Bekendtgørelse om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m.
BEK nr 165 af 20/03/2002
§ 1
Virksomheder, der producerer eller importerer anmeldelsespligtige produkter efter bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m., skal betale anmeldelsesgebyr, grundafgift, og mængdeafgift som fastsat i bilag 1til dækning af Plantedirektoratets udgifter til administration og kontrol m.m. i henhold til den nævnte bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.
Den årlige grund- og mængdeafgift som anført i bilag 1, punkt B og C, beregnes i finansåret 2002 forholdsmæssigt, idet afgifterne for perioden 1. januar 2002 til 31. marts 2002 beregnes på grundlag af takster i bekendtgørelse nr. 1219 af 18. december 2000 om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.m.
Mængdeafgift, jf. bilag 1, punkt C, betales kun én gang for samme parti.
For varer med indhold af produkter, for hvilke der tidligere er betalt mængdeafgift, beregnes mængdeafgiften med fradrag af betalte afgifter.
Udgifterne til gennemførelse af detonerbarhedsprøver for partier af ren ammoniumnitratgødning, jf. § 4, stk. 2, jf. bilag 2, nr. 4, i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidlerm.m., betales efter regning af anmelderen af produktet.
Afgifter og gebyrer tillægges merværdiafgift.
§ 2
Afgifterne beregnes på baggrund af virksomhederne indberetning, jf. § 14 i bekendtgørelse om gødning og jordforbedringsmidler m.m.
§ 3
Afgifter og gebyrer forfalder ved påkrav, og betaling skal ske senest 30 dage efter fakturaens dato.
Betales forfaldne afgifter og gebyrer ikke rettidigt, skal der betales en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.
Der er udpantningsret for afgifter, gebyrer og renter.
§ 4
Dækker opkrævede afgifter ikke Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det manglende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende finansår.
Overstiger opkrævede afgifter Plantedirektoratets udgifter, kan direktoratet indregne det overskydende beløb ved fastsættelsen af afgiftssatser for følgende finansår.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2002.
Bekendtgørelse nr.1219 af 18. december 2000 om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m. m. ophæves.
Plantedirektoratet, den 20. marts
2002 Mogens Nagel Larsen /Mette Louise Horneman
Afgifter og gebyrer
Bilag 1
A. Anmeldelsesgebyr pr. produkt
1340,00 kr.
B. Årlig grundafgift, pr. anmeldt produkt:
1340,00 kr.
C. Mængdeafgift:
a) Gødninger, dog ikke ren ammoniumnitratgødning, pr. tons
0,80 kr.
b) Ren ammoniumnitratgødning, pr. tons
1,28 kr.
c) Komposteringspræperater, pr. tons
1,28 kr.
d) Kalkningsmidler, uden plantenæringsstoffer, pr. tons
0,27 kr.
e) Kalkningsmidler, med plantenæringsstoffer, pr. tons
0,61 kr.
f) Jordforbedringsmidler, solgt efter vægt, pr. tons
0,80 kr.
g) Jordforbedringsmidler, solgt efter volumen, uden plantenæringsstoffer, pr. m3
1,28 kr.
h) Jordforbedringsmidler, inkl. kompost solgt efter volumen, med plantenæringsstoffer, pr. m3
1,55 kr.
i) Voksemedier, pr. m3
1,55 kr.
j) Podekulturer, pr. salgsenhed
0,34 kr.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002