Bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger

Bestående plejehjem og beskyttede boliger, jf. lov om social bistand § 81, kan fortsat drives efter lov om social service. Dette gælder også efter istandsættelse og mindre ombygning.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den daglige drift af plejehjem og beskyttede boliger i kommunen, så vidt muligt i samarbejde med beboer- og pårørenderåd.

Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et plejehjem eller en beskyttet bolig.

Afgørelse om krav om fraflytning af plejehjem og beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.

Afgørelse om krav om flytning inden for et plejehjem eller beskyttede boliger kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger, eller hvis den nuværende bolig og den plejemulighed, der er knyttet hertil, ikke længere modsvarer beboerens behov.

Personer, der opfylder betingelserne efter § 3 for at blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig, har ret til frit at vælge sådanne botilbud.

Retten til frit valg efter stk. 1 gælder uanset botilbudets beliggenhed. Det er ved flytning til en anden kommune en forudsætning, at betingelserne for at blive optaget i plejehjem, beskyttet bolig eller i lignende boligenheder omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap er opfyldt i både bopælskommunen (fraflytningskommunen) og tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering skal ske efter samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.

Retten til frit valg efter stk. 1 omfatter ret til, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det botilbud, der tilbydes, være egnet til 2 personer.

Afgørelse om krav om fraflytning af ægtefælle, samlever eller registreret partner, jf. stk. 3, kan kun gennemføres, såfremt kravet støttes på forhold, der kan sidestilles med en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i kapitel 14 i lov om leje af almene boliger.

Personer, der opfylder betingelserne for at blive optaget i plejehjem eller beskyttet bolig, optages efter reglerne i § 6 på venteliste i den kommune, hvor det ønskede botilbud er beliggende.

Kommunalbestyrelsen tildeler ledige botilbud efter stk. 1 til de personer, der har størst behov for det pågældende botilbud.

Kommunalbestyrelsen kan ved optagelse på venteliste til en plejehjemsplads eller beskyttet bolig opkræve et gebyr for administration af ventelisten. De nærmere regler herom fremgår af Økonomi og Erhvervsministeriets bekendtgørelse om udlejning af almene boliger m.v. udstedt i medfør af § 58 d i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 427 af 28. maj 2001, som ændret ved lov nr. 423 af 6. juni 2002.

Det skal fremgå af kommunens venteliste, hvorvidt den enkelte botilbudssøgende har bopæl inden for eller uden for kommunen.

Personer, der er optaget på ventelisten, skal efter anmodning gøres bekendt med deres placering på ventelisten.

• Adgang til at afslå borgere fra andre kommuner optagelse på venteliste

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud beslutte, at borgere, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på venteliste til en plejehjemsplads, beskyttet bolig eller lignende boligenheder omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. eller lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen kan lade beslutning efter 1. pkt. træde i kraft 1 måned efter beslutningstidspunktet.

Beslutning efter stk. 1, kan træffes, når der igennem de forudgående 3 måneder som følge af tilgang af borgere fra andre kommuner er indtruffet en dokumenteret forøgelse af den gennemsnitlige ventetid til et passende botilbud for borgere med bopæl i kommunen med mindst 50 pct.

Beslutning efter stk. 1, 1. pkt., bevarer sin gyldighed i indtil 6 måneder efter ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde og af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud beslutte at forlænge beslutning efter stk. 1, 1. pkt., om, at borgere, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på venteliste. Kommunalbestyrelsen kan lade beslutning om forlængelse efter stk. 3, 2. pkt., træde i kraft 1 måned efter beslutningstidspunktet.

Beslutning om forlængelse af beslutning efter stk. 3, 2. pkt., kan tidligst træffes 1 måned før udløb af den i stk. 3, 1. pkt., nævnte gyldighedsperiode. Beslutning efter 1. pkt. kan træffes, når den gennemsnitlige ventetid for borgere med bopæl i kommunen som følge af tilgang af udefrakommende botilbudssøgende igennem de seneste 3 måneder forud for beslutning om forlængelse fortsat overstiger den gennemsnitlige ventetid for botilbudssøgende med bopæl i kommunen, der gjorde sig gældende på tidspunktet 3 måneder før kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1, 1. pkt., med mindst 50 pct.

Beslutning om forlængelse efter stk. 3, 2. pkt., bevarer sin gyldighed i indtil 6 måneder efter ikrafttræden.

Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutninger efter stk. 1 og 3.

Beslutninger efter § 7 finder ikke anvendelse på personer, der ønsker at flytte til kommunen af følgende grunde:

Ved nære pårørende forstås forældre, børn, søskende eller andre, som den pågældende har en nær tilknytning til.

1. for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen,

1. af religiøse grunde for at blive optaget i et boligmiljø, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,

1. for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre, eller

1. i deres egenskab af at være ægtefælle, registrerede partner eller samlever, jf. § 4, stk. 3.

