TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af transmissionsnettet m.v.

BEK nr 444 af 11/06/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Bekendtgørelsen finder anvendelse på systemansvarlige virksomheder og brugere af transmissionsnettet m.v.

§ 2

Den systemansvarlige virksomhed skal videregive oplysninger til andre danske og udenlandske systemansvarlige virksomheder i det omfang, det er nødvendigt for samarbejdet mellem de systemansvarlige virksomheder, eller varetagelsen af den modtagende systemansvarlige virksomheds opgaver.

Stk. 2

Pligten til at videregive oplysninger, som nævnt i stk.1, gælder kun i det omfang, den modtagende systemansvarlige virksomhed er underlagt tilsvarende regler om videregivelse af oplysninger.

§ 3

Reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for sager, hvori der træffes afgørelse af en systemansvarlig virksomhed i medfør af elforsyningsloven eller bestemmelser udstedt i medfør heraf.

§ 4

Den systemansvarlige virksomhed skal offentliggøre informationer, der kan have betydning for prisdannelsen på elmarkedet.

Stk. 2

De i stk. 1 nævnte informationer skal være tilgængelige for alle brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet.

§ 5

Den systemansvarlige virksomhed skal iagttage fortrolighed om kommercielle oplysninger og må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige egne selskaber eller ejere.

§ 6

Den systemansvarlige virksomhed er teknisk og økonomisk ansvarlig for dækning af nettab i den del af transmissionsnettet, der er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.

§ 7

Indgåelse af aftaler om brug af transmissionsnettet, der indebærer reservation af netkapaciteten, er ikke tilladt.

Stk. 2

Stk. 1 gælder ikke for følgende aftaler:

Stk. 3

Den systemansvarlige virksomhed skal uanset bestemmelsen i stk. 1 sikre, at VE-elektricitet i tilfælde af netbegrænsninger får prioriteret adgang til det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 4

Indgåelse af nye aftaler om reservation af netkapaciteten efter stk. 2, nr. 2, kan kun ske efter aftale med den systemansvarlige virksomhed og må højst ske for en etårig periode.

  1. Aftaler, der er indgået før denne bekendtgørelses ikrafttræden.
  1. Aftaler, der indgås i forbindelse med brugen af transmissionsforbindelser, der forbinder andre sammenhængende elforsyningssystemer, hvor der ikke er mindst samme adgang til benyttelse af det kollektive elforsyningssystem, eller hvor forskelle i reglerne for elmarkedets tilrettelæggelse mellem systemområder nødvendiggør en særlig håndtering af brugen af transmissionsnettet.
  1. Aftaler, der indgås til opfyldelse af aftageforpligtelsen i elforsyningslovens § 57.

§ 8

Parter, som i medfør af § 7, stk. 2 har ret til reservation af netkapacitet, skal medvirke til, at netkapaciteten udnyttes fuldt ud.

Stk. 2

Parter i aftaler, som nævnt i stk.1, samt brugere af det kollektive elforsyningsnet, skal efter regler fastsat af den systemansvarlige virksomhed, jf. elforsyningslovens § 27c, stk. 2, anmelde planer for udnyttelse af netkapaciteten til den systemansvarlige virksomhed, således at den systemansvarlige virksomhed efterfølgende har mulighed for at tilbyde uudnyttet og ledig kapacitet til anden side, eksempelvis via elbørs- og elspotmarkeder.

Stk. 3

Stk. 2 finder ikke anvendelse på aftaler efter § 7, stk. 2, nr. 1, som fastsætter bestemmelser om udnyttelse af netkapacitet og som udtrykkelig udelukker systemansvarets anvendelse af stk. 2.

Stk. 4

De regler, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter i medfør af stk. 2, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Reglerne skal anmeldes til Energistyrelsen.

Stk. 5

Klager over regler, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter efter stk. 2, kan indbringes for Energistyrelsen inden fire uger efter, at reglerne er gjort tilgængelige overfor brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet i medfør af stk. 4. Energistyrelsen kan give pålæg om ændring af reglerne.

