Bekendtgørelse om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter\n(mælkekvoter)

I denne bekendtgørelse fastsættes regler og foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter med senere ændringer.

Hver bedrift råder over en individuel referencemængde (mælkekvote) i overensstemmelse med reglerne i stk. 3.

Mælkekvoten udgør den mængde mælk, justeret efter § 31, stk. 1, og stk. 4, 1. pkt., af egen produktion, som producenten har ret til at levere til en opkøber uden afgift.

Mælkekvoten er den individuelle referencemængde, der var til rådighed på bedriften den 31. marts 2000 tillagt eventuelle individuelle tildelinger og justeret for køb og salg af mælkekvote.

Ved opkøber forstås en af Direktoratet for FødevareErhverv godkendt virksomhed eller sammenslutning, der opkøber mælk eller andre mejeriprodukter hos producenterne. Ansøgning om godkendelse som opkøber indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, Kampmannsgade 3, 1780 København V. Danske Mejeriers Mælkeudvalg (Mælkeudvalget), Frederiks Allé 22, 8000 Århus C er den 1. april 1993 godkendt som opkøber af mælk.

Mælkeudvalget bemyndiges til at varetage tildeling og omfordeling af mælkekvoter i Danmark og til at træffe afgørelse i første instans efter de for mælkekvoteordningen gældende regler, jf. dog § 33.

Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af Mælkeudvalget i medfør af stk. 1.

Enhver overdragelse af mælkekvote uden samtidig overdragelse af landbrugsareal er ikke tilladt, jf. dog kapitel 5 og 6. Ved beregning af landbrugsarealet fradrages arealer uden jordbrugsmæssig værdi, jf. § 13, stk. 7, i landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 598 af 15. juli 1999.

Ved salg, herunder som led i en jordfordeling, bortforpagtning, arv eller anden overdragelse i sin helhed af en bedrift, hvortil der er tildelt en mælkekvote, overføres mælkekvoten til erhververen, jf. dog §§ 7 og 19.

Ved salg, herunder som led i en jordfordeling, bortforpagtning, arv eller anden overdragelse af en del af en bedrift, hvortil der er tildelt en mælkekvote, registrerer Mælkeudvalget efter ansøgning fra parterne, hvilken del af mælkekvoten, der skal anses for overført til erhververen.

Forpagtningsaftaler vedrørende en hel bedrift eller en del heraf skal for at kunne danne grundlag for overdragelse af mælkekvote mellem bedrifter have en varighed af mindst et helt afgiftsår. Ved ophør af forpagtningsaftaler indgået efter 1. april 1984 skal den ved forpagtning overdragne mælkekvote tilbageføres.

Ved forpagtning af en hel bedrift eller en del heraf kan mælkekvote ikke overdrages, hvis vejafstanden mellem bedriften og det tilforpagtede areal overstiger 15 km, medmindre der er tale om forlængelse af forpagtningsaftaler indgået før den 26. juli 1995, og mælkekvoteoverdragelsen ikke øges. Vejafstanden beregnes efter reglerne i § 9, stk. 2, i landbrugsloven.

Ved overdragelse af en hel bedrift eller en del af en bedrift som nævnt i § 6 reduceres den medfølgende mælkekvote med 50 pct., hvis erhververen, dennes ægtefælle eller samlever på overdragelsestidspunktet har en mælkekvote.

Ved overdragelse efter landbrugslovens § 17 og § 17a reduceres den medfølgende mælkekvote dog kun, hvis den overdragne bedrift og den på overtagelsestidspunktet ejede bedrift kan drives sammen efter lovens § 9.

Indgår en bedrift i et landbrugsfællesskab efter § 24, reduceres den medfølgende mælkekvote, hvis den overdrages mellem deltagerne inden femårsdagen for en deltagers indtræden. Mælkekvoten reduceres dog ikke ved overdragelse i tilfælde af en fællesskabsdeltagers død, ved udtræden med egen mælkekvote eller ved fællesskabets opløsning fem år efter stiftelsen.

Forpagtningsaftaler indgået før den 6. juli 1997 kan forlænges eller ændres til aftale om køb uden, at der sker reduktion af den medfølgende mælkekvote, hvis den overdragne mælkekvote ikke forøges.

Ved overdragelse af en del af en bedrift, jf. § 6, stk. 2, kan der maksimalt overdrages 10.000 kg mælkekvote pr. ha landbrugsareal. Der kan dog overdrages en forholdsmæssig andel af mælkekvoten, hvis bedriftens gennemsnitlige mælkekvote er større end 10.000 kg pr. ha.

Forøges den gennemsnitlige mælkekvote på det tilbageværende landbrugsareal efter overdragelsen til mere end 10.000 kg pr. ha eller til mere end den forholdsmæssige mælkekvote, bliver forøgelsen overført til den nationale reserve.

