TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

BEK nr 500 af 20/06/2002

DanmarkBekendtgørelse2002

§ 1

Bekendtgørelsen gælder for etablering af almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger, støttede private andelsboliger og servicearealer i henhold til § 115, § 140, § 143 a - d og § 160 b, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., samt for renovering af ungdomsboliger i henhold til § 100 i samme lov.

§ 2

Byggeri omfattet af § 1 kan ikke opnå støtte til etableringen efter lov om byfornyelse og boligforbedring eller lov om byfornyelse. Udgifter til rydning af grund er undtaget herfra.

§ 3

Når der i denne bekendtgørelse benyttes betegnelserne ansøgningsskema A, ansøgningsskema B og ansøgningsskema C, refereres til det af Erhvervs- og Boligstyrelsen udarbejdede ansøgningsskema ABC eller tilsvarende oplysninger afgivet i anden form.

BOSSINF

BOSSINF

§ 4

Kommunalbestyrelsen er forpligtet til at foretage indberetning til Erhvervs- og Boligstyrelsens informations- og forvaltningssystem BOSSINF efter bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2

De nærmere bestemmelser om kommunalbestyrelsens indberetning til BOSSINF fremgår af kapitel 5 (tilsagn), kapitel 7 (byggeriets påbegyndelse), kapitel 8 (byggeriets afslutning) og kapitel 12 (støtteudbetaling). Herudover er der fastlagt særlige bestemmelser for indberetning ved etablering af servicearealer i kapitel 10.

Stk. 3

Indberetning af tilsagn (ansøgningsskema A) skal for at være gældende ske i samme finansår, som tilsagnet er meddelt.

Stk. 4

I de tilfælde, hvor amtsrådet er bygherre eller overlader andre at være bygherre, jf. § 115, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., foretages indberetning til BOSSINF af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori boligerne etableres, efter meddelelse fra amtsrådet.

§ 5

Udbetaling af statslig ydelsesstøtte, udbetaling af engangstilskud, udbetaling af grundkapitallån, afgivelse af lånetilbud, udbetaling af realkreditlån, samt afgivelse af garantierklæring fra kommune eller amtsråd kan alene finde sted på grundlag af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF.

§ 6

Bliver kommunalbestyrelsen opmærksom på, at et projekt ikke er korrekt indberettet i BOSSINF, påhviler det kommunalbestyrelsen at foranledige fejlindberetningen rettet. Kan fejlindberetningen ikke umiddelbart rettes, skal kommunalbestyrelsen underrette Erhvervs- og Boligstyrelsen, der herefter foranlediger fejlen rettet. Erhvervs- og Boligstyrelsens eventuelle udgifter herved til ekstern bistand afholdes af kommunen. Har fejlindberetningen grundlag i oplysninger afgivet af amtsrådet, jf. § 4, stk. 4, afholdes Erhvervs- og Boligstyrelsens udgifter af amtet.

§ 7

Kommunalbestyrelsen indberetter hvert år i december måned til BOSSINF følgende oplysninger vedrørende den forventede aktivitet det følgende år:

  1. Det antal almene familieboliger, almene ungdomsboliger, almene ældreboliger samt udgifter til renovering af ungdomsboliger, som kommunalbestyrelsen påtænker at give tilsagn til.
  1. Det antal støttede private andelsboliger, der ønskes reserveret bevillingskvote til.

§ 8

Kommunalbestyrelsens administration af og indberetning til BOSSINF revideres efter bestemmelserne i Erhvervs- og Boligstyrelsens revisionsinstruks herom, jf. bilag 1.

Anskaffelsessummens bestanddele m.v.

Anskaffelsessummens bestanddele m.v.

§ 9

I anskaffelsessummen for byggeriet eller de arbejder, der gennemføres, skal samtlige udgifter indgå, herunder udgifter til gennemførelse af støttesagen m.v., dog undtaget de i § 61, stk. 1, nævnte udgifter til servicearealer.

Stk. 2

Udgifter, hvortil der ydes tilskud efter anden lovgivning, holdes dog udenfor den i stk. 1 omhandlede anskaffelsessum.

Stk. 3

Anskaffelsessummens enkelte udgiftsposter skal hver især være rimelige i forhold til projektets eller byggeriets udformning og indhold.

Stk. 4

Der ydes ikke støtte til erhvervslokaler.

Stk. 5

Anskaffelsessummen inklusive moms, bidrag til Byggeskadefonden, gebyr til kommunen eller amtskommunen, ekspeditionsgebyr til Finansstyrelsen, stiftelsesprovision til realkreditinstituttet til optagelse af lån og gebyr til staten i henhold til § 107 eller § 160 h i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., opgøres i mio. kr. med 3 decimaler. Afrunding foretages efter sædvanlige afrundingsregler.

§ 10

Købesummen for en eksisterende bebygget ejendom, der erhverves med henblik på etablering af støttede almene boliger, må opgjort kontant ikke overstige seneste almindelige vurdering eller § 4-vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme.

§ 11

Købesummen for en ubebygget ejendom, der erhverves med henblik på etablering af almene boliger, må opgjort kontant ikke overstige prisen i handel og vandel.

§ 12

Ved etablering af boliger på en ubebygget ejendom kan ejendommens værdi medtages i anskaffelsessummen, uanset at der ikke er udgifter til grundkøb. Værdien må opgjort kontant ikke overstige værdien i handel og vandel.

Stk. 2

Ved etablering af boliger ved ombygning af en eksisterende ejendom, kan ejendommens værdi medtages i anskaffelsessummen, uanset at der ikke er udgifter til ejendomskøb. Værdien må opgjort kontant ikke overstige den på skema A tidspunktet seneste almindelige vurdering eller § 4-vurdering efter lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Stk. 3

Etablerer en kommune eller en amtskommune almene boliger på en del af en eksisterende ejendom, som ikke udskilles til selvstændig matrikel eller ejerlejlighed, fastsættes værdien af den del af ejendommen, som indgår i anskaffelsessummen, forholdsmæssigt på baggrund af den samlede ejendoms værdi fastsat efter stk. 2.

Stk. 4

Ved etablering af boliger ved ombygning af eller tilbygning til ejendomme, hvortil der tidligere er meddelt tilsagn om offentlig støtte i medfør af byggestøtte-, kollegiestøtte-, boligbyggeri-, ældrebolig- eller almenboliglovgivning, kan den eksisterende ejendoms værdi ikke medtages i anskaffelsessummen.

Stk. 5

Bestemmelsen i stk. 4 finder ikke anvendelse ved ombygning af dele af en eksisterende afdeling og ved tilbygning, hvor der foretages selvstændig udmatrikulering eller ejerlejlighedsopdeling. Købesummen skal indgå i projektets anskaffelsessum efter reglerne i stk. 2, ligesom provenuet ved overdragelsen skal anvendes til nedbringelse af indestående belåning i den eksisterende ejendom.

§ 13

Ved tilsagn om støtte til renovering af ungdomsboliger indgår i anskaffelsessummen et beløb på 0,5 pct. af den ved arbejdernes påbegyndelse godkendte anskaffelsessum til dækning af dels et 1-års eftersyn, der påbegyndes tidligst 4 måneder og afsluttes senest 8 måneder efter afleveringen, dels et 5-års eftersyn, der påbegyndes tidligst 50 måneder og afsluttes senest 53 måneder efter afleveringen. Eftersynene foranstaltes af boligorganisationen/den selvejende ungdomsboliginstitution og foretages med henblik på at vurdere de i tilsagnet omhandlede bygningsdeles tilstand og registrere eventuelle svigt og skader og om muligt belyse årsagerne hertil. De 2 eftersyn afsluttes med afgivelse af rapporter.

