fra det tidspunkt, hvor betingelserne bortfaldt.

En modtager af uddannelsesgodtgørelse, aktiveringsydelse eller befordringsgodtgørelse har pligt til at underrette sin arbejdsløshedskasse om forhold, der kan være af betydning for retten til ydelserne.

Har en modtager af uddannelsesgodtgørelse, aktiveringsydelse eller befordringsgodtgørelse givet urigtige oplysninger eller fortiet forhold, der har betydning for retten til ydelserne, skal fejludbetalte ydelser tilbagebetales efter reglerne i kapitel 13 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter §§ 107, 120, 121 og 122 om konkurrenceforvridning, samt afgørelser efter §§ 210 og 211 kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter § 63 og § 172, stk. 2, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter §§ 84-88, der beror på et konkret skøn.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter § 9, stk. 2 og kapitel 7-14, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger eller arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder Arbejdsformidlingens afgørelser efter § 11 om, at den ledige er henvist til en anden aktør. Ved klage over Arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud efter kapitel 7-14 træffer Arbejdsmarkedsrådet inden 4 uger fra klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter denne bekendtgørelse, bortset fra afgørelser som nævnt i §§ 214-216, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis afgørelsen fastholdes, videresender klagen til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Klage over den offentlige arbejdsgivers beregninger efter § 94, stk. 1, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen vedrører.

Arbejdsløshedskassens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsdirektoratet af den, som afgørelsen vedrører. Klagen sendes gennem arbejdsløshedskassen. Nærmere regler fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 98 i lov arbejdsløshedsforsikring m.v.

Afgørelser truffet af Arbejdsdirektoratet efter stk. 1 kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn af den, som afgørelsen vedrører, jf. § 100 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ankenævnets afgørelser efter stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003.

Bekendtgørelse nr. 30 af 21. januar 2002 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats ophæves.

§ 159, stk. 1, og § 160, finder anvendelse på ledige under 60 år samt ledige, der efter den 30. juni 1999 fylder 60 år og påbegynder en dagpengeperiode.

Ledige, der inden den 1. januar 2000 er påbegyndt eller har fået et konkret tilbud om puljejob, kan gennemføre tilbudet efter de hidtil gældende regler.

§ 131, stk. 4, og §§ 133-135 gælder for aftaler, der indgås i forsøgsperioden 1. september 2001 til 31. august 2003.

Ledige, som har fået tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud inden den 1. januar 2003, kan påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende regler.

§ 27, stk. 1, har virkning for personer, der bliver ledige efter den 1. januar 2003. For medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der er ledige den 1. januar 2003, beslutter Arbejdsformidlingen i forbindelse med første samtale i kontaktforløbet, hvornår den ledige skal indlægge sit C.V. i Job- og CV-banken.

I opgørelsen af sammenlagt ledighed efter §§ 77, 81, 84, 133, 137, 160, 162, 169 og 174 medregnes ledighed forud for den 1. januar 2003. Opgørelse af ledighed før denne dato opgøres i henhold til § 5, stk. 3, i lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om statens voksenuddannelsesstøtte, lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

I opgørelsen af perioden på sammenlagt 3 måneder med offentlige forsørgelsesydelser og deltagelse i tilbud, jf. § 31, medregnes alene perioder efter den 1. januar 2003. For personer, der ledige den 1. januar 2003, skal det individuelle kontaktforløb efter § 30 være fastsat senest den 1. juli 2003.

I opgørelsen af perioder med offentlige forsørgelsesydelser efter § 160, stk. 4, § 162, stk. 1, og § 170 medregnes perioder forud for den 1. januar 2003.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 20. december 2002, den 20. december 2002

/Lars Goldschmidt Kim Svendsen-Tune/

Bilag 1

Bilag til bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats Oversigtsskema over tilskudsbegreber, tilskudssatser (gældende pr. 1. januar 2003) m.v.

Ansættelsessted

Kommune

Amtskommune

Privat virksomhed

Statsinstitution

Jobtræning

Løntilskud 96,21 kr. pr. time + 12,5 pct., jf. § 193, stk. 3

Løntilskud 96,21 kr. pr. time + 12,5 pct., jf. § 193, stk. 3

Løntilskud 55,77 kr. pr. time, jf. § 193, stk. 1

Løntilskud 96,21 kr. pr. time + 12,5 pct., jf. § 193, stk. 3

Individuel jobtræning

Økonomisk tilskud, jf. § 193, stk. 2

Økonomisk tilskud, jf. § 193, stk. 2

Økonomisk tilskud, jf. § 193, stk. 2

Økonomisk tilskud, jf. § 193, stk. 2