Ved overdragelse af areal, der er købt med mælkekvote, skal de i § 8 nævnte betingelser overholdes ved særskilt beregning af mælkekvotens størrelse pr. ha for arealet, hvis arealet overdrages inden to år efter, at det er købt.

Det i stk. 1, nævnte areal kan dog som led i en jordfordeling efter lov om jordfordeling mellem landejendomme overdrages inden to år efter det er købt. Landbrugsareal op til 5 ha kan ved salg sammen med bygninger eller efter reglerne i kapitel 4 i landbrugsloven overdrages uden mælkekvote, hvis mælkekvoten på den samlede bedrift ikke forøges ud over 10.000 kg pr. ha.

Ansøgning om overdragelse, som nævnt i § 6, stk. 1 og 2, skal inden 4 uger efter overdragelsestidspunktet og senest 2 uger efter udløbet af et afgiftsår indsendes til Mælkeudvalget af overdrager og erhverver på en formular, der rekvireres hos Mælkeudvalget. Ligger overdragelsestidspunktet efter begyndelsen af et afgiftsår, kan der for dette afgiftsår kun overføres en forholdsmæssig andel af mælkekvoten, dog maksimalt den ikke udnyttede del af mælkekvoten.

Der overføres ikke mælkekvote, hvis der ikke foreligger dokumentation for aftale om overdragelse. Parterne kan afkræves dokumentation for den faktiske iværksættelse af aftalen om overdragelse.

Fra bedrifter med mælkekvote kan der bortforpagtes areal uden samtidig overdragelse af mælkekvote. På bedrifter med en mælkekvote på under 10.000 kg pr. ha landbrugsareal må mælkekvoten efter bortforpagtningen ikke overstige 10.000 kg pr. ha. På bedrifter med en mælkekvote på eller over 10.000 kg pr. ha landbrugsareal må mælkekvoten pr. ha ved bortforpagtningen ikke forøges.

Ved beregningen af mælkekvotens størrelse pr. ha landbrugsareal efter bortforpagtningen medregnes det ejede areal og eventuelt tilforpagtet areal.

Forøges mælkekvoten pr. ha landbrugsareal efter bortforpagtningen, og bliver mælkekvoten herved samtidig større end 10.000 kg pr. ha, bliver forøgelsen overført til den nationale reserve.

Ansøgning om bortforpagtning uden samtidig overdragelse af mælkekvote skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 10. i måneden forud for den måned, hvor bortforpagtningen skal have virkning. Ansøgningen indsendes på en formular, der rekvireres hos Mælkeudvalget.

Mælkekvote fra den nationale reserve tildeles gratis til følgende formål i prioriteret rækkefølge:

Til det i stk. 1, nr. 2 nævnte formål kan op til 50 pct. af den ansøgte mælkekvote tildeles gratis. Den resterende del af mælkekvoten købes af ansøger til den i § 20, stk. 2, fastsatte ligevægtspris.

1. Retablering og genuddeling.

1. Etablering af mælkeproduktion.

Retablering af mælkekvote kan ske på bedrifter, hvorfra der inden for en periode på tre år før tvangsauktion er sket reduktion af mælkekvoten efter § 7 eller solgt mælkekvote efter § 20. I perioden fra reduktionen eller salget indtil tvangsauktionen må der ikke være sket ejerskifte med gældsovertagelse og tinglyst endeligt anmærkningsfrit skøde. Retablering kan ikke ske, hvis den ufyldestgjorte panthaver tidligere har meddelt samtykke til reduktion i eller salg af mælkekvoten.

Tildeling kan ske til ansøgere, som har en jordbrugsmæssig produktion, der kræver en arbejdsindsats af ansøger på mindst 1.200 timer årligt, jf. bilag 2, og som har erhvervet ejendommen fra en panthaver, der har overtaget ejendommen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. En ansøger kan ikke komme i betragtning, hvis ansøger eller dennes nærtstående, jf. konkurslovens § 2, har solgt bedriftens mælkekvote, eller hvis ansøger har modtaget godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion efter en fællesskabsfinansieret ophørsordning. En bedrift med en retableret mælkekvote kan sammenlægges med en anden bedrift, hvis den samlede mælkekvote herefter ikke udgør mere end standardleverancen fra 80 køer ved bedriftens basisfedtprocent, jf. bilag 1.

Ansøgning om retablering efter erhvervelse af bedriften skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 31. marts i det efterfølgende afgiftsår. Ved ansøgning om større mængder, end der er til rådighed, imødekommes ansøgningerne i den rækkefølge, de indkommer.

Mælkekvote kan ikke uden ubetinget samtykke fra samtlige panthavere og afkald på retablering sælges fra en bedrift, hvor der er eller inden for 5 måneder efter fristen for udbud til salg, jf. § 20, bliver begæret tvangsauktion eller anmeldt betalingsstandsning. Bedriften må i samme periode heller ikke være under behandling som insolvent bo, under konkurs, taget til brugelig pant eller på anden måde være under administration.

