TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uddannelsen til akademimerkonom i international handel og markedsføring (VVU)

BEK nr 462 af 14/06/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Formålet med VVU uddannelsen inden for international handel og markedsføring er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der bredt vedrører international handel og markedsføring i private og offentlige virksomheder nationalt og internationalt.

Stk. 2

Den uddannede skal kunne

Stk. 3

Formålet med uddannelsens 1. del, jf. § 6, er at give den studerende et fagligt og metodisk grundlag med henblik på at kunne analysere og vurdere praksisnære problemstillinger inden for international handel og markedsføring.

Stk. 4

Formålet med uddannelsens 2. del, jf. § 7, er at give faglig specialisering inden for international handel og markedsføring. Specialiseringen relateres endvidere til andre fagområder ud fra et overordnet og internationalt perspektiv.

  1. kombinere viden om organisatoriske, økonomiske og samfundsmæssige forhold med metodiske og praktiske overvejelser om international handel og markedsføring i et globalt marked og
  1. indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge med andre med anden uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

§ 2

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse som reguleret forløb.

Stk. 2

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Stk. 3

Uddannelsen, der er modulopbygget, udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med mindst 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 5, stk. 2, svarer til et niveau som en kort videregående uddannelse (erhvervsakademiuddannelse) på 120 ECTS-point. Uddannelsen giver adgang til relevante diplomuddannelser.

Stk. 4

Uddannelsen består af en 1. og en 2. del, der begge indeholder 3 moduler. De 6 moduler har hver et omfang på 10 ECTS-point.

Stk. 5

Institutionen skal tilrettelægge undervisningen, så uddannelsen kan afsluttes på 3 år.

§ 3

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen akademimerkonom i international handel og markedsføring (VVU).

§ 4

Undervisningsministeriet godkender, hvilke institutioner der kan udbyde hele uddannelsen eller 1. del af uddannelsen, jf. § 2, stk. 4.

§ 5

Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen:

Stk. 2

Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Stk. 3

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

  1. En relevant erhvervsuddannelse med studiekompetence svarende til engelsk C og matematik C/erhvervsøkonomi C.
  1. En relevant grunduddannelse for voksne med engelsk C og matematik C/erhvervsøkonomi C.
  1. En adgangsgivende eksamen med matematik C/erhvervsøkonomi C.
  1. En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.

§ 6

Uddannelsens 1. del består af 3 moduler på hver 10 ECTS-point.

Stk. 2

Institutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at 1 til 2 af de i stk. 3 nævnte moduler i uddannelsen er obligatoriske, jf. dog § 14.

Stk. 3

Modulerne er:

Stk. 4

Undervisningsministeriet kan godkende, at institutionen efter drøftelse med de øvrige institutioner, der udbyder hele uddannelsen eller 1. del af uddannelsen, kan udbyde andre end de i stk. 3 nævnte moduler, når uddannelsens progression og overordnede formål er opfyldt.

  1. Organisation. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: ledelsesteori, virksomhedens organisering, beslutningsprocesser, kultur, innovation samt projektstyring.
  1. Afsætning. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: markedsføring, købsadfærd, konkurrenceforhold, segmentering, målgrupper samt e-business.
  1. Global økonomi. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: internationalt samfund samt international økonomi.
  1. Global kommunikation. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: sprog samt kommunikation.
  1. Erhvervsøkonomi. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: virksomhedsanalyse, investering og finansiering, økonomistyring samt cost/benefit analyser.
  1. Erhvervsret. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: retskilder, kontrakter og kreditsikring samt markedsføringsret, hæftelse og selskabsret.
  1. Statistik. I modulet indgår de emner, der fremgår af bilag 1: statistiske modeller samt regressionsanalyser og antalstabeller.

