TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom

DanmarkdocType.LOVH2002

Beskæftigelsesministeriet

LOV nr 359 af 06/06/2002 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 3)

§ 1. En lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet i den eller de perioder, hvor lønmodtageren i henhold til § 103 a i lov om social service er ansat til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Stk. 2. En lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til fravær efter stk. 1, skal senest 6 uger før ansættelse efter § 103 a i lov om social service give arbejdsgiveren meddelelse om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og længden heraf. Stk. 3. Hvis tidspunktet for fraværets påbegyndelse udskydes, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse herom. Lønmodtageren skal desuden uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse om det nye tidspunkt for fraværets påbegyndelse.

ansættelse
§ 2

§ 2. En lønmodtager, der ønsker at genoptage arbejdet før det oprindeligt varslede tidspunkt, skal senest 4 uger før genoptagelsen af arbejdet give arbejdsgiveren meddelelse herom.

ansættelse
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller har været fraværende efter § 1. Stk. 2. Afskediges en lønmodtager i strid med stk. 1, skal arbejdsgiveren betale en godtgørelse.

ansættelse
§ 4

§ 4. Loven finder ikke anvendelse, hvis lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, som giver tilsvarende rettigheder.

ansættelse
§ 5

§ 5. Loven træder i kraft den 1. oktober 2002.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2002, den 6. juni 2002 Margrethe R. Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Claus Hjort Frederiksen

Metadata

Type
docType.LOVH
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
23. marts 2006