En mælkekvote, der er overgået til den nationale reserve efter 1. april 1993 som følge af produktionsophør, jf. den i § 1 nævnte forordnings artikel 5, 2. afsnit, kan genuddeles til producenten eller dennes arvinger senest tre år efter overførslen. Ved tvangsauktion inden for tre år efter inddragelsen til den nationale reserve kan genuddeling i øvrigt ske, hvis betingelserne i § 13, stk. 1, er opfyldt. Ansøgning om genuddeling skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 1. februar forud for afgiftsårets begyndelse.

Tildeling af mælkekvote ved etablering kan ske ved køb eller forpagtning af en bedrift. Foretages etablering ved forpagtning, skal hele bedriften være omfattet. Forpagtningen skal have en varighed af mindst fem hele afgiftsår og være påbegyndt senest den 31. marts i det afgiftsår, hvor der søges om tildeling. Tildelingen kan ske trinvis, hvis en ansøgning herom er godkendt i 1994-1995 eller senere.

Overdragelse til ægtefælle eller samlever anses som etablering, hvis den overtagende ægtefælle eller samlever ikke har ejet eller været forpagter af hele eller en del af bedriften, og i mindst to kalenderår forud for ansøgningsfristen ikke har haft over halvdelen af sin arbejdsindtægt fra bedriften.

Ved dødsfald anses overdragelse til ægtefælle, samlever, børn, børnebørn, søskende eller søskendes børn over 18 år, men under 24 år, for etablering som 24-årig, jf. § 18, stk. 1.

Mælkekvote tildelt efter § 16, stk. 2 indgår i beregningen af den mængde mælkekvote, der kan købes efter §§ 21 og 22.

Ved etablering på en bedrift, hvortil der er tilknyttet en mælkekvote, kan der maksimalt tildeles mælkekvote op til standardleverancen fra 80 køer ved bedriftens basisfedtprocent, jf. bilag 1. Er mælkekvoten overdraget fra en anden bedrift, skal denne og det tilhørende landbrugsareal være overtaget inden den 1. april i det afgiftsår, hvor der søges om tildeling. Foretages etablering ved køb af en bedrift eller en andel heraf, jf. § 25, stk. 2, skal overdragelsen være sket efter den 1. april 1984 og senest den 31. marts i det afgiftsår, hvor der søges om tildeling.

Ved etablering på en bedrift, hvortil der ikke er tilknyttet en mælkekvote, kan der maksimalt tildeles mælkekvote op til standardleverancen fra 80 køer ved bedriftens basisfedtprocent, jf. bilag 1.

Ansøgere, der søger om tildeling efter § 16 skal efter tildelingen have en jordbrugsmæssig produktion, der kræver en arbejdsindsats af ansøger på mindst 1.200 timer årligt, jf. bilag 2.

Ansøgere, der har modtaget godtgørelse for definitivt ophør med mælkeproduktion efter en fællesskabsfinansieret ophørsordning, kan ikke tildeles mælkekvote efter § 16.

Ansøgere, der på en bedrift har solgt mælkekvote efter § 20 eller har modtaget godtgørelse efter den tidligere nationale ordning om godtgørelse for helt eller delvist ophør, kan ikke på samme bedrift tildeles mælkekvote efter § 16.

Tildeling af mælkekvote ved etablering efter § 16 kan ikke foretages på en bedrift, hvis ansøger tidligere er tildelt mælkekvote efter § 16 på samme bedrift.

Ansøgning om tildeling af mælkekvote ved etablering og prioriteres efter ansøgerens alder, idet den yngre ansøger foretrækkes frem for den ældre. Ansøgere, der er fyldt 24 år, men endnu ikke fyldt 55 år, inden 1. april i det afgiftsår, hvor der søges om tildeling, kan komme i betragtning.

Ansøgning om tildeling indsendes til Mælkeudvalget på en formular, der rekvireres hos Mælkeudvalget, og skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 1. oktober. Er den 1. oktober en søn- eller helligdag, er fristen den følgende hverdag. Mælkekvoten tildeles pr. 1. april i det kommende afgiftsår. Sammen med ansøgningen om tildeling skal medsendes dokumentation for adkomst til bedriften enten i form af slutseddel, skøde eller forpagtningskontrakt.

En producent, der i mindst tre hele afgiftsår har været ejer eller forpagter af en bedrift, og som stiller sin mælkekvote til rådighed for den nationale reserve med samtykke fra panthavere i den pågældende bedrift, kan få tildelt en tilsvarende mælkekvote til en anden senere erhvervet eller forpagtet bedrift. Hvis ansøger er forpagter, skal bortforpagters samtykke foreligge. Der kan maksimalt tildeles op til 10.000 kg mælkekvote pr. ha ved flytning af en mælkekvote.