§ 7

Uddannelsens 2. del, der bygger på 1. del, består af 3 moduler på hver 10 ECTS-point:

  1. Markedsføring, der er obligatorisk, og hvori indgår de emner, der fremgår af bilag 1: markedsplanlægning samt markedsanalyse.
  1. Specialeforløb, der skal give den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse gennem fordybelse og perspektivering inden for et eller flere af de moduler, den studerende har gennemført. Institutionen tilrettelægger specialeforløbet ved at udbyde et eller flere forløb inden for uddannelsens overordnede formål.
  1. Afgangsprojekt, der afslutter uddannelsen, og hvor den studerende skal dokumentere evne til på et metodisk og analytisk grundlag at kunne gennemføre en praksisnær og kompleks problemløsning inden for international handel og markedsføring. Den studerende skal gennemføre det afsluttende afgangsprojekt inden for centrale problemstillinger i uddannelsen, herunder specialeforløbet.

§ 8

Institutionen skal ved tilrettelæggelse af uddannelsen tage udgangspunkt i relevant erhvervspraksis og anvendt teori.

Stk. 2

Institutionen skal sikre progression i hele uddannelsesforløbet.

Stk. 3

Uddannelsen skal bidrage til at fremme den studerendes personlige udvikling og skærpe interessen for iværksætter- og selvstændighedskultur samt etablering af egen virksomhed.

Stk. 4

Der skal i uddannelsen indgå undervisningsformer, der kan udvikle den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og evne til at skabe fornyelse.

Stk. 5

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

§ 9

Lærere, der underviser i uddannelsen, skal have kandidatniveau eller tilsvarende niveau opnået gennem anden videregående uddannelse og relevant erhvervserfaring, der kan dokumentere det faglige og teoretiske niveau. Lærerne skal normalt have relevant erhvervserfaring.

Stk. 2

Lærerne skal kunne dokumentere et pædagogisk kvalifikationsniveau.

§ 10

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i bekendtgørelse om eksamen ved videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2, bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse samt bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

Stk. 2

Hver af uddannelsens 6 moduler afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter 13-skalaen. Mindst 2 moduler, herunder det afsluttende afgangsprojekt skal dokumenteres ved eksterne prøver.

§ 11

Studieordningen skal indeholde de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Stk. 2

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Stk. 3

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

  1. Adgangsgivende uddannelser, jf. § 5.
  1. De enkelte moduler, jf. § 6 og § 7:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point,

d) eventuelle obligatoriske moduler, jf. § 6, stk. 2,

e) undervisnings- og arbejdsformer.

  1. Udarbejdelse af afsluttende afgangssprojekt, jf. § 7, nr. 3.
  1. Merit, jf. § 14 og § 15.
  1. Overgangsordninger, jf. § 12, stk. 3.

§ 12

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Stk. 2

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Stk. 3

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Stk. 4

Gældende studieordninger er offentlige og skal være lettilgængelige på institutionens hjemmeside på internettet.

§ 13

Bekendtgørelse om kvalitetsudvikling og kvalitetskontrol i erhvervsakademiuddannelserne finder anvendelse for samtlige uddannelsesforløb, der gennemføres i medfør af nærværende bekendtgørelse.

§ 14

Ved skift til samme uddannelse ved anden institution skal bestået 1. del godskrives den studerende.

Stk. 2

Beståede moduler i øvrigt i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende moduler ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

§ 15

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

§ 16

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 3, og § 11, stk. 3.

§ 17

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Stk. 2

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

§ 18

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.

§ 19

Bekendtgørelse nr. 306 af 27. maj 1998 om merkonomuddannelsen og teknonomuddannelsen ophæves med virkning fra den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Ordinære prøver i henhold til den i stk. 1 nævnte bekendtgørelse afholdes sidste gang i maj 2005. Et eventuelt 2. eller 3. forsøg afholdes senest med udgangen af 2005.

Stk. 3

Studerende på de i stk. 1 nævnte uddannelser, der ønsker at skifte til akademimerkonomuddannelsen i international handel og markedsføring (VVU) opnår merit for beståede prøver, efter de i stk. 4 og 5 anførte regler.

