Bekendtgørelse om regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område

Bekendtgørelsen anvendes på ydelser og tilskud efter kapitel 10 og 10 a i lov om aktiv socialpolitik, lov om social service, lov om social pension og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Bekendtgørelsen gælder for kommunerne, herunder Københavns og Frederiksberg Kommuner, og amtskommunerne.

Kommuner og amtskommuner foretager en fuldstændig og løbende bogføring af samtlige udgifter og indtægter, der i årets løb afholdes eller modtages i henhold til de love, som bekendtgørelsen omfatter, jf. § 1.

Konteringen følger de regler, som Indenrigsministeriet fastsætter i » Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner « .

For at opnå statsrefusion skal følgende betingelser være opfyldt:

1. Ydelsen skal være tildelt i overensstemmelse med lovgivningen.

1. Udgifterne skal være bogført i overensstemmelse med konteringsreglerne.

1. Kravene i denne bekendtgørelse skal være opfyldt.

Kommuner og amtskommuner afholder endeligt udgifter til rådgivning, tilsyn og administration m.v., som finder sted i forvaltningen, samt uden for forvaltningen i tilknytning til eller som led i et tilbud, jf. dog stk. 4.

Udgifterne nævnt i stk. 1 omfatter bl.a. udgifter til konsulentstøtte, lægeerklæringer, revision, regnskabsføring og særlig tilrettelagt rådgivning eller vejledning, herunder gennem opsøgende arbejde.

Tolkeudgifter i forbindelse med en kommunes eller amtskommunes generelle vejledningsforpligtelse er en ikke-refusionsberettigende administrationsudgift, uanset om tolkebistanden vedrører døve/tunghøre eller personer med et andet sprog. Udgifter til tolkebistand, der er et nødvendigt led i en i øvrigt refusionsberettigende foranstaltning, anmeldes til refusion efter samme regler, som gælder for foranstaltningen.

Amtskommunen kan anmelde følgende udgifter i amtskommunale og private boformer efter § 94 til refusion:

1. Telefon.

1. Annoncer til stillingsopslag.

1. Sædvanlige forsikringer.

1. Abonnement hos redningstjeneste eller anden kørsel.

1. Afskrivning af den nedskrevne værdi ved begyndelsen af regnskabsåret 1986 for biler anskaffet før 1. januar 1986.

1. Sædvanlig kilometergodtgørelse (statens takster) for biler anskaffet efter 1. januar 1986 til dækning af anskaffelse og vedligeholdelse af bil til de ansatte.

1. Amtskommunens udgifter til personale, der er tilknyttet amtskommunale boformer og boformer i privat regi efter § 94, og som udfører administrationsarbejde som led i den daglige drift af boformen.

Staten yder refusion af amtskommunens udgifter vedrørende boformer efter § 94 i lov om social service, når personale, lokaler, inventar, maskiner, materiel m.v. i boformen har været udnyttet hensigtsmæssigt, og udgifterne ligger på et rimeligt niveau i forhold til udnyttelsesgraden.

For udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitetstilbud m.v. i forbindelse med boformer efter § 94 i lov om social service, hjemtager amtskommunen statsrefusion efter lovens § 131, stk. 2.

Benytter en kommune pladser i et tilbud i forbindelse med en boform efter § 94, jf. stk. 1, mod betaling til amtskommunen for de benyttede pladser, kan amtskommunen ikke hjemtage statsrefusion for disse pladser.

Kun sædvanlige udgifter til vederlag for arbejde (arbejdsdusør), der udføres som amtskommunal foranstaltning, kan anmeldes til statsrefusion.

Udgifter til personale kan anmeldes til refusion i overensstemmelse med personalenormering og stillingsbeskrivelser i boformen. Lønudgifter anmeldes til refusion i henhold til gældende offentlig overenskomst inkl. overenskomstmæssig arbejdsmarkedspension for de enkelte ansættelsesområder.

Den del af udbetalte pensioner, der modsvarer tidligere henlæggelser til en amtskommunal pensionsfond, er ikke refusionsberettigende.

I det omfang, det ikke er muligt eller vil kræve en betydelig administrativ indsats at dokumentere størrelsen af henlæggelserne nævnt i stk. 1, vil der kunne foretages en skønsmæssig beregning.

Amtskommunen kan anmelde udgifter til kortvarige efteruddannelseskurser eller orienterende kurser i øvrigt til personalet på boformer efter § 94 til refusion. Udgifter til en kompetencegivende uddannelse, herunder videreuddannelse, er ikke refusionsberettigede.