Ved ekspropriation eller afståelse af en bedrift eller en del af en bedrift som led i en jordfordeling mellem landbrugsejendomme, samt ved udløb af en forpagtningskontrakt indgået før den 1. april 1984 uden mulighed for at videreføre forpagtningen på tilsvarende betingelser kan den mælkekvote, som er tilknyttet den del af bedriften, som afstås, stilles til rådighed for den producent, som afstår jorden, hvis denne har til hensigt at fortsætte mælkeproduktionen.

Udbud til salg af mælkekvote pr. 1. april i det efterfølgende afgiftsår, med sidste leverance den 31. marts samme afgiftsår, indgives til Mælkeudvalget. Tilbud om køb af mælkekvote pr. 1. april i det efterfølgende afgiftsår indgives til Mælkeudvalget. Budene skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 15. maj eller den 15. november. Er den 15. maj eller den 15. november en søn- eller helligdag, er fristen den følgende hverdag. Tilbud om køb eller udbud til salg er bindende, når det er kommet Mælkeudvalget i hænde. Budene skal indgives på en formular, der rekvireres hos Mælkeudvalget.

Ligevægtsprisen er den pris, hvor den udbudte salgsmængde er lig med den efterspurgte købsmængde eller den laveste pris, hvortil ligevægtsmængden kan sælges. Ligevægtsmængden er den mængde, der opnås, når hele den udbudte mængde kan opkøbes og sælges. Prisen for en mælkekvote fastsættes som ligevægtsprisen ved en basisfedtprocent på 4,36. Denne pris justeres i forhold til bedriftens fedtprocent, jf. bilag 3. Ligevægtsmængden fordeles proportionalt i forhold til den mængde, som den enkelte producent har efterspurgt af den samlede efterspurgte mængde til ligevægtsprisen eller derover. Tilbud om køb, hvor den angivne maksimumspris ligger under ligevægtsprisen, afvises, og udbud til salg over ligevægtsprisen afvises.

Ved salg på baggrund af bud henholdsvis den 15. maj og 15. november reduceres den solgte mængde med 1 pct. Ved samtidigt salg og køb af mælkekvote, jf. § 21, stk. 5, reduceres den solgte mængde dog ikke.

Mælkeudvalget kan i de i §§ 16 og 37 nævnte tilfælde afgive tilbud om køb på producentens vegne til følgende formål i prioriteret rækkefølge:

1. Afgørelser efter § 37.

1. Trinvis tildeling ved etablering.

1. Etablering af mælkeproduktion på bedrifter med mælkekvote.

1. Etablering af mælkeproduktion på bedrifter uden mælkekvote.

Ved salg på baggrund af bud pr. 15. maj udbetales ligevægtsprisen, jf. dog stk. 3, til sælger med halvdelen i december måned samme år og resten i juni måned året efter. Ved salg på baggrund af bud pr. 15. november udbetales ligevægtsprisen, jf. dog stk. 3, til sælger i juni måned året efter.

Producenter, der ikke er tildelt en mælkekvote, og producenter, der er tildelt en mælkekvote på indtil 150.000 kg mælkekvote inklusiv forpagtet mælkekvote, kan til og med den 15. maj 2005 maksimalt købe 300.000 kg mælkekvote på en gang eller ad flere gange.

Øvrige producenter, der er tildelt en mælkekvote, kan til og med den 15. maj 2005 maksimalt købe 300.000 kg, jf. dog § 39. De første 2 år kan der maksimalt købes 150.000 kg mælkekvote pr. år. Ved tilbud om køb indgivet senest den 15. maj kan der alene købes den del af mælkekvoten, som ikke blev købt i forbindelse med tilbud om køb indgivet senest den 15. november i det foregående afgiftsår.

Ved ophør af et forpagtningsforhold uden mulighed for at videreføre forpagtningen kan producenten indgive tilbud om køb af en tilsvarende mælkekvote.

En købt mælkekvote får den basisfedtprocent, som den pågældende bedrift havde pr. 1. april i det foregående afgiftsår.

Ved salg af hele bedriftens mælkekvote kan producenten samtidig købe mælkekvote med en basisfedtprocent svarende til bedriftens leverancefedtprocent i det senest afsluttede afgiftsår, hvis leverancefedtprocenten afviger med mere end 1 pct. point fra basisfedtprocenten i den solgte mælkekvote. Mælkekvotens samlede repræsentative fedtindhold skal forblive uændret efter købet.

Et landbrugsfællesskab efter § 26, stk. 2, der er tildelt mælkekvote, kan til og med 15. maj 2005 maksimalt købe 450.000 kg mælkekvote, jf. dog § 39. De første 2 år kan der maksimalt købes 150.000 kg mælkekvote pr. år. Ved tilbud om køb indgivet senest den 15. maj kan der alenekøbes den del af mælkekvoten, som ikke blev købt i forbindelse med tilbud om køb indgivet senest den 15. november i det foregående afgiftsår.

