Bekendtgørelse om indførsel af fugle, bortset fra fjerkræ
BEK nr 448 af 13/06/2002
§ 1
Denne bekendtgørelse fastsætter de dyresundhedsmæssige betingelser for indførsel af fugle fra tredjelande.
Bekendtgørelsens bestemmelser gælder ikke for:
- Fjerkræ, d.v.s. høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer, fasaner, agerhøns og strudsefugle, der opdrættes eller holdes i fangenskab med henblik på avl, produktion af kød eller konsumæg eller levering af vildt til udsætning.
- Selskabsdyr, der ledsager deres ejer.
- Fugle til zoologiske haver, cirkus, forlystelsesparker eller forsøgslaboratorier.
§ 2
I denne bekendtgørelse forstås ved:
I karantænefaciliteter og karantænecentre skal i hver enhed benyttes»alt ind/alt ud-basis«.
Karantænefaciliteter og karantænecentre skal godkendes af fødevareregionen, hvor de er beliggende, og de skal opfylde de betingelser, der er fastsat i bilag 2. De skal endvidere have tilknyttet en dyrlæge udpeget af fødevareregionen til at føre tilsyn.
Ved godkendelsen, jf. stk. 3, tildeles faciliteten eller centret et godkendelsesnummer, der meddeles EU-Kommmisionen og de øvrige medlemsstater i Unionen.
- Karantænefaciliteter: Lokaler, som er adskilt fra fjerkræbedrifter eller andre fuglebedrifter med en rimelig afstand under hensyntagen til risikoen for luftbåren smitte med Newcastle disease og Aviær influenza (fjerkræinfluenza).
- Karantænecenter: Lokaler bestående af en række enheder, der fysisk er adskilt fra hinanden, og hvor hver enhed kun indeholder fugle fra samme forsendelse, som har samme sundhedsstatus. Lokalerne skal være adskilt fra fjerkræbedrifter eller andre fuglebedrifter med en rimelig afstand under hensyntagen til risikoen for luftbåren smitte med Newcastle disease og Aviær influenza (fjerkræinfluenza).
- Challenge kyllinger: Fjerkræ, der skal benyttes som et diagnostisk hjælpemiddel i karantæneperioden.
§ 3
Fugle må kun indføres fra lande, der er opført i bilag 4.
Det er endvidere en betingelse, at fuglene:
Importøren af fuglene skal forud for indførslen bevise over for grænsekontrolstedet, at et godkendt karantænefacilitet eller center vil acceptere at modtage fuglene. Importøren skal pr. fax eller e-mail sende skriftligt bevis herfor med angivelse af navn og adresse samt godkendelsesnummeret på den godkendte facilitet eller center. Beviset kan dog i stedet fremlægges på grænsekontrolstedet. Beviset skal være udstedt af en af Fødevaredirektoratet udpeget embedsdyrlæge eller tilsynsførende dyrlæge ved faciliteten eller centret.
- Stammer fra besætninger, der er registreret af den kompetente myndighed i det eksporterende land.
- Ledsages af et dyresundhedscertifikat som angivet i bilag 1.
- Transporteres i bure eller kasser, som er individuelt mærket med et identifikationsnummer svarende til det, der er angivet på sundhedscertifikatet.
§ 4
Indførte fugle skal efter kontrol på grænsekontrolstedet transporteres direkte til den angivne karantænefacilitet eller -center, jf. § 3, stk. 3. Transporten skal ske i bure eller kasser, der er forseglet af embedsdyrlægen ved grænsekontrolstedet. Forseglingen, der ikke må brydes under transporten, skal foretages således, at enhver mulighed for ombytning af indholdet under transporten er udelukket.
§ 5
Efter ankomsten til karantænefaciliteten eller karantænecentret skal fuglene holdes i karantæne i mindst 30 døgn.
Efter indsættelse i karantænen skal embedsdyrlægen for hver forsendelse inspicere karantænebestemmelserne, som skal omfatte en undersøgelse af dødelighedstallet og en klinisk undersøgelse af fuglene i hver enhed. En tilsvarende undersøgelse skal foretages ved afslutningen af karantæneperioden. Embedsdyrlægen eller en autoriseret dyrlæge skal foretage ovennævnte undersøgelse hyppigere, hvis sygdomssituationen kræver dette.