Stk. 4

Der kræves mindst 10 ECTS-point til meritering af et modul i akademimerkonomuddannelsen i international handel og markedsføring (VVU). Merit til uddannelsens 1. del skal dog gives, hvis den studerende har opnået mindst 30 ECTS-point.

Stk. 5

Merit gives således, at beståede prøver i et 10 pct. fag meriteres med 6 ECTS-point og et 20 pct. fag med 12 ECTS-point. Hvis institutionen i studieordningen for akademimerkonomuddannelsen i international handel og markedsføring (VVU) har fastsat obligatoriske moduler, jf. § 6, stk. 2, kan kun ækvivalerende fag meriteres. Der kan ikke meriteres til specialeforløb eller afsluttende afgangsprojekt.

§ 20

For lærere ansat til undervisning ved de i § 19, stk. 1, nævnte uddannelser før den 1. august 2002 får kravene i § 9, stk. 1, først virkning fra den 1. august 2005.


Undervisningsministeriet, den 14. juni 2002, den 14. juni 2002

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Jens Nielsen/

Akademimerkonom i international handel og markedsføring (VVU)

Bilag 1

Uddannelsens 1. del

Modul: Organisation

Ledelsesteori

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende ledelses- og motivationsteorier i forbindelse med problemløsning og
  1. kan vurdere metoder til udvikling af personligheden og individets samspil i grupper.

Virksomhedens organisering

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere sammenhængene mellem virksomhedens organisering og dens situation og
  1. kan vurdere alternative organisationsformer.

Beslutningsprocesser

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere faktorer, der indgår i virksomhedens beslutningsprocesser og
  1. kan vurdere samspillet mellem virksomhedens beslutningsprocesser og struktur.

Kultur

Målet er, at den studerende

  1. kan udarbejde en kulturanalyse for en virksomhed og
  1. kan vurdere organisationskulturen.

Innovation

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere faktorer, der indgår i virksomhedens innovation og
  1. kan vurdere konsekvenser af ændringer i organisationen.

Projektstyring

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere styring af projekter og
  1. kan vurdere relevante IT-værktøjer til projektstyring.

Modul: Afsætning

Markedsføring

Målet er, at den studerende

  1. opnår indsigt i markedsføringskonceptet og
  1. kan vurdere alternative markedsføringsstrategier.

Købsadfærd

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere forbrugernes købsadfærd og
  1. kan analysere virksomhedens købsadfærd.

Konkurrenceforhold

Målet er, at den studerende

  1. kan gennemføre en konkurrentanalyse og
  1. kan vurdere virksomhedens konkurrencesituation.

Segmentering

Målet er, at den studerende

  1. kan analysere en segmentering.

Målgrupper

Målet er, at den studerende

  1. kan vurdere virksomhedens målgruppevalg.

E-business

Målet er, at den studerende

  1. kan vurdere virksomhedens anvendelse af e-handel.

Modul: Global økonomi

Internationalt samfund

Målet er, at den studerende

  1. opnår indsigt i det internationale samfunds institutioner og politiske processer, internationale organisationer og samarbejde, herunder forståelse af EU’s funktion og beslutninger,
  1. kan vurdere udviklinger i den internationale handel og
  1. kan analysere den globale udvikling, de økonomiske, demografiske, miljømæssige og sociale forhold ud fra nationalregnskabsstatistik og anden relevant statistik.

International økonomi

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende økonomisk teori og metode til analyse og vurdering af prisdannelsen i en international markedsøkonomi,
  1. opnår indsigt i teorierne om valutakursdannelse,
  1. opnår indsigt i teorier om inflation, vækst, betalingsbalance, beskæftigelse og renteniveau og
  1. kan vurdere de nationale og internationale økonomiske mål og politikker ved inddragelse af forskellige økonomiske prioriteringer.

Modul: Global kommunikation

Sprog

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende dansk og et fremmedsprog skriftligt og mundtligt i sammenhæng med virksomhedens kommunikations- og formidlingsopgaver,
  1. kan vurdere kommunikations- og formidlingsopgaver i forhold til forskellige medier og
  1. kan vurdere kommunikationsmodeller og strategier i formidlingssammenhænge.