Som driftsudgifter vedrørende fast ejendom kan amtskommunen anmelde udgifter til:

Selvforsikrede amtskommuner kan ikke anmelde beløb, som træder i stedet for forsikringspræmie til refusion.

1. Kapitalomkostninger ved forrentning og afskrivning af anlægssummen, jf. § 12, stk. 4-6.

1. Vedligeholdelse, jf. § 13, stk. 1.

1. Udskiftning og supplerende indkøb af mindre udgiftskrævende inventar, jf. § 14.

1. Skatter og afgifter vedrørende ejendommen.

1. Forsikringer vedrørende ejendommen, jf. dog stk. 2.

Anlægsudgifter, herunder udgifter ved om- og tilbygninger og ved alle foretagne vedligeholdelsesarbejder i umiddelbar forbindelse hermed, kan ikke anmeldes til refusion, men danner grundlag for refusion af kapitalomkostningerne ved forrentning og afskrivning, jf. § 11, af anlægssummen eller anskaffelsessummen regnet fra ibrugtagelsen.

Anlægsudgifter består af

Som anlægsudgifter betragtes udgifter til

Afskrivningsgrundlaget for anlægsudgifterne for boformer taget i brug efter 1. januar 1986 fastsættes med et beløb svarende til anlægssummen eller anskaffelsessummen ved fuld belåning som annuitetslån med en fast årlig ydelse svarende til den påregnede anvendelsesperiode, dog højst 30 år. For ejendomme taget i brug før 1. januar 1986 skal afskrivningsgrundlaget fastsættes således, at der i anlægssummen eller anskaffelsessummen fradrages eventuelle afskrivninger efter de før 1. januar 1986 gældende regler (saldoværdien). Afskrivningsgrundlaget lægges til grund, uanset det er lavere end den offentlige ejendomsvurdering.

1. grundudgifter,

1. håndværkerudgifter, og

1. omkostninger, herunder renter af investeret egenkapital indtil ibrugtagelsen.

1. anskaffelse af inventar i forbindelse med boformens ibrugtagning,

1. supplerende indkøb af inventar i det regnskabsår, hvori foranstaltningen er taget i brug, og i det følgende regnskabsår,

1. anskaffelse af maskiner til produktion og mere udgiftskrævende inventar, herunder større husholdningsmaskiner og køkkenelementer m.v.,

1. bygningsarbejder, jf. § 13, stk. 2, og

1. installationer i ejendommen, herunder varmeanlæg, tilslutning til fjernvarme og større antenneanlæg.

Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto på ibrugtagelsestidspunktet og tilskrives årligt. Grundlaget for beregning af renten er det endeligt afsluttede byggeregnskab. For ejendomme, der er taget i brug efter 1. januar 1986 og før 1. januar 1991, fastsættes renten til Nationalbankens diskonto på ibrugtagelsestidspunktet plus 3,5 procentpoint og tilskrives årligt. For ejendomme taget i brug før 1. januar 1986 benyttes en rente på 10,5 pct.

Det oprindelige afskrivningsgrundlag, jf. stk. 4, kan ændres ved senere udgifter til udvidelse, forbedringer eller nyanskaffelser. Derudover kan det oprindelige afskrivningsgrundlag kun ændres med Socialministeriets samtykke, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Udgifter til ordinær og ekstraordinær vedligeholdelse af fast ejendom kan anmeldes til refusion i det regnskabsår, arbejdet er udført. Det er en betingelse, at arbejdet er af væsentligt omfang og efter sagkyndigt skøn er nødvendigt.

Udgifter til bygningsarbejder betragtes som anlægsudgifter, når de er af en sådan karakter og et sådant omfang, at de kan sidestilles med en ombygning eller en fornyelse. Det samme gælder vedligeholdelsesarbejder, som står i umiddelbar forbindelse med om- og tilbygning.

Mindre udgiftskrævende udskiftninger og supplerende indkøb af inventar, som finder sted i det andet regnskabsår efter ibrugtagelse og følgende år anmeldes til refusion som driftsudgift.

Ved anmeldelse af udgifter til refusion, skal følgende indtægter fradrages:

Bonusindtægter, rabatter m.v. fradrages på den udgiftskonto, de vedrører.

