TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved daghøjskoler

BEK nr 5 af 04/01/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Revisionen omfatter:

Stk. 2

I tilfælde af revisorskifte skal tiltrædende revisor rette henvendelse til den fratrædende revisor, der har pligt til at oplyse grundene til fratrædelsen.

  1. skolens årsregnskab, jf. bekendtgørelse om regnskab for daghøjskoler,
  1. kontrol med skolens tilskudsgrundlag, jf. bekendtgørelse om indhold og tilrettelæggelse af daghøjskoletilbud, skolemiljø, statstilskud m.v. til daghøjskoler og refusion af tilskud vedrørende aktiverede deltagere og
  1. revisors attestation af indberetninger, hvor Undervisningsministeriet har krævet særskilt revisorerklæring.

§ 2

Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og nærmere præciseret i stk. 2 og §§ 3 7 og bilag 1.

Stk. 2

Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med forudsætningerne for de givne tilskud, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, og ved driften af den skole, der er omfattet af regnskabet.

§ 3

Revisionens omfang afhænger af skolens administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen.

§ 4

Der foretages revision i årets løb samt i forbindelse med årsregnskabet. Som led i revisionen undersøger revisor de eksisterende forretningsgange, herunder forretningsgangene vedrørende registrering af tilskudsudløsende faktorer, med henblik på at påse, om den interne kontrol er betryggende. Ud over systemrevision udfører revisor i nødvendigt omfang substansrevision. Revisionen, herunder kontrollen af tilskudsgrundlaget, udføres som udgangspunkt ved stikprøvevise undersøgelser. Uanmeldt kasse- og beholdningseftersyn indgår i revisionen og foretages mindst 1 gang om året.

Stk. 2

Ved den afsluttende revision påses det, at regnskabet er opstillet i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor i bekendtgørelse om regnskab for daghøjskoler, at det ikke indeholder væsentlige fejl og mangler, og at de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med forudsætningerne for de givne tilskud, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler, sædvanlig praksis og skolens vedtægter.

Stk. 3

Ved forvaltningsrevisionen undersøges det, om der er taget skyldige økonomiske hensyn ved skolens forvaltning. Revisionen udføres med udgangspunkt i regnskabets rapportering som skolens drift og resultater, jf. bekendtgørelsen om regnskab for daghøjskoler, samt om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

§ 5

Skolens ledelse skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af skolens regnskab samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Skolen skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor finder nødvendig for udførelsen af sit hverv.

§ 6

Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelse af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks skriftligt at give skolens bestyrelse meddelelse derom, samt påse, at bestyrelsen inden 3 uger giver meddelelse herom til ministeriet. I modsat fald er det revisors pligt at orientere ministeriet. Revisors skriftlige bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.

Stk. 2

Bliver revisor under sin revision eller på anden måde opmærksom på, at der er risiko for, at skolens virksomhed må indstilles, påhviler det revisor straks skriftligt at give skolens bestyrelse meddelelse derom samt påse, at bestyrelsen inden 3 hverdage orienterer ministeriet og grundtilskudsydende kommunalbestyrelse og amtsråd om risikoen for, at skolens virksomhed må indstilles. Hvis bestyrelsen ikke har orienteret ministeriet og grundtilskudsydende kommunalbestyrelse og amtsråd, er det revisors pligt straks at orienterer ministeriet. Revisors skriftlige bemærkninger indsendes sammen med meddelelsen.

§ 7

Det reviderede regnskab forsynes med en revisionspåtegning efter den for revisor gældende erklæringsbekendtgørelse, og det skal fremgå, at revisionen er foretaget i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelsen om revision og tilskudskontrol m.m. ved daghøjskoler. Forbehold og evt. supplerende oplysninger skal fremgå af påtegningen.

Stk. 2

Revisor fører en revisionsprotokol.

Stk. 3

I revisionsprotokollen skal der indføres oplysning om:

Stk. 4

I protokollen til årsregnskabet skal det oplyses:

  1. hvilke revisionsarbejder der er udført og resultatet heraf,
  1. væsentlig usikkerhed, fejl eller mangler vedrørende skolens bogholderi, regnskabsvæsen eller interne kontrol,
  1. redegørelse for den udførte forvaltningsrevision. Specielt oplyses om revisors undersøgelse af samt vurdering og konklusioner vedrørende sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt om dispositioner udenfor skolens formål, samt
  1. særlige rapporter eller erklæringer, afgivelse af særlige beretninger, rådgivning og assistance.
  1. hvorvidt revisor opfylder lovgivningens habilitetsbestemmelser,
  1. hvorvidt revisor under revisionen har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om,
  1. hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med hensyn til, om tilskuddene er anvendt i overensstemmelse med de givne vilkår, samt
  1. hvorvidt revisionen har givet anledning til bemærkninger med hensyn til, om refusion og tilskudsgrundlag er opgjort i overensstemmelse med gældende regler.
Stk. 5

Revisionsprotokollerne for det pågældende regnskabsår underskrives af alle medlemmer af bestyrelsen.