Fuglene kan først frigives fra karantænen, når embedsdyrlægen skriftligt har tilladt dette.
§ 6
Efter at fuglene er anbragt i karantænefaciliteten skal der foretages prøveudtagning af disse og/eller challenge kyllinger. Prøverne skal underkastes den i bilag 3 omhandlede test.
Såfremt der benyttes challenge kyllinger, må de kun benyttes en gang. Der skal anvendes mindst 4 challenge kyllinger i karantænefaciliteten eller hver enhed i karantænecentret. Challenge kyllingerne skal endvidere være:
- Uvaccinerede og fundet seronegative for Newcastle disease og aviær influenza senest 14 dage før karantænens begyndelse.
- Mindst 3 uger gamle.
- Anbragt i karantæneenheden før fuglenes ankomst.
- Mærket med en fodring eller anden form for identifikation, der ikke kan fjernes.
- Anbragt i karantæneenheden så nært som muligt ved fuglene og på en sådan måde, at kontakt mellem challenge kyllinger og fuglene og kontakt til deres ekskrementer er sikret.
§ 7
Såfremt der i karantæneperioden, j. § 5, stk. 1, opstår mistanke om, at en eller flere fugle eller challenge kyllinger er inficeret med Newcastle disease eller aviær influenza, skal der tages prøver fra fugle i karantænefaciliteten eller den enhed, hvor fuglene befinder sig, med henblik på en virologisk undersøgelse. Undersøgelsen skal foretages som angivet i bilag 3, punkt 2, og der skal foretages analyse på grundlag deraf.
§ 8
Såfremt det i karantæneperioden, jf. § 5, stk. 1, konstateres, at en eller flere fugle eller challenge kyllinger er inficeret med Newcastle disease eller aviær influenza, skal alle fugle i den inficerede karantænefacilitet aflives og destrueres og karantænefaciliteten rengøres og desinficeres.
Fødevaredirektoratet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1 om aflivning.
§ 9
I karantænecentre, hvor der er fundet inficerede fugle, jf. § 8, stk. 1, skal der tidligst 21 døgn efter, at den omhandlede rengøring og desinfektion har fundet sted, udtages prøver fra challenge kyllinger i andre karantæneenheder med henblik på serologisk undersøgelse. Hvis der i karantænecentret ikke anvendes challenge kyllinger, skal der i stedet 7 15 døgn efter, at den omhandlede rengøring og desinfektion har fundet sted, udtages prøver fra fugle i andre karantæneenheder med henblik på virologisk undersøgelse.
Ingen fugle må forlade karantænecentret, før resultaterne fra de i stk. 1 nævnte undersøgelser er bekræftet negative for de omhandlede sygdomme.
Ingen fugle må optages i en tidligere inficeret karantænefacilitet eller -enhed, før der er gået mindst 21 døgn efter den endelige rengøring og desinfektion.
§ 10
Udover forannævnte bestemmelser gælder for papegøjer:
- Papegøjer skal identificeres individuelt ved ankomsten til karantænecentret i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 2, kapitel II, punkt B.
- Hvis der i karantæneperioden er mistanke om, eller hvis der konstateres Clamydia psittaci (ornitose) hos papegøjer, skal alle fuglene i forsendelsen behandles efter en metode, der er godkendt af Fødevaredirektoratet. Karantæneperioden forlænges da med mindst 2 måneder efter det senest registrerede tilfælde.
§ 11
Udgifterne i forbindelse med foranstående er Fødevaredirektoratet uvedkommende.
§ 12
Med bøde straffes den, der overtræder § 2, stk. 2 eller 3, eller §§ 3 10.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 13
Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. juni 2002.
MODEL FOR SUNDHEDS- OG DYRESUNDHEDSCERTIFIKATfor andre fugle end fjerkræ, som er bestemt for Det Europæiske Fællesskab
Bilag 1
Efter indførselskontrollen transporteres sendingen direkte til en godkendt karantænefacilitet eller et godkendt karantænecenter.
