Bekendtgørelse om opgørelse af aktiveringsperioder i forbindelse med afgivelse af supplerende aktiveringstilbud
BEK nr 153 af 18/03/2002
§ 1
Arbejdsformidlingen kan give visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse tilbud om supplerende aktivering, hvis de ledige ikke kan anses for at have været i tilbud efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik i 75 pct. af aktivperioden.
§ 2
Den ledige anses for at have været i tilbud i 75 pct. af aktivperioden, når den ledige har været aktiveret i aktivperioden i
- 96 uger for ledige, der er overgået til aktivperioden i perioden 1. januar 30. juni 1999, og
- 106 uger for ledige, der er overgået til aktivperioden i perioden 1. juli 31. december 1999.
§ 3
Perioder, hvor ledige på 58 og 59 år har været fritaget for aktivering, jf. § 33, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, nedsætter antallet af de uger efter § 2, hvor den ledige skulle have været aktiveret for at have været i tilbud i 75 pct. af aktivperioden.
Har den ledige i samme uge været såvel fritaget for aktivering, jf. stk. 1, som aktiveret, nedsætter denne uge dog ikke af antallet af uger efter § 2.
§ 4
Perioder med beskæftigelse, ferie, sygdom, barsel og perioder, hvor den ledige af anden grund har været udelukket fra retten til dagpenge, nedsætter ikke antallet af de uger efter § 2, hvor den ledige skulle have været aktiveret for at have været i tilbud i 75 pct. af aktivperioden.
§ 5
I opgørelsen af, i hvilket omfang den ledige har været aktiveret, medregnes som hele uger de uger, hvor den ledige helt eller delvist har været aktiveret.
I perioder med uddannelsesorlov for ledige efter lov om orlov anses den ledige for at have været aktiveret.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2002.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 18. marts 2002, den 18. marts 2002
/Lars Goldschmidt Niels Kristoffersen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002