Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer
BEK nr 346 af 22/05/2002
§ 1
Uddannelsen til meritlærer kan udbydes af institutioner, der er godkendt hertil af undervisningsministeren.
§ 2
Uddannelsen henvender sig til personer med forudgående faglige eller pædagogiske kvalifikationer, der ønsker at undervise i folkeskolen.
Uddannelsens formål er,
- at den studerende tilegner sig faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at virke som lærer i folkeskolen, og
- at den studerende under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lærer at samarbejde og at planlægge, udføre og vurdere undervisning.
§ 3
Adgang til uddannelsen forudsætter enten
Der kan dispenseres fra adgangsforudsætningerne i stk. 1. En dispensation forudsætter, at ansøgeren
- er mindst 30 år,
- vurderes at være studieegnet,
- har en adgangsgivende eksamen eller færdigheder og kundskaber i dansk, et fremmedsprog og matematik eller et andet fag svarende til mindst HF-fællesfag-niveau,
- har forudgående erhvervsuddannelse eller anden uddannelse på niveau hermed og
- har mindst 2 års erhvervserfaring, f.eks. undervisningserfaring eller erfaring fra arbejde med børn og unge.
Ansøgning om optagelse bilægges en skriftlig begrundelse med dokumentation.
Den optagende institution kan indkalde ansøgeren til en optagelsessamtale.
Ansøgning om dispensation efter stk. 2 behandles efter indstilling fra institutionerne af et af ministeriet nedsat nævn.
Institutionerne og nævnet indsender hver især en redegørelse for optagelsen til ministeriet efter ministeriets nærmere bestemmelse.
§ 4
Uddannelsen er en erhvervsrettet, videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse. Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid efter reglerne herom. Uddannelsen kan tillige organiseres som fjernundervisning med indkald til institutionen af de studerende.
§ 5
Ved uddannelsens afslutning skal den studerende have en samlet kompetence svarende til 2 liniefag og de pædagogiske fag.
Uddannelsen indeholder et eller flere af følgende fag, som beskrevet i bekendtgørelse om uddannelse af lærere til folkeskolen, de pædagogiske fag: Almen didaktik, psykologi, pædagogik og skolen i samfundet, og liniefagene: Dansk, engelsk fransk, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag, tysk, biologi, fysik/kemi, geografi, matematik, natur/teknik, billedkunst, hjemkundskab, håndarbejde, idræt, musik og sløjd. Uddannelsen omfatter endvidere praktik i et nærmere fastlagt omfang, afhængigt af den enkelte studerendes forudsætninger.
Institutionen bestemmer indholdet af uddannelsen for den enkelte studerende på grundlag af dennestidligere erhvervede kvalifikationer, jf. § 3, stk.1 og 2.
§ 6
Hvert fag i uddannelsen afsluttes med én ekstern prøve med individuel bedømmelse, jf. dog stk. 2. Prøven kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf. Prøven kan bestå af flere delprøver.
I fagene dansk, matematik, engelsk, fransk og tysk afholdes der både en mundtlig og en skriftlig prøve. Opgaverne til den skriftlige prøve stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for prøven.
Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. dog stk. 5.
En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag. Bedømmelsen foretages dog for hvert fag for sig.
Kortere afgrænsede uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan dokumenteres alene ved deltagelse i undervisning. En sådan ordning kan dog højst omfatte 15% af et fag.
§ 7
Ved bedømmelse af prøverne gives karakter efter 13-skalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
§ 8
Om prøver og bedømmelser gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen). Det kan dog ikke bestemmes, at kombinationer af prøver skal bestås samlet.
§ 9
Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om
Studieordningen kan indeholde hjemmel for rektor til at dispensere fra regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.
Ved væsentlige ændringer af studieordningen indhenter institutionen en udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.
Studieordningen, herunder væsentlige ændringer i denne, træder i kraft ved studieårets begyndelse og skal indeholde overgangsregler. Censorformandskabet skal orienteres om studieordningen og ændringer heri.
a) eksamensterminer, prøveformer og eksaminationstider,
b) eventuelle delprøver og disses bedømmelse og
c) gruppeprøver og fælles prøver for to fag, jf. § 6, stk. 4,
Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.
Institutionerne koordinerer deres studieordninger, så der sikres en ensartethed i uddannelsen på landsplan.
§ 10
Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelsen efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelsen.
§ 11
Institutionens afgørelse i henhold til bekendtgørelsen kan indbringes for Undervisningsministeriet af den, afgørelsen angår, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Tilsvarende gælder afgørelse truffet i henhold til § 3, stk. 5. Klagen indgives til institutionen/nævnet, der videresender klagen til ministeriet ledsaget af en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Kommentaren skal medsendes til ministeriet.
Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.
Bekendtgørelsen tages op til revurdering senest 1. august 2005.
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 - Uddannelsens udbud, formål og
adgangsforudsætninger Kapitel 2 - Uddannelsens struktur og indhold Kapitel 3 - Bedømmelse Kapitel 4 - Andre regler Kapitel 5 - Ikrafttrædelse
Kapitel 2 Uddannelsens struktur og indhold § 4. Uddannelsen er en erhvervsrettet,
videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.
Uddannelsen kan tilrettelægges på heltid efter reglerne herom.
Uddannelsen kan tillige organiseres som fjernundervisning med indkald til
institutionen af de studerende. § 5. Ved uddannelsens afslutning skal den
studerende have en samlet kompetence svarende til 2 liniefag og de
pædagogiske fag.
Uddannelsen indeholder et eller flere af
følgende fag, som beskrevet i bekendtgørelse om uddannelse af
lærere til folkeskolen, de pædagogiske fag: Almen didaktik,
psykologi, pædagogik og skolen i samfundet, og liniefagene: Dansk,
engelsk fransk, historie, kristendomskundskab/religion, samfundsfag, tysk,
biologi, fysik/kemi, geografi, matematik, natur/teknik, billedkunst,
hjemkundskab, håndarbejde, idræt, musik og sløjd.
Uddannelsen omfatter endvidere praktik i et nærmere fastlagt omfang,
afhængigt af den enkelte studerendes forudsætninger.
Institutionen bestemmer indholdet af uddannelsen
for den enkelte studerende på grundlag af dennes tidligere
erhvervede kvalifikationer, jf. § 3, stk.1 og 2.
Undervisningsministeriet, den 22. maj 2002, den 22. maj 2002
/Ulla Tørnæs Kirsten Lippert/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002