TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelse af praktiklærere til læreruddannelsen

BEK nr 302 af 15/05/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Uddannelsens formål er, at den studerende udvikler kompetence som vejleder, underviser og bedømmer i faget praktik i læreruddannelsen.

§ 2

Uddannelsen udbydes af lærerseminarierne eller af Centre for Videregående Uddannelse (CVU er).

§ 3

Adgangskravet til uddannelsen er:

Stk. 2

Optagelse på uddannelsen forudsætter godkendelse fra den ansættende myndighed.

Stk. 3

Seminariet/CVUet bestemmer, hvor mange studerende det vil optage, medmindre Undervisningsministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.

Stk. 4

Seminariet/CVUet fastsætter selv kvalifikationskriterierne for udvælgelse blandt kvalificerede ansøgere. Seminariet/CVUet må dog ikke anvende lodtrækning eller alder som udvælgelseskriterium. Kriterierne skal offentliggøres.

  1. Fast ansættelse som lærer ved en skole, der i henhold til bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen fungerer som praktikskole.
  1. Mindst 2 års praktisk lærererfaring.

§ 4

Uddannelsen har et samlet omfang svarende til 1/6 studenterårsværk, svarende til 10 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Dette lægges til grund for planlægningen af uddannelsen. Uddannelsen er en deltidsuddannelse, der tilrettelægges under hensyntagen til, at de studerende er i beskæftigelse. Dog skal uddannelsen færdiggøres inden for 2 år.

§ 5

I uddannelsen indgår følgende studieområder:

  1. Pædagogik og didaktik under praktikfagets synsvinkel.
  1. Lærerprofessionalitet.
  1. Iagttagelse og vurdering af undervisnings- og læreprocesser.
  1. Praktikgruppen som læringsmiljø.
  1. Vejledning og bedømmelse, herunder den studerendes egen praktik.

§ 6

Uddannelsen afsluttes med en skriftlig prøve i form af en projektrapport.

Stk. 2

Rapporten skal indeholde en beskrivelse, analyse og vurdering af praktik med lærerstuderende, gennemført af den studerende, og den skal på eksemplarisk vis inddrage uddannelsens studieområder.

Stk. 3

Rapporten bedømmes af læreren(erne) og en eller flere censorer, der er udpeget af rektor blandt lærerne på seminariet/CVUer eller andre lærerseminarier/CVUer.

Stk. 4

Der gives bedømmelsen "Bestået/Ikke bestået".

Stk. 5

Ud over prøven i stk. 1 kan der i studieordningen fastsættes regler om yderligere interne prøver.

Stk. 6

Den studerende kan højst indstille sig til prøverne 3 gange.

Stk. 7

Seminariet/CVUet udsteder bevis for gennemført uddannelse.

§ 7

I øvrigt gælder reglerne om klager over eksamen m.v. og om anke i bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet.

Stk. 2

Censorformanden for læreruddannelsen varetager ved nedsættelse af ankenævn censorformandens opgaver.

§ 8

Seminariet/CVUet fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning.

Stk. 2

Studieordningen skal indeholde:

Stk. 3

Det skal fremgå af studieordningen, at seminariet/CVUet, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af seminariet/CVUet.

  1. Regler om indholdet af og undervisningen i de enkelte studieområder, jf. § 5.
  1. Regler om udformningen af projektrapporten, jf. § 6, stk. 2.
  1. Regler om eventuelle interne prøver, jf. § 6, stk. 5.

§ 9

Rektor kan fritage en studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer.

§ 10

Undervisningsministeriet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig med tilladelsen fastsættes varighed og rapporteringsform.

Stk. 2

Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

§ 11

Klager over et seminariums/CVUs afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan, når klagen vedrører retlige spørgsmål, indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives til seminariet/CVUet, der videresender klagen til Undervisningsministeriet ledsaget af en udtalelse, som klageren har haft lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge.

Stk. 2

Fristen for indgivelse af klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.

§ 12

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 679 af 10. juli 2001 ophæves.


Undervisningsministeriet, den 15. maj 2002, den 15. maj 2002

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Kirsten Lippert/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002