Godkendt karantænefacilitet (fulde navn og adresse) i bestemmelseslandet:
Karantænefacilitetens eller centrets godkendelsesnummer(3):
I. Identifikation
Mængde (med bogstaver og tal):
Antal fugle:
Antal kasser eller bure:
(1)
(2)
(3)
Bemærkninger:
a) Der skal foreligge et særskilt certifikat for hver forsendelse af fugle.
b) Originaleksemplaret af dette certifikat skal ledsage sendingen, indtil den ankommer til grænsekontrolstedet.
c) Certifikatet skal udfyldes på pålæsningsdagen, og alle angivne tidsfrister beregnes fra denne dato.
II. Sundhedsoplysninger
Undertegnede embedsdyrlæge attesterer:
- at fuglene har været holdt på en bedrift på udførselslandets område i mindst 21 dage eller siden udklækningen
- at fuglene kommer fra en bedrift, som ikke er underlagt dyresundhedsmæssige restriktioner i forbindelse med nogen af de i punkt 3 nævnte sygdomme, som disse fugle er modtagelige for
- at Newcastle disease og fjerkræinfluenza hos fjerkræ og andre fugle holdt i fangenskab og papegøjesyge hos papegøjer(4) er anmeldelsespligtige sygdomme
- at der hverken er anmeldt fjerkræinfluenza eller Newcastle disease på oprindelsesbedriften eller i det omkringliggende område inden for en radius på 10 km i mindst 30 dage
- at der, når det gælder papegøjer(5), ikke er rapporteret udbrud af papegøjesyge på oprindelsesbedriften i de sidste 60 dage
- at de ovenfor beskrevne fugle opfylder følgende betingelser:
A. De er blevet undersøgt på pålæsningsdagen uden at vise nogen kliniske symptomer på eller vække mistanke om smitsom sygdom, og kan tåle transport.
B. De er ikke blevet vaccineret mod Newcastle disease.
III. Oplysninger om transport
De ovenfor beskrevne fugle transporteres i kasser eller bure, som:
Dette certifikat er gyldigt i fem dage.
(4)
(5)
(6)
IV. Supplerende sundhedsoplysninger
fra den embedsdyrlæge, der er tilstede ved pålæsningen i det endelige transportmiddel (f.eks. fly), hvis transportmidlet ikke er det samme som ovenfor.
Undertegnede embedsdyrlæge attesterer herved, at jeg har inspiceret fuglene den ________dato kl. _______________, at de ikke viser kliniske tegn på eller vækker mistanke om smitsom sygdom, og at de kan tåle transport.
Nærmere oplysninger om flytransporten: luftfartsselskab: _fly nr.:
Dette certifikat er gyldigt i fem dage.
(6)
kun indeholder fugle fra samme bedrift
kun indeholder fugle af samme art, eller som består af forskellige sektioner, hvor hver sektion kun indeholder fugle af samme art
er forsynet med oprindelsesbedriftens navn, adresse og registreringsnummer, samt et særligt identifikationsnummer for de enkelte kasser eller bure
er konstrueret på en sådan måde, at:
ekskrementer ikke kan sive ud, og fjertab under transport nedsættes til det mindst mulige
det er muligt at inspicere fuglene visuelt
de kan rengøres og desinficers
anvendes for første gang eller, ligesom de køretøjer, hvori de transporteres, er rengjort og desinficeret inden pålæsningen i overensstemmelse med den kompetente myndigheds instrukser
i tilfælde af flytransport mindst er i overensstemmelse med de seneste IATA-regler (Den Internationale Luftfartssammenslutning) for transport af levende dyr.
når det drejer sig om arter af fugle opført i CITES, skal fuglene transporteres i overensstemmelse med »CITES-retningslinier for transport «.
ekskrementer ikke kan sive ud, og fjertab under transport nedsættes til det mindst mulige
det er muligt at inspicere fuglene visuelt
de kan rengøres og desinficers
Sundhedscertifikatets referencenummer:
Udførselsland:
Oprindelsesregion(1):
KOMPETENT CENTRAL MYNDIGHED: Ministerium: Tjenestegren:
KOMPETENT LOKAL MYNDIGHED:
Bestemmelsesmedlemsstat:
I givet fald nummeret på den ledsagende CITES-eksporttilladelse:
Afsender (fulde navn og adresse):
Modtager (fulde navn og adresse):
Oprindelsesbedriftens adresse og registreringsnummer:
Importør (hvis det ikke er den samme som modtageren, opgives fulde navn og adresse):
Afsendelsessted:
Transportmiddel(2):
Identifikationsnummer på bure eller kasser
Identifikation af sektionen
Antal fugle (for hver art)
Art (videnskabeligt navn)
Udfærdiget i______________,
den___________________________________
(embedsdyrlægens underskrift)(6)
(navn med blokbogstaver, titel og stilling)
Udfærdiget i______________,
den___________________________________
(embedsdyrlægens underskrift)(6)
(navn med blokbogstaver, titel og stilling)
Udfyldes kun, hvis tilladelsen til udførsel til EF er begrænset til visse regioner i det pågældende tredjeland.