Producenter, der har solgt mælkekvote efter § 20, kan i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts midlertidigt afstå halvdelen af den solgte mælkekvote. Anmodning om midlertidig afståelse kan kun indgives til Mælkeudvalget i forbindelse med udbud til salg af mælkekvote, og skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 15. maj, jf. § 20. Anmodning om midlertidig afståelse skal indgives til Mælkeudvalget på en formular, som rekvireres hos Mælkeudvalget.

Producenter, der har købt mælkekvote efter § 20, kan i perioden fra den 1. oktober til den 31. marts midlertidigt leje mælkekvote, som afstås efter stk. 1. Anmodning om midlertidig leje kan kun indgives til Mælkeudvalget i forbindelse med tilbud om køb af mælkekvote og skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 15. maj, jf. § 20. Anmodning om midlertidig leje skal indgives til Mælkeudvalget på en formular, som rekvireres hos Mælkeudvalget.

Prisen for den midlertidige afståelse eller midlertidige leje i perioden fra 1. oktober til 31. marts afregnes særskilt med Mælkeudvalget.

Et landbrugsfællesskab efter reglerne i bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber kan etableres med ansvar for mælkeproduktionen. Hvis fællesskabet har ansvaret for mælkeproduktionen, må deltagere med mælkekvote maksimalt have en årlig arbejdstid uden for bedriften på 833 timer.

Har fællesskabet alene det økonomiske ansvar for driften af arealer med mælkekvote, skal ejeren eller forpagteren af arealerne have det økonomiske ansvar for mælkeproduktionen. Har fællesskabet alene det økonomiske ansvar for mælkeproduktionen, skal de enkelte deltagere i fællesskabet have det økonomiske ansvar for de mælkekvotebærende landbrugsarealer.

Forpagter fællesskabet arealer, skal afstandskravet i § 6, stk. 4, overholdes for arealer, der ejes af den enkelte deltager i fællesskabet. Aftaler om et fællesskab skal have en varighed på mindst et helt afgiftsår.

Ved aftaler om helt eller delvis at drive bedrifter i fællesskab kan den enkelte deltager ansøge om tildeling efter § 16, stk. 1, på baggrund af egen bedrift, jf. reglerne i kapitel 4.

Ved sameje af en eller flere bedrifter kan ansøger, der ikke tidligere på samme bedrift er tildelt mælkekvote efter reglerne i § 16, stk. 1, få tildelt en forhøjelse af mælkekvoten, der svarer til forskellen mellem bedriftens hidtidige mælkekvote og standardleverancen fra 80 køer ved bedriftens basisfedtprocent, jf. bilag 1. Fællesskabets samlede mælkekvote kan fordeles ligeligt mellem deltagerne ved beregning af deres hidtidige mælkekvote. Dette gælder dog ikke for fællesskaber dannet af forældre, børn og svigerbørn eller mellem ægtefæller og samlevende på grundlag af en enkelt mælkeproducerende bedrift.

Hele den beregnede forhøjelse af mælkekvoten efter stk. 2 tildeles ansøgeren, hvis denne ejer mindst samme andel af bedriftens samlede aktiver som de øvrige deltagere. Ved en lavere ejerandel, dog mindst 20 pct., multipliceres forhøjelsen med denne.

Ved etablering af mælkeproduktion i et fællesskab ved forpagtning, hvor ingen af deltagerne er ejere eller medejere af det forpagtede, beregnes forhøjelsen på baggrund af ansøgers tegningsandel af forpagtningen efter reglerne i stk. 1 og 2.

Et landbrugsfællesskab betragtes ved køb af mælkekvote, jf. § 21, som én producent.

Hvis fællesskabet er dannet af to eller flere bedrifter med mælkekvote og er etableret efter reglerne i bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber og deltagerne med mælkekvote maksimalt har en årlig arbejdstid uden for bedriften på 833 timer, kan fællesskabet dog købe mælkekvote efter reglerne i § 22. Mælkeudvalget skal senest 10 dage før fristen for indgivelse af tilbud om køb modtage dokumentation for, at kopi af fællesskabets skriftlige overenskomst er sendt til jordbrugskommissionen efter reglerne i § 3 i bekendtgørelse om landbrugsfællesskaber.

Køb foretaget af de enkelte deltagere før dannelsen af fællesskabet indgår i beregningen af fællesskabets samlede købsmulighed.

Mælkekvote købt til et fællesskab fordeles forholdsmæssigt ved udtræden med egen kvote.

