Bekendtgørelse om aktivering efter lov om aktiv socialpolitik af personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp\n(Jobtræning, individuel jobtræning m.v.)

Kommunen kan give personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp (hjælpsmodtagere), tilbud om jobtræning.

Jobtræning kan kombineres med andre tilbud og kan bl.a. anvendes i kombination med uddannelse, som introduktion til et fast ansættelsesforhold eller i forbindelse med jobrotation.

Jobtræningstilbuddet skal bidrage til at give hjælpsmodtageren genoptræning med henblik på at opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked.

Indholdet i et jobtræningstilbud skal tilrettelægges under hensyntagen til arbejdspladsens karakter og hjælpsmodtagerens kvalifikationer.

Tilbud om jobtræning kan gives hos private eller offentlige arbejdsgivere. Det påhviler kommunen fortrinsvis at søge at fremskaffe jobtræningstilbud hos private arbejdsgivere.

Ved ansættelse hos private arbejdsgivere skal ansættelsesaftalen være aftalt til sammenlagt mindst 6 måneder. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning, jf. § 8, stk. 1. Dette gælder også ved ophør før udløbet af de 6 måneder.

Ved offentlige arbejdsgivere forstås:

1. kommuner, amtskommuner og kommunale fællesskaber,

1. statsinstitutioner og

1. organisationer, foreninger, selskaber, institutioner og lignende, hvis udgifter dækkes med mindst 50% af offentlige tilskud.

Løn- og arbejdsvilkår

Løn- og arbejdsvilkår

Ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Arbejdstiden fastsættes af kommunen efter aftale med arbejdsgiveren.

Ved ansættelse i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Lønnen kan dog maksimalt udgøre 91,88 kr. (1. oktober 2000) pr. arbejdstime, eksklusiv feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling, jf. dog § 7, stk. 1. Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Ud over lønnen pr. arbejdstime ydes kun:

1. omkostningsdækkende ydelser,

1. arbejdstidsbestemte tillæg og

1. arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

Den samlede løn incl. tillæg skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med den samlede individuelle hjælp til hjælpsmodtageren efter §§ 25 og 34 i lov om aktiv socialpolitik, dog skal den samlede løn mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog § 7, stk. 3.

Ved fastsættelse af den samlede løn efter stk. 4 omregnes den særlige støtte til en skattepligtig indkomst ved at dividere med 0,6.

Hvis der til ansættelsen er tilknyttet en overenskomstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne eget‑ og arbejdsgiverbidrag beregnet på grundlag af den overenskomstmæssige timeløn.

Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til den samlede løn, jf. § 6, stk. 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer pr. uge rundes op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og den gennemsnitlige timeløn for hele ansættelsesperioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn forhøjes procentuelt i overensstemmelse med eventuelle reguleringer i den individuelle hjælp eller i dagpengesatsen i ansættelsesperioden.

Eventuelt over- og merarbejde skal afspadseres og beregnes på grundlag af den i § 6, stk. 2, fastsatte timebetaling med de procenttillæg m.v., der følger af den pågældende overenskomst.

Den ugentlige arbejdstid nedsættes, hvis personen i jobtræning har ordinær beskæftigelse som lønmodtager i mere end 5 timer ugentligt. For hver times ordinær beskæftigelse udover 5 timer ugentligt nedsættes den ugentlige arbejdstid i tilbuddet med én time.

Hjælpsmodtageren skal oplyse kommunen om omfang af og eventuelle ændringer i den ordinære beskæftigelse.

Arbejdsvilkårene skal i øvrigt svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Når et ansættelsesforhold indgås, oprettes der en ansættelseskontrakt eller et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår samt forventet tilskudsperiode anføres. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning.

Hjælpsmodtagere i jobtræning er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Opfølgning ved sygdom

Opfølgning ved sygdom

Når en hjælpsmodtager i jobtræning er fraværende på grund af sygdom, skal vedkommende på den første sygedag give meddelelse til arbejdsgiveren herom.

Arbejdsgiveren vurderer, om sygemeldingen giver anledning til at give kommunen meddelelse om fraværet. Ved vurderingen indgår årsagen til, omfang og hyppighed af den lediges eventuelle tidligere sygemeldinger.

Særlige krav ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere

Særlige krav ved ansættelse i jobtræning hos private arbejdsgivere

Ved ansættelse i jobtræning med løntilskud hos private arbejdsgivere i mere end sammenlagt 6 måneder er arbejdsgiveren forpligtet til at tilbyde hjælpsmodtageren enten uddannelse eller ordinær ansættelse uden løntilskud. Perioden på sammenlagt 6 måneder opgøres i timer, for hvilke der skal udbetales løntilskud, der omregnes til måneder.