Følgende indtægter skal ikke fradrages:

Renter af boformens kassebeholdninger tilkommer amtskommunen.

1. Lejeindtægter, herunder fra personale.

1. Indtægter ved salg af produkter, udskiftet inventar m.v.

1. Indtægter af lokaler og lign.

1. Beboerbetaling for ophold.

1. Betaling for forplejning.

1. Pladsbetaling fra kommuner, jf. § 7.

1. Gaver, testamentsgaver, legatfundats m.v.

1. Indtægter fra indsamlinger og arrangementer reserveret til formål uden for boformens daglige drift. Udgifter i forbindelse med arrangementer skal dækkes af indtægterne herfra. Såfremt en disposition bevirker øgede udgifter for amtskommunen, må dennes samtykke indhentes forud for dispositionen.

1. Renter af midler i nr. 1 og 2.

Udgifter til lægetilsyn, sygeplejerskeassistance, medicin og tandlægebehandling m.v. kan anmeldes til refusion i det omfang, den offentlige sygesikring ikke dækker.

En ydelse med tilbagebetalingspligt anmeldes fuldt ud til refusion, når den udbetales. Tilbagebetalinger skal, når de indgår, føres til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter.

Hvis en person, der har modtaget en ydelse med tilbagebetalingspligt flytter til en anden kommune, skal denne kommune sørge for inddrivelsen og afregne indbetalte beløb én gang årligt til den tidligere opholdskommune, der fører betalingen til fradrag i den løbende opgørelse af de refusionsberettigende udgifter.

Hvis et beløb, der har været holdt uden for refusionsordningen, tilbagebetales til en kommune, holdes tilbagebetalingen uden for refusionsordningen.

Beløb, der kræves tilbagebetalt på grund af modtagerens forhold, behandles som beskrevet i stk. 1 og 2.

Kommunens og amtskommunens udgifter til udlændinge, jf. § 133 i lov om social service, og § 107 i lov om aktiv socialpolitik, kan anmeldes til statsrefusion.

Udgifter i forbindelse med optagelse i et døgnophold (boformer eller foranstaltninger), jf. lov om social service § 133, stk. 2 og 3, opgøres som den gennemsnitlige udgift pr. plads, der kan anmeldes til statsrefusion. Der skal dermed ikke foretages en særskilt opgørelse af foranstaltningens udgifter til udlændinge.

Ved amtskommunale foranstaltninger og boformer, hvor amtskommunen har ret til refusion, hjemtager amtskommunen tillige refusion for kommunens andel af udgifterne efter lov om social service. Ved kommunale foranstaltninger og boformer, hvor kommunen har ret til refusion, hjemtager kommunen tillige refusion for amtskommunens andel af udgifterne efter lov om social service.

Ejendomsudgifter i daginstitutioner opgøres som 9 procent af institutionens driftsudgifter, og en forholdsmæssig andel heraf kan anmeldes til refusion.

Når en udlænding optages i en foranstaltning eller boform, jf. § 19, hvor opholdskommunen har ret til mellemkommunal refusion fra en tidligere opholdskommune efter § 9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, hjemtager opholdskommunen statsrefusionen for udgifter efter lov om social service. Eventuelt resterende udgifter hjemtages fra den tidligere opholdskommune.

Når der ydes hjælp til en familie, hvor hjælpen til kun den ene ægtefælle er omfattet af udlændingebestemmelserne, jf. § 18, skal udgifterne konteres på en sådan måde, at det er muligt at udskille den andel, der gælder udlændingen. Hjælp til fællesbørn fordeles med halvdelen til hver af forældrene. Udgifter til hjælp, der alene vedrører den anden ægtefælle, kan ikke anmeldes til statsrefusion som udgifter til udlændinge.

Når en asylansøger indgår ægteskab med en person, der er dansk statsborger eller har permanent opholdstilladelse i Danmark uden at være omfattet af § 133 i lov om social service og § 107 i lov om aktiv socialpolitik, og ægteparret herefter har behov for hjælp, er der ikke adgang til refusion efter § 133 i lov om social service og § 107 i lov om aktiv socialpolitik.

Der skal være etableret betryggende og hensigtsmæssige forretningsgange for sagsbehandling og for udbetaling af sociale ydelser, herunder for de anvendte edb-systemer. De opstillede retningslinier for dokumentations- og kvalitetskontrol, herunder med hensyn til personalemæssig adskillelse, må ikke fraviges.

