TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om regnskab og revision af tilskud vedrørende oplysning om den Europæiske Union

BEK nr 172 af 21/03/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter regnskabsaflæggelse for og revision af regnskabet for de tilskud af bevillingen til oplysning om den Europæiske Union inklusive renteindtægter, der i medfør af tekstanmærkning nr. 126 af Nævnet vedrørende EU-oplysning (nævnet) tildeles Folketingets partier og bevægelser, der er indvalgt i Europaparlamentet. Det samme gælder for tilskud, der ydes til landsdækkende organisationer, der har Europa- og internationale oplysnings- og debatopgaver som hovedformål, og som ikke er indvalgt i Europaparlamentet, til styrkelse af deres grundaktiviteter.

§ 2

Tilskudsmodtager aflægger regnskab efter lov om statens regnskabsvæsen m.v. og regler udstedt i henhold til denne lov eller efter årsregnskabsloven og regler udstedt i henhold til denne lov. Det skal af regnskabet fremgå, efter hvilken lovgivning regnskabet er aflagt.

Stk. 2

Regnskabsåret er kalenderåret.

Stk. 3

Til de enkelte regnskabsposter kan knyttes noter med supplerende oplysninger om regnskabsposternes indhold.

Stk. 4

Modregning af indtægter og udgifter samt af aktiviteter og passiver bør undgås og må kun finde sted, dersom modregningen medvirker til at øge regnskabets informationsværdi. Væsentlige modregnede poster skal oplyses i noterne.

Stk. 5

Regnskabet skal indeholde oplysning om den anvendte regnskabspraksis. Foretages ændringer i regnskabsprincipperne, skal regnskabet indeholde oplysning om begrundelse og virkning.

§ 3

Regnskabet ogrevisionsberetningen skal underskrives af alle medlemmer af tilskudsmodtagerens bestyrelse. Hvis tilskudsmodtager ikke har en bestyrelse, underskrives regnskab og revisionsberetning af alle medlemmer af tilskudsmodtages ansvarlige ledelse.

Stk. 2

Tilskudsmodtager er ansvarlig for, at et revideret og originalt underskrevet regnskab og revisionsberetning sendes til nævnet inden den 15. marts i året efter regnskabsåret.

§ 4

Revision af regnskabet udføres af en statsautoriseret revisor, registreret revisor eller af et kommunalt revisionsorgan.

Stk. 2

Ved revisorskift skal tilskudsmodtager snarest muligt underrette nævnet om navn og adresse på den nye revisor samt oplyse årsagen til skiftet.

Stk. 3

I tilfælde af revisorskift skal den tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.

§ 5

Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og nærmere præciseret i stk. 2 og §§ 6 - 11.

Stk. 2

Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med bevillingsskrivelsen fra nævnet, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet.

§ 6

Revisionens omfang afhænger af tilskudsmodtagers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets størrelse betydning for revisionens omfang.

§ 7

Ved revisionen skal revisor efterprøve:

Stk. 2

Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.

  1. om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler,
  1. om tilskudsbetingelserne er opfyldt,
  1. om tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og
  1. om tilskudsmodtager har taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet.

§ 8

Tilskudsmodtager skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Tilskudsmodtager skal give revisor adgang til foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor finder nødvendig for udførelsen af sit hverv.

§ 9

Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks skriftligt at give tilskudsmodtager meddelelse derom, samt påse, at tilskudsmodtager inden 3 uger giver meddelelse til nævnet herom. I modsat fald er det revisors pligt at orientere nævnet. Revisors skriftlige bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.

§ 10

Det reviderede regnskab forsynes med en revisionspåtegning efter den for revisor gældende erklæringsbekendtgørelse, og det skal fremgår, at revisionen er foretaget i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om regnskab og revision af tilskud vedrørende oplysning om den Europæiske Union. Forbehold og evt. supplerende oplysninger skal fremgå af påtegningen.

§ 11

Revisor skal afgive en revisionsberetning med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision. I beretningen indføres beretning om, hvilket revisionsarbejde, der er udført, samt alle væsentlige forhold, der har givet anledning til bemærkninger, herunder:

Stk. 2

Det skal fremgå af revisionsberetningen, om tilskudsmodtagerens dispositioner er sket i overensstemmelse med bevillingsskrivelsen, jf. § 5, stk. 2.

  1. om revisor opfylder de i loven indeholdte habilitetsbetingelser,
  1. om revisor under sin revision har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om, og
  1. om tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, og om tilskudsgrundlaget er opgjort i overensstemmelse med gældende regler.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 28. marts 2002 og har virkning fra og med regnskabsåret 2002.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 687 af 25. august 1999 om regnskabsaflæggelse for og revision af regnskabet for tilskud til Folketingets partier og Juni-bevægelsen, Folkebevægelsen mod EU og Europabevægelsen til oplysning om den Europæiske Union ophæves.


Undervisningsministeriet, den 21. marts 2002, den 21. marts 2002

/P.M.V.Berrit HansenStyrelseschef Henning Kraiberg Kundsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002