Stk. 2

Det i stk. 1 nævnte beløb skal senest ved afleveringstidspunktet for arbejderne anbringes på en spærret konto i et pengeinstitut. Påløbende renter tilskrives kontoens indestående.

Stk. 3

Eftersynene foretages af en bygningssagkyndig, der har erfaring i bygningseftersyn og bygningsprojektering. Den bygningssagkyndige må ikke have eller have haft med byggeriets gennemførelse eller drift at gøre som ejer, rådgiver, entreprenør, leverandør, tilsynsmyndighed eller bygningsforvalter, jf. dog § 29, nr. 4. 5-års eftersynet må ikke foretages af dem, der har forestået 1-års eftersynet.

Stk. 4

Den bygningssagkyndige er overfor boligorganisationen/den selvejende ungdomsboliginstitution ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved opgavens løsning. Ansvaret kan ved aftale begrænses beløbsmæssigt. Ansvaret ophører 5 år efter afgivelsen af eftersynsrapporten til boligorganisationen/den selvejende ungdomsboliginstitution.

§ 14

Bestemmelserne i §§ 10-12 finder tilsvarende anvendelse på tilsagn om tilskud til etablering af servicearealer, jf. § 58.

§ 15

Til dækning af kommunens udgifter ved inddrivelse af bidrag og renter efter § 156, stk. 5, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., opkræver kommunen et gebyr hos bygningsejeren på 400 kr.

Arealgrænser m.v.

Arealgrænser m.v.

§ 16

Boligarealet for almene familieboliger, almene ældreboliger samt støttede private andelsboliger kan inklusive eventuelle fælleslokaler udgøre indtil 110 m² i gennemsnit pr. bolig, jf. dog stk. 3.

Stk. 2

Den enkelte boligs areal kan ikke overstige 110 m².

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 tillade, at almene familieboliger opføres med et boligareal større end 110 m² med henblik på udlejning af boligerne til husstande med mindst 4 medlemmer, hvoraf mindst et medlem er stærkt bevægelseshæmmet. Indeholder bebyggelsen udelukkende boliger efter 1. pkt., finder stk. 1 ikke anvendelse. Indgår boliger efter 1. pkt. som en del af en bebyggelse, fragår arealet for de pågældende boliger tillagt en forholdsmæssig andel af eventuelle fælleslokaler, opgjort i forhold til antal boliger, i grundlaget for beregning af det gennemsnitlige areal efter stk. 1.

§ 17

Boligarealet for en almen ungdomsbolig kan ikke overstige 50 m².

Stk. 2

Almene ungdomsboliger, der indrettes som flerrumsboliger, skal have selvstændigt køkken/kogeniche og bad/toilet. Kommunalbestyrelsen kan dog godkende, at disse krav fraviges ved ombygning af eksisterende bygninger.

Stk. 3

Til almene ungdomsboliger, der indrettes uden selvstændigt køkken/kogeniche, skal indrettes fælleskøkken.

§ 18

Boligarealet i §§ 16-17 opgøres som bruttoetageareal efter regler fastsat i henhold til lov om Bygnings- og Boligregistrering.

Støtteansøgning og tilsagn om støtte

Støtteansøgning og tilsagn om støtte

§ 19

Bygherren fremsender støtteansøgning (ansøgningsskema A) til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet. Ansøgningen skal være bilagt det i § 20 og § 22, 1. pkt., omhandlede materiale og i øvrigt de oplysninger, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet stiller krav om.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan i forbindelse med tilsagn stille vilkår, herunder de særlige vilkår som det konkrete projekt måtte give anledning til.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan kræve det til behandlingen af ansøgningen nødvendige materiale.

§ 20

Som grundlag for enhver ansøgning efter § 19, stk. 1, skal der for projektet være foretaget totaløkonomiske vurderinger. Som grundlag herfor kan anvendes den af Erhvervs- og Boligstyrelsen udarbejdede totaløkonomimodel.

Stk. 2

I sammenhæng med kravet efter stk. 1 skal der fremsendes et driftsbudget.

§ 21

Det nødvendige plangrundlag, herunder normalt en lokalplan, skal være tilvejebragt og planen registreret i Planregistret, før tilsagn kan gives.

§ 22

Ved ombygning eller tilbygning til en eksisterende ejendom, skal der foreligge en førsynsrapport. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal på grundlag af denne tage stilling til, om bygningen er egnet til ombygning.

§ 23

Bygherren skal have skøde på ejendommen og skal stå som debitor for de lån, som optages til finansiering af byggeriet. Det skal dokumenteres overfor kommunalbestyrelsen, at der senest ved byggeriets påbegyndelse foreligger tinglyst endeligt skøde på ejendommen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Den i stk. 1, nævnte frist for tinglysning kan udskydes, hvis tinglysningen alene er betinget af udstykningsmyndighedernes samtykke og forudsat, at bygherren på tidspunktet for byggeriets påbegyndelse kan dokumentere, at der er opnået forhåndsgodkendelse fra disse myndigheder af, at udstykning vil kunne gennemføres.

Stk. 3

Det i stk. 1, nævnte krav om skøde på ejendommen kan fraviges, hvis byggeriet opføres på lejet grund. Bygherren skal dog overfor kommunalbestyrelsen dokumentere, at der er indgået lejeaftale om ejendommen. Tilsagn

§ 24

Ved tilsagnet skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet tage hensyn til lejens/boligafgiftens størrelse for de pågældende boliger og de deraf følgende udlejningsmuligheder.

§ 25

Kommunalbestyrelsen meddeler bygherren et skriftligt tilsagn på de betingelser, som følger af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og denne bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsen foretager samtidig hermed indberetning til BOSSINF, jf. § 4. Ved tilsagn om tilskud til servicearealer foretager kommunalbestyrelsen indberetning til BOSSINF efter § 60, stk. 1-2. Ved meddelelse af tilsagn oplyser kommunen bygherren om projektets BOSSID (identitetsnummer).

Stk. 2

Ved tilsagn til almene ældreboliger eller servicearealer, hvor kommunen er bygherre, betragtes tilsagnet som afgivet, når kommunalbestyrelsen har godkendt anskaffelsessummens bestanddele, jf. kapitel 3 og for servicearealer, jf. § 61, stk. 2.

Stk. 3

For almene ældreboliger, som nævnt i § 4, stk. 4, meddeles tilsagnet efter stk. 1, på vegne af amtsrådet.

§ 26

Det skriftlige tilsagn til boliger kan først meddeles, når kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har påset, at bestemmelserne i kapitel 3 og 4 samt dette kapitel er opfyldt.

Stk. 2

Ved tilsagn om tilskud til servicearealer skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet påse, at bestemmelserne i §§ 10-12, §§ 21-23 og § 25 er opfyldt.

