Bekendtgørelse om betaling for plantesundhedskontrol m.m.
BEK nr 160 af 20/03/2002
§ 1
Virksomheder, der er registreret efter bekendtgørelse om planter, skal betale afgifter og gebyrer som fastsat i bilag 1, nr. 1 - 2, til dækning af Plantedirektoratets udgifter til administration og kontrol m.m. i henhold til den nævnte bekendtgørelse.
Uanset stk. 1 skal en registeret virksomhed, der har betalt grundafgift, og som omregistreres i forbindelse med ejerskifte, ikke betale ny grundafgift.
Plantedirektoratet beslutter antal og omfang af inspektioner på grundlag af den registrerede virksomheds type, produktionens art og omfang samt mistanke om eller konstaterede angreb af planteskadegørere.
§ 2
For sundhedskontrol ved udførsel og for udstedelse af plantesundheds- eller reeksportcertifikat betales gebyr som fastsat i bilag 1, nr. 3 og 7 - 8. For udstedelse af kontrolattest for friske frugter og grøntsager betales gebyr som fastsat i bilag 1, nr. 4 - 5.
For sundhedskontrol og udstedelse af certifikater og attester på hverdage mellem kl. 17.00 og kl. 7.00 samt på lørdage, søndage og helligdage betales forhøjet gebyr som fastsat i bilag 1, nr. 3 - 5.
§ 3
Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.
§ 4
Afgifter og gebyrer nævnt i bilag 1, nr. 1 - 2 og 6 - 7 forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Der er udpantningsret for afgifter, gebyrer og renter.
§ 5
Gebyrer nævnt i bilag 1, nr. 3 - 5 betales ved at klæbe et værdimærke på anmeldelsesblanketten eller en kopi af certifikatet. Værdimærker kan rekvireres i Plantedirektoratet mod forudbetaling af gebyrbeløbet.
§ 6
Dækker opkrævede afgifter og gebyrer ikke Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.
Overstiger opkrævede afgifter og gebyrer Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgifts- og gebyrsatser for følgende finansår.
§ 7
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2002.
Bekendtgørelse nr. 1218 af 18. december 2000 om betaling for plantesundhedskontrol m. m. ophæves.
Afgifter og gebyrer
Bilag 1
Antal prøver pr. certifikat pr. vareparti certificeret:
Takst Kr.
Takst uden for dagtimerne og lørdag søn- og helligdage Kr.
Grundafgift pr. år
1.281
Avlskontrol, pr. påbegyndt ha frilandsareal eller 1000 m 2 væksthusareal (frilands- og væksthusarealer kan lægges sammen og rundes op til nærmeste hele arealenhed). a) indtil 10 arealenheder b) 10,1 – 50 arealenheder c) 50,1 og følgende arealenheder
233 215 197
Gebyr for sundhedskontrol og udstedelse af plantesundhedscertifikat eller reeksportcertifikat i forbindelse med planter (dog ikke for kartofler og frø), afskårne plantedele til dekoration, frisk frugt, friske grøntsager, træ, jord, voksemedier m.m. samt planter, der udføres som privat flyttegods, pr. certifikat
350
700
Gebyr for udstedelse af kontrolattest for friske frugter og grønsager, dog ikke ved indførsel
350
700
Gebyr for samtidig udstedelse af kontrolattest, jf. nr. 4, sundhedskontrol og udstedelse af plantesundhedscertifikat eller reeksportcertifikat for samme sending af frisk frugt eller friske grøntsager
350
700
Gebyr for udstedelse af plantesundhedscertifikat i forbindelse med udførsel af frø til udsæd, pr. certifikat
93
Gebyr for udstedelse af plantesundhedscertifikat for korn, malt, kartoffelmel, og grønmel: a) pr. certifikat b) pr. prøve (1 kg), der udtages efter følgende retningslinier:
134 230
Partistørrelse:
Antal prøver
Indtil 20 tons
Indtil100 tons
Indtil 200 tons
Indtil 500 tons
10
Indtil 1000 tons
15
1000 tons og derover
17
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002