Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i Mobil Internet Kommunikation (MMIC)

Uddannelsen til Master i Mobil Internet Kommunikation (MMIC) har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og personlige kompetence inden for integration af internet tjenester i mobilkommunikation, herunder udvikling af mobiltelefoner. Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere de studerende til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner inden for produktteknologi, produktrealisationsteknologi, applikationsteknologi samt forretningsmodeller / internet-økonomi. Uddannelsen skal herudover sætte de studerende i stand til at vurdere de tekniske forudsætninger for anvendelse af trådløse og faste netværk i form af gældende og kommende standarder, netstrukturer, basisteknologier samt relevante specialteknologier med relation til trådløs kommunikation og internet-teknologi.

Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.

Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på 2 år, men kan tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. § 2, stk. 7, i lov om åben uddannelse. Uddannelsen skal være afsluttet inden for højst 6 år.

De studerende har krav på at kunne gennemføre uddannelsen som enkeltfag, jf. § 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk.

1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Master i Mobil Internet Kommunikation (MMIC). På engelsk: Master of Mobil Internet Communication.

Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan godkende, at uddannelsen udbydes af andre institutioner.

Institutionen bestemmer selv, hvor mange studerende den vil optage, medmindre ministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.

Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt.

Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen:

Institutionen kan fastsætte regler om, at andre relevante uddannelser giver adgang til uddannelsen. Institutionen kan herunder fastsætte regler om betingelser med hensyn til fag og fagenes niveau i disse uddannelser.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb.

1. Bacheloruddannelsen inden for datalogi eller andre beslægtede fag

1. Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik eller Datateknik

1. Diplomuddannelsen i Softwarekonstruktion, Industriel IT eller tilsvarende. gennemført som et reguleret forløb, jf. dog stk. 3.

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Uddannelsen omfatter efter regler fastsat af institutionen:

1. Obligatoriske fagområder: Trådløs kommunikationsteori, Mobile netværk, Udbredelse og teknologiske aspekter ved trådløse netværk, Avanceret softwareudvikling, Systemudvikling, Test og Strategisk planlægning, svarende til mindst 20 ECTS-point.

1. Obligatoriske projekter indenfor temarammerne: «Trådløse systemer og Netværk og mobile terminaler« og »Udvikling af højkvalitetssoftware til mobile systemer«, svarende til mindst 20 ECTS-point, der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil.

1. Tilvalgsfag indenfor områderne: Software fejltolerance, Multimedie kommunikation, Netværksøkonomi, Sikkerhed, Menneske-maskin interaktion og Samarbejde, svarende til højst 9 ECTS-point.

1. Et afgangsprojekt svarende til mindst 12 ECTS-point, der inden for et af institutionen godkendt emne dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået.

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

For eksamen gælder:

1. Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

1. Adgangsgivende uddannelser, jf. § 7, stk. 2.

1. De enkelte fag/fagområder m.v., jf. § 9, nr. 1-3, jf. § 10:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point,

d) undervisnings- og arbejdsformer,

e) tidsmæssig placering og

f) forudsætninger for deltagelse.

1. Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 9, nr. 4.

1. Merit, jf. § 15.

1. Overgangsordninger, jf. § 13, stk. 3.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Beståede uddannelseselementer i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 7, stk. 3, og § 15.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 11. maj 2002 og har virkning for studerende, der er påbegyndt uddannelsen den 1. februar 2002 eller senere.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 24. april 2002, den 24. april 2002

/P.M.V.Jens Peter JacobsenDirektør Karen Plessing/