§ 27

For almene ældreboliger skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet særligt påse, at

  1. boligerne ved ombygningsprojekter bliver væsentligt bedre egnede for ældre og personer med nedsat funktionsevne, og at ombygningen er gennemgribende, og
  1. arbejdsmiljølovgivningen overholdes for boliger, der indrettes for særligt plejekrævende personer, hvortil der knyttes plejepersonale.
Stk. 2

Ved almene ældreboliger tilhørende en selvejende institution skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet endvidere påse, at den selvejende institution er stiftet, og at der er godkendt vedtægter samt udpeget en bestyrelse.

Stk. 3

Meddelelse af tilsagn efter bestemmelserne i §§ 143 a - 143 d i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. forudsætter, at kommunalbestyrelsen har opnået tildeling af fornøden bevillingskvote.

§ 28

For støttede private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen særligt påse,

  1. at andelsboligforeningen omfatter mindst 8 boliger. I landsbyer med indtil 600 indbyggere kan antallet nedsættes til 6, og
  1. at en stiftet andelsboligforening bestående af de kommende beboere i forbindelse med ansøgningen dokumenterer, at en nærmere angivet kreds af personer har indmeldt sig som andelshavere og har truffet beslutning om stiftelse af en andelsboligforening. Dokumentationen sker ved fremsendelse af stiftelsesbeslutningen samt liste med navne og adresse på andelshavere.

§ 29

For ungdomsboliger under renovering skal kommunalbestyrelsen særligt påse, at

  1. der foreligger en tilstandsrapport (førsyn) med en beskrivelse af den påtænkte gennemførelse af renoveringsarbejderne, jf. § 13. Rapporten skal danne grundlag for en vurdering af, om de påtænkte udgifter er rimelige i forhold til arbejdernes udførelse i teknisk henseende, og hvor påtrængende de pågældende arbejder måtte være. Tilstandsrapporten udfærdiges af en sagkyndig, der har byggeteknisk sagkundskab og erfaring fra byggepraksis. Den sagkyndige, der udfærdiger tilstandsrapporten, må ikke have medvirket ved den eksisterende bygnings opførelse, drift eller vedligeholdelse og må ikke medvirke ved det påtænkte byggeris gennemførelse som rådgiver, leverandør eller lignende, medmindre kommunalbestyrelsen finder, at der er særlige grunde til at fravige dette krav,
  1. der foreligger en redegørelse for institutionens/afdelingens økonomi, herunder specielt indestående på henlæggelseskonti,
  1. der foreligger en beregning af den nødvendige lejeforhøjelse efter gennemførelsen af arbejderne,
  1. der foreligger oplysninger om, hvorvidt de anvendte entreprenører eller rådgivere har medvirket ved ungdomsboligernes opførelse. Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde godkende, at disse medvirker ved renoveringssagen,
  1. der foreligger oplysninger om, at det beboerdemokratiske organ efter de herom gældende regler har tiltrådt gennemførelsen af arbejderne og den lejeforhøjelse, der følger heraf, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler pålæg herom, og
  1. udgifter i teknisk henseende er hensigtsmæssige under hensyn til en samlet vurdering af de nødvendige foranstaltninger.

§ 30

Ved renovering af ungdomsboliger kan der gives tilsagn til allerede iværksatte arbejder, der ikke har kunnet udsættes af sikkerhedsmæssige grunde, eller som har været nødvendige som led i undersøgelsen af de bygningsmæssige forhold, under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen har været orienteret om arbejdernes iværksættelse. Betingelser

§ 31

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal stille som betingelse for tilsagnet, at de i bilag 2 til denne bekendtgørelse anførte bestemmelser om udbud, pris og tid, ansvar, kvalitetssikring, bygningsdrift og eftersyn m.v. gælder for tilsagnet.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal tillige stille som betingelse for tilsagnet, at der senest ved byggeriets påbegyndelse indsendes det i bilag 3 i denne bekendtgørelse omhandlede skema U.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal tillige stille som betingelse, at bygherren i sine aftaler om teknisk rådgivning og i sine entrepriseaftaler lægger ABR og AB (i totalentreprise ABT) til grund uden fravigelser. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan efter modtaget begrundelse i særlige tilfælde godkende fravigelser. Er der, forinden støtteansøgning indsendes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet indgået aftaler, som fraviger bestemmelserne i ABR, AB og ABT, skal fravigelser, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet ikke kan godkende, frafaldes, inden tilsagn gives.

§ 32

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal stille som betingelse for tilsagnet, at bygherren skal vedlægge beregninger, der efterviser projektets overholdelse af gældende normer for bærende og stabiliserende konstruktioner. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal på grundlag heraf tage stilling til, om projektet opfylder kravene i byggeteknisk henseende.

Stk. 2

De i stk. 1 omhandlede beregninger skal foreligge senest samtidig med det i § 38, stk. 1, nævnte ansøgningsskema. Er hovedprojektet ikke udarbejdet på skema B-tidspunktet, skal bygherren dog indsende beregningerne efter stk. 1, inden meddelelsen af byggetilladelse.

§ 33

Kommunalbestyrelsen skal stille som betingelse for tilsagn efter §§ 143 a og 143 b i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., at der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften.

Stk. 2

I det omfang antallet af boliger er forøget efter ombygningen skal kommunalbestyrelsen stille som betingelse for tilsagn efter §§ 143 c og 143 d i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., at

  1. der mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen indgås driftsoverenskomst om, at den selvejende institution som bygningsejer forestår bygningsdriften, og
  1. kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til boligerne, medmindre andet aftales mellem den selvejende institution og kommunalbestyrelsen.

§ 34

For støttede private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen, når bygherren ved ansøgningen om støtte ikke er en andelsboligforening bestående af de kommende beboere, stille betingelse om, at

  1. der senest ved byggeriets påbegyndelse foreligger dokumentation for, at der foreligger bindende tilbud fra andelshavere, hvorved disse forpligter sig til at købe andele svarende til mindst 75 pct. af boligerne i det samlede projekt,
  1. bygherren efter tilsagnet overdrager andelsboligforeningen 3 promille af den ved tilsagnet godkendte anskaffelsessum til ansættelse af en teknisk og en juridisk rådgiver efter andelsboligforeningens eget valg. Den tekniske og juridiske rådgiver har til opgave at forestå kontrol af det materiale, herunder kontrol af den af bygherren vedlagte plan for logistik, som udarbejdes i forbindelse med opførelse af det støttede byggeri, samt af, at det opførte byggeri svarer hertil. Skal den tekniske eller juridiske rådgiver yde bistand til andelsboligforeningen herudover, kan foreningen udenfor anskaffelsessummen afholde udgifter til en sådan rådgivning,
  1. andelsboligforeningen stiftes tidligst muligt og senest inden kommunalbestyrelsens godkendelse af anskaffelsessummen før byggeriets påbegyndelse. Bygherren skal med et varsel på mindst 4 uger og med angivelse af dagsorden indkalde de på indkaldelsestidspunktet kendte købstilbudsgivere, der mindst svarer til 75 pct. af det kommende antal andelshavere, til den stiftende generalforsamling. Det skal af dagsordenen fremgå, at der skal foretages valg af foreningens rådgivere, jf. nr. 2. Indkaldelsen skal indeholde oplysninger om samtlige købstilbudsgiveres navne og adresser,
  1. bygherren senest ved overdragelsen af ejendommen til andelsboligforeningen ved en uigenkaldelig pengeinstitutgaranti sikrer andelsboligforeningen mod enhver prisreduktion og udgiftsdækning som følge af, at andelene ikke er tegnet fuldt ud, når byggeriet overgår fra anlæg til drift, og
  1. tegningsaftalen angiver, om der efter påbegyndelsen og inden færdiggørelsen er planlagt en overdragelse af grund og delvist færdigt byggeri til andelsboligforeningen. Overdragelsen gennemføres i så fald snarest efter byggeriets påbegyndelse.