Kommunikation

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende forskellige fortælle- og præsentationsformer,
  1. kan vurdere forskellige pædagogiske principper i forbindelse med kommunikation,
  1. kan vurdere kulturelle faktorers konsekvenser for lokal og global markedsføring,
  1. kan vurdere forhandlingsteorier og modeller og
  1. kan vurdere forskellige medier og teknologier i forbindelse med kommunikationsopgaver.

Modul: Erhvervsøkonomi

Virksomhedsanalyse

Målet er, at den studerende

  1. har indsigt i relevant regnskabslovgivning,
  1. kan vurdere eksterne årsregnskaber, herunder kvalitative informationer om virksomheder,
  1. har indsigt i andre rapporteringsformer, herunder kvalitets- og videnregnskaber, sociale regnskaber og miljøregnskaber og
  1. kan anvende indsamlede informationer til en samlet risikovurdering af virksomheden.

Investering og finansiering

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende principper for valg mellem forskellige investeringsforslag,
  1. kan udarbejde forslag til valg af finansiering.

Økonomistyring

Målet er, at den studerende

  1. har indsigt i virksomhedens markedsmæssige situation bestemt af efterspørgsels-, konkurrence- og omkostningsforhold,
  1. har indsigt i værdikæder,
  1. kan anvende forskellige metoder til økonomisk optimering og
  1. kan udarbejde resultat-, likviditets- og balancebudgetter, herunder vurdere virkningen af ændringer i budgetforudsætninger, samt foretage budgetopfølgning.

Cost/benefit analyser

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende cost/benefit analyser på praktiske problemstillinger.

Modul: Erhvervsret

Retskilder, kontrakter og kreditsikring

Målet er, at den studerende

  1. opnår indsigt i nationale og internationale retskilder samt procesret,
  1. kan anvende reglerne om kontraktindgåelse, nationale og internationale regler om køb og salg af løsøre, om erstatningsansvar uden for kontrakt, om produktansvar samt de forsikringsretlige regler og
  1. kan anvende reglerne om kreditsikring, herunder reglerne om overdragelse af fordringer, samt pant og kaution.

Markedsføringsret, hæftelse og selskabsret

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende reglerne om immaterialret, markedsførings- og konkurrenceret og
  1. opnår indsigt i reglerne om hæftelse, virksomhedsformer og konkurs.

Modul: Statistik

Statistiske modeller

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende forskellige metoder til udvælgelse af stikprøver,
  1. kan vurdere usikkerhed (konfidensintervaller),
  1. kan foretage afprøvninger af hypoteser og
  1. kan beregne nødvendige stikprøvestørrelser til sikring af analysens pålidelighed.

Regressionsanalyser og antalstabeller

Målet er, at den studerende

  1. kan anvende modeller til forklaring af lineære sammenhænge,
  1. kan arbejde med konfidensintervaller og hypotesetest for modellernes parametre og
  1. kan gennemføre test i en- og to-dimensionale antalstabeller og fortolke sammenhænge.

Uddannelsens 2. del

Obligatorisk modul: Markedsføring

Markedsplanlægning

Målet er, at den studerende

  1. kan vurdere virksomhedens interne forhold,
  1. kan vurdere virksomhedens makroomverden og
  1. kan vurdere virksomhedens mikroomverden, herunder efterspørgselsforhold, konkurrenceforhold og distribution.

Markedsanalyse

Målet er, at den studerende

  1. kan vurdere virksomhedens overordnede strategier,
  1. kan opstille prognoser for efterspørgslen samt formulere markedsføringsstrategier på grundlag af indsamlede markedsinformationer på desk-research niveau,
  1. kan planlægge, udarbejde og gennemføre markedsanalyser på field-research niveau og
  1. kan anvende virksomhedens handlingsparametre samt inddrage markedsføringsværktøjer til opstilling af handlingsplaner og planer for kontrol heraf.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002