Bekendtgørelse om overgang fra børnepasningsorlov til barselorlov og modregning af perioder med børnepasningsorlov
BEK nr 150 af 20/03/2002
§ 1
Forældre til børn, der er født i perioden fra den 1. januar 2002 til og med den 26. marts 2002, kan vælge begge at blive omfattet af den udvidede barselorlov, jf. lov nr. 141 af 25. marts 2002 om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om børnepasningsorlov.
Tilsvarende gælder for forældre til adoptivbørn, der er modtaget i perioden fra den 1. januar 2002 til og med den 26. marts 2002, hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.
Hvis der kun er én forælder, fx hvis faderskabet ikke er anerkendt, kan denne foretage valget alene.
§ 2
Skriftlig meddelelse om valg af overgang til den udvidede barselorlov, jf. § 1, stk. 1, skal være modtaget hos Arbejdsformidlingen senest den 1. juni 2002. Meddelelsen afgives på en blanket, der kan fås ved henvendelse til Arbejdsformidlingen eller hentes på Arbejdsformidlingens hjemmeside på internettet, www.af.dk.
Begge forældre, jf. dog § 1, stk. 3, skal på blanketten erklære, at de i forhold til barnet ønsker at være omfattet af den udvidede barselorlov. Valget er bindende, og forældrene vil ikke senere kunne få bevilget børnepasningsorlov efter lov om børnepasningsorlov til dette barn.
Ved overgang til den udvidede barselorlov skal en påbegyndt børnepasningsorlov afbrydes, jf. i øvrigt kapitel 2, mens en bevilget men endnu ikke påbegyndt børnepasningsorlov bortfalder.
Samtidig med at forældrene giver meddelelse til Arbejdsformidlingen om valg af overgang til den udvidede barselorlov, jf. § 1, skal forældrene orientere deres arbejdsgivere herom. Forældrene skal hurtigst muligt meddele deres arbejdsgivere, hvornår de forventer at vende tilbage til arbejdspladsen, jf. i øvrigt § 10, stk. 3, i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v.
§ 3
Arbejdsformidlingen attesterer på blanketten følgende oplysninger:
Arbejdsformidlingen afgør, om betingelserne efter stk. 1, nr. 1 og 3, er opfyldt. Arbejdsformidlingens attestation tjener som dokumentation for forældrenes overgang til reglerne om den udvidede barselorlov. Forældrenes mulighed for at udnytte rettighederne efter reglerne om den udvidede barselorlov forudsætter, at forældrene opfylder betingelserne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Arbejdsformidlingen sender kopi af den attesterede blanket til bopælskommunen samt forældrene.
Hvis forældrene eller én af forældrene er på børnepasningsorlov, standses udbetalingen af orlovsydelse med virkning fra datoen for overgang til reglerne om den udvidede barselsorlov, jf. stk. 1, nr. 4. Arbejdsformidlingen underretter arbejdsløshedskassen eller kommunen om datoen for overgang til reglerne om den udvidede barselorlov.
- Dato for modtagelse af blanketten.
- Om forældrene har afholdt børnepasningsorlov.
- Fødselstidspunkt henholdsvis tidspunkt for modtagelse af adoptivbarn eller -børn.
- Datoen for overgang til reglerne om den udvidede barselorlov.
§ 4
Forældre, der har afholdt børnepasningsorlov efter den 31. december 2001, og som har valgt at overgå til reglerne om den udvidede barselorlov, skal have foretaget forholdsmæssig modregning af afholdt børnepasningsorlov.
På baggrund af Arbejdsformidlingens oplysninger på blanketten, jf. § 3, stk. 1, nr. 2 og 4, modregner kommunen afholdt børnepasningsorlov i den udvidede barselorlov.
Modregningen efter stk. 2 sker ved at omregne de afholdte børnepasningsorlovsuger, og herefter trække dem fra i forældreorloven på 32 uger, jf. § 13, stk. 2, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Omregningen sker ved, at antallet af afholdte børnepasningsorlovsuger frem til datoen for overgang til den udvidede barselorlov ganges med faktoren 0,6.
Kommunen meddeler forældrene konsekvenserne af overgang til den udvidede barselorlov.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. marts 2002.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 20. marts 2002, den 20. marts 2002
/Lars Goldschmidt Niels Kristoffersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002