Bekendtgørelse om energimærkning og oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner til husholdningsbrug
BEK nr 318 af 07/05/2002
§ 1
Vaskemaskiner til husholdningsbrug skal ved markedsføring og udbud til salg eller leje være mærket og forsynet med oplysninger om energiforbrug m.v. som fastsat i denne bekendtgørelse.
Bekendtgørelsen omfatter vaskemaskiner, som overvejende fremstilles med henblik på anvendelse i private husholdninger, og som anvendes med almindelig elnettilslutning.
Bekendtgørelsen omfatter ikke
- vaskemaskiner uden centrifugering,
- vaskemaskiner med adskilte kar til vask og centrifugering,
- kombinerede vaskemaskiner/tørretumblere,
- vaskemaskiner, der også kan benytte andre energikilder end almindelig elnettilslutning,
- brugte vaskemaskiner og
- vaskemaskiner, der er gået ud af produktion før den 1. april 1996.
§ 2
Ved leverandør forstås i denne bekendtgørelse
Ved forhandler forstås i denne bekendtgørelse detailhandlere eller andre, der sælger, udlejer eller udstiller vaskemaskiner, som er bestemt for den endelige bruger.
- producenter af vaskemaskiner,
- godkendte repræsentanter for producenter af vaskemaskiner,
- importører af vaskemaskiner til Danmark og
- den, der fra dansk område markedsfører vaskemaskiner i andre lande i Den Europæiske Union.
§ 3
Vaskemaskiner skal forsynes med en etiket med oplysninger om vaskemaskinens energiforbrug m.v. Etiketten skal udformes og indeholde oplysninger som angivet i bilagene 1 og 4.
Etiketten skal anbringes udvendigt på vaskemaskinens for- eller overside, så etiketten er klart synlig og ikke kan skjules.
I forbindelse med vaskemaskiner, som udbydes i Danmark, skal der anvendes dansksprogede etiketter.
§ 4
Der skal for vaskemaskiner foreligge et oplysningsskema, som i standardiseret form giver oplysninger om den pågældende vaskemaskine. Oplysningsskemaet skal indeholde oplysninger og udformes som angivet i bilagene 2 og 4.
Oplysningsskemaet skal indgå i leverandørens produktbrochurer. Hvis produktbrochurer ikke forelægges af leverandøren, skal oplysningsskemaet foreligge i en særskilt tryksag eller anden dokumentation, som leverandøren leverer sammen med vaskemaskinen.
I forbindelse med vaskemaskiner, som udbydes i Danmark, skal oplysningsskemaet være på dansk.
§ 5
Udbydes vaskemaskiner til salg eller leje gennem en trykt meddelelse, herunder postordrekatalog, således at kunder må formodes ikke at få lejlighed til at se den pågældende vaskemaskine udstillet inden bestilling, skal den trykte meddelelse indeholde alle de oplysninger, som er angivet i bilag 3.
§ 6
Oplysninger på etiketter, i oplysningsskemaer og i trykte meddelelser, jf. §§ 3-5, skal være begrundet i et teknisk dokumentationsmateriale vedrørende den pågældende model af vaskemaskine.
Det tekniske dokumentationsmateriale for den pågældende model af vaskemaskine skal være udarbejdet så udførligt, at det er muligt at bedømme nøjagtigheden af etikettens og oplysningsskemaets oplysninger. Dokumentationsmaterialet skal indeholde følgende:
De oplysninger om den pågældende vaskemaskine, som skal gives på etiketter, i oplysningsskemaer og i trykte meddelelser, samt udførte prøvninger indeholdt i det tekniske dokumentationsmateriale skal måles i overensstemmelse med de harmoniserede standarder for den pågældende apparattype, hvis referencenumre er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og for hvilke medlemsstaterne har offentliggjort referencenumrene for de nationale standarder, som gennemfører disse harmoniserede standarder.
Foretages sådanne ændringer i konstruktionen af en eksisterende model, at oplysningerne om modellens energiforbrug m.v. ikke længere er korrekte, anses den ændrede vaskemaskine for en ny model, som skal have en selvstændig modelbetegnelse, eget teknisk dokumentationsmateriale samt etiket og oplysningsskema med korrekte oplysninger.
- Leverandørens navn og adresse.
- En generel beskrivelse af modellen, som skal være tilstrækkelig til en entydig identificering af denne.
- Oplysninger, eventuelt med tegninger, om modellens vigtigste konstruktionstræk, især forhold, som har væsentlig indflydelse på dens energiforbrug.
