Bekendtgørelse om Danmarks Gasmateriel Prøvnings bemyndigelse af kontrolinstanser til at udføre den særlige tilsynsordning på vand- og afløbsområdet
BEK nr 189 af 22/03/2002
§ 1
Danmarks Gasmateriel Prøvning kan efter ansøgning bemyndige kontrolinstanser til på vegne af Danmarks Gasmateriel Prøvning at varetage den særlige tilsynsordning for arbejder på vand- og afløbsområdet, udført af autoriserede virksomheder, jf. § 9 i lov nr. 206 af 27. marts 2000 om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger (i det følgende benævnt loven).
§ 2
Kontrolinstanser skal arbejde efter uvildige politikker og procedurer.
En kontrolinstans skal basere sine bedømmelser af udførte kontroller alene ud fra lovens bestemmelser for udøvelse af virksomhed for henholdsvis autoriserede VVS-installatører og kloakmestre.
De kriterier, der skal lægges til grund for bedømmelsen af udførte vand- og afløbsinstallationer, skal være objektive og baseret på faglig kvalitet i kontrolarbejdet.
§ 3
Kontrolinstansernes organisation skal være således, at den giver tillid til instansernes kontrolarbejde og de foretagne bedømmelser.
Kontrolinstansen skal:
Kontrolinstansen kan vælge at uddelegere kontroller på forbrugernes installationer til andre virksomheder under forudsætning af Danmarks Gasmateriel Prøvnings godkendelse. Kontrolinstansen opretholder dog sit fulde ansvar for udførelse af alt kontrolarbejde og bedømmelse af resultatet heraf.
- være upartisk og uafhængig,
- være ansvarlig for sine beslutninger i forbindelse med gennemførelse af kontroller samt bedømmelse af resultatet af udførte kontrolarbejder,
- have en ansvarlig leder for udførelse af den særlige tilsynsordning,
- have dokumentation for, at kontrolinstansen er en selvstændig juridisk person,
- have dokumentation for, at arbejdet gennemføres på et uvildigt og upartisk grundlag,
- beskæftige personer, der har den fornødne uddannelse og erfaring,
- anvende fornødent kalibreret måle- og prøveudstyr,
- sikre, at enhver beslutning om bedømmelse af resultatet af kontrollen efterprøves af én eller flere personer, der ikke har udført inspektionen og bedømmelsen,
- have et kvalitetsstyringssystem, som beskrevet i § 8,
- sikre, at andre opgaver i kontrolinstansen ikke påvirker fortrolighed, objektivitet og upartiskhed ved de foretagne bedømmelser, og
- udarbejde procedurer, der sikrer et løbende samarbejde med Danmarks Gasmateriel Prøvning i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i forbindelse med Danmarks Gasmateriel Prøvnings godkendelse af kontrolinstansen.
§ 4
Kontrolinstansers arbejde, jf. denne bekendtgørelse, omfatter:
Kontrolinstansen skal i forbindelse med registrering af ansøgning fra en virksomhed sikre sig, at der forefindes en specifik beskrivelse af virksomhedens forretningsgrundlag, som danner rammen for de efterfølgende kontroller.
Kontrolinstansen skal inden for 12 måneder efter ansøgning verificere, at virksomheden anvender det omfang af kvalitetsdokumentation, der kræves i henhold til de særlige bekendtgørelser om henholdsvis udførelse af VVS-virksomhed og kloakvirksomhed.
Kontrolinstansen udpeger én installation til installationskontrol på stedet på grundlag af opgørelser fra virksomheden over installationsarbejder, herunder igangværende, ikke færdigmeldte arbejder.
- registrering af virksomhedens data og bedømmelse af, om den af virksomheden anvendte kvalitetsdokumentation modsvarer virksomhedens forretningsgrundlag,
- kontrol hos virksomheden af anvendt kvalitetsdokumentation for arbejdet,
- udtagning af konkrete installationer til kontrol,
- gennemførelse af kontrol på udført installation, og
- bedømmelse af den samlede gennemførte kontrol.
Inden for en periode på 12 måneder efter ansøgning skal kontrolinstansen gennemføre mindst ét kontrolbesøg i virksomheden og gennemføre mindst én kontrol på et udvalgt installationsarbejde, udført af virksomheden. Kontrolbesøget i virksomheden skal ved stikprøver verificere, om virksomhedens kvalitetsdokumentation er tilstrækkelig og generelt afspejler korrekt udført arbejde. Installationskontrollen skal omfatte kvalitetsdokumentation for den udvalgte installation og en inspektion på stedet, hvor det verificeres, om arbejdet er udført i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser, herunder bestemmelser og normer, der indeholdes i eller henvises til i Bygningsreglementet, og bestemmelser udstedt i medfør af lov om vandforsyning eller lov om miljøbeskyttelse. Såfremt installationskontrollen afslører væsentlige fejl og mangler, udtages endnu en installation til kontrol.