§ 35

Kommunalbestyrelsen skal, når bygherren ved ansøgning om støtte til private andelsboliger er en andelsboligforening bestående af de kommende beboere, stille som betingelse for tilsagnet, at andelsboligforeningen afsætter 3 promille af den ved tilsagnet godkendte anskaffelsessum til ansættelse af en teknisk og en juridisk rådgiver efter andelsboligforeningens eget valg. § 34, stk. 1, nr. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

§ 36

Bestemmelserne i § 19, stk. 2-3, §§ 21-23 og § 25, finder tilsvarende anvendelse på tilsagn om tilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til ældreboliger og støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og omsorg.

Særlige regler om udbud

Særlige regler om udbud

§ 37

Byggearbejderne skal udbydes efter reglerne i

  1. lov nr. 450 af 7. juni 2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven) og
  1. bekendtgørelse nr. 758 af 24. august 2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsbekendtgørelsen).

Byggeriets påbegyndelse

Byggeriets påbegyndelse

§ 38

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal senest 9 måneder efter tilsagnsdatoen modtage de oplysninger, som danner grundlag for godkendelse af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (ansøgningsskema B).

Stk. 2

Bygherren, herunder en andelsboligforening bestående af de kommende andelshavere, skal samtidig vedlægge en plan for styring af logistik på byggepladsen. Planen skal indeholde principper for løbende ajourføring og justering af planen i byggeperioden.

Stk. 3

Modtager kommunalbestyrelsen eller amtsrådet ikke oplysninger efter stk. 1 og stk.2, bortfalder tilsagnet. Fristen, jf. stk. 1, regnes fra afgivelsen af kommunalbestyrelsens skriftlige tilsagn efter § 25.

§ 39

Inden godkendelsen af en anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse påser kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, at de stillede betingelser efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og efter denne bekendtgørelse samt øvrige myndighedskrav er overholdt.

§ 40

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet godkender anskaffelsessummen forud for byggeriets påbegyndelse under hensyntagen til lejens/boligafgiftens størrelse og de deraf følgende udlejningsmuligheder, jf. også § 24. Byggearbejderne må ikke påbegyndes, før godkendelsen foreligger, jf. dog § 30.

Stk. 2

Godkendelsen af anskaffelsessummen meddeles bygherren skriftligt og indberettes samtidig til BOSSINF. Ved amtsrådets godkendelse af anskaffelsessummen før påbegyndelsen skal amtsrådet give meddelelse til kommunen, jf. § 4, stk. 4.

Stk. 3

Den godkendte anskaffelsessum efter stk. 1 danner samtidig grundlag for udbetaling af realkreditlån, jf. § 63, stk. 1-2.

§ 41

Kommunalbestyrelsen kan ved opførelse af støttede private andelsboliger tillade, at en af bebyggelsens boliger (et prøvehus) påbegyndes, inden kommunalbestyrelsen godkender en endelig anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse.

Stk. 2

Der kan ikke gives tilladelse efter stk. 1, hvis prøvehuset er opført.

Stk. 3

Fristerne i § 38 og § 43 finder tilsvarende anvendelse for projektets øvrige boliger.

§ 42

Den ved påbegyndelsen godkendte anskaffelsessum for projektet er bindende. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan dog godkende merudgifter under hensyntagen til lejens/boligafgiftens størrelse og de deraf følgende udlejningsmuligheder, jf. også § 24.

§ 43

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet fastsætter en frist for byggeriets påbegyndelse. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan godkende overskridelse af den anførte frist eller lade tilsagnet bortfalde. Bygherren skal meddele påbegyndelsestidspunktet til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet forud for byggeriets faktiske påbegyndelse. Ved meddelelse til amtsrådet skal amtsrådet give meddelelse til kommunen, jf. § 4, stk. 4.

§ 44

Under byggeriets eller arbejdernes gennemførelse fører kommunalbestyrelsen eller amtsrådet tilsyn med, at betingelserne og de særlige vilkår for støttetilsagnet overholdes.

§ 45

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal efter påbegyndelsen af byggeriet godkende alle væsentlige projektændringer inden iværksættelsen. Ændringerne skal indberettes til BOSSINF.

Stk. 2

Er tilsagn meddelt til støttede private andelsboliger, opført af andre end en stiftet andelsboligforening bestående af de kommende beboere, skal kommunalbestyrelsen gøre den andelsboligforening, som skal have projektet overdraget, bekendt med projektændringer, som kommunalbestyrelsen godkender efter byggeriets påbegyndelse.

§ 46

Bestemmelserne i §§ 38-39, § 40, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, §§ 42-44 samt § 45, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på tilsagn om tilskud til etablering m.v. af servicearealer i tilknytning til ældreboliger og støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og omsorg.

Byggeriets afslutning

Byggeriets afslutning

§ 47

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet påser, at de stillede betingelser for støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og denne bekendtgørelse samt de særlige vilkår, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har stillet, er overholdt.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet påser endvidere, at bygherren fremsender en ansøgning om godkendelse af en endelig anskaffelsessum indeholdende de oplysninger, der skal lægges til grund for godkendelsen.

§ 48

Byggeregnskabet for opførelse af byggeriet opgøres pr. skæringsdag, det vil sige sidste boligs færdiggørelse tillagt indtil 2 måneder til færdiggørelse af udenomsarealerne. Byggeregnskabet indsendes senest 6 måneder efter skæringsdagen. I byggeregnskabet medtages samtlige udgifter herunder stiftelsesprovisionen vedrørende realkreditbelåningen frem til skæringsdagen, og eventuelle indtægter, herunder lejeindtægt eller boligafgift, fratrækkes den del af anskaffelsessummen, hvortil der ydes ydelsesstøtte. Byggeregnskabet skal som minimum indeholde samme oplysninger som ansøgningsskema C. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan godkende forlængelser af fristerne for fremsendelse af byggeregnskab.

Stk. 2

For tilsagn om støtte til renovering af ungdomsboliger og for tilsagn om tilskud til etablering af servicearealer fremsendes byggeregnskabet, når arbejderne er færdige, og datoen for færdiggørelsen betragtes som skæringsdagen. Stk. 1, 2. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

Byggeregnskabet, herunder dokumentation for afholdelsen af afsatte beløb, revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Byggeregnskabet for kommunalt og amtskommunalt ejede almene ældreboliger revideres efter reglerne i § 25, stk. 2, 3. pkt., i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 4

Alle udgifter skal være endeligt opgjorte inden fremsendelsen af byggeregnskabet, jf. dog stk. 5. Er der i byggeregnskabet anført udgifter, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet ikke kan godkende, skal anskaffelsessummen nedsættes tilsvarende. Udgifter, som kan henføres til uhensigtsmæssig tilrettelæggelse af byggeriet, og som af denne grund efter en konkret vurdering ikke kan godkendes af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet, kan finansieres ved afkortning i bestyrelses-, rådgiver- og/eller byggesagshonoraret. Det godkendte byggeregnskab, herunder de endelige udgifter til honoraret, skal indberettes til BOSSINF.