- Rapporter inklusive måleresultater over prøvninger, som er udført efter metoderne i de harmoniserede standarder for den pågældende apparattype, jf. stk. 3, samt beregninger for de værdier, der er afledt af værdier for lignende modeller.
- Brugsvejledning, hvis en sådan er udarbejdet.
§ 7
For så vidt angår oplysninger om vaskemaskiners lydeffektniveau (støj), jf. bilag 1-3, finder §§ 3-6 kun anvendelse
Oplysninger om vaskemaskiners lydeffektniveau, som indgår på etiketter, i oplysningsskemaer, i trykte meddelelser og i teknisk dokumentationsmateriale, jf. §§ 3-6, skal tilvejebringes og angives i overensstemmelse med bekendtgørelse om frivillig mærkning af husholdningsapparater med oplysning om luftbåren støj.
- i forbindelse med markedsføring til lande i Den Europæiske Union, som har påbudt offentliggørelse af oplysninger om luftbåren støj fra vaskemaskiner, jf. Rådets direktiv 86/594/EØF af 1. december 1986, eller
- hvis der frivilligt oplyses om vaskemaskiners lydeffektniveau i forbindelse med markedsføring i Danmark eller et andet land, hvor der ikke er pligt til at oplyse om luftbåren støj.
§ 8
Det påhviler leverandører af vaskemaskiner at tilvejebringe etiketter, oplysningsskemaer og teknisk dokumentationsmateriale i overensstemmelse med §§ 3, 4, 6 og 7.
Leverandøren skal sikre, at etiketter og oplysningsskemaer er korrekt udformede og indeholder korrekte oplysninger, jf. §§ 6 og 7 samt bilagene 1, 2 og 4.
Leverandøren anses for at have givet sit samtykke til offentliggørelsen af oplysningerne på etiketten og oplysningsskemaet.
Leverandøren skal i 5 år efter, at fremstillingen af den pågældende vaskemaskine er ophørt, kunne fremlægge teknisk dokumentationsmateriale som nævnt i § 6.
§ 9
Leverandøren skal vederlagsfrit levere forhandlere de nødvendige etiketter til korrekt mærkning af leverede vaskemaskiner på det sprog, som forhandleren skal anvende.
Anmoder en forhandler om at få etiketter leveret, skal leverandøren sikre, at de ønskede etiketter leveres omgående.
Leverandøren skal levere forhandlerne de fornødne oplysningsskemaer sammen med leverede vaskemaskiner.
§ 10
Forhandlere, der udstiller vaskemaskiner, skal inden udstilling påføre vaskemaskinen korrekt mærkning med etiket i overensstemmelse med § 3.
Forhandleren skal inden salg eller udleje give kunder mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningsskemaet, jf. § 4, for den pågældende vaskemaskine.
§ 11
Den, der udbyder vaskemaskiner til salg eller leje gennem en trykt meddelelse, jf. § 5, skal i den trykte meddelelse anføre korrekte oplysninger om den pågældende vaskemaskine i overensstemmelse med §§ 6 og 7 samt bilag 3.
§ 12
Energistyrelsen fører for så vidt angår vaskemaskiner tilsyn med overholdelsen af reglerne i lov om fremme af besparelser i energiforbruget kapitel 5 og i denne bekendtgørelse.
Energistyrelsen kan overdrage tilsynet efter stk. 1 samt styrelsens beføjelser efter stk. 3 og §§ 13-16 til en anden myndighed.
Energistyrelsen kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til for så vidt angår vaskemaskiner at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende kontrol, registrering og lignende i henhold til lov om fremme af besparelser i energiforbruget kapitel 5 og denne bekendtgørelse.
§ 13
Leverandører skal uden betaling stille eksemplarer af vaskemaskiner til rådighed for Energistyrelsen med henblik på måling og kontrol samt dække øvrige udgifter ved udtagelsen af de pågældende vaskemaskiner. Udtager Energistyrelsen eksemplarer hos forhandlere med henblik på måling og kontrol, skal leverandøren af den pågældende vaskemaskine afholde alle udgifter herved.
Energistyrelsens udgifter i forbindelse med måling og kontrol af vaskemaskiner skal dækkes af leverandøren af den pågældende vaskemaskine, medmindre målings- eller kontrolresultater bekræfter rigtigheden af leverandørens oplysninger.