Kontrolinstansen skal efter den første udførte kontrol i virksomheden udføre samme kontrol som anført i stk. 5 med intervaller, der ikke overstiger 24 måneder.
Resultatet af kontrolinstansens kontrol samles i en inspektionsrapport, der forsynes med påtegning af kontrolinstansen som godkendt eller ikke godkendt.
§ 5
Kontrolinstanser skal udføre deres opgaver i overensstemmelse med det af Danmarks Gasmateriel Prøvning godkendte kvalitetsstyringssystem, jf. § 8.
§ 6
Kontrolinstanser skal etablere og vedligeholde et registreringssystem, der viser de udførte opgaver, resultatet heraf, og at kontrolinstansens kvalitetsstyringssystem er blevet fulgt.
Inspektionsrapporter skal efter anmodning stilles til rådighed for Danmarks Gasmateriel Prøvning.
§ 7
Kontrolinstanser skal løbende give Danmarks Gasmateriel Prøvning oplysninger om resultatet af den gennemførte kontrol.
Såfremt kontrolinstansen ikke kan godkende resultatet af den udførte kontrol, kan Danmarks Gasmateriel Prøvning beslutte, at der skal gennemføres flere kontroller af den berørte virksomhed.
§ 8
Kontrolinstanser skal have opbygget et kvalitetsstyringssystem, der skal sikre kvaliteten af arbejdet og kontrolinstansernes korrekte varetagelse af de opgaver, Danmarks Gasmateriel Prøvning har bemyndiget kontrolinstanserne til at varetage.
Kvalitetsstyringssystemet skal dokumenteres i form af en manual eller en samling af dokumenter, der på systematisk og overskuelig måde redegør for forholdsregler, procedurer og instruktioner. Kvalitetsstyringssystemet skal primært indeholde en fyldestgørende beskrivelse af:
- Kvalitetsmålsætninger og organisationsstruktur samt ledelsesansvar og -beføjelser med hensyn til kvaliteten af kontrolinstansens aktiviteter.
- Procedurer og instruktioner vedrørende alle aktiviteter, teknikker og acceptkriterier vedrørende kontrolarbejder, der blandt andet omfatter:
a) bedømmelse af om virksomhedens kvalitetsdokumentation modsvarer virksomhedens forretningsgrundlag,
b) gennemførelse af kontrol i virksomheden,
c) udtagning af stikprøve til installationskontrol,
d) gennemførelse af installationskontrol på stedet,
e) bedømmelse af resultatet af de udførte kontroller.
- Kvalitetsplanlægning, herunder beskrivelse af de metoder og bedømmelser, der skal udføres som led i de konkrete procedurer og instruktioner.
- Procedurer for indkøb, kalibrering og anvendelse af måle- og prøveudstyr.
- Procedurer til sikring af medarbejdernes kvalifikationer.
- Procedure til sikring af kvaliteten af eventuelle underleverandørers ydelser.
- Kvalitetsregistre, herunder inspektionsrapporter samt register over gældende myndighedskrav og over personalets kvalifikationer.
- Procedure for behandling af afvigelser og korrigerende handlinger.
- Hvordan det efterprøves, at kvalitetsstyringssystemet fungerer effektivt.
- Procedure for behandling af klagesager.
§ 9
Danmarks Gasmateriel Prøvnings bemyndigelser efter § 1 sker i form af en godkendelse af kontrolinstansen på baggrund af en vurdering af kontrolinstansens opfyldelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
Godkendelse af kontrolinstansers kvalitetsstyringssystemer kan helt eller delvist bygge på et godkendt kvalitetsstyringssystem fra et anerkendt certificeringsorgan eller en akkrediteret virksomhed som certificeringsorgan for kvalitetsstyringssystemer.
Danmarks Gasmateriel Prøvning udsteder et godkendelsesbevis til kontrolinstanserne, der anfører omfanget af kontrolinstansernes arbejde og vilkårene herfor.
§ 10
Danmarks Gasmateriel Prøvning foretager periodevise efterprøvninger af kontrolinstansernes arbejde.
§ 11
Såfremt en kontrolinstans ikke opfylder forpligtelserne i henhold til godkendelsesvilkårene og denne bekendtgørelse, kan Danmarks Gasmateriel Prøvning trække bemyndigelsen (godkendelsen) som kontrolinstans tilbage.
§ 12
Kontrolinstanser er berettiget til at kræve betaling for deres arbejde af de ansøgende virksomheder.
§ 13
Danmarks Gasmateriel Prøvning kan kræve betaling for afholdte omkostninger i forbindelse med godkendelse og efterprøvning af kontrolinstanser.
§ 14
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 13. april 2002.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002