Der skal i hver kommune foreligge et dokumentations- og regnskabssystem bestående af

1. journal,

1. arkiv, og

1. personbogføring.

Al relevant dokumentation vedrørende ydelser til personer skal journaliseres, jf. §§ 34-35. Personsagen skal indeholde al relevant dokumentation eller henvisninger hertil. Dokumentationen skal være lettilgængelig for revisionen. Anvendes forskellige journalsystemer vedrørende samme person, skal dette, tillige med oplysning om, hvor ansvaret for pågældendes sag til enhver tid er placeret, fremgå af kommunens retningslinier for sagsbehandlingen og af oversigtsjournalen.

Grundlaget for tildeling af hjælpen (ydelsen), jf. § 4, og alle oplysninger om senere ændringer af forholdene, der kan medføre en ændring i tildelingen eller udmålingen af hjælpen, samt dokumentation herfor, skal fremgå af hver enkelt sag. Hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, skal årsagen hertil anføres.

Hvis en ydelse er tilkendt eller ændret på et grundlag, som afviger fra de normale regler, skal der anføres særlig bemærkning herom.

I mere omfattende sager, typisk sager med flere ydelses- eller foranstaltningstyper, skal der foreligge en samlet oversigt i kronologisk rækkefølge over henvendelser, ydelser og afgørelser i et regnskabsår (summarisk datooversigt).

I forbindelse med oprettelse af en sag, og inden der udbetales ydelser til en person, skal følgende fremgå af sagen og være dokumenteret:

Borgeren skal ved sagens start udtrykkelig orienteres om, at afgivne oplysninger ved sagens start og senere sagsopfølgningvil blive kontrolleret også ved indhentelse af supplerende oplysninger, herunder i elektronisk form. Dette skal fremgå af sagen og være dokumenteret.

Det skal fremgå af sagen, hvilke ydelser der er ydet til hver person eller familie, herunder om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt, og om der er ydet hjælp eller iværksat foranstaltninger af anden art end kontante ydelser, som er af betydning for en oversigt over familiens samlede økonomi.

Oplysninger, der på tidspunktet for revisionens kontrol er umiddelbart tilgængelige i forvaltningen via elektroniske medier, betragtes som tilstrækkeligt dokumenteret. Det skal fremgå af sagen, hvornår og på hvilken måde de forskellige oplysninger er dokumenteret. Dokumentationen kan bestå i folkeregisteroplysninger, visse skatteoplysninger og oplysninger, der tjener til sikring af, at der ikke uretmæssigt modtages ydelser.

1. Personens CPR-nummer eller henvisningsnummer.

1. Statsborgerforhold, herunder opholdsgrundlag.

1. Bopæl.

1. Civilstand.

1. Ægtefælle og børn (ved CPR-nummer og henvisningsnummer).

1. Personens og en eventuel ægtefælles indtægts- og formueforhold af betydning for tildeling eller udmåling af en ydelse, og ændring heraf.

1. Beregningsmetode ved udmåling af en ydelse.

Hvis der undtagelsesvis ikke foreligger sædvanlig dokumentation i form af udskrifter eller lignende fra folkeregistre, skatteforvaltninger, andre myndigheder, skoler eller tidligere arbejdsgivere samt kopi af oplysninger om økonomiske forhold i øvrigt, skal årsagen hertil fremgå af sagen.

Hvis afgørelsen om, hvorvidt og med hvilke beløb en ydelse skal udbetales, helt eller delvis beror på et skøn, skal grundlaget herfor være angivet.

Oplysningerne nævnt i stk. 1, og de overvejelser og skøn, som i øvrigt ligger til grund for beslutninger i den enkelte sag, skal fremgå af sagen. Det gælder, uanset om overvejelser og skøn vedrører en gruppe af ensartede sager.

Det skal registreres på den enkelte sag, hvornår sagen skal tages frem med henblik på opfølgning og fornyet vurdering, jf. kravene i de enkelte love.

Sagen skal indeholde oplysning om grundlaget for og resultatet af den foretagne vurdering. Dette gælder dog ikke for den årlige fastsættelse af pensionen efter lov om social pension.