Med henblik på, at personer, der ønsker at gøre brug af frit valg af plejehjem og beskyttede boliger, får bedre mulighed for at vurdere og sammenligne kommunernes serviceydelser, skal kommunalbestyrelsen sikre, at de i stk. 2 og 3 anførte oplysninger fremgår på en lettilgængelig måde.

For plejehjem og beskyttede boliger skal følgende som minimum være oplyst om botilbudene:

For plejehjem og beskyttede boliger skal følgende endvidere som minimum være oplyst om den i § 5 nævnte venteliste:

1. oversigt over kommunens plejehjem og beskyttede boliger, herunder botilbud egnet til 2 personer,

1. antal beboere i botilbudet,

1. antal fast tilknyttet plejepersonale,

1. botilbudets værdier og normer,

1. dagligdagens rytme,

1. indsatsen i forhold til demente,

1. hvordan føres der tilsyn med botilbudet,

1. botilbudenes størrelse og indretning, og

1. resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten.

1. antal personer på ventelisten,

1. den gennemsnitlige ventetid på ventelisten,

1. fordelingen af borgere fra hjemkommunen hhv. andre kommuner,

1. antal fordelte ventelistepladser i det foregående kvartal,

1. hvilke konsekvenser det kan få, hvis et botilbud afvises, og

1. om kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at afslå borgere fra andre kommuner optagelse på venteliste, jf. § 7.

Kommunen skal udover bolig give beboerne i plejehjem og beskyttede boliger tilbud om forsyning af el og varme. Kommunen skal endvidere give beboerne i plejehjem tilbud om kost, vask, rengøring og leje af linned.

Beboerne i plejehjem og beskyttede boliger skal modtage tilbud om bolig, el og varme. Beboerne afgør selv, om andre tilbud ønskes modtaget.

Beboeren skal ikke betale indskud ved indflytning i plejehjem eller beskyttet bolig. Ønsker en beboer boligen indrettet på en særlig måde, kan det dog kræves, at beboeren stiller sikkerhed for de udgifter, der vil medgå til at bringe boligen tilbage til dens tidligere stand.

Beboeren betaler for boligen summen af det beløb, kommunen fastsætter efter § 13 på grundlag af boligens omkostninger og efter § 14 på grundlag af husstandens indtægter. Beboeren skal dog ikke betale mere end boligens omkostninger, jf. § 13, stk. 3.

Den del af betalingen, der afhænger af boligens omkostninger, fastsætter kommunen på grundlag af de budgetterede driftsudgifter til bygningerne, hvortil lægges 10 pct. af den seneste offentlige ejendomsvurdering. Udgifter til moms af driftsudgifter medregnes, mens udgifter til renter og afdrag på lån i bygningerne ikke medregnes. I lejede bygninger er omkostningerne huslejen med tillæg af øvrige driftsudgifter, der ikke indgår i huslejen.

Omkostningerne efter stk. 1 fordeles på servicedelen og boligdelen efter arealstørrelse.

Omkostningerne vedrørende boligdelen fordeles på de enkelte boliger efter disses areal.

Beboerens betaling er lig med 10 pct. af det beregnede beløb i stk. 3.

Kommunen kan nedsætte betalingen efter stk. 4 i de tilfælde, hvor 10 pct. af den offentlige ejendomsvurdering overstiger de faktiske boligudgifter (renter og afdrag på lån i boligen). Nedsættelsen kan maksimalt svare til forskellen mellem 10 pct. af ejendomsvurderingen og de faktiske boligudgifter.

Betalingen efter stk. 4 reguleres ikke som følge af eventuel forskel mellem budgetterede og faktiske udgifter.

Beboeren betaler 10 pct. af sin indkomst, dog 20 pct. af indkomst over 136.300 kr.

Betalingen efter indtægt fastsætter kommunen på grundlag af husstandens indtægter, der opgøres og reguleres m.v. efter reglerne i stk. 3-10.

Husstandsindkomsten opgøres på grundlag af følgende indkomstgrundlag:

Husstandsindkomsten, jf. stk. 8, anvendes med virkning fra det andet kalenderår efter udløbet af det indkomstår, der danner grundlag for beregningen af husstandsindkomsten. Indkomstgrundlaget efter stk. 3 opreguleres til betalingsåret ved opregulering af hver enkelt husstandsmedlems netto positiv personlig indkomst med de for betalingsåret og året forud for betalingsåret fastsatte satsreguleringsprocenter, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

1. Summen af ansøgerens og dennes husstandsmedlemmers hver for sig opgjorte personlige indkomster med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat.

1. Rentenedslag, jf. lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v., fradrages ikke i kapitalindkomsten, jf. nr. 1.

1. Godtgørelse og afkastet af godtgørelse til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede m.fl. samt erstatning og afkastet af erstatning, jf. lov om erstatning for skader ved LSD-behandling, indgår ikke i disse personers husstandsindkomst.