Leverandøren skal dække alle de udgifter ved udtagelse, måling og kontrol, som skyldes, at leverandøren har meddelt Energistyrelsen eller en bemyndiget sagkyndig institution m.v. urigtige eller vildledende oplysninger eller undladt at afgive nødvendige oplysninger, jf. § 15.
§ 14
Resultatet af en kontrolundersøgelse af i alt tre eksemplarer af samme model vaskemaskine, som Energistyrelsen har ladet udføre i overensstemmelse med de harmoniserede standarder, jf. § 6, stk. 3, indgår i det tekniske dokumentationsmateriale for den pågældende model, jf. § 6, stk. 2, nr. 4, og erstatter eksisterende måleresultater fra tidligere udførte prøvninger såfremt kontrolresultatet medfører, at oplysninger i energimærket skal ændres.
Kontrolundersøgelserne skal være udført enten som akkrediteret teknisk prøvning på et laboratorium akkrediteret af DANAK eller af et tilsvarende anerkendt akkrediteringsorgan, som har undertegnet den europæiske samarbejdsorganisation for akkrediteringsopgavers multilaterale aftale om gensidig anerkendelse, og som er etableret i et EU/EØS-land, eller på et laboratorium udpeget af Energistyrelsen eller den myndighed, der har fået overdraget tilsynet.
Energistyrelsen kan bestemme, at resultatet af kontrolundersøgelser udført i overensstemmelse med stk. 1 og 2 af tilsynsmyndigheder i andre lande i Den Europæiske Union, skal indgå i det tekniske dokumentationsmateriale.
§ 15
Energistyrelsen kan pålægge leverandører og forhandlere af vaskemaskiner, herunder den, der udbyder vaskemaskiner til salg eller leje gennem en trykt meddelelse, at fremkomme med alle sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af tilsynet, herunder oplysninger, som er nødvendige for at afgøre, om et forhold er omfattet af reglerne om energimærkning m.v. i lov om fremme af besparelser i energiforbruget og i denne bekendtgørelse. Energistyrelsen kan herunder kræve indsendt dokumentation i form af etiketter, oplysningsskemaer og trykte meddelelser, jf. §§ 3-5, samt, såfremt der er grund til at formode, at oplysningerne på etiketterne eller oplysningsskemaerne er ukorrekte, teknisk dokumentationsmateriale, jf. § 6.
En virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation, der er bemyndiget efter § 12, stk. 3, kan inden for rammerne af bemyndigelsen anmode leverandører og forhandlere om oplysninger omfattet af stk. 1.
Oplysningerne kan kræves meddelt skriftligt og inden en nærmere fastsat frist.
§ 16
Energistyrelsen kan meddele påbud i henhold til § 17, stk. 5, i lov om fremme af besparelser i energiforbruget.
§ 17
Afgørelser truffet af Energistyrelsen eller af en anden myndighed, der har fået overdraget tilsynet efter § 12, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 18
Med bøde straffes den, der som leverandør af vaskemaskiner
Med bøde straffes den, der som forhandler af vaskemaskiner
Med bøde straffes den, der i forbindelse med udbud af vaskemaskiner til fjernsalg eller fjernudlejning gennem en trykt meddelelse undlader at give oplysninger om vaskemaskinen som foreskrevet i § 5, jf. § 11.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
- undlader at tilvejebringe etiketter eller oplysningsskemaer som foreskrevet i § 3, § 4, § 6 og § 7, jf. § 8, stk. 1 og 2,
- undlader at levere en forhandler etiketter eller oplysningsskemaer som foreskrevet i § 9, eller
- undlader at tilvejebringe et teknisk dokumentationsmateriale som foreskrevet i § 6 og § 7, jf. § 8, stk. 1 og 4, eller tilvejebringer et mangelfuldt eller misvisende materiale.
- udstiller vaskemaskiner, der ikke er mærket med etiket som foreskrevet i § 3, jf. § 10, stk. 1, eller
- undlader at give kunder mulighed for at gøre sig bekendt med oplysningsskemaer som foreskrevet i § 10, stk. 2.
§ 19
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2002.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 105 af 28. februar 1996 om mærkning og oplysningspligt vedrørende vaskemaskiner.
Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 7. maj 2002, den 7. maj 2002
/Bendt Bendtsen Peter Helmer Steen/
Etiketten
Bilag 1
- Udformning
Etiketten udformes på det pågældende sprog i overensstemmelse med følgende model:
- Oplysninger på etiketten
Følgende oplysninger skal angives på etiketten:
I) Leverandørens navn eller varemærke.