Vælger arbejdsgiveren at tilbyde hjælpsmodtageren uddannelse, er det en betingelse for virksomheder med mere end 10 ansatte, at hjælpsmodtageren alene er beskæftiget i op til 6 måneder ved samme arbejdsfunktion. Uddannelsesperiodens længde skal svare til mindst 1/12 af den samlede jobtræningsperiode. Uddannelsen skal afholdes indenfor den aftalte jobtræningsperiode.

Arbejdsgiverens uddannelsesforpligtelse efter stk. 1, kan ikke opfyldes via den almindelige genoptræning af hjælpsmodtageren, jf. § 2.

Ved tilbud om ordinær ansættelse uden løntilskud skal den efterfølgende ansættelsesperiode svare til tilskudsperiodens længde.

I forbindelse med afgivelse af tilbud om jobtræning hos private arbejdsgivere, indgås en skriftlig aftale mellem kommunen og arbejdsgiveren.

Aftalen skal indeholde oplysninger om:

1. indholdet i jobtræningen,

1. den tilstræbte genoptræning og

1. tilskudsperiodens længde.

Fastsættes tilskudsperiodens længde til mere end sammenlagt 6 måneder, skal aftalen tillige indeholde oplysninger om arbejdsgiverens forpligtelser efter § 10.

Jobtræning kan ikke tilbydes hjælpsmodtageren i en virksomhed, der ejes af dennes ægtefælle, registrerede partner eller samlever.

Merbeskæftigelse m.v.

Merbeskæftigelse m.v.

Ønsker en arbejdsgiver at ansætte en hjælpsmodtager i jobtræning, skal arbejdsgiveren, forud for tilbud eller meddelelse i henhold til § 19, have inddraget repræsentanter for de ansatte.

Hvis tilskudsperioden ved aftalen om oprettelse af en jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver, jf. § 11, fastsættes til sammenlagt 6 måneder eller mindre, skal kommunen påse, at der ikke inden for de seneste 12 måneder har været ansat mere end én person med løntilskud i jobtræning eller individuel jobtræning efter lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik til varetagelse af den samme arbejdsfunktion. Arbejdsgiveren underskriver i den forbindelse på tro og love, at betingelsen efter 1. pkt. er opfyldt.

Perioden på sammenlagt 6 måneder eller mindre efter stk. 1 opgøres i timer, for hvilke der skal udbetales tilskud, der omregnes til måneder.

Ansættelse i jobtræning med løntilskud skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver.

Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Ansættelse af hjælpsmodtagere i jobtræning med løntilskud som afløser for en fastansat, der er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller lov om værnepligtsorlov eller deltager i uddannelsesjobrotation, herunder efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, betragtes som en nettoudvidelse.

Ansættelse af hjælpsmodtagere i jobtræning kan ikke ske i virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger.

Ved afgørelse af, om der foreligger nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen i jobtræning er foretaget afskedigelser af ansatte medarbejdere uden støtte, om medarbejdere ansat uden støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en medarbejder uden støtte.

På private ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af virksomheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

På private ansættelsesområder, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, afgøres uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift ved uenighed af faglig karakter. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om udfaldet af den fagretlige behandling.

For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, afgør Arbejdsmarkedsrådet administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt. Opgørelsen foretages på grundlag af reglerne i lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang.

I private virksomheder, hvor der ikke er nogen ansatte, påser kommunen, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

På offentlige ansættelsesområder påses betingelsen om merbeskæftigelse af ansættelsesmyndigheden og de ansatte i fællesskab. Til brug herfor skal arbejdsgiveren give repræsentanter for de ansatte alle nødvendige oplysninger.

Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som følge af budgettet for vedkommende kommune, amtskommune eller statsinstitution.

Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlingsberettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Arbejdsmarkedsrådet underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.

På private ansættelsesområder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en ledig i jobtræning fremgå:

1. om ansættelsesområdet er omfattet af en kollektiv overenskomst,

1. at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen og er positive overfor at medvirke til genoptræningen, og

1. om der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om, at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

Hvis den private virksomhed ikke er omfattet af kollektiv overenskomst, skal endvidere fremgå de ansattes synspunkter, hvis der ikke er enighed om, at merbeskæftigelsesbetingelsen er opfyldt.

På offentlige ansættelsesområder skal det forud for ansættelser af ledige fremgå, at spørgsmålet har været drøftet med repræsentanter for de ansatte, hvis synspunkter skal fremgå af meddelelsen.