Det enkelte husstandsmedlems kapital- og aktieindkomst, opgjort efter stk. 3, opreguleres ikke.

For indkomster, der ikke er skattepligtige her i landet opdeles og beregnes indkomstgrundlaget på samme måde som efter stk. 3.

Den efter stk. 3 - 6 opgjorte indkomst nedsættes med 29.700 kr. for reelt enlige pensionister, jf. § 49, stk. 2, i lov om social pension.

Den samlede indkomst afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 1.000. Den herved fremkomne indkomst betegnes husstandsindkomsten.

Hvis husstandsindkomsten i betalingsåret må antages at blive mindst 10.000 kr. lavere eller 20.000 kr. højere end den indkomst, der beregnes efter stk. 3-8, anvendes i stedet den forventede fremtidige indkomst.

Betalingen efter indtægt nedsættes med et kompensationsbeløb. Kompensationsbeløbet for 1999 beregnes efter de i denne bekendtgørelse i december 1999 gældende regler herom. Kompensationsbeløbet for de følgende betalingsår beregnes som kompensationsbeløbet for året forud for betalingsåret fratrukket 1000 kr., dog kun 500 kr. hvis beboerens indkomst ved udgangen af året forud for betalingsåret er mindre end 124.500 kr. Indkomsten opgøres som husstandsindkomsten efter stk. 3-9, dog uden fradrag efter stk. 7. Kompensationsbeløbet kan ikke være negativt.

Beboeren betaler for boligen fra det tidspunkt, hvor boligen er til disposition.

Pligten til at betale for boligen ophører, når boligen er fraflyttet. Kommunen kan fastsætte de nærmere regler og herunder bestemme, at betalingen vedvarer i en kortere tid efter, at boligen er fraflyttet, og at betalingen ophører med udgangen af en måned.

Når en beboer dør, er betalingen for boligen i 14 dage efter dødsfaldet det beløb, som beboeren tidligere betalte. Herefter kan betalingen ændres til boligens omkostninger fastsat efter § 13, stk. 3. Det følger af stk. 2, hvornår pligten til at betale ophører.

Betalingen for el og varme i plejehjem og beskyttede boliger fastsættes således, at den dækker kommunens omkostninger hertil inkl. udgifter til moms.

For øvrige ydelser fastsættes betalingen som for personer i eget hjem, jf. § 82 i lov om social service, og Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v.

Beboere i plejehjem, der er tilkendt pension efter pensionslovens § 14, stk. 1 eller stk. 2, betaler for den særlige service m.v., som tilbydes som led i opholdet, med et beløb, der fastsættes efter reglerne i lov om social service § 83.

Bor gifte eller samlevende pensionister i samme plejehjem, fastsætter kommunen betalingen efter § 13 ud fra det boligareal, som (ægte)parret benytter og betalingen efter § 14 på grundlag af (ægte)parrets samlede indtægt.

Kommunen nedsætter betalingen for boligen og alle øvrige tilbud, som (ægte)parret modtager som led i opholdet, med en rabat på 25 pct. Rabatten nedsættes med 1 pct. point for hver 3.542 kr. som den samlede indkomst overstiger den sociale pension.

Dør en af pensionisterne, ophører rabatten med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket.

Har en beboer i et plejehjem pligt til at forsørge børn eller en ægtefælle, der ikke har ophold i plejehjem, beregnes betalingen for boligen efter § 14 først efter, at der af beboerens eventuelle indtægter ud over pensionen er afsat et sådant beløb til at opfylde forsørgelsespligten, således at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke bliver forringet på grund af, at beboeren er flyttet ind i plejehjemmet.

Kommunen kan i ganske særlige tilfælde beslutte at nedsætte betalingen for bolig i plejehjem og beskyttet bolig og øvrige ydelser under hensyn til beboerens økonomiske forhold.

Kommunens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan efter reglerne i kap. 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indbringes for det sociale nævn.

For personer, der er fyldt 67 år, afholder kommunen endeligt udgifterne vedrørende ophold i plejehjem og beskyttede boliger.

For personer under 67 år afholdes udgifterne vedrørende ophold i plejehjem og beskyttede boliger efter § 131 a i lov om social service.

De beløb, der er nævnt i § 14, stk. 1 og 7, og beløbet 124.900 kr. i § 14, stk. 10, reguleres en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt eller fratrukket tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Beløbet, der er nævnt i § 18, stk. 2, reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.

Beløbene nævnt i stk. 3 og 4 reguleres første gang den 1. januar 2003.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. juli 2002.

Bekendtgørelse nr. 82 af 5. februar 1998 om plejehjem og beskyttede boliger ophæves.

Socialministeriet, den 24. juni 2002, den 24. juni 2002

/Henriette Kjær Leif Sondrup/