II) Leverandørens modelidentifikation.
III) Modellens relative energiforbrug bestemt i overensstemmelse med bilag 4. Mærket anbringes ud for den relevante pil.
IV) Hvis en model har fået tildelt et EF-miljømærke, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000, kan en kopi af miljømærket, hvis ordningens krav i øvrigt opfyldes, anbringes her. I vejledningen om udformning af etiketter til vaskemaskiner, som omtales nedenfor, gøres der rede for, hvorledes miljømærket kan indgå i etiketten.
V) Energiforbrug i kWh pr. vask på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld ifølge prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder, der er omhandlet i § 6, stk. 3.
VI) Vaskeevne ifølge bilag 4.
VII) Centrifugeringsevne ifølge bilag 4.
VIII) Maksimal centrifugeringshastighed på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld ifølge prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder, der er omhandlet i § 6, stk. 3.
IX) Kapacitet på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld ifølge prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder, der er omhandlet i § 6, stk. 3.
X) Vandforbrug pr. vask på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld ifølge prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder, der er omhandlet i § 6, stk. 3.
XI) Støj ved vask og centrifugering på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld målt i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om frivillig mærkning af husholdningsapparater med oplysning om luftbåren støj.
De tilsvarende tekniske udtryk på andre fællesskabssprog findes i bilag 5.
- Tryk
I det følgende afgrænses visse aspekter af etiketten:
Farver:
CMYK: cyan, magenta, gult, sort.
Eks.: 07X0: 0 % cyan, 70 % magenta, 100 % gult, 0 % sort.
Pile:
- A: X0X0
- B: 70X0
- C: 30X0
- D: 00X0
- E: 03X0
- F: 07X0
- G: 0XX0
Rammefarve: X070
Al tekst med sort. Baggrunden er hvid.
Fuldstændige oplysninger vedrørende trykning findes i vejledningen om udformning af etiketter til vaskemaskiner, som fås hos:
Sekretariatet for Udvalget for Energimærkning af Elektriske Husholdningsapparater og Standardiserede Vareoplysninger
Generaldirektorat for Energi og Transport
Kommissionen
Rue de la Loi/Wetstraat 200
B-1049 Bruxelles/Brussel
Oplysningsskemaet
Bilag 2
Oplysningsskemaet skal indeholde de oplysninger, der er angivet i nr. 1-15.
Oplysningerne kan gives i form af et skema, der omfatter en række modeller af vaskemaskiner fra den samme leverandør, og skal i så fald opgives i den angivne rækkefølge. De kan også gives i tilknytning til beskrivelsen af vaskemaskinen:
- Leverandørens varemærke.
- Leverandørens modelidentifikation.
- Modellens relative energiforbrug som defineret i bilag 4, udtrykt som »Relativt energiforbrug . . . på skalaen A (lavt forbrug) til G (højt forbrug)«. Angives disse oplysninger i en tabel, kan de udtrykkes på anden måde, forudsat at det er klart, at skalaen går fra A (lavt forbrug) til G (højt forbrug).
- Angives disse oplysninger i en tabel, og har nogle af vaskemaskinerne i tabellen fået tildelt et »EF-miljømærke«, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000, kan dette oplyses her. I så fald skal rubrikoverskriften hedde »EF-miljømærke« og angivelsen være en kopi af miljømærket. Denne bestemmelse ændrer intet ved kravene i EF-ordningen for tildeling af miljømærke.
- Energiforbrug i kWh pr. vask på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld ifølge de i § 6, stk. 3, omhandlede prøvningsmetoder, beskrevet som "Energiforbrug XYZ kWh pr. vask på grundlag af standardprøvning på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld. Det faktiske energiforbrug afhænger af, hvorledes apparatet benyttes".
- Relativ vaskeevne som bestemt i bilag 4. Udtrykkes »som Vaskeevne . . . på skalaen A (høj) til G (lav)«. Den kan udtrykkes på anden måde, forudsat at det er klart, at skalaen går fra A (høj) til G (lav).
- Relativ centrifugeringsevne, jf. bilag 4. Udtrykkes som »Centrifugeringsevne . . . på skalaen A (høj) til G (lav)«. Efterfølges af følgende påskrift:
»Hvis De anvender tørretumbler, bør De være opmærksom på følgende:
Denne påskrift kan eventuelt anføres som en fodnote.