Gælder kun for papegøjer.
Overstreges, hvis det ikke er relevant.
Stempel og underskrift skal være i en fra certifikatet afvigende farve.
Mindstebetingelser for godkendelse af karantænefaciliteter og centre for fugle
Bilag 2
Kapitel 1
Indretning og udstyr i karantænefaciliteten eller centret
- Karantænefaciliteten eller centret skal have en separat bygning, som er adskilt fra fjerkræbedrifter eller andre fuglebedrifter med en rimelig afstand under hensyntagen til risikoen for luftbåren smitte med Newcastle disease og fjerkræinfluenza. Ind- og udgangsdøre skal kunne låses og skal have skilte med følgende påskrift: »KARANTÆNE ingen adgang for uvedkommende «.
- Hver karantæneenhed i centret skal have et særskilt luftrum.
- Karantænefaciliteten eller centret skal være sikret mod fugle, fluer og skadedyr samt kunne tillukkes, så der kan foretages desinfektion.
- Karantænefaciliteten eller hver karantæneenhed skal have faciliteter til håndvask.
- Ind- og udgangsdøre til karantænefaciliteten og hver karantæneenhed skal være todørssystemer.
- Der skal installeres hygiejnebarrierer ved alle udgange/indgange til faciliteten og de forskellige enheder.
- Alt udstyr skal være således konstrueret, at det kan rengøres og desinficeres.
- Foderlageret skal være sikret mod fugle og gnavere.
- Der skal være en beholder, hvori strøelse kan opbevares. Den skal være sikret mod fugle og gnavere.
- Der skal være et køleskab til opbevaring af kadavere.
KAPITEL 2
A. Ledelsesmæssige bestemmelser
- Karantænefaciliteterne eller -centrene skal:
- have et effektivt kontrolsystem, så der sikres en passende overvågning af dyrene
- være underlagt embedsdyrlægens kontrol og ansvar
- rengøres og desinficeres i overensstemmelse med et program, der er godkendt af den kompetente myndighed, hvorefter der skal være en passende hvileperiode; de desinfektionsmidler, der anvendes, skal godkendes til formålet af den kompetente myndighed.
- Der skal følges en »alt ind/alt ud«-politik for hver karantænefacilitet eller karantæneenhed.
- Der skal træffes forholdsregler for at forhindre krydsinfektion mellem indgående og udgående forsendelser.
- Uvedkommende har ikke adgang til karantænefaciliteten.
- Personer, der har adgang til karantænefaciliteten, skal være iført beskyttelsestøj, herunder fodtøj.
- Der må ikke forekomme nogen personkontakt mellem karantæneenheder, som kan forårsage forurening enhederne imellem.
- Der skal være det nødvendige udstyr til rengøring og desinfektion.
- Rengøring og desinfektion af bure og kasser, der anvendes til transport, foretages på karantænefaciliteten eller centret, medmindre de destrueres. Hvis de genanvendes, skal de være lavet af et materiale, der muliggør en effektiv rengøring og desinfektion. Bure og kasser rengøres på en sådan måde, at der undgås spredning af smitstoffer.
- Strøelse og affaldsmaterialer indsamles regelmæssigt, opbevares i strøelsesbeholderen og behandles derefter på en sådan måde, at der undgås spredning af smitstoffer.
- Kadavere af døde fugle undersøges på Danmarks Veterinærinstitut.
- De nødvendige analyser og behandlinger foretages i samråd med og under embedsdyrlægens kontrol.
- Embedsdyrlægen underrettes om sygdomme og dødsfald blandt fugle og/eller challenge kyllinger i karantæneperioden.