§ 8

Bekendtgørelsen træder i kraft den 19. januar 2002 og har virkning for revision af skolernes årsregnskaber fra og med regnskabsåret 2002 og for kontrol af skolens oplysninger til brug for fastsættelse af tilskud fra og med finansåret 2002.

Stk. 2

Reglerne om revision i §§ 4-13 i bekendtgørelse nr. 876 af 9. december 1998 om regnskab og revision ved daghøjskoler og produktionsskoler finder anvendelse for revision af årsregnskaber for 2001 og tidligere år og for kontrol af skolernes oplysninger til brug for fastsættelse af tilskud til og med finansåret 2001.


Undervisningsministeriet, den 4. januar 2002, den 4. januar 2002

/P.M.V.Berrit HansenStyrelseschef Henning Kraiberg Knudsen/

Revisors opgaver

Bilag 1

  1. Indledning

1.1. Som grundlag for revisionens gennemførelse udarbejder revisor en revisionsplan, hvori der redegøres for revisionens indhold og omfang såvel i årets løb som i forbindelse med årsregnskabet.

1.2. Revisor skal efterprøve skolens forretningsgange, dispositioner, registreringer og regnskabsaflæggelse, herunder:

  1. at bestemmelserne i lov om daghøjskoler m.v. og tilhørende bekendtgørelser samt skolens vedtægter følges,
  1. at de gældende interne disponerings- og godkendelsesregler følges,
  1. at der er den fornødne personelle adskillelse mellem registrerings- og frigivelsesfunktioner,
  1. at indtægts- og udgiftsposter er behørigt dokumenteret ved bilag, kontrakter m.v. og registreret på de rigtige konti,
  1. at der er etableret tilstrækkelige kontrolforanstaltninger til sikring af skolens aktiver samt til sikring af en korrekt registrering af alle indtægter og
  1. at der er etableret kontroller til registrering af deltagernes tilstedeværelse.
  1. Løn- og ansættelsesvilkår

2.1. Revisionen omfatter kontrol af, at skolens dispositioner sker i overensstemmelse med de love, overenskomster, aftaler m.m., der gælder for skolens personale.

2.2. Revisor skal ved gennemgangen af skolens forretningsgange på løn- og ansættelsesområdet samt ved revision af enkeltsager påse, at ledere og læreres løn- og ansættelsesvilkår følger de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, jf. organisationsaftale for ledere og lærere ved daghøjskoler, herunder

  1. at der foreligger ansættelsesbreve i overensstemmelse med gældende regler og aftaler herom,
  1. at lønninger er i overensstemmelser med indplacering i henhold til gældende regler og aftaler,
  1. at udbetaling af evt. godtgørelse ved fratrædelse er i overensstemmelse med gældende regler og aftaler,
  1. at der indbetales pensionsbidrag i overensstemmelse med gældende regler og aftaler, og
  1. at skat, bidrag m.v. er beregnet og indberettet korrekt.
  1. Materielle anlægsaktiver

3.1. Revisor kontrollerer, at skolens inventar, udstyr m.v. er i overensstemmelse med det anlægskartotek, som skolen har udarbejdet efter reglerne i bekendtgørelse om regnskab for daghøjskoler.

  1. Almindelige tilskudsbetingelser

4.1. Revisor kontrollerer,

  1. at skolens oplysninger til brug ved beretningen af tilskud korrekte. Revisor attesterer oplysningerne ved skolens indberetning til ministeriet om tilskud. Det skal af revisors attestation fremgå, at skolens oplysninger er kontrolleret i overensstemmelse med bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved daghøjskoler. Efterkontrol sker i forbindelse med revision af årsregnskabet,
  1. at skolens oplysninger om årselever, der ligger til grund for tilskudsudbetalinger, er opgjort i overensstemmelse med lov om daghøjskoler, herunder om skolens vedtægter er godkendt, og om reglerne om ydelse af kommunalt grundtilskud er overholdt,
  1. om der er modtaget deltagerbetaling for undervisningen,
  1. om skolen har fornøden kontrol med, hvilke personer der deltager som led i aktiverede forløb i henhold til lov om kommunal aktivering eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,
  1. at aftaler, herunder administrations-, husleje- og ejendomsaftaler, er indgået på vilkår, der ikke er ringere end sædvanlige markedsvilkår, og
  1. at driftsaftaler, som skolen har indgået med amterne om forberedende voksenundervisning (FVU), er indgået på korrekt vis.
  1. Undervisningsmiljø

5.1. Revisor påser, at skolen har udarbejdet en undervisningsmiljøvurdering, og at den revideres, jf. lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.

  1. Sociale klausuler

6.1. Revisor påser, at skolen har en handlingsplan, der beskriver, hvordan skolen vil bidrage til, at målsætningen om det rummelige arbejdsmarked nås, og i den sammenhæng, hvordan skolen vil beskæftige medarbejdere ansat på særlige vilkår.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002
Bekendtgørelse om revision og tilskudskontrol m.m. ved daghøjskoler | TheLawyer.sh