Angives disse oplysninger i en tabel, kan de udtrykkes på anden måde, forudsat at det er klart, at skalaen går fra A (høj) til G (lav), og at påskriften om brugsomkostningerne indgår i tabellen eller i en fodnote.
- Centrifugeringsevne på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld ifølge prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder, der er omhandlet i § 6, stk. 3. Udtrykkes »som Restvandindhold efter centrifugering . . . % (i forhold til tørt tøj)«.
- Maksimal centrifugeringshastighed på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld ifølge prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder, der er omhandlet i § 6, stk. 3.
- Kapacitet på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld ifølge prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder, der er omhandlet i § 6, stk. 3.
- Vandforbrug pr. vask på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld ifølge prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder, der er omhandlet i § 6, stk. 3.
- Vasketid på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld ifølge prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder, der er omhandlet i § 6, stk. 3.
- Leverandøren kan angive oplysningerne i punkt 6-12, men for andre vaskeprogrammer.
- Gennemsnitligt årligt forbrug af energi og vand på grundlag af 200 gange vask på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld. Forbruget angives som »Anslået årligt forbrug (200 gange vask på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld) for en husstand på fire personer«.
- Støj ved vask og centrifugering på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld målt i overensstemmelse med direktiv 86/594/EØF.
Oplysningerne kan udformes som en gengivelse af etiketten i farver eller sort/hvid. Oplysninger, som kun forekommer på oplysningsskemaet, skal dog stadig medtages.
De tilsvarende tekniske udtryk på andre fællesskabssprog findes i bilag 5.
En vaskemaskine, der er A-mærket med hensyn til centrifugering, vil halvere omkostningerne til tørring sammenlignet med en vaskemaskine, der er G-mærket med hensyn til centrifugering.
Elektrisk tørretumbling af tøj bruger normalt mere energi end selve vaskningen.«
Postordresalg og fjernsalg m.v.
Bilag 3
Postordrekataloger og andre trykte meddelelser, som er omfattet af § 5, skal indeholde følgende oplysninger i den angivne rækkefølge:
- Relativt energiforbrug (bilag 2, nr. 3)
- Energiforbrug (bilag 2, nr. 5)
- Vaskeevne (bilag 2, nr. 6)
- Centrifugeringsevne (bilag 2, nr. 7)
- Centrifugeringshastighed (bilag 1, afsnit 2, nr. VIII)
- Kapacitet (bilag 1, afsnit 2, nr. IX)
- Vandforbrug (bilag 1, afsnit 2, nr. X)
- Typisk årligt forbrug for en husstand på fire personer (bilag 2, nr. 14)
- Støj (bilag 1, afsnit 2, nr. XI)
Angives yderligere oplysninger, som er indeholdt i oplysningsskemaet, udformes de som vist i bilag 2 og tilføjes ovenstående liste i den rækkefølge, som er fastsat for oplysningsskemaet.
De tilsvarende tekniske udtryk på andre fællesskabssprog findes i bilag 5.
Relativt energiforbrug
Bilag 4
- En vaskemaskines relative energiforbrug bestemmes efter følgende tabel 1:
Tabel 1
- En vaskemaskines relative vaskeevne bestemmes efter følgende tabel 2:
Tabel 2
- En vaskemaskines relative centrifugeringsevne bestemmes efter følgende tabel 3:
Tabel 3
Energiforbrug (C) i kWh pr. kg tøj på 60 ° C-normalprogrammet for bomuld, bestemt ved prøvningsmetoderne i de harmoniserede standarder omhandlet i § 6, stk. 3
C £ 0,19
0,19 < C £ 0,23
0,23 < C £ 0,27
0,27 < C £ 0,31
0,31 < C £ 0,35
0,35 < C £ 0,39
0,39 < C
Relativ vaskeevne
Vaskeevneindeks (P) for 60 ° C-normalprogrammet for bomuld som defineret i de harmoniserede standarder omhandlet i § 6, stk. 3
P > 1,03
1,03 ³ P > 1,00
1,00 ³ P > 0,97
0,97 ³ P > 0,94
0,94 ³ P > 0,91
0,91 ³ P > 0,88
0,88 ³ P
Relativ centrifugeringsevne
Centrifugeringsevne (D) for 60 ° C-normalprogrammet for bomuld som defineret i de harmoniserede standarder omhandlet i § 6, stk. 3
D < 45 %
45 % £ D < 54 %
54 % £ D < 63 %
63 % £ D < 72 %
72 % £ D < 81 %
81 % £ D < 90 %
90 % £ D
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002