Der skal på såvel private som offentlige ansættelsesområder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud og antallet af ansatte uden tilskud.

Antallet af ansatte med løntilskud i henhold til § 16 i lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i private virksomheder må maksimalt udgøre

1. 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid mindst 1, og herudover

1. 1 person for hver 10 ordinært ansatte.

Begrænsningen i stk. 2 gælder ikke i tilfælde, hvor en hjælpsmodtager ansættes med tilskud i forbindelse med jobrotation, jf. afsnit III.

Ved opgørelsen af antallet af ordinært beskæftigede medregnes alle beskæftigede uden hensyn til arbejdstidens længde. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og personer, der er ansat i henhold til en ansættelsesaftale, der er indgået for et bestemt tidsrum eller med henblik på en bestemt arbejdsopgave.

Opgørelsen sker ved at beregne gennemsnittet af antallet af ordinært beskæftigede i de seneste 3 måneder før ansættelsen af den ledige med løntilskud og den tilsvarende periode året forud.

I virksomheder, hvor antallet af ansatte er skiftende på grund af sæsonsvingninger, kan opgørelsen i stk. 5 udvides fra 3 til 4 måneder.

I virksomheder, der kun drives en del af året (sæsonvirksomheder), skal ansættelsen med løntilskud i ansættelsesmåneden medføre en merbeskæftigelse i forhold til den tilsvarende måned året forud.

Udbetaling af løntilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

Personkreds, indholdet i individuel jobtræning

Personkreds, indholdet i individuel jobtræning

Kommunen kan etablere individuel jobtræning til hjælpsmodtagere, som kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller i jobtræning på det almindelige arbejdsmarked, f.eks. på grund af længerevarende ledighed eller svag uddannelsesmæssig baggrund. Arbejde i individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde, jf. § 32.

Individuel jobtræning kan også etableres til hjælpsmodtagere, der af andre grunde end nævnt i stk. 1 kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og ansættelsesvilkår.

Individuel jobtræning kan etableres på en almindelig arbejdsplads hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. Ved definitionen af offentlig arbejdsgiver finder § 4 tilsvarende anvendelse.

Ved individuel jobtræning hos private arbejdsgivere efter stk. 1 skal ansættelsen være aftalt til sammenlagt mindst 6 måneder. Ansættelsesforholdet kan i alle tilfælde kun bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overenskomster og lovgivning, jf. § 8, stk. 1. Dette gælder også ved ophør før udløbet af de 6 måneder. Bestemmelserne i §§ 10, 11 og 14 finder i øvrigt anvendelse.

Individuel jobtræning kan bestå i beskæftigelse hos folkeoplysende organisationer, beboerforeninger, private husstande, grundejerforeninger, idrætsforeninger m.v.

Hjælpsmodtageren kan ansættes af den folkeoplysende organisation m.v. eller af kommunen, der herefter udsender den ledige til den folkeoplysende organisation m.v.

Den folkeoplysende organisation m.v. tilrettelægger arbejdets udførelse.

Individuel jobtræning kan etableres som projekter for flere hjælpsmodtagere.

Når kommunen har etableret individuel jobtræning, skal udførelsen så vidt muligt overlades til private.

Individuel jobtræning kan udbydes ved annoncering, eller ved at kommunen på anden måde giver private virksomheder mulighed for at gennemføre forløbet.

Privat udførelse kan ske ved, at et bestemt arbejde udbydes i entreprise eller underentreprise, eller ved at der indgås aftale med en privat virksomhed om leverancer eller underleverancer.

Løn- og arbejdsvilkår

Løn- og arbejdsvilkår

Til modtagere af kontanthjælp, som er ansat i individuel jobtræning, udbetaler kommunen kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Til modtagere af starthjælp, som er ansat i individuel jobtræning, udbetaler kommunen starthjælp og et beskæftigelsestillæg efter lov om aktiv socialpolitik.

Arbejdstiden i individuel jobtræning aftales individuelt mellem kommunen og den pågældende arbejdsgiver.

Arbejdsvilkårene i individuel jobtræning i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Hjælpsmodtagere i individuel jobtræning er omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere, med undtagelse af lov om ferie, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Individuel jobtræning kan ikke etableres i en virksomhed, organisation eller forening, der ejes eller drives af hjælpsmodtagerens ægtefælle, registrerede partner eller samlever eller i private husstande, der bebos af sådanne personer.

Opfølgning ved sygdom

Opfølgning ved sygdom

Når en hjælpsmodtager i individuel jobtræning er fraværende på grund af sygdom, skal vedkommende på den første sygedag give meddelelse til arbejdsgiveren herom.