Ved opløsning af et landbrugsfællesskab kan en mælkekvote flyttes fra en bedrift til en anden bedrift, jf. dog § 7, stk. 3 og § 8. Bedrifterne skal i mindst tre hele afgiftsår være indgået i samme fællesskab med både mælkekvote og mælkekvotebærende landbrugsarealer. Flytningen kan kun ske inden for en afstandsgrænse på 15 km, jf. § 6, stk. 4. Flytningen kræver samtykke fra panthaverne.

En tildelt mælkekvote efter § 13 kan ikke overdrages eller sælges efter § 20 inden for de fem første år efter tildelingen, medmindre mælkekvoten udnyttes med mindst 95 pct. i et af afgiftsårene. Mælkekvote tildelt efter § 16, stk. 2, eller købt efter § 21, stk. 1, skal være udnyttet med mindst 95 pct. på bedriftens staldanlæg i et af de fem første afgiftsår efter tildelingen eller købet, før overdragelse til et landbrugsfællesskab kan finde sted.

Ved overdragelse af mælkekvote efter ansøgers død eller ved tvangsauktion indtræder erhververen i ansøgers udnyttelsesforpligtigelse. Ved tvangsauktion må erhververen ikke være nærtstående til ansøger, jf. konkurslovens § 2. Udnyttelsen beregnes som forholdet mellem bedriftens totale mælkekvote eksklusiv mælkekvote, der er tilført bedriften ved forpagtning af landbrugsareal eller ved køb af et tilsvarende areal efter indsendelse af ansøgningen, og bedriftens mælkeleverance efter regulering for fedtindhold. Udnyttelsen skal ske på bedriftens staldanlæg.

Hvis bedriften eller en del af denne overdrages, før den i stk. 1, 1. pkt., nævnte udnyttelsesgrad er opnået, inddrages maksimalt den ikke udnyttede del af den tildelte mælkekvote.

Ved overdragelse af mælkekvote, tildelt efter § 13, til et landbrugsfællesskab, hvor ansøger er deltager, skal den i stk. 1 nævnte udnyttelsesgrad opnås for hele fællesskabets mælkekvote.

Den i stk. 1 nævnte frist kan forlænges i de i stk. 2, 1. pkt. og stk. 4, 1 pkt. nævnte tilfælde samt ved betydelig brandskade på bedriftens kostald. Ansøgning om forlængelse af fristen indsendes til Mælkeudvalget senest tre måneder før udløbet af fristen, jf. stk. 1.

Ved tildeling af gratis mælkekvote efter §§ 13, 14 og 16 skal leverance af mælk påbegyndes inden seks måneder efter tildelingen.

Indberetning om de mængder mælk eller mælkeækvivalenter, som opkøbes, skal af opkøber indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv, Kampmannsgade 3, 1780 København V.

Afgiftspligtige opkøbere skal indbetale det skyldige tillægsafgiftsbeløb ved overførsel til Direktoratet for FødevareErhvervs konto i Danmarks Nationalbank, reg. nr. 1005, kontonr. 8313-7, inden 1. september i det følgende afgiftsår.

Overskrides fristen for betaling, tillægges rente i overensstemmelse med § 20 i bemyndigelsesloven.

Beregningsgrundlaget for afgiftsbeløbet, som producenten har pligt til at betale, er den af producenten til opkøber i et afgiftsår leverede mængde mælk, eventuelt justeret under hensyntagen til mælkefedtindholdet og med tillæg af mælkeækvivalenter for de til opkøber leverede mængder af andre mejeriprodukter. Leverer producenten mælk og mejeriprodukter til opkøber, som ikke er af egen produktion, skal dette samtidig skriftligt meddeles til opkøber med angivelse af mængde.

Indgår der i bedriftens leverance mælk fra køer, der ikke er producentens egne, anses denne del af leverancen ikke for at være af egen produktion.

Har producenten modtaget produkter, som kan være indgået i leverancerne til opkøber, anses produkterne for leveret til opkøber, medmindre andet godtgøres. Leverede mængder mælk og mælkeækvivalenter, som ikke er af egen produktion, indgår ikke i beregningsgrundlaget og belægges forlods med afgift.

Producenten skal betale afgift af den del af beregningsgrundlaget, som overstiger mælkekvoten med tillæg af den i § 32 nævnte frimængde. Afgiftsbetaling påhviler den producent, som havde seneste leverance af mælk fra bedriften inden udløbet af afgiftsåret.

Leverer producenten inden afgiftsårets udløb mængder, der overstiger den i § 2, stk. 2, tildelte mælkekvote, kan opkøber fra tidspunktet for overskridelsens konstatering opkræve et beløb fra betalingen svarende til tillægsafgiften som forskud på betaling af denne.

Har en producent leverance fra flere produktionsenheder, er der mulighed for at få en samlet afgiftsopgørelse. Producenten er ansvarlig for, at opkøber får meddelelse om, hvilke produktionsenheder opgørelsen skal omfatte.