Stk. 5

Der kan afsættes beløb til afholdelse af enkelte udgifter efter fremsendelsen af byggeregnskabet. Revideret dokumentation, jf. stk. 3, for disse beløb skal være indsendt til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet senest 6 måneder efter byggeregnskabets godkendelse. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan forlænge fristen. Ved fristforlængelse skal der ske indberetning til BOSSINF. Overholdes fristen ikke, nedsættes anskaffelsessummen med de udokumenterede afsatte beløb.

§ 49

Er tilsagn til støttede private andelsboliger givet til andre end en stiftet andelsboligforening bestående af de kommende beboere, skal andelsboligforeningen ved den tilknyttede juridiske rådgiver ved fremsendelse af byggeregnskabet angive, at den, inden kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om godkendelse af byggeregnskabet, er gjort bekendt med det materiale, som er fremsendt til kommunalbestyrelsen til brug for godkendelsen.

Stk. 2

Er tilsagn til private andelsboliger givet til andre end en stiftet andelsboligforening bestående af de kommende beboere, kan kommunalbestyrelsen kun godkende merudgifter, som følger af aftalegrundlaget mellem bygherren og andelsboligforeningen.

Stk. 3

Ved godkendelse af byggeregnskabet for private andelsboliger kan kommunalbestyrelsen beslutte, at de deponerede indskud først frigives helt eller delvis for bygherren, når byggeriet er udført i den kvalitet, som kommunalbestyrelsen har godkendt.

§ 50

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet meddeler bygherren en skriftlig godkendelse af den endelige anskaffelsessum. Ved amtsrådets godkendelse skal amtsrådet give meddelelse til kommunen. Samtidig med meddelelsen til bygherren foretager kommunalbestyrelsen indberetning til BOSSINF, jf. § 4.

§ 51

Bestemmelserne i § 47, § 48, stk. 3-5, og § 50, jf. også § 60, finder tilsvarende anvendelse på tilsagn om tilskud til servicearealer, der etableres i umiddelbar tilknytning til ældreboliger eller støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber, for personer med særligt behov for støtte og omsorg.

Boliger til yngre fysisk handicappede under 60 år

Boliger til yngre fysisk handicappede under 60 år

§ 52

Ved nybyggeri af almene boliger, som forbeholdes yngre fysisk handicappede under 60 år, yder staten et tilskud til delvis dækning af kommunens eller amtskommunens udgifter forbundet med etableringen. Tilskuddet udgør 40.000 kr. pr. bolig, dog maksimalt 40 pct. af kommunens eller amtskommunens udgifter til grundkapital.

Stk. 2

Lejes en af boligerne inden for en periode på 10 år efter skæringsdatoen ud til andre end yngre fysisk handicappede, som på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse er under 60 år, skal tilskuddet efter stk. 1, tilbagebetales. Der tilbagebetales 1/10 af det samlede tilskud for afdelingen for hvert hele år, der på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse resterer af 10-års perioden.

Stk. 3

Økonomi- og erhvervsministeren kan i ganske særlige tilfælde godkende, at en bolig udlejes til andre end yngre fysisk handicappede, uden at tilskuddet skal tilbagebetales, eller at tilskuddet tilbagebetales i mindre omfang. Ved godkendelsen lægges vægt på antallet af boliger for yngre fysisk handicappede i afdelingen, om det særlige sociale miljø i afdelingen opretholdes, og om boligen igen forventes udlejet til yngre fysisk handicappede.

§ 53

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal påse, at boligerne og eventuelle tilknyttede servicearealer indrettes med henblik på at tilgodese yngre fysisk handicappede beboeres særlige fysiske og sociale behov.

§ 54

Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet skal som vilkår for meddelelse af tilsagn om støtte betinge sig anvisningsretten til boligerne.

Stk. 2

Den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der har anvisningsretten efter stk. 1, kan indgå aftale med andre kommunalbestyrelser og/eller amtsråd om anvisningsret til boligerne og om indbyrdes fordeling af udgifterne til grundkapital og fordeling af tilskuddet.

§ 55

Tilskuddet efter § 52 udbetales inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2

I forbindelse med kommunalbestyrelsens indberetning af skema A i BOSSINF indberetter kommunalbestyrelsen det antal boliger, der forbeholdes yngre fysisk handicappede. Inden for den årlige bevillingsramme reserveres tilskuddet i den rækkefølge, støttetilsagnene indberettes i BOSSINF.

§ 56

Ved indberetning efter § 55, stk. 2, reserveres et tilskud på 40.000 kr. pr. bolig, som forbeholdes yngre fysisk handicappede. Det endelige tilskud beregnes på grundlag af den godkendte anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (skema B). Tilskuddet ydes som et engangstilskud, der udbetales ved førstkommende udbetalingstermin, jf. stk. 2, efter kommunalbestyrelsens indberetning af skema C. Tilskuddet udbetales til den kommune, der har meddelt tilsagn om støtte. Har kommunalbestyrelsen meddelt tilsagn om støtte til amtskommunale almene ældreboliger, udbetales tilskuddet til amtskommunen.

Stk. 2

Tilskuddet udbetales af Finansstyrelsen den sidste bankdag i april eller oktober på grundlag af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF henholdsvis den 31. marts og den 30. september.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen skal godkende den endelige anskaffelsessum inden påbegyndelsen og indberette skema B til BOSSINF senest 2 måneder efter udløbet af 9-måneders fristen for modtagelse af skema B, jf. § 38, stk. 1.

§ 57

Hvert år senest den 15. februar indberetter kommunalbestyrelsen eller amtsrådet til Finansstyrelsen, i hvilket omfang boligerne det forudgående år har været udlejet til andre end den berettigede personkreds, som på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse var under 60 år. Indberetningen attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor, jf. bilag 4.

Stk. 2

Har boligerne været udlejet til andre end den i stk. 1 nævnte personkreds uden økonomi- og erhvervsministerens godkendelse efter § 52, stk. 3, rejser Finansstyrelsen krav om tilbagebetaling af tilskud efter § 52, stk. 2. Finansstyrelsen kan endvidere rejse krav om tilbagebetaling, hvis den i stk. 1 nævnte indberetning ikke er sket.

Tilskud til servicearealer

Tilskud til servicearealer

§ 58

Kommunalbestyrelsen indberetter, jf. § 4, stk. 3, til BOSSINF det antal boligenheder, hvortil kommunalbestyrelsen giver tilsagn om tilskud til etablering af servicearealer ved nybyggeri eller ombygning i umiddelbar tilknytning til

  1. nybyggede ældreboliger,
  1. eksisterende ældreboliger, eller
  1. nybyggede støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og omsorg.
Stk. 2

Af indberetningen til BOSSINF skal fremgå, hvilke ældre- eller andelsboligbebyggelser et serviceareal skal indrettes i umiddelbar tilknytning til. Endvidere skal ældre- eller andelsboligbebyggelsernes ejendomsnumre, bygherrer samt antallet af boliger/boenheder i hver enkelt bebyggelse fremgå af indberetningen. Desuden indberettes registrerings- og kontonr. i det pengeinstitut, hvortil tilskuddet skal overføres.