Arbejdsgiveren vurderer, om sygemeldingen giver anledning til at give kommunen meddelelse om fraværet. Ved vurderingen indgår årsagen til, omfang og hyppighed af hjælpsmodtagerens eventuelle tidligere sygemeldinger.

Konkurrenceforvridning, produktion m.v.

Konkurrenceforvridning, produktion m.v.

Arbejde i offentlig eller privat individuel jobtræning må kun omfatte arbejde, der ellers ikke bliver udført som almindeligt lønnet arbejde. Herved forstås arbejde, der ikke ville blive udført uden tilskud. Ved afgørelsen heraf indgår en bedømmelse af, om arbejdet umiddelbart forud for etableringen af den individuelle jobtræning har været udført som ordinært arbejde.

Betingelsen anses for opfyldt, når der er tale om en helt ny opgave eller når der skabes en ny arbejdsplads eller når der, hos offentlige arbejdsgivere, er tale om en væsentlig tidsmæssig fremrykning i forhold til vedtagne budgetter.

Forud for ansættelse i individuel jobtræning skal arbejdsgiveren inddrage repræsentanter for de ansatte i vurderingen af, om betingelsen efter stk. 1 er opfyldt.

Produktion og afsætning af produkter må kun ske, hvis produktionen er nødvendig for at forbedre beskæftigelsesmulighederne for hjælpsmodtagerne, afsætningen er en naturlig følge af produktionen, og afsætningen sker på markedsvilkår.

Etablering af individuel jobtræning må ikke være konkurrenceforvridende.

Personkreds, indholdet i jobrotation

Personkreds, indholdet i jobrotation

Kommunen kan benytte uddannelses- og jobrotationsordninger samt orlovsaftaler efter lov om børnepasningsorlov og lov om værnepligtsorlov, som redskaber til at fremme beskæftigelsen og videreuddannelsesaktiviteter samt til at imødegå strukturelle problemer på arbejdsmarkedet m.v.

Ved jobrotation forstås en aftale mellem en eller flere beskæftigede og en arbejdsgiver om den beskæftigedes midlertidige fravær fra arbejdspladsen, hvor den beskæftigede under fraværet erstattes af en afløser, der umiddelbart forud for ansættelsen er registreret som ledig. Såvel den eller de beskæftigede som afløseren skal være ansat hos arbejdsgiveren under hele forløbet.

En hjælpsmodtager, som afløser en beskæftiget på orlov, kan ansættes i jobtræning med løntilskud efter afsnit I.

Udbetaling af løn samt beregning og udbetaling af løntilskud

Udbetaling af løn samt beregning og udbetaling af løntilskud

Betalingen af den fulde lønudgift ved ansættelse af hjælpsmodtagere i jobtræning hos private arbejdsgivere eller hos offentlige arbejdsgivere påhviler ansættelsesstedet.

Ved ansættelse af hjælpsmodtagere i jobtræning hos private arbejdsgivere eller hos offentlige arbejdsgivere udbetaler kommunen et løntilskud på 52,32 kr. pr. time (1. januar 2001) til arbejdsgiveren. Løntilskuddet fastsættes for et år ad gangen, regnet fra den 1. januar. Reguleringen sker efter udviklingen i bruttolønnen, som indgår i beregningen af satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Løntilskuddet ved ansættelse i jobtræning udbetales for den tid, for hvilken arbejdsgiveren udbetaler løn eller andre ydelser til den pågældende uden samtidig refusion fra det offentlige efter reglerne om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Løntilskuddet ved ansættelse i jobtræning beregnes som tilskudssatsen pr. time ganget med det antal timer, for hvilke der er udbetalt løn til hjælpsmodtageren. Løntilskuddet kan ikke overstige den løn inklusive værdien af eventuel kost og logi, som hjælpsmodtageren ville være berettiget til, hvis pågældende var ansat uden tilskud.

Ved ansættelse i jobtræning, hvor hjælpsmodtageren tilknyttes et arbejdssjak på gruppeakkord, videregiver arbejdsgiveren til arbejdssjakket et beløb svarende til 65% af løntilskuddet.

Løntilskudsperiodens længde ved ansættelse i jobtræning fastsættes ved aftale mellem kommunen og den enkelte arbejdsgiver.

Løntilskud ved ansættelse i jobtræning kan udbetales for overarbejde, hvis overarbejde er naturligt og sædvanligt i den pågældende branche, og arbejdsgiveren kan dokumentere, at arbejdspladsens øvrige ansatte har haft tilsvarende overarbejde.

I individuel jobtræning etableret efter § 24 eller § 25, hvor kommunen udsender ledige til beskæftigelse, indbetaler den folkeoplysende organisation m.v. op til 25 kr. pr. time til kommunen for det udførte arbejde.