I sager, hvor kommunen skal tage hensyn til ansøgerens økonomiske forhold for at tage stilling til, hvad der kan ydes af hjælp, kan kommunalbestyrelsen vælge at fravige reglerne om dokumentation og beslutte, at det ikke er nødvendigt, at der er kopi i sagen af de bilag, som dokumenterer ansøgerens økonomiske situation. Det er herved en forudsætning, at sagsbehandleren har set den nødvendige dokumentation for de økonomiske oplysninger, og at de økonomiske oplysninger samt dokumentationens art er noteret i sagen.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at det inden for en beløbsgrænse ikke er nødvendigt, at der ved følgende typer ydelser foreligger dokumentation (kvittering) for, hvorledes hjælpen er anvendt:

Den beløbsgrænse, som kommunalbestyrelsen fastsætter, kan højst være på 3.000 kr. pr. udbetaling ved enkeltudgifter og højst 1.000 kr. pr. måned ved løbende ydelser. Sagerne skal i øvrigt være dokumenteret på sædvanlig vis, herunder med journalnotater.

Uanset stk. 1 og 2 kan kommunalbestyrelsen efter konkret vurdering bestemme, at der i sager om enkeltpersoner skal være sædvanlig dokumentation.

1. Hjælp efter §§ 81-85 i lov om aktiv socialpolitik.

1. Hjælp efter § 17, stk. 2, og § 17 a i lov om social pension.

1. Hjælp efter §§ 28 og 84 i lov om social service.

De generelle regler for kassation af kommunalt arkivmateriale finder anvendelse på det arkiv, der er nævnt i § 24.

Personbogføringen omfatter ydelser til hver person eller familie efter de love, bekendtgørelsen omfatter, og skal indeholde oplysninger om:

Personbogføringen skal foretages på en sådan måde, at der umiddelbart kan foretages en opgørelse over ydelser til hver person eller familie, herunder også ydelser af anden art end kontante ydelser, jf. § 27, stk. 3, og om hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt.

Ved årets udgang skal det fremgå af personbogføringen, om der er tale om ydelser med skattepligt.

Af kommunens finansielle status skal fremgå de samlede udestående fordringer vedrørende hjælp efter lov om aktiv socialpolitik ydet med tilbagebetalingspligt. De udestående fordringer skal være specificeret på samme måde som tilbagebetalingerne efter kontoplanen i "Budget og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner". Det samme gælder fordringer på bidragsskyldige som følge af forskudsvis udbetalt børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

1. Personens CPR-nummer.

1. Ydelsesart (kontonummer eller anden angivelse af den tilkendte ydelse).

1. Beløb.

1. Ydelsesdato.

Bestemmelsen i stk. 2, gælder dog ikke ydelser efter § 17, stk. 2, og § 17 a, i lov om social pension, når tillægget ydes til dækning af medicinudgifter og fodpleje. Personbogføringen skal således ikke indeholde beløbsangivelser vedrørende disse ydelser, men de øvrige oplysninger, jf. stk. 1, skal registreres.

Personbogføring af ydelser efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social service skal ske løbende i overensstemmelse med den budgetspecifikation, som er udarbejdet af Indenrigsministeriet, og som udgør refusionsgrundlaget for hver af de anvendte konti i "Budget- og regnskabssystem for kommuner og amtskommuner". Registreringerne skal ske i overensstemmelse med rækkefølgen i kontoplanen og dennes ordlyd, herunder med henvisning til de anvendte lovbestemmelser. Dette gælder også de særlige konti for hjælp med tilbagebetalingspligt, jf. § 32, stk. 5.

Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om social service skal registreres som ydet til den person, der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, jf. dog stk. 2 og 3. I den enkelte kommune skal registreringen ske efter ensartede regler.

Ydes hjælp til samlevende ægtefæller, herunder hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, hvor det ikke kan fastslås, hvem af ægtefællerne der modtager hjælpen eller er anledning til udgiften, registreres hjælpen som ydet til den ene af ægtefællerne.

Hjælp til børn efter § 28 i lov om social service registreres på barnets CPR-nummer. Hjælp til tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service registreres som ydet til den af forældrene, som har modtaget hjælpen. Hjælp i øvrigt i forbindelse med børn registreres som ydet til den af forældrene, som forsørger barnet i hjemmet, jf. § 9, stk. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis barnet har selvstændig opholdskommune, jf. § 9, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, registreres hjælpen på barnets CPR-nummer.

Hjælp til en kvinde under 18 år i forbindelse med svangerskab registreres som ydet til hende. Ophører svangerskabet uden fødsel, registreres eventuel senere hjælp på ny som hjælp til kvindens forsørger.

Børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, registreres som ydet til den, som ydelserne udbetales til, jf. lovens § 8. Børnebidrag efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag registreres som ydet til den, som kan kræve bidraget fastsat, jf. lovens § 11.

Opkrævning af forskudsvis udbetalte børnebidrag hos den bidragsskyldige skal ske efter reglerne i kapitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Tilsidesættelse af reglerne i kapitel 3 i loven, jf. stk. 1, vil efter omstændighederne kunne medføre, at retten til statsrefusion bortfalder.

Den kommune, der udbetaler et bidrag, skal opkræve bidraget, hvis den bidragsskyldige bor i kommunen. Bor den bidragsskyldige i en anden kommune, skal udbetalingskommunen sende anmodning om opkrævning af bidraget til opholdskommunen. Opholdskommunen kvitterer for modtagelse af anmodningen.

Indbetalte bidrag fra den bidragsskyldige indtægtsføres i den kommune, der opkræver bidraget, og fradrages i denne kommunes løbende opgørelse vedrørende statsrefusion.

Flytter den bidragsskyldige, skal den kommune, der opkræver bidrag hos den bidragsskyldige, sende sagen om opkrævning og en specifikation af det skyldige bidrag til den nye opholdskommune. Den nye opholdskommune skal kvittere for, at sagen er modtaget, jf. stk. 1, og den tidligere opholdskommune skal samtidig give udbetalingskommunen meddelelse om, at sagen er oversendt.

Dør den bidragsskyldige, skal den kommune, der opkræver bidrag hos den bidragsskyldige, straks underrette udbetalingskommunen om dødsfaldet.

Bidragssager, der vedrører bidragsskyldige med bopæl i de øvrige nordiske lande, behandles efter reglerne i den nordiske konvention om inddrivelse af underholdsbidrag. Kommunen kan rette henvendelse om inddrivelse af bidrag, som er udbetalt forskudsvis, direkte til de myndigheder i de andre nordiske lande, der er nævnt i konventionens artikel 2.

Bidragssager vedrørende bidragsskyldige med kendt bopæl i udlandet bortset fra de nordiske lande, jf. § 38, sendes af statsamtet (i Københavns og Frederiksberg Kommuner af Københavns Overpræsidium) til opkrævning gennem vedkommende danske diplomatiske repræsentation.

Repræsentationerne sender beløbene til de kommuner, der har bedt om opkrævning af bidragene.

Anmodning om statsrefusion fremsættes kvartalsvis over for Socialministeriet.

Anmodningen skal indeholde en opgørelse af de forventede refusionsberettigende udgifter i året til og med tilskudskvartalet. Opgørelsen af de refusionsberettigende udgifter skal reguleres efter de faktiske udgifter gennem en løbende restafregning. Opgørelsen foretages på skemaer udarbejdet af Socialministeriet. Socialministeriet fastsætter regler om fremgangsmåden, og fastsætter fristen for afgivelse af kvartalsopgørelser.

Socialministeriet anviser efter en vurdering af de anmeldte kvartalsbeløb refusion med 1/3 pr. måned af kvartalsbeløbet. Dog anvises børnetilskud med det fulde kvartalsbeløb i kvartalets første måned. Når de enkelte kommuners og amtskommuners refusionsbeløb for et kvartal er fastlagt af Socialministeriet, kan der ikke foretages ændring af kvartalsbeløbet.

Refusionen til amtskommunen anvises, så den er til disposition den næstsidste bankdag i måneden før hver af de tre tilskudsmåneder.

Refusionen til kommunen anvises således:

1. Udgifter til ydelser efter lov om social pension, lov om aktiv socialpolitik og lov om social service udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, refusionen vedrører.

1. Udgifter til forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, refusionen vedrører.

1. Udgifter til børnetilskud, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, udbetales, så den er til disposition for kommunen den næstsidste bankdag inden den 20. i den første måned af kvartalet.

Udbetaling eller afregning af den løbende restafregning sker med det samlede beløb for kvartalet, så det er til rådighed for eller afregnet med kommunen eller amtskommunen den næstsidste bankdag i den sidste måned af det kvartal, refusionen vedrører.

Foreløbig restafregning finder sted en gang årligt, og foretages af Socialministeriet. Den foreløbige restafregning sker i tilknytning til udløbet af den regnskabsmæssige supplementsperiode. I forbindelse hermed skal kommunen og amtskommunen afgive en foreløbig refusionsopgørelse for det foregående regnskabsår i underskrevet stand senest den 20. marts.

