Lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre love\n(Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler)

§ 8. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Stk. 3. Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 3. pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12. Stk. 4. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet. Stk. 5. Har den skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.«

§ 11. Ligningsrådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Ligningsrådet fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår. Stk. 3. Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31, stk. 6. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Såfremt datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse. Stk. 4. Ved opgørelsen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang datterselskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud og underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i datterselskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme selskab.

Stk. 5. CFC-indkomsten opgøres som summen af: Stk. 6. Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens §16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Stk. 7. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets CFC- indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke kan ikke overstige moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4. Stk. 8. Såfremt moderselskabet overdrager aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6, skal der ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet. Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

Stk. 10. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt.og stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag for den udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne være pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt. Stk. 11. Ligningsrådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne periode. Stk. 12. Hvis et moderselskab har betalt dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10 og den betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis moderselskabet i hele perioden har kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6. Stk. 13. Moderselskabet fører en beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår. Stk. 14. Stk. 13 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet. Stk. 15. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-11.«

§ 18. I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring: 1. I § 2, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 1, 4. og 5. pkt.,« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt.,« og »ligningslovens § 16 H, stk. 1, 3. pkt.,« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt.,«. § 19 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1 har virkning for erhvervelse af rettigheder, der er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, og som er erhvervet den 1. januar 1999 eller senere. Stk. 3. § 2, nr. 1-3, § 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2, § 6, § 7, nr. 2-5, § 8, nr. 1-5, 7 og 8, § 9, nr. 3, § 10, nr. 2-12, § 12, nr. 1, §§ 13 og 14, § 15, nr. 4 og 6, og § 16 har virkning for underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jf. dog stk. 4. Stk. 4. For indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 1. For indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens § 32, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 4, fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakter. Stk. 5. § 2, nr. 4-6, § 4, nr. 3 og 4, § 8, nr. 6, § 11, nr. 17, § 12, nr. 2, § 15, nr. 1, 2 og 5, og § 18 har virkning for indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Stk. 6. § 2, nr. 7-10, § 9, nr. 1 og 2, § 11, nr. 4 og 5, og § 15, nr. 7-9, har virkning for indkomståret 2001 eller senere indkomstår. Stk. 7. § 2, nr. 11 og 12, og § 5, nr. 1 og 3, har virkning for aktieombytning, fusion og spaltning, der foretages med henholdsvis aktieombytningsdato, fusionsdato eller spaltningsdato den 1. juli 2002 eller senere. Stk. 8. § 2, nr. 13, har virkning for aktieombytninger, når den første ombytningsdag er den 1. juli 2002 eller senere. Stk. 9. § 5, nr. 4, og § 11, nr. 1, 3 og 8, har virkning fra den 1. januar 2002. Stk. 10. § 7, nr. 1, har virkning for gæld, der konverteres til aktier eller konvertible obligationer den 1. juli 2002 eller senere som led i en akkord. Stk. 11. § 11, nr. 2, har virkning fra og med tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, har dog også virkning for tiden før tidspunktet for lovens ikrafttræden for andelsselskaber, der på dette tidspunkt var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og ejede aktier eller anparter i selskaber, der ikke kan beskattes efter nr. 3. Stk. 12. § 11, nr. 6, 9-11 og 12, har virkning for udbytter, der vedtages udloddet den 1. januar 2002 eller senere. Stk. 13. § 11, nr. 7, har virkning fra den 1. januar 2003. Havne og lufthavne, der den 1. januar 2002 var skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, er ikke skattepligtige for tiden før den 1. januar 2003. Stk. 14. § 11, nr. 14, har virkning for tilbagebetaling af overskydende skat for indkomståret 2001 eller senere indkomstår. Stk. 15. § 11, nr. 15 og 16, har virkning for renter vedrørende restskatter, der forfalder til betaling den 1. august 2002 eller senere. Stk. 16. § 15, nr. 3, og § 17 har virkning for indkomståret 2000 eller senere indkomstår. Stk. 17. Indberetning vedrørende afståelse af børsnoterede aktier efter skattekontrollovens § 10, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 12, nr. 3, skal foretages første gang for kalenderåret 2002.

