Bekendtgørelse om diplomingeniøruddannelsen

Diplomingeniøruddannelsen har til formål at kvalificere de studerende til nationalt og internationalt at varetage erhvervsfunktioner, hvor de skal:

1. Omsætte tekniske forskningsresultater samt naturvidenskabelig og teknisk viden til praktisk anvendelse ved udviklingsopgaver og ved løsning af tekniske problemer.

1. Kritisk tilegne sig ny viden inden for relevante ingeniørmæssige områder.

1. Selvstændigt løse forekommende ingeniørmæssige arbejdsopgaver.

1. Planlægge, realisere og styre tekniske og teknologiske anlæg og herunder være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer.

1. Indgå i samarbejds- og ledelsesmæssige funktioner og sammenhænge på et kvalificeret niveau sammen med mennesker, der har forskellig uddannelsesmæssig, sproglig og kulturel baggrund.

Uddannelsen skal herudover kvalificere de studerende til at deltage i videre uddannelse.

Den normerede uddannelsestid er 3½ årsværk, svarende til 210 ECTS-point, jf. dog stk. 2.

Undervisningsministeriet kan, jf. § 5, stk. 2, godkende særlige kombinationsuddannelser med en forhøjet normeret uddannelsestid, inden for hvilken ingeniørfaglige kompetencer kombineres med andre kompetencer.

Et studenterårsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point).

Uddannelsen skal være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid.

Institutionen kan dispensere fra fristerne i stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold.

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen Diplomingeniør, Professionsbachelor i ingeniørvirksomhed. På engelsk: Bachelor of Engineering.

Undervisningsministeriet godkender, hvilke institutioner der kan tilbyde uddannelserne.

Ministeriet godkender optagelsesområder, jf. § 7, stk. 1, herunder kombinationsuddannelser, jf. § 2, stk. 2, samt hvilke institutioner der kan udbyde uddannelser inden for de enkelte optagelsesområder.

Indhold m.v.

Indhold m.v.

Efter regler fastsat af institutionen omfatter diplomingeniøruddannelserne:

1. Obligatoriske fag, der er konstituerende for uddannelsens identitet og kompetenceprofil, samt andre obligatoriske fag, svarende til 75 – 150 ECTS-point.

1. Tilvalgsfag, svarende til 15 – 90 ECTS-point.

1. Praktik, svarende til 30 ECTS-point, jf. dog stk. 2.

1. Et bachelorprojekt, svarende til mindst 15 ECTS-point, der skal demonstrere selvstændig kritisk refleksion inden for et af institutionen godkendt emne.

Studerende ved diplomingeniøruddannelsen med en erhvervsuddannelse inden for det pågældende uddannelsesområde kan efter institutionens vurdering fritages for dele eller hele den integrerede praktik.

Nærmere bestemmelse om fritagelse efter stk. 2 kan fastsættes i studieordningen.

Efter regler fastsat af institutionen kan uddannelsen udbydes inden for optagelsesområder, jf. § 5, stk. 2.

Uddannelsen, herunder de enkelte optagelsesområder, skal efter regler fastsat af institutionen give mulighed for specialisering.

I uddannelserne indgår i det omfang, det er relevant, undervisning i miljømæssige problemstillinger, i samspillet mellem forskellige kulturformer og i hensyntagen til mennesker med funktionsnedsættelse.

Uddannelserne skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.

Der anvendes undervisnings- og arbejdsformer, der udvikler den studerendes selvstændighed, samarbejdsevne og refleksion. IT indgår i undervisningen som redskab og som informations- og kommunikationsformidling.

I uddannelsen inddrages

1. erfaringer fra praktik og viden om centrale tendenser i professionen og om metoder til at udvikle professionsfaget samt udføre kvalitets- og udviklingsarbejde og

1. nationale og internationale forskningsresultater fra områder, der er relevante for professionen.

Praktik i uddannelsen udføres som lønnet praktik, jf. dog stk. 2, på et af institutionen godkendt praktiksted i Danmark eller i udlandet og kan efter regler fastsat af institutionen udføres som projektarbejde med eksterne partnere.

Praktikken kan være ulønnet, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Ulønnet praktik kan dog højst anvendes i et omfang svarende til 30 pct. af det samlede antal praktikpladser.

Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i den pågældende professions erhvervsforhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med de øvrige uddannelseselementer bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikken tilrettelægges i et progressivt forløb, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor.

I uddannelsen indgår efter regler fastsat af institutionen værkstedspraktik for studerende, der efter institutionens vurdering ikke har de nødvendige praktiske forudsætninger for at gennemføre uddannelsen.

Værkstedspraktik omfatter kurser af indtil i alt 5, ugers varighed i undervisningsfrie perioder. Institutionen fastsætter regler om værkstedspraktik.