§ 59

Ved eksisterende ældreboliger, jf. § 58, stk. 1, nr. 2 , forstås ældreboliger, hvortil der er meddelt det i § 25 omhandlede tilsagn, samt ældreboliger, der har modtaget tilsagn om offentlig støtte efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.

§ 60

Afgivelse af tilsagn, godkendelse af byggeriets påbegyndelse og endelig anskaffelsessum ved byggeriets afslutning skal indberettes af kommunalbestyrelsen til BOSSINF.

Stk. 2

Indberetning til BOSSINF skal ske samtidig med afgivelsen af tilsagn, godkendelse af byggeriets påbegyndelse og af den endelige anskaffelsessum ved byggeriets afslutning. Samtidig indberettes det antal boliger/boenheder, som servicearealerne etableres i umiddelbar tilknytning til. Af indberetningen skal fremgå, i hvilket omfang servicearealerne etableres i umiddelbar tilknytning til nyetablerede almene ældreboliger, eksisterende ældreboliger eller i tilknytning til støttede private andelsboliger, der indrettes som bofællesskaber for personer med særligt behov for støtte og omsorg. Hver bolig/boenhed kan kun medregnes til et serviceareal. Indberetning af tilsagn til BOSSINF skal for at være gældende ske i samme finansår, som tilsagnet er meddelt.

Stk. 3

Udbetaling af det statslige tilskud sker på baggrund af de oplysninger, der er indberettet i skema C til BOSSINF.

Stk. 4

Tilskuddet ydes som et engangstilskud, der udbetales ved førstkommende udbetalingstermin, jf. stk. 2, efter kommunalbestyrelsens indberetning af skema C for såvel servicearealerne som for de boliger, servicearealerne etableres i tilknytning til.

Stk. 5

Tilskuddet udbetales af Finansstyrelsen den sidste bankdag i april eller oktober på grundlag af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF henholdsvis den 31. marts og den 30. september.

§ 61

I den opgjorte anskaffelsessum for servicearealer indgår samtlige udgifter, herunder omkostninger til gennemførelse af tilskudssagen m.v. Alle udgifter opgøres inklusiv moms i mio. kr. med 3 decimaler. Afrundingen foretages efter sædvanlige afrundingsregler.

Stk. 2

Anskaffelsessummens enkelte udgifter skal hver især være rimelige i forhold til projektets eller byggeriets udformning og indhold.

Ungdomsboligbidrag

Ungdomsboligbidrag

§ 62

For almene ungdomsboliger med tilsagn i finansåret 2002 udgør ungdomsboligbidraget på årsbasis 140 kr. pr. m² bruttoetageareal, jf. § 18. For boliger med tilsagn i efterfølgende finansår reguleres dette beløb med stigningen i nettoprisindekset over en 12-måneders periode sluttende i september måned det foregående år.

Stk. 2

Ungdomsboligbidraget reguleres en gang årligt pr. 1. januar med 75 pct. af stigningen i nettoprisindekset, opgjort for en 12 måneders periode sluttende i maj måned det foregående år, jf. § 136 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 3

Boligorganisationen skal til Finansstyrelsen oplyse det registrerings- og kontonr. i det pengeinstitut, hvortil ungdomsboligbidraget skal overføres.

Stk. 4

Ungdomsboligbidraget udbetales bagud hvert kvartal den sidste bankdag i marts, juni, september og december måned. Ungdomsboligbidraget ydes første gang 3 måneder efter låneoptagelsen. Det er en forudsætning for udbetalingen, at boligorganisationen overfor Finansstyrelsen dokumenterer, hvornår lånet er optaget.

Udbetaling af realkreditlån, grundkapitallån og ydelsesstøtte

Udbetaling af realkreditlån, grundkapitallån og ydelsesstøtte

§ 63

Realkreditlån til alment boligbyggeri hjemtages tidligst muligt og senest, når sidste bolig er klar til indflytning. Realkreditlån til renovering m.v. af ungdomsboliger hjemtages, når byggearbejderne er afsluttede. Realkreditlån til støttede private andelsboliger kan først hjemtages, når bestemmelserne i § 64 er opfyldt.

Stk. 2

Det er en betingelse for udbetaling af realkreditlån, at kommunalbestyrelsen har godkendt anskaffelsessummen før påbegyndelsen og samtidig foretaget indberetning til BOSSINF, jf. § 40. Der kan alene udbetales lån svarende til den gældende lånegrænse af den af kommunen godkendte anskaffelsessum i BOSSINF. Lån udmåles i mio. kr. med 3 decimaler. Afrunding foretages efter sædvanlige afrundingsregler.

Stk. 3

Den realkreditlånetype, der skal anvendes ved finansieringen, jf. § 91, stk. 4, § 118, stk. 3, § 143 h og § 157, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., offentliggøres i Statstidende. Lånetyperne, jf. 1. pkt., er afgørende for hvilke lån, der ved låneoptagelsen kan anvendes til finansieringen.

Stk. 4

Realkreditlån kan ikke hjemtages som forhåndslån.

Stk. 5

Bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse ved finansiering af kommunale eller amtskommunale almene ældreboliger med lån ydet af KommuneKredit.

§ 64

Til private andelsboliger udbetales realkreditlån, når

  1. mindst 8 (i landsbyer undtagelsesvist 6, jf. § 28) boliger er færdigopført,
  1. byggeriet efter byggelovgivningen er færdigmeldt, og
  1. boligandel er indbetalt for mindst 75 pct. af samtlige boliger i bebyggelsen, eller et større antal, hvis dette er krævet af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2

Ved udbetaling af lån efter stk. 1, er det en betingelse, at den del af lånet, som vedrører boliger, hvortil der ikke er indbetalt boligandel, og hvor boligen ikke er indflyttet af andelshaver, først frigives for bygherren, når boligandel er indbetalt, og andelshaveren er indflyttet i boligen, eller når bygherren har stillet en uigenkaldelig pengeinstitutgaranti for, at lånet vil blive tilbagebetalt, hvis betingelserne ikke opfyldes inden en nærmere angiven frist.

§ 65

Udbetaling af realkreditlån kan ske etapevis, når hver enkelt etape udgør en selvstændig funktionsdygtig enhed.

Stk. 2

Ved etapevis udbetaling af lån til støttet privat andelsboligbyggeri skal bestemmelserne i § 64, stk. 1, nr. 2-3, være opfyldt, og der skal stilles en uigenkaldelig garanti i form af en pengeinstitut- eller forsikringsselskabsgaranti eller sikkerhed i form af danske realkredit- eller statsobligationer noteret på en fondsbørs i en EU-medlemsstat for, at realkreditlånet vil blive indfriet, hvis den samlede bebyggelse ikke kommer til at opfylde størrelseskravet efter § 28.

§ 66

Ved låneudbetaling foretager realkreditinstituttet eller KommuneKredit indberetning af låne- og terminsoplysninger til BOSSINF.

