Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i Informationsteknologi, Kulturhistorisk informatik under IT-Vest samarbejdet (MIKI)

Uddannelsen til Master i informationsteknologi, Kulturhistorisk informatik (MIKI) har til formål at forbedre voksnes erhvervskompetence og personlige kompetence inden for det informationsteknologiske område. Uddannelsen skal give de studerende en teoretisk, analytisk, metodisk og praktisk indsigt i informationsteknologi anvendt på det kulturhistoriske felt. Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag gennem udvikling af faglige og personlige kompetencer kvalificere de studerende til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner i forbindelse med udvikling og implementering af informationsteknologi i virksomheder, institutioner m.v. inden for det kulturhistoriske felt, herunder:

Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

1. at analysere og behandle information med udgangspunkt i teorier og metoder inden for de informationsteknologiske discipliner,

1. at kunne indgå aktivt i forbindelse med planlægning, udvikling og ibrugtagning af informationssystemer samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer og

1. kritisk at kunne vurdere, hvilke muligheder og begrænsninger der er for anvendelsen af informationsteknologien.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.

Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. § 2, stk. 7, i lov om åben uddannelse.

De studerende har krav på at kunne gennemføre uddannelsen som enkeltfag, jf. § 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk.

1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Master i Informationsteknologi, Kulturhistorisk Informatik (MIKI). På engelsk: Master of Information Technology, Cultural History and Informatics.

Uddannelsen kan efter godkendelse fra bestyrelsen for IT-Vest samarbejdet udbydes af følgende institutioner, der deltager i IT-Vestsamarbejdet: Handelshøjskolen i Århus, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet.

De funktioner, der i denne bekendtgørelse tillægges institutionen, varetages af den udbydende institution.

Undervisningsministeriet kan godkende, at uddannelsen udbydes af andre institutioner.

Institutionen bestemmer selv, hvor mange studerende den vil optage, medmindre ministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.

Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt.

Følgende uddannelsergiver adgang til uddannelsen: En bacheloruddannelse i et kulturhistorisk fag, en bacheloruddannelse i et relevant naturvidenskabeligt fag, en bacheloruddannelse i planlægning eller en professionsbachelor fra lærerseminarierne eller bibliotekarskolerne.

Institutionen kan fastsætte regler om, at andre relevante uddannelser giver adgang til uddannelsen. Institutionen kan herunder fastsætte regler om betingelser med hensyn til fag og fagenes niveau i disse uddannelser.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb.

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Uddannelsen omfatter teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fagområder, herunder udvikling og implementering af informationsteknologi.

Masteruddannelsen skal give den studerende en teoretisk, analytisk, metodisk og praktisk indsigt i informationsteknologi anvendt på det kulturhistoriske felt. Gennem uddannelsen bliver den studerende således kvalificeret til:

Uddannelsen dækker følgende kerneområder:

De kerneområder, der er nævnt i stk. 2, skal mindst have et omfang svarende til 30 ECTS-point, jf. § 3, stk. 1.

I uddannelsen indgår et afgangsprojekt svarende til mindst 15 ECTS-point, der inden for et af institutionen godkendt emne i tilknytning til uddannelsens obligatoriske fag dokumenterer, at niveauet for uddannelsen er opnået.

1. at forstå og anvende teorier og metoder i forbindelse med udviklingen af hypermediebaseret formidling af kulturhistorisk viden,

1. at analysere, designe og udvikle systemer til registrering og håndtering af kulturhistoriske data,

1. at forstå og implementere relevante teorier og metoder i vurdering og udpegning af kulturmiljøet med fokus på anvendelsen af Geografiske Informationssystemer,

1. at planlægge og gennemføre IT-relaterede projekter i den kulturhistoriske sektor og

1. at analysere, evaluere og kritisk vurdere IT-baserede kommunikations- og informationssystemer og anvendelsen heraf i tilknytning til det kulturhistoriske felt.

1. IT-baserede informations- og kommunikationssystemer

1. Kulturhistorien i Informationssamfundet

1. Dataanalyse

1. Kulturmiljøet

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

For eksamen gælder:

1. Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

1. Adgangsgivende uddannelser, jf. § 8, stk. 1 og 2.

1. De enkelte fag, jf. § 11, jf. § 12:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point, jf. § 3, stk. 1,

d) undervisnings- og arbejdsformer,

e) tidsmæssig placering,

f) forudsætninger for deltagelse.

1. Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 11.

1. Merit.

1. Overgangsordninger.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Beståede uddannelseselementer i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 8 stk. 3 og §17.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. februar 2002.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 22. januar 2002, den 22. januar 2002

/P.M.V.Jens Peter JacobsenDirektør Karen Plessing/