Eksamen

Eksamen

For eksamen gælder:

1. Bekendtgørelse om eksamen ved visse videregående uddannelse under Undervisningsministeriet (eksamensbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om censorinstitutionen for visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet (censorbekendtgørelsen).

1. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.

Studieordning

Studieordning

Studieordningen indeholder de regler, som institutionen i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om: a) mål, b) indhold, c) omfang angivet i ECTS-point, d) placering i faggruppe, e) undervisnings- og arbejdsformer, f) tidsmæssig placering, g) forudsætninger for deltagelse og h) frister for beståelse.

1. De enkelte fag, jf. § 6 og §§8 – 9:

1. Udarbejdelse af bachelorprojekt, jf. § 6.

1. Optagelsesområder, jf. § 7, stk. 1.

1. Specialiseringer, jf. § 7, stk. 2.

1. Praktik, jf. § 11.

1. Værkstedspraktik, jf. § 12.

1. Internationalisering.

1. Merit, jf. § 23.

1. Overgangsregler, jf. § 27, stk. 4.

1. Afholdelse sidste gang af prøver og anden bedømmelse, jf. § 27, stk. 3.

Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til eksamensbekendtgørelsen.

Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen.

Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf tager institutionen kontakt til aftagerrepræsentanter, herunder læreanstalter med relevante overbygningsforløb og andre institutioner, der udbyder uddannelsen, og indhenter udtalelse fra censorformandskabet, jf. censorbekendtgørelsen.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler.

Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside.

Andre uddannelser

Andre uddannelser

I forbindelse med ingeniøruddannelsen kan en institution med Undervisningsministeriets godkendelse udbyde en uddannelse til fiskeriteknolog.

Uddannelsen varer 1 – 2 år, jf. § 17.

Uddannelsen har til formål at give de uddannede fiskeriteknologer erhvervskompetence til løsning af opgaver inden for fiskerisektoren i videste forstand.

Uddannelsen består af et indledende trin og et fagligt trin.

det indledende trin omfatter undervisning i en række grundfag, der tjener til forberedelse til det faglige trin.

Det faglige trin omfatter fag, der specielt tager sigte på fiskerierhvervet.

Optagelse på fiskeriteknologiuddannelsen kan ske på det indledende trin eller på det faglige trin afhængigt af den studerendes faglige forudsætninger, jf. bekendtgørelse om adgang, indskrivning og orlov m.v. ved de videregående uddannelser.

Fiskeriteknologiuddannelsen afsluttes med en eksamen efter reglerne om eksamen ved visse videregående uddannelse under Undervisningsministeriet, idet dog §§ 12 – 15 ikke finder anvendelse.

Institutionen fastsætter i en studieordning regler om adgang til uddannelsen, om uddannelsen, herunder angivelse af navn, formål, struktur og indhold samt nærmere regler om eksamen, herunder eksamensterminer.

Klager over institutionens afgørelser behandles efter reglerne i § 26.

Andre regler

Andre regler

Beståede uddannelseselementer ved en institution, der udbyder uddannelse efter denne bekendtgørelse, ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved de andre institutioner, der udbyder uddannelserne, jf. dog § 3 om frister.

Beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller ved regler fastsat af institutionen træde i stedet for uddannelseselementer omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer, jf. dog § 3 om frister.

Undervisningsministeriet kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter ministeriet forsøgets varighed og rapporteringsformen.

Undervisningsministeriet træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 3, stk. 2, og § 6, stk. 2, § 7, § 11, § 12, og § 17.

Institutionen kan i forbindelse med uddannelserne udbyde afrundede uddannelsesdele af mindst ½ og højst 1 års varighed, der kan indgå i andre videregående uddannelser.

Institutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der udarbejder en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og eventuelle kommentarer hertil.

Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, institutionens afgørelse er meddelt den pågældende.

Ikrafttræden og overgangsregler

Ikrafttræden og overgangsregler

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2002.

Bekendtgørelse nr. 681 af 15. juli 1996 om ingeniøruddannelserne ophæves med virkning fra den 1. august 2002 med hensyn til de bestemmelser, der vedrører diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen.

Studerende, der er begyndt på uddannelsen før den 1. august 2002, har ret til inden for den normerede studietid at fuldføre uddannelsen efter den bekendtgørelse om ingeniøruddannelserne, der er nævnt i stk. 2. Institutionen fastsætter regler om, hvornår der sidste gang afholdes prøver og anden bedømmelse i henhold til de hidtidige regler.

Institutionen fastsætter overgangsregler for studerende, der er omfattet af stk. 3, men som ønsker at fuldføre uddannelsen efter denne bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 21. juni 2002, den 21. juni 2002

/P.M.V.Ivan SørensenStyrelseschef Carl Erik Lautrup/