Den frimængde, som i et afgiftsår er til rådighed under opkøber, svarer til summen af de ikke udnyttede dele af producenternes mælkekvoter. Direktoratet for FødevareErhverv kan fastsætte, at en andel af den nationale reserve skal indgå i frimængden.

Den i stk. 1, nævnte frimængde anvendes således, at hver enkelt producent tildeles en frimængde svarende til en fast procentdel af producentens mælkekvote.

Direktoratet for FødevareErhverv varetager administrationen af afgiftsordningen for producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug.

Producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, skal lade sig registrere hos Direktoratet for FødevareErhverv. Direktoratet tildeler efter ansøgning producenterne en mælkekvote, hvis der er ledige mængder til rådighed.

Producenter, der efter den i § 1 nævnte forordnings artikel 4, stk. 2, ønsker omflytning mellem de to typer mælkekvoter, skal meddele dette til Direktoratet for FødevareErhverv senest den 31. december i det afgiftsår, hvor omflytningen skal have virkning. Der kan foretages én omflytning mellem de to typer mælkekvoter pr. afgiftsår. Ved omflytning af mælkekvote tildelt efter §§ 13, 14 og 16 gælder reglerne i §§ 28, 29 og 35 for den omflyttede mælkekvote. Omflytning af mængder mellem de to typer mælkekvote siden 1. april 1997 ændrer ikke på grundlaget for køb af mælkekvote, jf. §§ 21 og 22.

Direktoratet for FødevareErhverv opkræver tillægsafgift hos producenter, hvis salg af mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug i det pågældende afgiftsår overstiger vedkommendes mælkekvote med tillæg af eventuel frimængde. Afgiftsbeløb skal indbetales til Direktoratet for FødevareErhvervs konto i Danmarks Nationalbank, reg. nr. 1005, kontonr. 8313-7, inden 1. september i det følgende afgiftsår. Hvis fristen for indbetaling overskrides, tillægges rente i overensstemmelse med § 20 i bemyndigelsesloven.

For producenter, som sælger mælk eller mejeriprodukter direkte til forbrug, finder reglerne i kapitel 2 tilsvarende anvendelse, idet de pågældende meddelelser og ansøgninger indsendes til Direktoratet for FødevareErhverv. Alle leverancer, som ikke sker til opkøber, og som ikke anses for videreleveret til opkøber i medfør af § 2, stk. 2, anses for leverancer til direkte forbrug.

Plantedirektoratet, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, fører kontrol med overholdelse af bestemmelserne vedrørende ordningen om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter.

Afgørelser efter denne bekendtgørelse eller den i § 1 nævnte forordning, som er meddelt på grundlag af ansøgers urigtige eller vildledende oplysninger eller fortielser af betydning for afgørelsen, kan tilbagekaldes.

En mælkekvote, der er tildelt gratis efter § 16, inddrages uden kompensation til den nationale reserve, hvis den overdrages, eller hvis den sælges efter § 20 inden fem år efter tildelingen. Ved overdragelse af mælkekvote efter ansøgers død eller ved tvangsauktion overføres den gratis tildelte mælkekvote til erhververen.

En mælkekvote, der er tildelt efter §§ 13, 14 og 16 eller købt efter §§ 21 og 22, kan inddrages, hvis vilkårene fastsat ved tildelingen eller købet ikke er opfyldt.

En mælkekvote kan tilbageføres til overdrageren, hvis vilkårene for overførsel af mælkekvoten ikke er opfyldt.

Ved inddragelse af mælkekvote tilbagebetales ligevægtsprisen på købstidspunktet. En mælkekvote, der er tildelt efter § 13, inddrages til den nationale reserve uden kompensation.

Afgørelser truffet af Mælkeudvalget efter denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent påklages til Direktoratet for FødevareErhverv inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Mælkeudvalgets afgørelser skal indsendes til Mælkeudvalget. Direktoratet for FødevareErhvervs afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Andre afgørelser truffet af Direktoratet for FødevareErhverv efter denne bekendtgørelse kan af vedkommende producent indbringes for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Direktoratet for FødevareErhvervs afgørelser skal indsendes til direktoratet.

Ved imødekommelse af en klage om tildeling af mælkekvote efter §§ 13 og 16, samt ved køb af mælkekvote efter §§ 21 og 22 tildeles producenten en opkøbt mælkekvote i det følgende afgiftsår.

Overtrædelse af § 5, § 30, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, 2. pkt. og stk. 4, 1. pkt. og § 33, stk. 2, 1. pkt., straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter § 23 i bemyndigelsesloven.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Den, der til brug for afgørelser, der træffes efter denne bekendtgørelse eller den i § 1 nævnte forordning, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Uanset købsadgangen, jf. § 21, stk. 1 og 2 og § 22, kan producenter og landbrugsfællesskaber med mælkekvote pr. 1. april 2001 købe den mængde mælkekvote, som de kunne have købt, men ikke har købt, i perioden frem til og med 1. juni 2001 i henhold til §§ 21 og 22 i bekendtgørelse nr. 296 af 2. maj 2000 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter.