§ 67

Ved kommunalbestyrelsens godkendelse af den endelige anskaffelsessum og indberetning heraf til BOSSINF, jf. § 50, foretages den endelige finansiering af byggeriet. I forbindelse med kommunalbestyrelsens godkendelse af den endelige anskaffelsessum og indberetning til BOSSINF, jf. § 50, for ældreboliger/plejeboliger tilhørende en selvejende institution, hvortil tilsagn er meddelt efter bestemmelserne i §§ 143 b og 143 d i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., underretter kommunalbestyrelsen Finansstyrelsen om omfanget af den statslige garantiforpligtelse, hvorefter Finansstyrelsen udsteder garantierklæring overfor det berørte realkreditinstitut, jf. § 143 f i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 2

Kommunalbestyrelsen skal inden den førstkommende termin efter godkendelse af den endelige anskaffelsessum, godkende de efter § 66 overførte låneoplysninger i BOSSINF, jf. også § 71.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsen kan ved den førstkommende termin efter godkendelse af den endelige anskaffelsessum, jf. stk. 2, midlertidigt godkende en overbelåning på indtil 2 pct. Det er en forudsætning, at belåningen inden den næstfølgende termin er nedbragt efter § 68.

Stk. 4

Kommunens godkendelse af låneoplysninger, der vedrører almene ældreboliger opført af amtskommunen eller efter tilladelse fra amtsrådet, sker efter meddelelse fra amtsrådet.

§ 68

Optages et større realkreditlån, end den endeligt godkendte anskaffelsessum giver mulighed for, skal lånet nedbringes. Udgør det for meget optagne realkreditlån mindre end 1 pct. af anskaffelsessummen eller maksimalt 50.000 kr., skal der dog ikke ske en indfrielse. Merudgiften til denne belåning afholdes af beboerne, uden at der udbetales ydelsesstøtte til denne del af lånet. Grundkapitallån

§ 69

Grundkapitallån udbetales i forbindelse med grundkøb samt byggeriets projektering og udførelse, jf. § 125 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. Det er en betingelse for udbetalingen, at kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn til byggeriet og samtidig foretaget indberetning til BOSSINF, jf. § 25. Ydelsesstøtte til almene boliger og engangstilskud til støttede private andelsboliger

§ 70

Ydelsesstøtten til alment boligbyggeri og engangstilskud til støttede private andelsboliger beregnes på grundlag af den af kommunalbestyrelsen eller amtsrådet endeligt godkendte anskaffelsessum efter bestemmelserne i kapitel 8.

Stk. 2

Der ydes ikke ydelsesstøtte eller engangstilskud til udgifter til garager og carporte. Den kommunale lånegaranti skal dog også omfatte den del af realkreditbelåningen, der vedrører garager og carporte.

§ 71

Ydelsesstøtte til alment boligbyggeri udbetales med virkning fra hjemtagelsen af de enkelte lån på grundlag af de af realkreditinstituttet indberettede låne- og terminsoplysninger til BOSSINF, jf. § 66. Udbetalingen sker bagud i tilknytning til de i pantebrevene fastsatte terminer.

Stk. 2

Det er en forudsætning for den fortsatte udbetaling af ydelsesstøtte, at kommunalbestyrelsen overholder den i § 67, stk. 2, fastsatte frist for lånegodkendelse i BOSSINF.

§ 72

Engangstilskud til støttede private andelsboliger, hvor støttetilsagnet ikke er givet til en andelsboligforening bestående af de kommende beboere, udbetales først, når overdragelsen er godkendt af kommunalbestyrelsen. Det er endvidere en betingelse, at bygningsejeren overfor kommunalbestyrelsen, med angivelse af ibrugtagelsesdato for den enkelte bolig, har dokumenteret, at mindst 75 pct. af boligerne er taget i brug af andelshavere, og at den samlede bebyggelse er finansieret med realkreditlån. Kommunalbestyrelsen indberetter til BOSSINF, når dokumentationen er modtaget.

Stk. 2

Udbetales engangstilskuddet, uden at betingelserne i stk. 1, har været opfyldt, påhviler det andelsboligforeningen at tilbagebetale det for meget udbetalte tilskud.

§ 73

Den kommunale andel af ydelsesstøtten, jf. § 73, stk. 4, og § 100, stk. 4, i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. offentliggøres i Statstidende. De således offentliggjorte procentsatser er afgørende for kommunernes godtgørelse af ydelsesstøtte til de samtidigt offentliggjorte lånetyper, jf. § 63, stk. 3.

§ 74

Indestående statslån og kommunale lån rykker for optagelse af lån til renovering efter § 100 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. og for lån til om- og tilbygning m.v. af kollegier eller ungdomsboliger, der har fået statsstøtte til opførelsen efter byggestøtte-, kollegiestøtte- eller boligbyggerilovgivningen.

Klagebestemmelser

Klagebestemmelser

§ 75

Kommunalbestyrelsens eller amtsrådets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Ikrafttrædelse

Ikrafttrædelse

§ 76

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 274 af 14. april 2000 om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Stk. 3

Kommunalbestyrelsens eller amtsrådets afgørelser vedrørende byggeri, hvortil der er meddelt tilsagn i perioden 1. maj 2000 –30. juni 2002, træffes på baggrund af de for støttetilsagnet gældende bestemmelser, jf. stk. 2.


Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 20. juni 2002, den 20. juni 2002

/P.M.V.E.B.Birthe Lehmann Pia Mørch/

Instruks om revision af kommunernes administration af og indberetning til Erhvervs- og Boligstyrelsens Informations- og forvaltningssystem (BOSSINF)

Bilag 1

Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 1. juli 2002

  1. Kommunalbestyrelsens indberetning til BOSSINF skal revideres, da offentlig støtte udbetales på grundlag af disse oplysninger.
  1. Revisionen udføres af kommunernes valgte revisor, og foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik.
  1. Ved revisionen kontrolleres det, at der er etableret forretningsgange og systemer, der sikrer, at kommunalbestyrelsen overholder de gældende regler og efterlever deres ansvar og forpligtelser i ordningerne, der ligger til grund for indberetningerne til BOSSINF, og at de indberettede oplysninger er korrekte, fuldstændige og i overensstemmelse med grundlaget for indberetningen. Det kontrolleres, at disse forretningsgange efterleves.
  1. Revisionen kan udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
  1. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af andre forskrifter af væsentlig betydning for udmåling og udbetaling af den offentlige støtte, skal revisor påse, at kommunalbestyrelsen inden 3 uger fra revisors konstatering af forholdet giver Finansstyrelsen skriftlig meddelelse herom. Oplysning om disse forhold indføres i revisionsprotokollen og skal fremgå af den årlige revisorerklæring.
  1. Kommunalbestyrelsen skal give revisor bistand, oplysninger og adgang til at foretage undersøgelser, i det omfang revisor finder det nødvendigt for udførelsen af sit hverv.
  1. Revisor erklærer sig årligt om den foretagne revision, ved senest den 1. juli i det følgende år, at indsende den i bilaget optrykte erklæring i udfyldt stand til Finansstyrelsen.

Erhvervs- og Boligstyrelsen

(bilag til revisionsinstruks af 1. juli 2002)

Revisorerklæring om kommunernes administration af og indberetning til Erhvervs- og Boligstyrelsens Informations- og forvaltningssystem (BOSSINF)

Revisors erklæring

Vi har kontrolleret at den af _____________________ Kommune foretagne administration af og indberetning til Erhvervs- og Boligstyrelsens Informations- og forvaltningssystem (BOSSINF) for

året _______ følger reglerne i Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse af 1. juli 2002 om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Det udførte arbejde

Kontrollen er udført i overensstemmelse med bestemmelserne i Erhvervs- og Boligstyrelsens instruks af 1. juli 2002 om revision af kommunernes administration af og indberetning til BOSSINF.