§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1 har virkning for erhvervelse af rettigheder, der er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, og som er erhvervet den 1. januar 1999 eller senere. Stk. 3. § 2, nr. 1-3, § 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2, § 6, § 7, nr. 2-5, § 8, nr. 1-5, 7 og 8, § 9, nr. 3, § 10, nr. 2-12, § 12, nr. 1, §§ 13 og 14, § 15, nr. 4 og 6, og § 16 har virkning for underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jf. dog stk. 4. Stk. 4. For indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 1. For indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens § 32, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 4, fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakter. Stk. 5. § 2, nr. 4-6, § 4, nr. 3 og 4, § 8, nr. 6, § 11, nr. 17, § 12, nr. 2, § 15, nr. 1, 2 og 5, og § 18 har virkning for indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Stk. 6. § 2, nr. 7-10, § 9, nr. 1 og 2, § 11, nr. 4 og 5, og § 15, nr. 7-9, har virkning for indkomståret 2001 eller senere indkomstår. Stk. 7. § 2, nr. 11 og 12, og § 5, nr. 1 og 3, har virkning for aktieombytning, fusion og spaltning, der foretages med henholdsvis aktieombytningsdato, fusionsdato eller spaltningsdato den 1. juli 2002 eller senere. Stk. 8. § 2, nr. 13, har virkning for aktieombytninger, når den første ombytningsdag er den 1. juli 2002 eller senere. Stk. 9. § 5, nr. 4, og § 11, nr. 1, 3 og 8, har virkning fra den 1. januar 2002. Stk. 10. § 7, nr. 1, har virkning for gæld, der konverteres til aktier eller konvertible obligationer den 1. juli 2002 eller senere som led i en akkord. Stk. 11. § 11, nr. 2, har virkning fra og med tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, har dog også virkning for tiden før tidspunktet for lovens ikrafttræden for andelsselskaber, der på dette tidspunkt var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og ejede aktier eller anparter i selskaber, der ikke kan beskattes efter nr. 3. Stk. 12. § 11, nr. 6, 9-11 og 12, har virkning for udbytter, der vedtages udloddet den 1. januar 2002 eller senere. Stk. 13. § 11, nr. 7, har virkning fra den 1. januar 2003. Havne og lufthavne, der den 1. januar 2002 var skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, er ikke skattepligtige for tiden før den 1. januar 2003. Stk. 14. § 11, nr. 14, har virkning for tilbagebetaling af overskydende skat for indkomståret 2001 eller senere indkomstår. Stk. 15. § 11, nr. 15 og 16, har virkning for renter vedrørende restskatter, der forfalder til betaling den 1. august 2002 eller senere.

Stk. 16. § 15, nr. 3, og § 17 har virkning for indkomståret 2000 eller senere indkomstår. Stk. 17. Indberetning vedrørende afståelse af børsnoterede aktier efter skattekontrollovens § 10, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 12, nr. 3, skal foretages første gang for kalenderåret 2002. (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler) »Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.« »Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.« »Den skattepligtige, der anvender realisationsprincippet ved afståelse af aktier, kan én gang for alle vælge at anvende lagerprincippet udelukkende for investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6.« »Skattepligtige, som skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.« »Skatteministeren kan forlænge fristen i 1. pkt.« I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 18. september 2001, foretages følgende ændringer: »Ved fusion mellem et sambeskattet moder- og datterselskab kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, bringes til fradrag. Ved fradrag for tidligere års underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.« »Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.« »Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for.« »Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.« »Hvis der er et uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet.« »2 f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,«. »3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af

1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,«. »3 a) brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres

deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser efter tilladelse fra Ligningsrådet,«. »Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, andre akkumulerende investeringsforeninger, der beskattes efter nr. 6, eller pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår beskatning af investeringsbeviserne.« »Det er en betingelse, at udtrykket »PAL« indgår i navnet på investeringsforeningsafdelingen. Skatteministeren kan fastsætte yderligere betingelser vedrørende indholdet af investeringsforeningens vedtægter og forretningsgange, herunder at investeringsbeviserne skal registreres som fondsaktiver i Værdipapircentralen, og at investeringsforeningen, hvis den bliver bekendt med medlemmer, der ikke er omfattet af 3. pkt., skal kræve, at disse medlemmer afhænder deres beviser i foreningen. Told- og Skattestyrelsen kan videregive oplysninger til investeringsforeningen om medlemmer, der ikke anses for omfattet af 3. pkt.,«. »4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.« »Den skattepligtige skal desuden selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.« »5) Ansættelse for fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.« »8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art,

§ 3, stk. 1, kan den skattepligtige ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke, i det omfang skattemyndighederne foretager en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valg af virksomhedsordning, og betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 er opfyldt.« »Hvis betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 er opfyldt, kan den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse ændre beslutningen om overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen.« »3a) Den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, eller«. »3 b) den skattepligtige sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver er omfattet af 2. pkt., finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende anvendelse.« »Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, opgøres det kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne erhvervelse.« I lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring: »1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal eller selvejende elforsyningsvirksomhed overtager og viderefører en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal eller selvejende elforsyningsvirksomhed.« »1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser i 2001 eller 2002, såfremt overdragelsen har virkning fra den 1. januar i det indkomstår, hvori overdragelsen sker, og den modtagende virksomhed indtræder i overdragerens skattemæssige indgangsværdier fastsat efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, reduceret med de afskrivninger, der er foretaget siden overgangen til skattepligt. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en direkte eller indirekte forbrugerejet forening, der driver den i 1. pkt. nævnte elforsyningsvirksomhed via helejede datterselskaber.«

Givet på Amalienborg, den 21. maj 2002, den 21. maj 2002 Margrethe R. Givet på Amalienborg, den 21. maj 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Svend Erik Hovmand