Bekendtgørelse om uddannelsen til Master i kryptologi

Uddannelsen til Master i kryptologi har til formål at give studerende med praktisk erhvervserfaring en videregående uddannelse i kryptologi. Uddannelsen skal give de studerende en teoretisk, analytisk, metodisk og praktisk indsigt i kryptologi samt et overblik over en række øvrige problemstillinger vedrørende datasikkerhed.

Uddannelsen skal på videnskabeligt grundlag sætte de studerende i stand til at medvirke ved udvikling, implementering og kvalitetsvurdering af software til sikker håndtering af dokumenter i private og offentlige virksomheder. Uddannelsen skal herunder sætte de studerende i stand til

Uddannelsen skal endvidere kvalificere de studerende til at løse krævende tekniske og designmæssige opgaver inden for opbygning og kvalitetsvurdering af kryptosystemer og sætte de studerende i stand til at

Uddannelsen gennemføres på et niveau, der svarer til en kandidatuddannelse.

1. at kunne indgå aktivt i forbindelse med planlægning, udvikling og ibrugtagning af systemer til digital signatur og fortrolig kommunikation samt tilrettelæggelse af arbejdsgange i forbindelse med anvendelse af disse systemer og

1. kritisk at kunne vurdere, hvilke muligheder og begrænsninger der er for anvendelsen af kryptosystemer.

1. forstå og anvende de teorier og arbejdsmetoder, der knytter sig til anvendelse, udvikling og vurdering af kryptosystemer,

1. forstå udviklingen af og deltage i udvikling af software til kryptering,

1. forstå og udnytte kryptosystemers muligheder og begrænsninger til forskellige formål og

1. analysere, evaluere og kritisk vurdere software til kryptering og anvendelsen heraf.

Uddannelsen udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb.

Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående deltidsuddannelse, der udbydes som åben uddannelse.

Uddannelsen tilrettelægges som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år, men kan tilrettelægges som heltidsundervisning, jf. § 2, stk. 7, i lov om åben uddannelse.

De studerende har krav på at kunne gennemføre uddannelsen som enkeltfag, jf. § 2, stk. 3, i lov om åben uddannelse.

Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Institutionen kan, hvor der foreligger usædvanlige forhold, dispensere herfra.

Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk.

1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Master i Kryptologi. På engelsk: Master of Cryptology.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling godkender, hvilke institutioner der kan udbyde uddannelsen.

Institutionen bestemmer selv, hvor mange studerende den vil optage, medmindre ministeriet fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelseskapaciteten.

Udbud af uddannelsen skal annonceres offentligt.

Adgang til uddannelsen forudsætter, at ansøgeren har bestået en relevant videregående uddannelse på mindst bachelorniveau og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

Institutionen kan fastsætte regler om, at andre relevante uddannelser giver adgang til uddannelsen. Institutionen kan herunder fastsætte regler om betingelser med hensyn til fag og fagenes niveau i disse uddannelser.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1 og 2, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, herunder ansøgere der har gennemført en diplomuddannelse som fleksibelt forløb.

Uddannelsen tilrettelægges som forskningsbaseret konfrontationsundervisning, IT-støttede lære- og undervisningsprocesser samt projektarbejde.

Uddannelsen finder sted inden for følgende fagområder, der udgør uddannelsens kerneområder:

Uddannelsen kan tillige dække bl.a. følgende fagområder:

De kerneområder, der er nævnt i stk. 1, skal i alt mindst have et omfang svarende til 30 ECTS point, jf. § 2, stk.1.

1. Endelige legemer og lineær algebra.

1. Talteori.

1. Klassifikation af endelige legemer.

1. Opbygning af kryptosystemer.

1. Anvendelse af kryptografi til digital signatur og fortrolig kommunikation.

1. Datalogiske aspekter af datasikkerhed.

1. Juridiske aspekter af digital signatur og fortrolig kommunikation.

I Uddannelsen indgår et afsluttende projektarbejde med et omfang svarende til mindst 12 ECTS point.

Det fastsættes i studieordningen, i hvilket omfang der udbydes kurser i tilknytning til uddannelsen.

I uddannelsen indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger og i samspillet mellem forskellige kulturformer.

Uddannelsen skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

For eksamen, herunder prøveformer, bedømmelse, eksamensbevis, klage over eksamen m.v. gælder reglerne i :

1. Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen) samt

1. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

1. Adgangskrav, jf. § 7.

1. De enkelte fag, jf. § 9 og § 10:

a) mål,

b) indhold,

c) omfang, angivet i ECTS-point,

d) undervisnings- og arbejdsformer,

e) tidsmæssig placering og

f) forudsætninger for deltagelse.

1. Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 10, stk. 1.

1. Merit, jf. § 16.

1. Overgangsordninger, jf. § 14, stk. 3.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger.

Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Beståede uddannelseselementer i henhold til denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre institutioner, der udbyder uddannelsen.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer.

Ministeriet kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Ministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 7, stk. 2 og stk. 3, og § 16.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Hvis ikke andet følger af denne bekendtgørelse, gælder reglerne i bekendtgørelse om åben uddannelse.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. februar 2002 og har virkning for de studerende, der begynder på uddannelsen 1. september 2001 eller senere.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, den 29. januar 2002, den 29. januar 2002

/P.M.V.Jens Peter JacobsenDirektør Inga Roepstorff/