Bemærkninger og forbehold

Konklusion

Kontrollen har ikke givet anledning til bemærkninger eller forbehold ud over det eventuelt ovenfor anførte.

Den

Telefon:

(Stilling, underskrift og stempel)

Erklæringen fremsendes i attesteret form til:

Finansstyrelsen

Bolig- og Erhvervskontoret

Landgreven 4

1301 København K

Tlf: 33 92 80 00

Fax: 33 92 84 98

Bilag 2

Bestemmelser, som kommunalbestyrelsen eller amtsrådet i henhold til denne bekendtgørelses § 32 skal påse overholdt:

Bekendtgørelse nr. 728 af 5. september 1995 om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioder, udgivet af den tidligere Bygge- og Boligstyrelse.

Bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder, udgivet af det tidligere By- og Boligministerium.

Cirkulære af 6. januar 1987 om brug af beton, udgivet af den tidligere Byggestyrelse.

Basisbetonbeskrivelsen for bygningskonstruktioner 1986, udgivet af den tidligere Byggestyrelse marts 1987, med senere tillæg.

Lov nr. 450 af 7. juni 2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren (tilbudsloven), udgivet af det tidligere Erhvervsministerium.

Bekendtgørelse nr. 758 af 24. august 2001 om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, (tilbudsbekendtgørelsen), udgivet af det tidligere By- og Boligministerium.

Cirkulæreskrivelse af 28. februar 1990 vedrørende anvendelsen af reglerne i »Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand« (ABR 89) på aftaler om arkitekt- og ingeniørydelser, udgivet af den tidligere Bygge- og Boligstyrelse.

Bekendtgørelse nr. 540 af 18. juli 1990 om bygningsdrift, udgivet af den tidligere Bygge- og Boligstyrelse.

Bekendtgørelse nr. 822 af 15. oktober 1997 om eftersyn af byggeri under Byggeskadefonden, udgivet af det tidligere Boligministerium.

Cirkulære af 7. oktober 1996 om kommunalt og amtskommunalt tilsyn med udbud af byggearbejder i offentligt støttet byggeri, udgivet af den tidligere Bygge- og Boligstyrelse.

Bekendtgørelse nr. 1028 af 17. december 1997 om skadedækning fra Byggeskadefonden, udgivet af det tidligere Boligministerium.

Cirkulære af 10. oktober 1991 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder, med senere tillæg, udgivet af den tidligere Bygge- og Boligstyrelse.

Bilag 3

SKEMA U - 2002 UDBUD AF ARBEJDER OG LEVERANCER I OFFENTLIGT STØTTET BYGGERI

(Almene boliger og private andelsboliger)

Skemaet udfyldes og fremsendes til kommunalbestyrelsen eller amtsrådet i forbindelse med ansøgningen om godkendelse af anskaffelsessummen ved byggeriets påbegyndelse.

  1. Under hvilken form er priserne i ansøgningen indhentet ?

Total

Hoved

Fag- og

(sæt x)

Entrepr.

entrepr.

storentrepr.

Offentligt licitation .

Begrænset licitation .

Underhåndsbud

Afkrydsningen gælder samtlige byggearbejder og dertil knyttede leverancer, hvortil der søges om støtte. Afkrydsningen gælder derimod ikke tilbud, som er indhentet af en entreprenør hos eventuelle underentreprenører.

Vil nogen del af arbejdet blive udført i regning?

ja

nej

Hvis ja, skal redegørelse vedlægges.

  1. Ved begrænset licitation:

Hvor mange bydende er indbudt?

Antal

Ved fag- og storentreprise angivet pr. fag i særligt bilag.

Er to eller flere af de indbudte fra områder uden for det lokale område?

ja

nej

Hvis nej, skal redegørelse vedlægges.

Har samme kreds af virksomheder været indbudt i forbindelse med tidligere tilbud?

ja

nej

Hvis ja, skal redegørelse vedlægges.

Er der indbyrdes forbindelse mellem indbudte virksomheder?

ja

nej

Hvis ja, skal redegørelse vedlægges.

Hvor mange tilbud er indkommet?

Antal

Ved fag- og storentreprise angivet pr. fag i særligt bilag.

  1. Ved offentlig eller begrænset licitation – tildelingskriterium ved laveste bud.

Der vedlægges lister over de 3 lavestbydende entreprenørers/leverandørers navne indeholdende oplysninger om tilbudssummer på de respektive entrepriser. Ved fag- og storentreprise angivet pr. fag i særligt bilag.

Er laveste tilbud antaget:

ja

nej

Hvis nej, skal redegørelse vedlægges.

Oplysninger om kontraktsummer indsendes snarest muligt og senest samtidig med ansøgningen om godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets afslutning.

  1. Ved underhåndsbud:

Er ansøgning om kommunens tilladelse indsendt:

ja

nej

Hvis nej, skal ansøgning vedlægges.

Der vedlægges liste over samtlige entreprenørers/ leverandørers navne indeholdende oplysninger om tilbudssummer på de respektive entrepriser. Ved fagentreprise angivet pr. fag i særligt bilag.

Oplysninger om kontraktsummer indsendes snarest muligt og senest samtidig med ansøgningen om godkendelse af den endelige anskaffelsessum efter byggeriets afslutning.

Dato

Bygherrens underskrift

Revisorerklæring

Bilag 4

Erhvervs- og Boligstyrelsen, den 1. juli 2002

Støtte til boliger for yngre fysisk handicappede

Kommuner og amtskommuner, der har modtaget støtte til boliger for yngre fysisk handicappede, skal hvert år senest den 15. februar foretage indberetning om boligernes udlejning til Finansstyrelsen.

Det indberettes for hvert projekt, om boligerne i det forudgående år har været udlejet til andre end den berettigede personkreds. Den berettigede personkreds er fysisk handicappede personer, som på tidspunktet for lejeaftalens indgåelse var under 60 år.

Indberetningen skal indsendes 10 gange efter skæringsdatoen en gang årligt og skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Der henvises til reglerne i kap. 9 i bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. bekendtgørelse nr. xx af 20. juni 2002.

Hvis boliger har været udlejet til andre end den berettigede personkreds oplyses det, om der er givet dispensation fra Erhvervs- og Boligstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 52, stk. 3. Dispensationen skal i så fald vedlægges.

  1. Revisors erklæring

Foranstående oplysninger er kontrolleret og er i overensstemmelse med kommunens/amtskommunens registreringer. Vi/jeg erklærer herved, at kommunen/amtskommunen opfylder betingelserne i Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. xx af 20. juni 2002 om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Skemaet skal være modtaget i Finansstyrelsen hvert år senest den 15. februar.

  1. Kommune/amtskommuneoplysninger

Navn og kommune/-amts- kommunenummer

Adresse

Kontaktperson

Underskrift og dato

  1. Projektoplysninger

BOSSIDENT

Samlet antal boliger i pro- Jektet

Antal boliger, der har været udlejet til andre end den berettigede personkreds

Ja – dispensation vedlægges

Nej

Dispensation givet fra Erhvervs- og Boligstyrelsen

Dato

Firmanavn/stempel

Underskrift

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2002
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 2002
Bekendtgørelse om støtte til almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. | TheLawyer.sh