Bekendtgørelse om fleksjobordning for ikke-statslige tilskudsmodtagere
BEK nr 323 af 22/05/2002
§ 1
Ifølge tekstanmærkning nr. 105 på § 7 i finansloven for 2002 er visse ikke-statslige tilskudsmodtagere omfattet af den statslige refusionsordning for fleksjob, jf. § 07.17.03. Fleksjobordning i staten.
Tekstanmærkningen omfatter ikke-statslige tilskudsmodtagere i form af selvejende institutioner, foreninger, selskaber mv., når de modtager:
- tilskud fra staten, der dækker mindst 50 pct. af de ordinære driftsudgifter, eller
- driftstilskud fra staten i henhold til særskilt lovgivning, herunder tilskud efter lov om regionale kulturaftaler og teaterlovens §§ 15 og 16, samt lov om visse spil, lotterier og væddemål, dog ikke denne lovs:
a) § 6 B, stk. 1, nr. 1-5 (Kulturministeriets midler til andet end kulturelle formål),
b) § 6 C, nr. 1 og 2 (Undervisningsministeriets midler til andet end undervisning og folkeoplysning),
c) § 6 D (Miljø- og Energiministeriets midler til støtte af friluftslivet).
§ 2
Til finansiering af refusionsordningen betaler de omfattede tilskudsmodtagere ifølge tekstanmærkningen et bidrag på 105 kr. pr. ansat pr. måned for 1. kvartal 2002 og 190 kr. pr. ansat pr. måned i efterfølgende kvartaler. Bidrag beregnes og betales efter hvert kvartal ud fra den omfattede tilskudsmodtagers registrerede årsværksforbrug. For nyoprettede institutioner og for institutioner, der anvender SCL til anvisning af løn, anvendes årsværksforbruget i det pågældende kvartal. For andre fastsættes bidraget på baggrund af det gennemsnitlige årsværksforbrug i året forud for finansåret.
Hvis det efter 1. kvartal 2002 besluttes at justere bidragssatsen pr. måned pr. ansat for statslige institutioner for et eller flere kvartaler til et beløb, der er lavere end det i stk. 1 angivne, vil bidragssatsen for de omfattede tilskudsmodtagere ifølge tekstanmærkningen blive nedsat tilsvarende i det eller de pågældende kvartaler.
For de omfattede tilskudsmodtagere, der for året som helhed har mindre end 5 ansatte (årsværk), beregnes og betales ikke bidrag til ordningen.
§ 3
Refusionsordningen administreres af Økonomistyrelsen, som også opkræver bidrag til finansiering af ordningen. De omfattede tilskudsmodtagere skal følge de retningslinier for administration af ordningen, som Økonomistyrelsen udsender.
De omfattede tilskudsmodtagere er selv ansvarlige for at foretage den kvartalsvise indberetning om refusion .
De enkelte ressortministerier meddeler inden udgangen af maj 2002 Økonomistyrelsen hvilke tilskudsmodtagere, der er omfattet af ordningen ifølge §1, stk. 2.
De enkelte ressortministerier meddeler tilsvarende i finansårets løb Økonomistyrelsen eventuelle ændringer i, hvilke tilskudsmodtagere, der er omfattet af ordningen ifølge §1, stk. 2.
En institution indtræder i ordningen fra begyndelsen af det første kvartal i den periode, som driftstilskuddet vedrører, dog tidligst fra begyndelsen af det kvartal, hvori institutionen modtager meddelelse om driftstilskuddet.
Institutioner der ikke længere opfylder betingelserne for at være omfattet af ordningen, vil fortsat være omfattet af refusionsordningen i det indeværende og det efterfølgende kvartal. Bidragspligten ophører med udgangen af det kvartal, hvori ændringen opstår.
Refusionskrav med tilbagevirkende kraft, fx som følge af forkert lønmæssig indplacering, kan ikke fremsættes for perioder der rækker ud over det nærmest forudgående finansår.
§ 4
Revision af ordningen om fleksjob for de omfattede tilskudsmodtagere, der ikke revideres af Rigsrevisionen i henhold til § 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., skal udføres efter stk. 2-4 af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af et kommunalt revisionsorgan.
Revisionen skal som minimum omfatte:
Revisor skal i revisionsprotokollen oplyse, at ordningen om fleksjob er revideret i henhold til gældende regler og retningslinier.
Hvis revisionen giver anledning til kritiske bemærkninger i forhold til det i stk. 2 anførte, skal institutionens ledelse skriftligt meddele dette til Økonomistyrelsen og foretage de nødvendige korrektioner uden unødig forsinkelse.
- beregning af bidrag til ordningen, herunder opgørelse af årsværksforbrug,
- beregning af lønrefusionsbeløb fra staten, herunder at ansættelsesforholdet er i et godkendt fleksjob samt beregning af løn og kommunal refusion, og
- angivelse af tilskudsmodtagers pengeinstitutkonto ved beløbsoverførsler vedr. ordningen
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft den 31. maj 2002 og har virkning for finansåret 2002.
Finansministeriet, den 22. maj 2002, den 22. maj 2002
/Thor Pedersen Henrik Nielsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002