- Lederen af karantænefaciliteten eller centret skal føre optegnelser over:
a) dato, antal, arten af de fugle, der ankommer til og forlader centret ved hver forsendelse
b) kopi af sundheds- og grænseovergangsattester, der ledsager de indførte fugle
c) individuelle identifikationsnumre for papegøjer
d) alle væsentlige konstateringer: sygdomstilfælde og antallet af dødsfald om dagen
e) dato for og resultater af undersøgelser; behandlingstype og datoen herfor
f) personer med adgang til karantænecentret.
- Disse optegnelser skal opbevares i mindst et år.
B. Identifikation af papegøjer
Individuel identifikation af papegøjer skal foretages ved ankomsten til karantæneanlægget og skal ske ved hjælp af en fodring eller en mikrochip.
- Fodringen skal være sikret mod manipulation, og dens diameter skal være afpasset efter den pågældende art.
- Fodringen eller mikrochipen skal mindst give følgende oplysninger:
a) ISO-koden for den medlemsstat, der foretager identifikationen
b) Et særligt løbenummer
- Hvis identifikationen sker ved hjælp af en mikrochip, skal der være en egnet mikrochiplæser tilstede på karantænefaciliteten eller centret.
- Der skal foreligge en fortegnelse over, hvilke type mikrochip og mikrochiplæser, der anvendes.
METODER TIL PRØVEUDTAGNING OG UNDERSØGELSE FOR NEWCASTLE DISEASE OG FUGLEINFLUENZA
Bilag 3
- I karantæneperioden skal challenge kyllingerne eller, hvis der ikke anvendes challenge kyllinger, de importerede fugle underkastes følgende procedurer:
A. Med anvendelse af challenge kyllinger:
i) Med henblik på serologisk undersøgelse tages blodprøver fra alle challenge kyllinger mindst 21 dage, efter at de importerede fugle er anbragt i karantæne, og mindst 3 dage før karantæneperiodens afslutning.
ii) Hvis challenge kyllingerne viser positive eller ikke overbevisende serologiske resultater, skal de indførte fugle underkastes en virologisk undersøgelse. Svaberprøver fra kloak (eller fæcesprøver) skal tages fra alle fugle, hvis forsendelsen er på mindre end 60 fugle, og fra 60 fugle fra større forsendelser.
B. Uden anvendelse af challenge kyllinger:
Importerede fugle skal undersøges virologisk (serologisk kontrol er ikke relevant). Svaberprøver fra kloak (eller fæcesprøver) skal tages fra alle fugle, hvis forsendelsen er på mindre end 60 fugle, og fra 60 fugle fra større forsendelser i de første 7 til 15 dage af karantæneperioden.
- Ud over den kontrol, der er fastsat i punkt 1, litra A eller B, skal der tages følgende prøver med henblik på virologisk undersøgelse:
i) Svaberprøver fra kloak (eller fæcesprøver) og om muligt luftrørssvaberprøver fra klinisk syge fugle eller syge challenge kyllinger.
ii) Prøver fra tarmindhold, hjerne, lunger, lever, milt og andre tydeligt angrebne organer så hurtigt som muligt efter deres død enten fra:
- døde challenge kyllinger og alle fugle, der er døde ved ankomsten, og fugle, der dør i karantæneperioden, eller
- i tilfælde af høj dødelighed blandt små fugle i store forsendelser, 10 % af de døde fugle.
- Alle virologiske og serologiske undersøgelser af prøver, der er taget i karantæneperioden, skal foretages i officielle laboratorier, der udpeges af den kompetente myndighed, og der anvendes diagnostiske procedurer i overensstemmelse med bilag III i direktiv 92/66/EØF og bilag III i direktiv 92/40/EØF. Når der anvendes en pool ved virologiske undersøgelser, må der højst indgå fem prøver af individuelle fugle i hver pool. Fæcesprøver skal indgå i en anden pool end andre organ- og vævsprøver.
- Isolater af virus indsendes til Danmarks Veterinærinstitut.
FORTEGNELSE OVER TREDJELANDE, DER KAN ANVENDE DYRESUNDHEDSCERTIFIKATET I BILAG A
Bilag 4
Lande, der er opført som medlemmer af Det internationale Kontor for Epizootier i kontorets nyhedsbrev.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2002
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 2002