§ 9

De systemansvarlige virksomheder skal i samarbejde udarbejde fælles retningslinier for benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet, som er nødvendige for, at de systemansvarlige virksomheder kan varetage deres opgaver. Retningslinierne skal indeholde følgende:

Stk. 2

De systemansvarlige virksomheder kan inddrage netvirksomheder og transmissionsvirksomheder ved udarbejdelse af de i stk. 1 nævnte retningslinier.

Stk. 3

De retningslinier, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter i medfør af stk. 1, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Retningslinierne skal anmeldes til Energistyrelsen.

Stk. 4

Klager over retningslinier, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter efter stk. 1, kan indbringes for Energistyrelsen inden fire uger efter, at retningslinierne er gjort tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet i medfør af stk. 3. Energistyrelsen kan give pålæg om ændring af retningslinierne.

  1. Tekniske forskrifter for tilslutning af elproduktionsanlæg til det kollektive elforsyningsnet.
  1. Tekniske forskrifter for tilslutning af elforbrugsanlæg til transmissionsnettet, der er stillet til rådighed for den systemansvarlige virksomhed.
  1. Retningslinier for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet.
  1. Forskrifter for aktørernes forpligtelser, som sætter den systemansvarlige virksomhed i stand til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det sammenhængende elforsyningsnet m.v.

§ 10

De systemansvarlige virksomheder skal i samarbejde udarbejde en fælles måleforskrift til såvel afregnings- som systemdriftsformål, som er nødvendig for varetagelsen af de systemansvarlige virksomheders opgaver. Måleforskriften skal indeholde retningslinier for net- og transmissionsvirksomhedernes målinger af forbrug, produktion og eludveksling.

Stk. 2

Forskriften kan indeholde retningslinier om følgende:

Stk. 3

De forskrifter, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter i medfør af stk. 1, skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet. Forskrifterne skal anmeldes til Energistyrelsen.

Stk. 4

Klager over forskrifter, som den systemansvarlige virksomhed fastsætter efter stk. 1, kan indbringes for Energistyrelsen inden fire uger efter, at forskrifterne er gjort tilgængelig for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningsnet i medfør af stk. 3. Energistyrelsen kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

  1. Omfanget af de målinger som selskaberne skal foretage, herunder i hvilken grad elforbrug skal måles.
  1. Nøjagtigheden af de enkelte målinger.
  1. Formidling af målinger til berørte parter.

§ 11

Den systemansvarlige virksomhed skal gennemføre en sammenhængende, helhedsorienteret planlægning, som skal danne grundlag for den systemansvarlige virksomheds vurdering af udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el og kraftvarmeproduktionen, vurdering af markedsforhold og forsyningssikkerheden samt vurdering af behovet for ændringer, demonteringer og nyanlæg af elforsyningsnet over 100 kV. Planlægningen skal gennemføres uafhængigt af kommercielle interesser.

Stk. 2

Planlægningen udføres med en tidshorisont på mindst 10 år og kan belyse alternative udviklingsforløb.

§ 12

Planlægningen vedrørende elforsyningsnettet over 100 kV samt planlægningen vedrørende forbindelser til andre systemansvarlige virksomheders områder skal foregå efter fastlagte og med Energistyrelsen aftalte dimensioneringskriterier.

Stk. 2

I forbindelse med planlægningen skal den systemansvarlige virksomhed sikre sammenhængen til DSM-planlægningen og øvrige energibesparelsesaktiviteter med henblik på at sikre den bedst mulige fremskrivning af elforbrug og kraftvarmebehov.

§ 13

Energistyrelsen fastlægger hvert år i samarbejde med systemansvaret det nærmere indhold af den i §§ 11 og 12 beskrevne planlægning. Energistyrelsen kan stille krav om, at planlægningen efter §§ 11 og 12 skal indeholde eller belyse yderligere emner end de i §§ 11 og 12 nævnte.