Har kommunen eller amtskommunen ifølge den foreløbige opgørelse fået udbetalt mere i refusion, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet samtidig med, at den foreløbige opgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til Socialministeriet. Har kommunen eller amtskommunen ifølge opgørelsen fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, skal Socialministeriet snarest efterbetale beløbet.

Endelig restafregning sker en gang årligt og foretages af Socialministeriet, når kommunens eller amtskommunens regnskab er revideret og forsynet med påtegning af kommunens eller amtskommunens revision.

Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal afgive den underskrevne endelige refusionsopgørelse til Socialministeriet straks, når revisor har forsynet opgørelsen med påtegning, dog senest den 1. juli. I opgørelsen af den modtagne refusion i den endelige refusionsopgørelse medregnes indbetalinger til eller udbetalinger fra Socialministeriet ifølge den foreløbige opgørelse pr. 20. marts.

Har kommunen eller amtskommunen ifølge den endelige refusionsopgørelse fået udbetalt mere i refusion, end den er berettiget til, skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet samtidig med, at den endelige refusionsopgørelse afgives, indbetale forskelsbeløbet til Socialministeriet. Har kommunen eller amtskommunen ifølge den endelige refusionsopgørelse fået udbetalt mindre i refusion, end den er berettiget til, skal Socialministeriet snarest efterbetale beløbet.

Socialministeriet fastsætter regler om fremgangsmåden for den foreløbige og den endelige restafregning.

Udgifter, der ikke er afholdt efter reglerne, kan ikke refunderes, jf. dog stk. 5 og 6.

Hvis revisionen har påpeget, at et beløb med urette er anmeldt til statsrefusion og godkender kommunalbestyrelsen, amtsrådet eller Socialministeriet revisionens bemærkning herom, skal det beløb, der senere anmeldes til refusion, nedsættes med det beløb, der har været anmeldt med urette.

Hvis kommunen eller amtskommunen ikke berigtiger de konstaterede fejl og mangler, og dette har eller kan have medført økonomisk tab for staten, kan Socialministeriet foretage modregning.

Berigtigelse af fejl og mangler, herunder misforståelser, skal ske uden hensyn til, om de ansvarlige har været i god tro, eller om fejlen eller manglen på anden måde har været undskyldelig, jf. dog stk. 5 og 6.

Berigtigelse af allerede afholdte udgifter skal dog ikke ske, hvis der er tale om ganske uvæsentlige udgifter, eller hvis den administrative indsats for at rette fejlen i den konkrete sag vil være uforholdsmæssig stor sammenlignet med det resultat, som vil kunne opnås.

Socialministeriet kan se bort fra kravet om berigtigelse, når der foreligger ganske særlige grunde.

Har revisionen fundet, at der ved forkert anvendelse af reglerne er sket fejl og mangler i et større antal ensartede sager, vil disse kunne rettes ved, at kommunalbestyrelsen eller amtsrådet foretager en skønsmæssig beregning af, hvor meget statens refusion ville være blevet ændret, hvis reglerne var blevet fulgt. Dette skøn kan efterprøves ved sædvanlig revisionsmæssig bedømmelse af refusionsopgørelsen.

Selv om revisionen konstaterer fejl og mangler, har kommunen ikke pligt til at gennemgå de øvrige sager inden for vedkommende område med henblik på yderligere berigtigelser. Socialministeriet kan dog beslutte, at der skal ske en gennemgang af de øvrige sager, hvis dette er nødvendigt på grund af fejlenes eller manglernes karakter og omfang.

Revisionen af kommunernes og amtskommunernes regnskaber vedrørende de områder, der er omfattet af denne bekendtgørelse, udføres af den revision, der er godkendt af tilsynsmyndigheden. Revisionen udføres efter reglerne i Socialministeriets bekendtgørelse om revision af kommunernes og amtskommunernes samt København og Frederiksberg Kommuners regnskaber på visse dele af det sociale område.

I bekendtgørelse nr. 515 af 9. juni 2000 om kommunernes, amtskommunernes samt Københavns og Frederiksberg Kommuners regnskabsaflæggelse og statsrefusion m.v. på visse dele af det sociale område, foretages følgende ændring:

1. § 1affattes således:

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 2002.

Socialministeriet, den 19. april 2002, den 19. april 2002

/Henriette Kjær Aksel Meyer/