Arbejdsgiveren underretter kommunen om ophør i individuel jobtræning og jobtræning før løntilskudsperiodens udløb.

En arbejdsgiver skal på begæring afgive de nødvendige oplysninger til kommunen til brug for administrationen af ordningerne.

Udbetalingsgrundlag

Udbetalingsgrundlag

Ved ansættelse af hjælpsmodtagere i jobtræning hos en privat eller statslig arbejdsgiver udbetaler kommunen løntilskuddet bagud for én måned ad gangen på baggrund af arbejdsgiverens anmodning om udbetaling af løntilskuddet. Efter aftale mellem arbejdsgiveren og kommunen kan løntilskuddet udbetales bagud for 3 måneder ad gangen.

Anmodning om udbetaling af løntilskud skal indeholde oplysning om virksomhedens navn, CVR-nr., adresse på arbejdsstedet og telefonnummer, gironummer eller kontonummer i et pengeinstitut, hjælpsmodtagerens navn og cpr. nummer, det antal timer for hvilke, der er udbetalt løn, m.v.

Er anmodningen om udbetaling af løntilskud kommunen i hænde senest den 15. i den efterfølgende måned, udbetaler kommunen løntilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den måned, hvor anmodningen er modtaget. Modtager kommunen ansøgningen om løntilskud efter den 15. i den efterfølgende måned, udbetaler kommunen løntilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den efterfølgende måned, hvor anmodningen er modtaget.

Ved afslutning af løntilskudsperioden skal anmodningen om udbetaling af løntilskud senest være kommunen i hænde i den efterfølgende måned.

Ved ansættelse af hjælpsmodtagere i jobtræning i en amtskommune eller en kommune udbetaler kommunen løntilskud bagud for én måned ad gangen på baggrund af amtskommunens eller kommunens anmodning om udbetaling af løntilskuddet. Efter aftale mellem arbejdsgiveren og kommunen kan løntilskuddet udbetales bagud for 3 måneder ad gangen.

Anmodning om udbetaling af løntilskud skal indeholde oplysning om blandt andet amtskommunens eller kommunens navn og nummer, hjælpsmodtagerens cpr. nummer, timelønssats, det faktiske forbrug af løntilskud og antal timer for hvilke, der er udbetalt løn i den pågældende måned.

Er anmodningen om udbetaling af løntilskud kommunen i hænde senest den 15. i den efterfølgende måned, udbetaler kommunen løntilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den måned, hvor anmodningen er modtaget. Modtager kommunen ansøgningen om løntilskud efter den 15. i den efterfølgende måned, udbetaler kommunen løntilskuddet til arbejdsgiveren inden udgangen af den efterfølgende måned, hvor anmodningen er modtaget.

Ved afslutning af løntilskudsperioden skal anmodningen om udbetaling af løntilskud senest være kommunen i hænde i den efterfølgende måned.

Arbejdsgiveren henholdsvis amtskommunen eller kommunen underskriver på tro og love, at de afgivne oplysninger er rigtige.

Tilbagebetaling af løntilskud, misbrug m.v.

Tilbagebetaling af løntilskud, misbrug m.v.

En arbejdsgiver, der modtager løntilskud i forbindelse med jobtræning, har pligt til at underrette kommunen om forhold, der har betydning for retten til ydelserne.

Kommunen kan bestemme, at løntilskud i forbindelse med jobtræning enten ikke skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

1. arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om forhold, der har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud eller for at bevare retten hertil, eller

1. arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.

Kommunen kan fratage en arbejdsgiver muligheden for at ansætte hjælpsmodtagere i individuel jobtræning eller jobtræning med løntilskud, hvis arbejdsgiveren ikke overholder bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Klageadgang og ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Klageadgang og ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Kommunens afgørelser efter §§ 21, 32, 33 og 34 om konkurrenceforvridning kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet, jf. § 62, stk. 3 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Arbejdsmarkedsrådets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2003 .

Bekendtgørelse nr. 291 af 25. april 2001 om kontanthjælpsmodtageres aktivering efter lov om aktiv socialpolitik ophæves.

Hjælpsmodtagere, der er påbegyndt jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver inden den 1. januar 2003, kan fortsætte dette efter de hidtil gældende regler.

Kontanthjælpsmodtagere, der er påbegyndt individuel jobtræning før den 1. januar 2003, kan modtage beskæftigelsestillæg efter de hidtil gældende regler.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 20. december 2002, den 20. december 2002

/Lars Goldschmidt Kim Svendsen-Tune/