Denne købsmulighed bortfalder ved fuldstændigt ejerskift, medmindre overdrageren forsat ejer mindst samme andel af bedriftens samlede aktiver som de øvrige medejere, dog mindst 20 pct.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2002.

Bekendtgørelse nr. 900 af 12. oktober 2001 om tillægsafgift for mælk og mejeriprodukter ophæves.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 18. januar 2002, den 18. januar 2002

/Mariann Fischer Boel Merete Jürgensen/

Standardleverancer

Bilag 1

Gennemsnitlige fedtprocent

Standardleverance (kg)

3,1

8.385

3,2

8.208

3,3

8.036

3,4

7.863

3,5

7.705

3,6

7.556

3,7

7.410

3,8

7.262

3,9

7.129

4,0

7.000

4,1

6.866

4,2

6.748

4,3

6.631

4,4

6.512

4,5

6.405

4,6

6.300

4,7

6.199

4,8

6.095

4,9

6.001

5,0

5.909

5,1

5.814

5,2

5.729

5,3

5.645

5,4

5.563

5,5

5.479

5,6

5.404

5,7

5.327

5,8

5.251

5,9

5.181

6,0

5.112

6,1

5.045

6,2

4.976

6,3

4.914

6,4

4.851

6,5

4.788

6,6

4.729

6,7

4.672

6,8

4.613

6,9

4.557

7,0

4.505

Normtimer til brug ved opgørelse af arbejdsindsatsbehovet

Bilag 2

Malkekøer; timer pr. årsko (inkl. opdræt, ekskl. grovfoderdyrkning):

Slagtekalve; timer pr. produceret slagtekalv (ekskl. grovfoderdyrkning):

Ammekøer; timer pr. årsko (inkl. ungdyr, ekskl. grovfoderdyrkning):

Søer og smågrise; timer pr. årsso:

Slagtesvin; timer pr. 100 produceret slagtesvin:

Afgrøder; timer pr. ha:

1-29 køer

30-49 køer

50-69 køer

70-99 køer

100 el. fl. køer

69 timer

52 timer

47 timer

42 timer

37 timer

1-29 kalve

30 eller flere kalve

10 timer

7 timer

1-29 køer

30 eller flere køer

37 timer

29 timer

1-49 søer

50-99 søer

100-149 søer

150-249 søer

250 el. fl. søer

21 timer

16 timer

14 timer

13 timer

12 timer

1-499 svin

500-1499 svin

1500-2499 svin

2500-3999 svin

4000 el. fl. svin

113 timer

77 timer

52 timer

44 timer

37 timer

1-9 ha

10-24 ha

25-49 ha

50-99 ha

100 el. fl. ha

Korn, raps, græs, frø m.v.

25 timer

22 timer

20 timer

16 timer

14 timer

Handelsroer, kartofler

62 timer

47 timer

40 timer

35 timer

35 timer

Foderroer

46 timer

37 timer

37 timer

37 timer

37 timer

Sædskiftegræs, helsæd

21 timer

13 timer

10 timer

9 timer

9 timer

Vedvarende græs

8 timer

6 timer

5 timer

5 timer

5 timer

Brak

3 timer

3 timer

2 timer

2 timer

2 timer

Pris-justeringstabel

Bilag 3

Tabel til regulering af prisen i forhold til bedriftens basisfedtprocent.

Ved udregning af ligevægtsprisen skal prisen svare til en basisfedtprocent på 4,36%.

Den udbetalte / opkrævede pris svarer til ligevægtsprisen multipliceret med faktoren ved egen basisfedtprocent.

F.eks. hvis basisfedtprocenten er 3,80% og ligevægtsprisen er 3,50 kr./kg, så er udbetalt/opkrævet beløb: 3,50 kr./kg x 0,911240 = 3,189340 kr./kg.

Basis- fedt%

Faktor

Basisfedt%

Faktor

Basis- fedt%

Faktor

Basisfedt%

Faktor

3,00

0,784440

3,35

0,839915

3,70

0,895390

4,05

0,950865

3,01

0,786025

3,36

0,841500

3,71

0,896975

4,06

0,952450

3,02

0,787610

3,37

0,843085

3,72

0,898560

4,07

0,954035

3,03

0,789195

3,38

0,844670

3,73

0,900145

4,08

0,955620

3,04

0,790780

3,39

0,846255

3,74

0,901730

4,09

0,957205

3,05

0,792365

3,40

0,847840

3,75

0,903315

4,10

0,958790

3,06

0,793950

3,41

0,849425

3,76

0,904900

4,11

0,960375

3,07

0,795535

3,42

0,851010

3,77

0,906485

4,12

0,961960

3,08

0,797120

3,43

0,852595