Stk. 2

Den i stk. 1 fastlagte planlægning udmøntes efterfølgende i en plan, som indsendes til Energistyrelsen.

Stk. 3

Den systemansvarlige virksomhed offentliggør planen og stiller den til rådighed for brugerne af nettet.

§ 14

Den systemansvarlige virksomhed er ansvarlig for den nødvendige ændring, demontering og nyanlæg af transmissionsnettet i henhold til planlægningen, jf. §§ 11 og 12. Ændring, demontering og nyanlæg skal ske i samarbejde med de relevante transmissionsvirksomheder, som foranstalter den praktiske udførelse.

Stk. 2

Den systemansvarlige virksomhed og transmissionsvirksomhederne skal i samarbejde ansøge Energistyrelsen om godkendelse af om- og udbygning af transmissionsnettet i henhold til den udarbejdede planlægning.

§ 15

Den systemansvarlige virksomhed skal fremsende en årlig miljøberetning til økonomi- og erhvervsministeren. Miljøberetningen skal redegøre for udviklingen i de væsentligste miljøforhold for el- og kraftvarmeudbygningen inden for det samlede elforsyningssystem. Miljøberetningen skal derudover indeholde oversigter og prognoser på produktionsområdet.

§ 16

Miljøberetningen skal indeholde en status for det foregående år samt en prognose for de efterfølgende 10 år.

Stk. 2

Miljøberetningen skal som minimum indeholde en redegørelse for den systemansvarlige virksomheds bevillingsområdes samlede udledninger af CO2, SO2og NOx. Miljøberetningen skal så vidt muligt tillige indeholde oplysninger om de samlede udledninger af methan og lattergasi den systemansvarlige virksomheds bevillingsområde, samt oplysninger om produktion og håndtering af væsentlige affaldsprodukter.

Stk. 3

Miljøberetningen skal indeholde en samlet indberetning til opfyldelse af elværkernes indberetningskrav i medfør af reglerne i lov om CO2-kvoter for elproduktion om redegørelser for CO2-udledning for elproduktion samt elforsyningslovens regler om miljøberetning.

§ 17

De systemansvarlige virksomheder skal i samarbejde sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsprojekter, som er nødvendige for udnyttelsen af miljøvenlige elproduktionsteknologier.

§ 18

Økonomi- og erhvervsministeren fastlægger, blandt andet på grundlag af indstillinger fra den systemansvarlige virksomhed, hvert år indsatsområderne for de i § 17 nævnte projekter, der vil kunne komme i betragtning i det efterfølgende år. Ministeren fastsætter samtidigen økonomisk ramme for projekterne.

Stk. 2

Den systemansvarlige virksomhed skal, efter at have givet alle relevante parter lige mulighed for at bidrage med forslag, til Energistyrelsen indsende en plan over forsknings- og udviklingsprojekter inden for de fastlagte indsatsområder. De indkomne forslag skal vedlægges til Energistyrelsens orientering.

Stk. 3

Planen efter stk. 2, skal koordineres med andre forsknings- og udviklingsaktiviteter udført af andre virksomheder med offentlige forpligtelser om forskning og udvikling inden for energiforsyning og effektiv energianvendelse.

Stk. 4

Planen efter stk. 2 skal indeholde nøje beskrivelser af projekterne, med angivelse af det enkelte projekts bidrag til udvikling af miljøvenlig elproduktion, og en begrundelse for at projekterne er ikkekommercielle.

Stk. 5

Energistyrelsen træffer afgørelse om hvilke projekter, der kan godkendes.

Stk. 6

Økonomi- og erhvervsministeren orienterer Folketingets Energipolitiske Udvalg om de godkendte projekter.

§ 19

Den systemansvarlige virksomhed kan i særlige tilfælde fremsende projekter til Energistyrelsen, der ikke er omfattet af de i § 18, stk. 2, nævnte planer, til Energistyrelsens godkendelse.

