TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om behandling af sager om børnebidrag

BEK nr 457 af 13/06/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Afgørelse om børnebidrag træffes af statsamtet på det sted, hvor den, der søges eller er tilpligtet at svare bidrag, bor eller i mangel af bopæl opholder sig. Er den pågældende død eller uden kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træffes afgørelsen af statsamtet på det sted, hvor den, der har ret til at kræve bidrag fastsat, bor eller opholder sig.

Stk. 2

Skal afgørelse om bidrag træffes i forbindelse med separation eller skilsmisse meddelt ved bevilling, træffes afgørelsen af det statsamt, der har meddelt bevillingen, hvis begæring om bidrag er fremsat under vilkårsforhandlingen. Det samme gælder, hvis begæringen fremsættes inden 3 måneder efter bevillingens meddelelse, og en af ægtefællerne fortsat bor inden for det pågældende statsamts område.

Stk. 3

Opstår der under en sag om bidrag til et barn, som bor hos den ene af forældrene, spørgsmål om bidrag til et barn, som bor hos den anden af forældrene, behandles dette spørgsmål i forbindelse med den oprindelige ansøgning.

Stk. 4

Opstår der under en sag om ægtefællebidrag spørgsmål om børnebidrag, behandles denne sag i forbindelse med ansøgning om ægtefællebidrag.

Stk. 5

Opstår der under en faderskabssag for et statsamt spørgsmål om bidrag til et barn, træffes afgørelsen om bidrag af det statsamt, der behandler faderskabssagen.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002.


Justitsministeriet, den 13. juni 2002, den 13. juni 2002

/Lene Espersen Christian Strøyer/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002
Bekendtgørelse om behandling af sager om børnebidrag | TheLawyer.sh