Stk. 2

Den systemansvarlige virksomhed skal fremsende ansøgninger til miljøundersøgelser i forbindelse med overvågningsprogrammet for demonstrationsprogrammet for havvindmølle-udbygningen, som ønskes dækket efter bestemmelsen i § 17, stk. 6, i elforsyningsloven til Energistyrelsens godkendelse. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder efter nærmere aftale med Energistyrelsen en faglig og økonomisk vurdering af projektet, som skal vedlægges ansøgningen.

§ 20

Den systemansvarlige virksomhed skal, efter Energistyrelsens anmodning, fremsende beskrivelse af procedurer for de i § 18, stk. 2, og § 19, stk. 1, nævnte planer og projekter til Energistyrelsen til godkendelse.

§ 21

Økonomi- og erhvervsministeren kan pålægge den systemansvarlige virksomhed at tage initiativ til at igangsætte projekter, som nævnt i § 17, såfremt der ikke inden for de pågældende indsatsområder er modtaget dækkende projekter.

§ 22

Energistyrelsen skal godkende alle væsentlige ændringer i et projekts indhold, tidsplan og økonomi.

§ 23

Den systemansvarlige virksomhed fører tilsyn med de i § 18, stk. 5, § 19, stk. 1 og § 19, stk. 2, nævnte projekters økonomi og faglige fremdrift og holder Energistyrelsen orienteret herom.

Stk. 2

Den systemansvarlige virksomhed skal foranstalte en effektiv kontrolprocedure for projekternes økonomi og faglige fremdrift og skal kunne dokumentere dette over for Energistyrelsen.

Stk. 3

Senest to måneder efter projektets faglige afslutning, skal der foreligge et revisorgodkendt regnskab for projektet. For de i § 19, stk. 2, nævnte projekter fastsættes fristen dog efter nærmere aftale med Energistyrelsen.

Stk. 4

Revisionen skal være udført af statsautoriseret eller registreret revisor. Regnskaber skal dog ikke være revisorpåtegnet, hvor Rigsrevisionen foretager revision af de ansvarlige institutioner eller virksomheder. Den systemansvarlige virksomhed skal efter anmodning fra Energistyrelsen kunne fremlægge revisorpåtegnede regnskaber for projekterne.

Stk. 5

Den systemansvarlige virksomhed skal til Energistyrelsen årligt sende en rapport, som beskriver de økonomiske forhold og den faglige fremdrift i projekterne, herunder eventuelle ændringer vedrørende indhold, tidsplan eller økonomi.

Stk. 6

Ved et projekts afslutning skal den systemansvarlige virksomhed indsende en slutrapport til Energistyrelsen.

§ 24

Resultater af forsknings- og udviklingsprojekter, herunder demonstrationsprojekter skal stilles til rådighed for offentligheden. Den systemansvarlige virksomhed er forpligtet til at sikre offentliggørelse og formidling af resultaterne.

Stk. 2

Energistyrelsen kan i særlige tilfælde tillade, at resultater ikke skal stilles til rådighed for offentligheden, eller at kun et resumé af resultaterne skal stilles til rådighed for offentligheden.

§ 25

Klage over de afgørelser, som Energistyrelsen træffer i medfør af §§ 8, stk. 5, 9, stk. 4, 10, stk. 4, 18, stk. 5, 19 og 22 i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 26

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der

Stk. 2

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

  1. overtræder § 5 om fortrolighed om kommercielle oplysninger,
  1. indgår aftaler i strid med bestemmelsen i § 7, stk. 1, eller
  1. undlader at indsende en årlig miljøberetning efter § 15.

§ 27

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2

Samtidig hermed ophæves §§ 20, 22 og 23 i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til forsyningsnettet m.v.


Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 11. juni 2002, den 11. juni 2002

/Bendt Bendtsen Ib Larsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002